Hypnotica - scars

sted: en lille lokal bar i terre.
tid: næsten midnat
vejr: et mild regnvejr, der skyller ind over byen, mens sne, der har samme farve som aske har lagt sig i tynd lag over de grove fortov. en let vind farer med jævne mellemrum igennem gaderne.
Omgivelser: baren er lettere oplys af de gamle petros lampe, der står rundt omkring på de små border, hvor mennesker lavmælt snakker sammen, over deres drikkevarer.
mens bartenderen en gang imellem kaste skæve blikke ud over rummet. ude i siderne er der dele vægge, der er holdt i rød, så der danner sig en halv en firkant rund om de runde border, hvor folk kan snakke i fred.

kun de mørke lamper, der skinnede svagt, oplysete det mørke rum og ansigterne på de gæster, der var tilbage, som sad lænede over deres mørke øl.
stemmerne var lavmælte, næsten hviskende i det. nogle mere fordybe i samtaler end andre. selv sad en blond kvinde, klædt i sort kjole, halv gemt i ensom hjørne, hvor hun sad alene med sin vin, der bar et skær fra lampen. hun sad for overbøjet, med hagen støttede til sin ene hånd. mens den anden hånd lå slap ned på det mørke træ bord, hvor en lille hvid kuvert lå svagt oplyset i skæret fra lyset, som også skinnede i de mørkeblå øjne, der virkede sorte, hvor en lille hvid plet dansede. hendes øjne søgte imellem de mange gæsterne, for at lede efter den gæst, hun vendte på. den gæst, der skulle være med til at sætte revolution i gang..

Alexander Lazarow aka Scars kiggede på mændene han havde med sig, det var nogen af hans mest fortrolige mænd, de stod i en lille gyde overfor baren og gjorde klar til at gå ind, pistoler og gevære i alle afskygninger blev delt ud og to af mændene blev sendt op på taget overfor baren for at aggere snipere i tilfælde af ballade, rasten stillede sig roligt klar på gadehjørner og i gyder for at være klar til at rykke ind. Alexander selv begyndte med tunge skridt at gå over mod baren, hans tøj gjorde det klart at han var en mand man ikke skulle prøve at løbe om hjørner med, han var iført en sort trøje med en kampvest henover, en stor kniv sad på hans skulder og blimtede i mørket, hans bukser var sorte commando bukser med en soccom mark 23 45 kaliber gemt i lommen. Alexander trådte ind og gik roligt over til den platin blonde pige, han satte solidt begge hænder i bordet og kiggede hende stift i øjnene "Få har så nemt hved at vække min interesse miss", han trak en stol hen til sig og kiggede ondt på bartenderen, som med det samme skyndte sig et andet sted hen.

et smil af sarkasme gled et øjeblik over hendes blege læber, der hun så op på manden foran sig, før hun rettede sig op " de forstår at gør en entre" sagde hun med en lavmælt elegant stemme. de mørkeblå øjne, der fremstod sorte, så kort ud til siden, i det bartenderen trak sig tilbage og et let smil løsende sig fra hendes læber, før hendes øjne igen vendte tilbage til manden " normalt ville jeg have budt på en forfriskning, men eftersom det lader til at deres til stedværelse har skæmt den kære bartender, så synes jeg vi skal gå vider til sagen. som de nok opdagede jeg skrev om i min brev, er denne sag yderst vigtigt" hun viste med en håndbevægelse, hvor han kunne sætte sig.
men mens han gjorde sit træk, hun tog et let greb om det slanke vinglas og tog stille en nip af dens mørkerøde væske, der kort farvede hende blege læber. før de mørke øjne igen vente tilbage til manden, der stille fascinerede hende, med sin kyniske optræden.
"de er vel kommen alene, som det fremstod i brevet, ikke?"

Alexander fnøs sarakstisks "Selv følgelig er jeg ikke kommet alene... en mand som mig er klog nok til at vide når ting lugter af en fælde. Alexander kiggede hende stif i øjnene igen og foldede så hænderne foran sig på bordet, "Hvad er det du er så interasseret i at få fat i siden du hendevender dig til mig miss?" han fiskede tydeligvis efter et navn. Alexander tog sin store hånd op til ansigtet og strøg den hen over hans skaldede hoved, han var ikke glad for at værre på dether sted, det hele var sket i en sådan fart at der ikke havde været tid til at rigge skidtet til med bomber eller få noget ordenligt intell om kvinden der var ude efter hans hjælp, han havde kun været i Di Morga i godt og vel en uge og folk vidste allerede han var her... noget rigtigt lort. Alexander sendte et kort blik ud af vinduet, han vidste at hans mænd ville se ham og at de formentlig allerede havde en kugle klar hvis kvinden skulle hvise sig at være fra endu en sikkerhedstjeneste.

