Special emne- Flugten //1-2 mere//

Gavorn kiggede ned på Angela med et blidt smil, og klukkede lavt. Han var glad for at hun foreslog det, men vidste ikke helt hvor glad han var for at hun skulle med ud i krigen igen. Der var vel en grund til at hun var trukket tilbage, og fundet dække i grotten?
"Det.. Ville virke, ja. Men jeg ved ikke hvor glad jeg ville være for at trække dig med der ud, for at tage sig af et af mine problemer.. Jeg skulle nok selv kunne klare det.. Så skulle jeg bare gå tidligere.." Sagde han, og nikkede langsomt. Egentligt ville han gerne have nogen at gå ud med, men han ville ikke bringe hende i fare, for hans egen personlige grund.. Var helt forkert i hans hoved.. Men hvis hun gerne ville med.. Ville han ikke stoppe hende.. Han så at hun blev en smule trist, og så straks trist ud da hun nævnte ulykken. Han trak hende blidt tæt ind til sig, og strøg sin hånd op og ned af hendes arm.
"Det er jeg ked af at høre.." Sagde han stille, og kiggede frem for sig. Han havde aldrig lidt, som nogen folk havde i Di Morga. Han havde aldrigt mistet på den måde.. Han smilede en smule da hun spurgte ind til ham, og han nikkede langsomt.
"Er der.." Sagde han stille. Han kiggede så imod udgangen af grotten, og så en smule nervøs ud. "Håber at hun er okay... Så hende ikke inden jeg forlod lejligheden.. Hun var ikke hjemme.. Håber at hun var udenbys.. Men.. Det ved jeg ikke.." Sagde han stille, og kiggede ned på jorden igen. Først nu strejfede det ham hvad Akane havde lavet da dette brød ud.. Hvor havde hun været? Det måtte han tænke på senere.. Han blev nød til at forblive stærk.. For Angela, Jack og Mia.. Det var dem han kunne hjælpe nu..

Angela nikkede ivrigt. "Jeg vil gerne gå med så jeg kan hjælpe dig. For hvis du ikke overlever at gå ud, overlever Mia, Jack og mig selv heller ikke." sagde hun og kiggede hen på det omtalte par. Hun sukkede opgivende. Hun tænkte over det han sagde, han nævnte ikke hendes navn så Angela kunne ikke vide hvem hans elsker var. "Du er heldig at du ved hun findes. Eller... Du ved. Jeg ved at min er død. Jeg ville nok kunne kalde ham tilbage til livet men jeg har prøvet... Det virker ikke" sagde hun mest til sig selv. Hendes blik blev fjernt imens hun snakkede med sig selv. Hun rystede på hovedet og kiggede op på Gavorn. "Du minder mig om min storebror" sagde hun stille og tænkte på alle lighederne imellem dem. Det var næsten ret uhyggelig den lighed der var imellem dem. Ikke udseends messigts men ren personligheds messigts. "Han var også så omsorgs fuld og kærlig. Han kunne ha været din dobbelt gænge i personlighed" sagde hun og klukkede.

Gavorn smilede stort til hendes valg, og nikkede langsomt. Han satte meget stor pris på at hun gad og hjælpe ham. At have en med sig når man bevægede sig ud ens svaghed, og risikerede sit liv, var altid hjerte varmende. Han nikkede langsomt et par gange mere, og kiggede ned på hende.
"Det er jeg glad for.. Angela.. Var ikke specielt glad for at skulle gå ud alene.." Sagde han med et smil. Det var tydeligt at han havde en frygt for regn og sne, vand i det helle taget, så dette var en stor lettelse.. Han kiggede ned i jorden da hun snakkede om sin elskede. Han kiggede så langsomt op på hende igen, og rystede langsomt en enkelt gang på skulderene.
"Måske.. Er det også bedre? Tror du ikke han måske har fået hvile? Er tit man ser folk blive bragt tilbage, som bliver til vrede sjæle.. Specielt her i Di Morga.." Sagde han stille, og kiggede tilbage på Angela. "Jeg ved.. At når jeg dør.. Vil jeg hellere forsvinde.. Og hvile i fred.. End tilbage.." Sagde han stille, og smilede halvt.
Gavorn lagde sit hovede på skrå da hun sagde at han mindede om hendes storebror. Han smilede, og håbede på at det var en god ting. Han kunne så høre på hendes komplimant bag efter, at dette var det. Han ruskede blidt hendes arm, og grinede lidt med.
"Det tager jeg som et kompliment.. Tak.." Sagde han med et venligt, og stort smil.

//Undskyld! er helt blank lige nu.. Svarer senere! //