Finding my way (Vlad)

Vladimir observerede hvert eneste træk hun lavede, og kneb sine øjne en smule sammen. han nikkede et par gange, og kiggede så også ud over byen. Han smilede bredt, hvilket var skjuldt da han kiggede den anden vej. En kold brise gled over hans kolde ansigt, og hans frake fulgte igen blidt vinden.
"Faktisk.. Ejer jeg.. Ikke noget.." Sagde han, og gave hende et kort øjeblik, hvor han håbede at hun hadede sit valg. Han kiggede så hurtigt over sin skulder, og på hende.
"Men. Jeg holder.. Hvad jeg lover.. Du skal få dig.. Et sted.. At bo.." Han kiggede så frem for sig igen. Han lagde sine hænder på sin ryg, men mærkede nu at hans sult igen slog ind. Som en trængsel, man pludseligt blev mindet om. Han knurrede lavt, men rystede så hovedet.
"Du.. For lov.. Til at vente.. Med dit arbejde.. I en uge.. Og i morgen.. Møder du op.. Her i gyderne.. Dog på den side.." Sagde han og pegede til sin side. Den ende af gyderne der var nærmest lejligheds komplekserne. "Og så.. Hviser jeg dig hen.. Til en lejlighed.. Der.. Kan de.. Forlange flere ting.. SOm du.. Skal bruge til.. At søge informationer.. Men.. Det bliver kun denne dag.. At du kan kræve ting fra mig..." Sagde han, og kiggede igen over sin skulder. "Så brug i morgen.. Til at tænke på hvad.. Du skal bruge... Du har indtil aftenen træder ind.. Klokken.. Otte... Der, møder du hvor jeg udpegede.." Beordrede Vladimir, imens han betragtede byen. Hans hæse ru stemme skulle tydeligtvis kæmpes med, for overhovedet at få så lange sætninger ud. Hans sult rev i ham, og ville så gerne have ham til at vende sig, og hoppe på hende, og han knurrede igen, imens han bekæmpede sit bæst. Han forstod ikke helt, hvorfor han egentligt gjorde dette.. Dette, var jo egentligt bare, for Ma'lakel.. Så igen.. Vladimir vidst ehan ville få nytte af det i sidste ende..

Ashe lyttede med det samme tomme ansigt. Alle oplysningerne blev inkodet og gemt i hendes hoved så klart som var det billeder. Hun nikkede engang imellem, blot for at vise at hun endnu hørte efter og så imod vejen han anviste hende. Hun gad godt vide mere, men havde egentlig ikke lyst til at spørge ind til for meget.. Der var noget over tilværelsen. Han virkede rastløs på sin egen måde, hvilket hun ikke ønskede at prikke til.
Så hun skulle altså komme med alle de ting hun ønskede bare sådan?
Det krummede sig allerede i hendes mave. Hun hadede egentligt at kræve ting af andre, men det gjorde det noget nemmere at håndtere i hovedet da de jo egentlig gik på kompromis... på den ene eller den anden måde i hvert fald. Ashe tog sig ganske kort til nakken igen og lod det størknede blod på hendes fingre glide hen over den nydannede sårskorpe. Det mærkedes mærkeligt og kunstigt... denne form.
"I morgen klokken otte." mumlede hun bekræftende og så imod gaden han havde påpeget igen. Hun nikkede da og rettede igen sine øjne op imod ham med en ganske neutral udstråling. Mistroen var der stadig.. klar som glas sad den der og lurede bag de store mørke øjne, men det syntes ikke at påvirke hendes holdning synderligt.. Det ville det dog. Hun ville med hundrede procent fortryde senere og forbande den dag hun bevægede sig ud i gyderne, men det havde hun ingen anelse om på nuværende tidspunkt. Lige nu.. ville hun bare undgå hans raseri, for ikke at tale om hans nag.