"lugter dette her da fælde?" spurgte hun nysgerrighed, mens hun bibeholdte hans blik, over brillekanten, som prøvede hun kort at finde den sande person bag hans maske af ar. Hun fulgte hans eksempel, og lagde de blege hænder op på bordets blanke overflade, hvor de lange hvide finger flettede sig ind i hinanden.
"jeg tror at jeg i denne stund her vælger beholde mit sande navn for mig selv, men hvis de ønske at kalde mig noget, så aasang " svarede hun kort frem for sig, mens et hemmelig skygge, et øjeblik gled over hendes blik, der var vendt imod scars. for dybt i sit hjerte, stolede hun ikke på nogen i denne by her. hvor alle var sig selv nærmest og hvor folk solgte deres sjæl for det mindste.
[i] "før jeg begynder at forhandle, ønsker jeg at de trækker deres mænd tilbage.. for denne her kun vedrørende dem, og jeg ønsker ingen vidner"[i]

Alexander fnøs og vinkede irreteret med den ene hånd, hans folk kunne uden tvivl se det og ville hurtigt forlade området og vente pænt i de biler der holdt i nærheden. "Sig mig så Miss Aasang hvad er det de er intraseret i... jeg har mange gode kvalitetsvare som en kvinde som dem nok ville finde i deres smag", hans stemme var rolig og hæs, han lød som en mand der havde set for meget af denne verden og var klar til at tage et nyt sted hen nu. Alexander kiggede med en spændt føelse på kvinden, der var noget stort i luften, lugten af penge fik næsten hans tænder til at løbe i vand. Alex kastede et hurtigt blik over på bartenderen der var kommet nærmere igen "Vodka... ren... dobbelt" Sagde han med den samme hæse stemme og bartenderen var ikke langsom til at opfylde hans ønske, hurtigt stod et normalt spisebordsglas fuld af den klare væske på bordet mellem dem, bartenderen stod der lidt og ventede på at få drikkepenge, men Alexander knurrede kort af ham og det var nok til at sende ham på flugt om bag diske igen.

hun vendte til at det lille optrin med bartenderen var fordi. før hun langsom tog de sætninger op, der var alt afgørende for denne plan, som hun kun skulle være en lille del af og som ham hun var tvunget til dele sit magt med, havde sat i gang. " hvor ligger deres hjerte, mr scars? hos fjenden eller hos den, der betaler mest? mens hun pludselig spurgte dette spørgsmål, løsende hurtigt de to hænder sig, og den ene hånd forsvandt ned under bordet. hvor den kort dalende på kanten at hendes ene lår, før den forsvandt ned i den ene af lommerne på den mørke jakke, hun bar. op af lommens indre, kunne den svage lyden af papir høres, før hun med enkel bevægelse, smed en stofpose af sort silke, der et øjeblik gled hen over bordet, før den stoppede foran scars. "dette her er de første penge på 50.000 franc. senere, hvis de takker ja til budt, ville resten af pengene komme. svarede hun med et skævt smil, der kort viste de lige hvide tænder, og den ene af to spidse hjørnetand, der var lidt længere end de andre.
" som jeg skrev i mit brev, er jeg her for anden. der har ønskede deres hjælp, som han håber at de ville være behjælpelig med. han ønsker ganske enkel en del af magten i denne her by og til dette har han brug for at de fragter noget ganske særlig til ham"

Alexander kiggede skeptisk på den lille pose med penge og åbnede den forsigtigt, synet af den lille slat penge fik Alexander til at fnyse nok engang "50.000 franc... du kan ikke købe meget andet end interasse for den usle lille sjat penge... jeg er den bedste Miss Aasand, jeg kan få fat i alle våbentyper lovlige eller ulovlige... men jeg er på den der betaler mig side så jeg lytter spændt, hvad er det jeg skal skaffe?", han lænede sig tilbage og kiggede ned i sit glas med vodka og drak en smule af den harske væske, han satte det igen fra sig og kiggede Kvinden i øjnene med sine egne lidt ældrere og meget trætte øjne. "Jeg er en travl forretningsmand så jeg beder dem om at skynde sig... jeg har en anden aftale".