Solens sidste stråler

Chris kunne mærke, at hendes halskæde brændte i hans krop. Han lod sin krop føre hurtigt frem ad, mens hans vinger var udspredte, og svang sig rundt. Han hoppede op et træ, og lukkede øjnene for at opspore hende. Han bed sig i læben, og sprang ud fra en klippe, hvor efter hans vinger spredtes ud. Hans krop blev løftet op i luften, hvor efter hans vinger bar ham over landskabet. Hen ad hele landskabet. Hen ad markerne, hen mod legepladsen. Han kunne mærke hendes smerte nu, hvilket betød, hun var tæt på. Han lod sine vinger glide ind, og hans krop faldte ned på Jorden. Han lod sin krop rulle rundt, så han ikke vred om på foden.
Chris løb alt hvad han kunne, og hans lunger hoppede helt vildt. Hans øjne opsporede en skikkelse, og han sprang, så han gled hen ad sandet. Han sad foran Jeanna, som blødte. Han lukkede øjnene, og hans øjne blev fyldt med tårer. Han løftede hendes hoved i hans skød, og bed sig hårdt i læben.

Jeanna græd stille, hun skælvede "skrid" peb hun ulykkeligt, og havde tåre i øjnene "Du er jo ligeglad med mig!!" peb hun og skubbede lidt forsigtigt til ham, hun stønnede højt i smerte, hun så efter vampyren og sukkede dybt da hun var væk.. Hun ville havde hævn..

Chris sukkede. "Jeg skrider ikke! Jeg skrider ikke før, du går fra mig!," sagde han stille. Han kørte en hånd over hendes pande. "Jeanna? Se på mig! Ser jeg ligeglad ud? Ser jeg ud til, at være glad over, jeg ikke har været her? Jeg elsker dig, Jeanna. Det må du ikke tvivle på," sagde han stille. Han kiggede roligt. Uanset hvem der havde gjorde det, så skulle Chris lige 'snakke' med den person. Dén person, dén person uden følelser, der bare uden videre, kynisk havde gjort det, skulle virkelig mærke samme smerte.

Jeanna så på sin arm, blodet løb stadig ned af hendes arm, hun græd stille "Du... Du var her ikke" peb hun trist og ulykkeligt, hun mærkede hvordan skyggerne igen omringede hende, hun græd endnu mere og knugede sig stille ind til ham.. Hun havde læst hans tanker "Chris du skal ikke gøre hende noget.. Det var min egen skyld" peb hun ulykkeligt

Chris kiggede på Jeanna. "Hvis du har læst mine tanker, må du også se, jeg elsker dig nok til, at udrydde denne person. Hvem var det?," spurgte han stille, mens han langsomt trak af sin sorte trøje, og bandt den om hendes arm, for at stoppe den voldsomme blødning. Han tog hele hendes krop ind til hans varme krop. "Hvis du selv var ude om det, hvorfor gjorde du så ikke modstand. Hvorfor ønskede du at d...?" Han kunne ikke sige ordet: 'død'. Det gjorde for ondt på ham.

Jeanna sukkede stille og lagde sig ind til ham "Chris det var mig der næsten dræbte hende, men jeg blev svag af at skulle fremkalde al den ild.. Og så faldte jeg og slog min arm så det begyndte at bløde og.. Hun er vampyr hun kan jo ikke holde sig tilbage" hviskede hun bare imens hun græd.. Det var hendes egen skyld det hele og nu følte hun sig bare så dum.. Men hun havde helt glemt at fortælle om den ubehag hun havde følt da vampyren var tæt på hende og det var derfor hun havde prøvet på at slå vampyren ihjel.. Men hun ville selvfølgelig aldrig kunne gøre det