Gamle minder har det med at dukke op? dog nogen kan være af den gode slags(Erick ::privat

Tiden : 17:13 aften

Sted : Skaterparken nær byens centrum

Omgivelser : Ikke nogen at se i nærheden så tidligt om morgen?

Vejr : Sneen daler ikke mere og det begynder at klare op igen med sol og det hele, dog solnedgang snart.


Sneen var så smuk spredt ud over de mange sten og hendes spor ku ses efter de sneakers hun havde på. Hun gik i sorte stramme allstars, og hendes top var stram og sort, hun havde en jakke udenover på i hvid med Hummel på? dog ikke fordi hun rigtig havde brug for mærkevare og den så mest af alt sci fi ud men hun elskede den dog? med disse sjove hummel striber op af armene og så nogen ned af ryggen der var lavet lidt sjovt i det.
Hun gik stille hen og satte sig for sig selv og kiggede undrende rundt, sidst hun havde været her og sat sine fødder var da hende og Erick mødtes første gang?, hun huskede det så tydligt i det hun havde gået hen til skaterparken og fundet denne unge Erick der var alt hvad hun ikke var, modig, sjov, stærk, mandig, ? ikke bange, vild og fri. Hun smilede lidt over ham, hun huskede tydligt den atmosfære de havde haft mellem hinanden og kemi, den måde de havde været tiltrukket af hinanden men så alligevel vendt hinanden ryggen ? dog... Hun rystede let på hvoedet og tog sig til det?, hun var alene nu egenlig?, og der var ingen Erick?, var han mund død... hvor var han henne, og hvorfor var hun overhovedet kommet tilbage når så mange hadet hende her`??..

Den vilde brummen fra motoren. De høje skrig fra bandet: Judas Priest, der skreg igennem højtalerne. Den skærende stank fra motorens os, og smøgen i Ericks mundvig... Alt hvad der kendetgnede ham. Alt det, han elskede mest.. Og nettop det, han nu, havde massere af... 'Døden' som han ikke havde frygtet før, havde endeligt indtruffet sig.. De fleste ville været blevet trist over at dø, og så blive genoplivet som en Undead.. En ånd? Men ikke Erick.. Han nød det.. Alt var bedre end en vampyr, var hvad han havde i tankerne. Erick nikkede et par gange til musikken.
"I'm your Turbo Lover!" Råbte han med til sangen der skreg ud af det vilde anlæg, i den store, brutale mustang, der skar over vejen som en pil. Han drejede ind på en pakering, i det han trak håndbremsen, og vilen gled perfect ind på midten af pakeringspladsen. Skrigene fra dækkende, osen, og stanken af brændt gummy, fik Erick til at grine lystigt. Han fløj ud igennem bilens dør, med et SKatebord i hans ene hånd. Han lod så skateborded falde til jorden, og tog en pakke cigaretter op af lommen, imens han sparkede skateborded igang. Hans skatebord gled igennem sneen, som om at den slet ikke var der. Erick tog et dybt sug af sin cigaret, da denne var blevet tændt, og smilede stort. Han fjernede sin hue, og hans Mohawk rejste sig med det samme. Endnu en bonus ved hvad han var nu... Erick skatede forbi et utal af forhindringer, og hoppede så ned i en uddybning, og skatede op af den ene side, hvor efter han fløj op i luften, og lavede et par trick, imens han grinede højt. Han kiggede slet ikke omkring sig, verden havde ham ikke megen interesse mere.. Nu eksisterede Erick kun for at have den sjov, han aldrig nåede, ved hans unge død.

