Carte Bleu /James/

Fyraftenen havde trådt ind og området omkring havnen var efterhånden ret så øde. De fleste fiskere havde taget fra kajen og de få landarbejdende havde nok vimset hjem til konerne eller taget på mordertogt, som byen efterhånden syntes at være så glad for. Det var i hvert fald Ashes teori efterhånden. Hun havde ikke været videre heldig med at finde en positiv vinkel på sin nye tilværelse i byen.
Det lille hjemmetegnede 'kort' over området havde efterhånden ladet sig krølle i Ashes bare hænder imens hun gentagende gange havde forsøgt sig på at vende det og finde hoved og hale i de millioner af stier som måtte være i byen.
Pokker stå i det. Man lærer vejen til den ene lejlighed efter hundrede forsøg og hvad sker der så? Hah! Man får selvfølgelig en forflytning? Hvad er meningen med det pokkers job hvis jeg ikke engang kan finde vej til betalingen?
Ashe skændede løs i hovedet inden hun rettede blikket op, mødende en kaj og det mørkegrå hav med de mahogni brune øjne. Hun vrængede og støttede sig op af gadens hjørne med et opgivende udtryk. Havnen? Hvordan pokker havde hun forfået at finde ned til havnen? Hun fjernede kort en gylden hårlok fra sit ansigt og redte den tilbage inden hun atter vænnede kortet på hovedet, for derefter at sukke og stikke det i lommen. Hun tyede til stjerne med et tænkende blik. Spejdere kunne finde vej via stjerner, så hvorfor lignede det bare prikker for hende?

Tunge skridt kunne høres ikke langt derfra, lyden af kæmpemæssige læderstøvler der bankede imod de hårde brosten. Den høje mand der havde fået navnet James E. Viper kom langsomt gående hen af havnen, over skulderen havde han en stor, lysende grøn kæde. Han var iført en stor pelsjakke som bare hang over hans skuldre, han havde nemlig ikke nogen af sine arme inde i ærmerne, nej, hans arme hang udenfor jakken. Desuden havde han ingen trøje på indenunder, og istædet for sin venstre hånd havde han en stor guld-klo. Han havde som sædvaneligt et stort fedt grin smørret ud over hele sit ansigt og han havde da også den store cigar i sin venstre mundvig som han efterhånden var blevet så kendt for. James "End" Viper var på slavejagt endnu engang, men havde dog ikke fundet nogen endnu.. og det irriterede ham. Han kunne da ikke have renset hele byen for afskum allerede..? Han stoppede op, og dette kunne tydeligt høres da den trommende lyd af skoene stoppede brat. Han vendte sig imod vandet og lod kæden forsvinde.. Der ville nok ikke komme nogle ofre i nat.

Efter få minutters stirren imod havet med en tænkende tone, syntes Ashe at kunne høre tunge støvler give ekko ned ad kajen. Så der var alligevel ikke så tomt som det syntes? Hun lænede sig en smule frem over hjørnet for at udbrede sin horisont en smule og fik øje på skikkelsen lidt længere nede. Mandsperson og denne gang ikke en af dem der syntes at beholde en evig ung skikkelse, selvom denne på afstand nu heller ikke virkede sindsyg gammel. En alder mange vel kendte som 'moden' eller 'den bedste alder'. Ashe tvivlede dog. Så meget kunne hun jo i realiteten heller ikke afgøre fra sin plads ved hjørnet. Hun kunne end ikke se klart igennem natten. Rent instinktivt lukkede hendes højre øje sig, som skulle hun til at påkalde sig sine katteøjne, men hendes hånd hang dog stadig ned ad siden uden videre ønske om at tænde for kontakten. Hvad ragede det osse hende?
Hun overvejede et kort sekund muligheden for at spørge om vej, men hendes minder på det emne gjorde ikke ligefrem grønt lys for at folk var interesserede i at hun skulle finde hjem til den varme lejlighed.. Så igen.. det var jo netop på grund af en af disse at hun havde fået lejligheden, right? Ashe trak på skuldrene og hev atter kortet op og ledte efter en blå streg der kunne ligne kajen. Ganske rigtigt var der en. Hun trådte stille lidt ud fra hjørnet og skævede imod siderne efter den næste genkendelige virkelige klon af sit sølle optegnede kort.

