Skovens stilhed og den milde duft af...? //Kitty//

S . Forêt
T . 23:45
V . Roligt snevejr pg em smugle blæst
O . Ingen
P . Læs tekten, ellers bliver det lidt langt...


En aften inde i skoven Forêt, hvor vejeret var kold og mørkt, vinden blæste dog ikke så vildt som da menneskeene var vågne. Månen var flot oppe på himlen men kunne ikke komme igennem den halv tykke snedyne der hang på træerne og på jorden. Dog op af et træ sad en mand, hans hår var halvlang, sort, glat, pjusket og en smugle strittende. Han havde røde øjne spejde roligt rundt. Han havde en sort skjorte på med ærmerne snøret op til albuerne, sorte cowboybukser og bare tær, meget normalt for ham lige de sidste par dage, men hvis man dog så på før han var kommet til Di Morga var det et meget sjældent syn.
Han sad nede i sneen og kiggede på et gammelt ur, man kunne ikke se om uret virkede medmindre man villle give sig til at vaske det, og hvis det skete med uret... Så ville manden være meget irriteret på personen der gjorde det, eller jam selv. Og det var nok fordi at den var fyldt med blod til fra alle racer og fra alle blodtyper, og det ville tage år for ham at få det igen, der var nok ikke så mange der stolede på ham mere da de så hvordan han virkelig så ud efter de havde kendt hinanden i noget tid. Det monster der nemlig var inde i ham, kunne han ikke ligefrem styre.. Det var sjældent at han kunne kontrolere det, men han var ved at blive bedre til det. Hans navn var Mind.

Det var koldt udenfor. Og dog var den unge pige som bevægede sig gennem skoven - sjovt nok oppe i træerne - ikke klædt på med vinter tøj. Hun havde en hvid kort nederdel på og en rød bluse(udseende+tøj kan ses på avataret) Hendes hår var langt og gyldent. I mørket blev det lysere og skæret virkede mere blegt. Trods det lette tøj hun havde på frøs hun ikke - ikke spor i hvert fald. Hun hadede ikke kulden. Ligesom sin herre havde hun en lettere forkærlighed overfor sne. Det var smukt.
Kitty løftede sit blik og kastede kort med hovedet for at få det lyse pandehår væk fra øjnene. Hun skulle jo gerne kunne se. Hun kunne se en anden skikkelse sidde op af et træ ikke så langt fra hvor hun stod. Hvad lavede knægten.. Ude så sent? Det var ikke særlig smart hvis man gik hen og blev fanget af en slavehandler. Kitty frygtede det ikke selv spor. Hendes herre var Di Morgas herskers ene senator. Han ville få hende fri. Nåh ja. Hun havde også på fornemmelsen at hun selv nok skulle klare det. Hun frygtede ikke at blive fanget. Og det gjorde knægten vidst heller ikke.
Nu hun tænke nærmere over det.. Kitty snuste lidt til luften. Fornemmede hans aura. han var ikke noget menneske. og hun behøvede ikke selv tænke yderligere over det før hun dømte som vampyr. Kitty var opvokset blandt vampyrer. Den duft der kom fra dem var alt for nem at genkende. Et lille smil gled hen over hendes læber, et lettere selvsikkert smil. Hun sprang over til næste træ og sprang ned, for at lande på benene lige foran ham. Som en kat..

//er det gået helt i stå? 0o//