Kajika så rundt i det hun stille berørte sine skinny jeans i mørk blå og hvid foran der lignede der var kommet kalk på dog så det rigtig fedt ud og rock agtig. Men Kajika hørte musikken og den stemme... den stemme!? *Erick!.*

Kajika hoppede ned der fra hvor hun sad og løb direkte mod det ste dhun havde hørt Erick hun ku ikke tro sine egne øre det var virkelig ham det var hun sikker på. Hun stoppede op i det hun så ham, da han skatede rundt somvar han ligeglad for at falde??, det var Erick skam men han så noget anderledes ud end han plejede men ville han mund kunne genkende hende som hun så ud nu. Hun listede sig stille tættere og tættere på ham hun ville se om det virkelig var ham og ikke et fatamogana hun havde om ham? blot fordi hun lige havde ladet tankerne strejfe. Hun lignede jo en snefnug nu? og så meget meget mere ældre ud end før og mere stram i det, dog mere som en muse eller sirene der ikke måtte berørs. Hun gik stille hen mod ham i det hun sagde nervøs som den gang"Erick?"

Erick fløj op i luften endnu engang, da Kajika var kommet helt tæt på ham, og grinede til sigselv. Han hørte så Kajikas stemme, og kom til at give slip på sit skateboard, da han genkendte stemmen der talte.
"Wha? Kajika? Waah!" Han nåede lige at spørge til stemmen, inden han lagde mærke til at der ikke længere var et skateboard. Han faldt imod den skæve landing, hvor det jo var meningen at skateboarded skule glide elegant ned af, men i stedet landede Erick med føderne, først, nåede kun at tage to skridt, inden han endte på sine knæ, lønede sig tilbage, og gled ned af asfalten. Hans knæ fik nogen slemme brændemærker, og han vrisede en smule af smerten, dog tænkte han ikke videre over det, og rejste sig blot med det samme, og kiggede rundt efter hvor stemmen kom fra.
Han havde en sort læderjakke på, som var åben foran, og havde bar overkrop under. Hans havde sort jakkesæts busker, som var slidt før at hans knæ blev revet nu her, og nu havde deogså to nye hulder.
"Kendte jeg ikke den stemme?" Spurgte han ud i luften, og læber op af den ene side af domen han stod i, og stod nu næsten foran Kajika. Han skulle til at tage et skridt tilbage, hvilket gjorde at han var ved at falde ned i domen igen, men han nåede lige at stoppe sigselv i det.
"Kajika? Er det.. Ja det er sku da dig?!" Udbrød han med et stort smil, og tog et par skridt imod Kajika. Der var stadigt usikkerhed i hans stemme, så han ville ikke bryde ud i at sige ordentligt hej, da det ville være forfærdeligt pinligt, hvis at det var en der lignede hende..

Kajika tog håret helt løst og det var blevet vildt langt og helt hvidt. Hun var os meget selv hvid i huden men det var grundet os hendes vampyr stil jo. Hun kiggede på ham med et smil og løb mod ham i det hun sagde"Erick!" hun endte foran ham og holdte om ham ikke stramt men blidt, kæft hun havde savnet ham inderligt, han havde altid accepteret hende uanset hvordan hun så ud eller var, og de havde altid været nær hinanden i følge hendes hjerne.
Hun holdte blidt ved ham og sagde"årh Erick hvor har jeg dog savnet dig!
du aner slet slet ikke hvor meget jeg virkelig har ønsket at se dig" hun så lidt på ham og sagde"erick...." hun ku lugte at han... ikke lugtede af noget måske en smule død over ham der hang ved de døde ? der ej var mennesker mere eller væsner..."erick... er du... Erick!" hun berørte hans arme og så helt forfærdet ud i det hun fik blodrøde øjne og man ku se de sylespidse tænder i det hun var fuld med vrede nu"Hvem har gjordt det! jeg skal dræbe den person skal jeg til han ej eller hun kan gå mere eller leve på denne jord ingen gang som en Undead!!.... person" hun så vredt rundt, hun var opsat på at dræbe nu nærmest..