James tog sin højre hånd op til det lange ar der dækkede hele hans ansigt, under øjnene, over næsen. Det var efterhånden ved at være mange år siden nu.. Faktisk præcis fjorten år nu.. Dette var den eneste gang han nogensinde var blevet ydmyget.. Og han ville aldrig nogensinde lade det ske igen. Irriteret knyttede han sin hånd til en knytnæve og lod den dumpe ned langs hans side igen. *Jeg må videre..* tænkte han og nærmest tvang sine ben igang igen.. Med tungere skridt end før begyndte han at gå imod et stort bykort der stod lige udenfor kajen, hvor det store turist skib kom sejlene ind hver dag. "Lad os se.. Hvor skal vi lede nu..?" spurgte han og lod kloen langsomt berøre kortet, mens han søgte efter det næste sted han ville lede efter strejfere. Jo flere han fandt, jo sjældnere de var, ja, destro flere penge ville han få for at sælge dem videre.. Dog håbede han at det næste han ville fange var en animagus, da der var stor efterspørgsel, men nogle af dem var meget svære at fange.

Ashe vendte sig atter engang for at få overbik over hvor pokker hun egentlig kom fra. Et irriteret udtryk fyldte hendes øjne. Af en kat at være havde hun seriøst ingen stedsans overhovedet... måske hvis hun.. Hun kørte hårt sin tommelfinger imod panden og overvejede i en stund at efterlade sit tøj og smutte i katteform. Der kunne hun idet mindste lokalisere sig selv bedre. Det var vel noget med instinkter. Ashe kiggede kort ned ad sig selv og skød tanken væk. Hun havde ikke lyst til at efterlade et af sine bedste sæt tøj her. Det var trods alt ved at være knap med varmt tøj til vinteren og hun kunne jo ikke ha pels hele tiden, vel? Tanken om at leve sit liv som en los virkede pludselig ganske attraktiv. Et knæk med ryggen fik hendes holdning på plads inden hun diskret skævede ned ad kajen igen.. Så ..
Hun mærkede kort på sin skrivehånd..

Det var højre. Hun så på kortet igen og drejede om for at gå derned ad.. holdende øje med sidegaderne der forhåbentligt passede med kortets små paralelle streger.

Han vendte sig om og begyndte langsomt at gå fremad mens han lavt mumlede for sig selv igen og igen "Vestbyen.. Vestbyen". Han gik forbi sidegaden hvor hun stod, og til hendes held kiggede han ikke ind af den, han kiggede bare ligeud med et træt udtryk over det tynde men kraftige ansigt. Det var nok knoglestrukturen der fik hans ansigt til at se kraftigt ud, da han i virkeligheden var meget tynd. Hans kinder var en smule sunket ind, men det var dog ikke noget han sådan rigtigt tog sig af, han fik det som han mente var nødvendigt for overlevelse, og ikke en bid eller slurk mere. Han fortsatte med at mumle det lave ord Vestbyen igen og igen mens han gik forbi pigen, han vidste jo selvfølgelig ikke at hun boede der, en videre viste han jo overhovedet ikke at hun var der. Hvis han havde vidst dette havde han nok allerede lænket hende til sin fod og brugt hende som kæledyr indtil en køber var kommet forbi.
Han snusede til luften lidt længere henne, og kiggede ind af en anden sidegade.. Mystisk.. Der duftede.. men der var ingen.. Måske var det bare hans sanser der spillede ham et puds, eller måske hans træthed..?

Ashe stoppede brat op da skikkelsen fra før vadede ind foran hende og imod siden. Hun fik et ganske hurtigt udtryk af ham, men så var det osse det. Hvad hun egentligt fokuserede på var hans destination? Han var på vej til Vestbyen? Hun skævede kort til sit egne lille byernes rundvisning med et opgivende udtryk. Han virkede... erfaren... Måske var han bedre til at finde sin vej end Ashe var. Ashe rullede med øjnene.
Selvfølgelig var han bedre til at finde vej. Det var ALLE! Det var ikke engang en overdrivelse. Hun havde set mere stedsanselige personer i komediers indslag, som endda skulle vise hvor dårlige de skulle være til samme.
Pokker stå i det.
Efter en god tid med bare at skæve lidt imod ham, besluttede hun sig for at dreje af samme vej og følge ham til hun fandt noget der kunne minde om hendes eget kvarter. Hun forholdt sig stille og sørgede dog for at hendes trin var beskedne og lettere i takt med hans egne, trods hendes ben ikke var ligeså lange. Hun var ikke forfærdelig høj. Omkring 1.60 - 70 måske, selvom den lette hæl på hendes lange støvler gjorde sit for det.