Vladimir nikkede langsomt, og vendte sig så om, så han kiggede på Ashe igen. Hans sult rev og hev i ham endnu mere nu, og han skimmede kort til hendes hals, og slikkede sine tænder, og lavede et lavt smask, inden han fangede hendes øjne, med hans hvide par, og en seriøs mine.
"Præcis.. Der.. Har jeg skaffet.. Dig.. Noget.. Som vil virke.. Midlertidigt.. Så.. Må vi se.. Hvor... Nyttig.. Du ender med at blive? Jeg.. Kaster gerne.. Godbider.. For godt.. Arbejde.. Glem ikke det.." Sagde han, og løsnede sine hænder, der havde været fastlåst på hans ryg indtil nu. Han kneb så sine øjne en smule sammen, og betragtede igen Ashe, med hans sult, som en klump i halsen, som han ikke kunne synke.
"Hvor.. Var det.. Du ville hen.. I aften?" Spurgte han, og gik tættere på Ashe, så tæt at han stod en armsrækning fra hende, og kiggede ned på hende, med en seriøs og stræng mine.

Ashe nikkede kort til ham og så stille væk inden hendes blik igen blev fanget af hans egen erstatning for øjne. Alene blikket på hende fik nakkehårene til at løfte sig i en stund og sende et gys igennem hende. Meget rigtigt var hun nu en smule mere vant til hans anderledes udseende, for ikke at nævne tale, men der var nu stadig noget der ikke forekom hende naturligt overhovedet, hvilket nok også var ganske normalt. Førhen havde hun levet i en lukket forstad med mennesker som den største del af befolkningen. Faktisk havde hun kun set vampyrer ganske få gange da man gik forbi de mindre rige gader. Der var de alle sammen junkier.. de var alle sammen udstødte hvor hun kom fra. Der var de fine vampyrer og de monstrøse udgaver blot noget man kunne læse sig til, hvis man altså hørte til den troende del af befolkningen.
Da spurgte han hende om noget og hendes tanker blev revet ud af fokus. Igen betragtede hun ham nærmest fanatisk og kiggede kort ned eftersom han bevægede sig tættere på hende. Hun havde fået grumme historier at vide om konsekvenserne ved at dvæle ved en vampyrs blik, så hun undlod helst for meget øjenkontakt af alene det tvivlsomme stykke fakta.
"Jeg var på vej imod Vestbyen." sagde hun så og kiggede atter lidt på ham. Hun veg blikket og så over byen. Ikke engang derfra kunne hun placere sig selv. Måske skulle hun bare forvandle sig alligevel, men.. nah.. det var nok en dårlig ide alligevel. Hendes katteskikkelse var ikke stærk nok til at slæbe rundt på hendes tunge vintertøj og hun havde ikke tænkt sig at efterlade det for at risikere at blive til menneske igen i disse kolde gader uden tøj. Sikket syn det måtte være. Ashe sukkede opgivende.

Vladimir nikkede en enkelt gang, og kiggede så over på det højre hotel, og omkring sig, somom han brute det, til at coordinere. Han gik så helt tæt op af Ashe igen, og lagde sin arm omkring hendes talje, uden at give hende et valg denne gang. Han holdt hende tæt ind til sig, og kiggede ned på hende kort, og løftede hende så op, og hoppede ud over den kant der var tæt bag hende. Han holdt godt fast omkring Ashe, og sørgede for at han selv ramte jorden først, og tog faldets slag, så hendes fine ben ikke skulle modtage dette, og eventuelt brække. Vladimir havde tænkt sig at give slip på Ashe, men stod nu bare og stirede på hende, og blev ved med at holde hende fast. Han kneb sine øjne en smule sammen. Hans sult, var nu krumpet helt op i hans hals, og han kunne ikke synke en klump. Han knurrede lavt, som en gal hund, imens hans døde øjne blev ved med at stire directe på Ashes. Hans greb blev strammere, og han trykkede hende tæt ind til sig, og hans negle pressede imod hendes ryg, imens han rejste den ene side af hans overlæbe, og fortsat knurrede. Han kunne snart ikke holde sin sult tilbage. Han løsnede hurtigt sit greb fra hendes talje, og gik et par skridt tilbage, og væk fra Ashe, og stoppede brat sin knurrend, og gik ind i nogen sorte skygger, så hans udseende blev dækket igen, og kun hans skikkelse var tilbage. Han pejede så ned af gaden ved hans side.
"Den.. Vej.. Bliv ved.. Med.. At gå ligeud.. Og så.. Til. Venstre... Når du.. Når.. Enden..." Sagde han lavt, og blev ved med at bekæmpe sin sult, imens hans matte øjne fortsat var fastlås på hende.
"Gå.. Nu.. Og i morgen.. Klokken otte.. Om aftenden.. Ved.. Møde stedet.. Og.. Med en liste..." Sagde han så afsluttende. Og forsvandt i en sort røg, og en flagermus fløj ud fra skyggerne med et skrig, og fløj så over hustagende. Og ganske få minutter senere, skar et skrig igennem nattens stilhed.

Ashe betragtede ham tænkende. Havde han tænkt sig at give hende nogle rigtige oplysninger om hvor hun var denne gang? Ligeså gled hendes blik hen over tagene med et opgivende udtryk. Ellers ville der nok være et par timers ekstra søgen at gøre. Pokkers til storby. Hun vendte dog brat blikket imod ham igen da hun atter mærkede hans meget tætte tilstedeværelse og armen om hendes talje. Hendes øjne spærredes op med et forvirret: eh? og før hun igen havde opfanget det, blev hun løftet som en anden dukke og ført igennem luften... denne gang faldende. Automatisk tog hun et fast tag imod hans skuldre bare for ikke at miste fæstet og var efter et ganske højlydt gisp stille imens hun rettede panden imod ham og lukkede øjnene stramt i. Han ville meget vel kunne mærke hendes hurtige hjerteslag som alene små bank imod hans egen krop. Atter mærkede hun asfalt under sine ben og et langtrukkent åndedrag mixede sig med hendes puls hurtige slag. Hæs og ude af balance åndede hun inden hun kiggede lidt op imod ham, forventende ham til at slippe sit tag. Det gjorde han dog ikke, men strammede sit greb om hende. Et diskret smertestøn undslap hendes læber da hun blev presset yderligere imod ham og hun mærkede neglene bores imod sin ryg. Hun holdt vejret, som igen begyndte at snørre hendes hjerteslag og gøre det smertefuldt.
Den skyldende lettelse gled da over hende da han slap og gik de få skridt væk fra hende. Hun så imod ham imens hun genvandt sin fodfæste. Hendes blik var atter uforstående og ganske frygtsomt, men hun sagde ingenting. Hun lod igen armene omfavne hinanden imod sig selv, som frøs hun og rettede sig op imens hun lyttede. Hun bemærkede dernæst hans forsvinden.
Hun mærkede varmen stige hende til hovedet og let farve hendes øjne imens hun et kort øjeblik prøvede at holde presset tilbage fra den mængde utrygge følelser der havde ladet sig ophobe i hende. Ingen tåre gled igennem hendes kolde filter. Langsomt begyndte hun at gå ned ad gyden, stadig tænkende... og overvejende hvad dette partnerskab ville betyde..

//Out.. Nice.. Vlad har sin første "Hjælper". *Ondskabsfuld latter* Stakkels Ashe.. Egentlig.. Ikke det bedste førstehåndindtryk på byen? Hehe.. Men vi skal vel have et nyt emne op på et tidspunkt? Hvis jeg skal lave det, må det lige vente til i morgen tidelig, ellers kan du starte det når du vil :) //

//Hehe yeah xD Meh.. Hvad der ikke slår dig ihjel gør dig vel stærkere :P .. Jeg synes det er fair nok at du nupper starten til næste emne, og jeg kan sagtens vente xD hehe. And dontya worry bout Ashe. Hun er sejere end hun lige ser ud til *Hemmelighedsfuldt smil*//

//Haha.. Så gør jeg det.. Og havde jeg også regnet med :) Men Ashe vil også blive behandlet "Ordentligt"... I Vladimir standarder.. Mhm.. Og dette vil formegentligt gøre hende stærkere, da Vladimir vil få Ma'lakels lakajer til at holde sig fra hende, så hun er ikke i fare for at blive slave.. Den er i hvert fald mindre.. :) //