Erick smilede stort da Kajika kom hen til ham, og lagde sine arme omkring hende, ligesom hun gjorde omkring ham. Han rystede langsomt på hovedet imens han grinte et par gange mere, og tabte sin smøg, som faldt til jorden, uden at han reagerede det mindste på det.
"Haha, det var dig Kajika! Damn.. Det er godt at se en bekendt.. En man faktisk holdt af.." Sagde han, og lo lidt igen. Han kiggede en smule undersøgende omkring på Kajika, på hendes hvide hud og hår.. Sådan errindrede han hende ikke.. Noget havde også forandret sig. Da han så så hendes, næsten flammende, røde øjne, vidste han straks at noget havde forandret sig. Og nu tænderne også? Hun var blevet vampyr... Det eneste væsen han hadede.. Men.. Det var Kajika.. Så det had, han plejede at føle overfor vampyre.. Kom ikke frem.. Han kunne ikke hade Kajika. Han grinede lidt af Kajikas reaction, og lagde en hånd på hendes kind.
"Hey.. Søde.. Jeg tror ikke engang den chaufør der kørte ind i siden på mig, overlevede ulykken.. Den eneste grund til at jeg stadigt er her, er at jeg stadigt ikke har set det helle..." Sagde han og grinede stort, og holdt sin ene arm ud til siden. Han kiggede så ned af Kajika igen, inden han kiggede på hendes øjne igen. Han ventede dog med at stille Kajika spørgsmål, skulle lige have hende ned på jorden igen først.

Hun puttede sig rigtig meget ind til Erick da han sagde det og hun gik helt ned til jorden igen og nussede sig bare op af ham og sagde"Mmhhh hvor er du dejlig at nusse sig op af Erick. Hun smilede kært til ham og smilede i det hun stille berørte hans kind og sagde"så ? han døde måske os men det jeg mest glad for er at du stadig er her, jeg var helt bange for jeg så en fatamogana da jeg pludselig fik øje på dig det var helt vidunderligt inden i det sekundt jeg så du var virkelig og ikke noget min hjerne blot spillede mig et puds med" hun trykkede sig let ind til dejlige Erick og mærkede en vis form for trang til blot at stå sådan her op af ham hele tiden, dog havde hun jo heller ingen hjem at komme hjem til ? tja første gang hun var hjemløs i di morga mærkeligt nok? hun var kommet med alverdens penge og nu? tja nu var hun helt alene og havde ingen penge eller nogen skaber fordi skaberen havde efterladt hende desværre skønt hun inderligt ønskede han var kommet tilbage. Hun sukkede let og bed sig i underlæben i det hun stille så rundt og sagde"så??? Erick hvordan går det ellers?" hun smilede og så lidt undersøgende på ham og ku godt li som han altid så ud, vovet og vild...

Erick smilte da Kajika slappede af igen, og lagde den ene arm omkring Kajika, og lod den anden arm hænge ned af hans side. Han mærkede godt hvordan hun pressede sig imod ham, og han smilte med et kort grin. Han kiggede ned på Kajika, og lod sin hånd glide op og ned af hendes ryg.
"Ja er temmeligt sikker på at han gjorde.. Begge vores biler var totalsmadret.. Og hey, er jeg glad for at du siger.. Har også savnet dig.. Som en af de eneste jeg faktisk nåede at få en samtale med, i min tid her i Di Morga.. Hah." Sagde han, og grinede kort igen. Til hendes næsten spørgsmål grinede han lidt igen, og kiggede rundt.
"Ja... Jeg døde? Men tror ikke der er nogen der er blevet så glade for dette, som jeg.. Nu kan jeg gøre hvad jeg gjorde før, og dette uden at være bange for at dø.. Haha.. Already there.." Sagde han, og grinede kort igen. Han havde egentligt ikke lavet andet, end præcis hvad han plejede. Han var kommet med i et spinoff band, men ellers intet ud over det han lavede før. Han smilte, men kiggede så ned på Kajika, en smule bedrøvet, og nikkede imod hende.
"Hvad med dig? Kan se.. At du også kom ud for... En forhindring?" Sagde han, og smilede halvt. Han vidste ikke hvordan at Kajika personligt havde det med det. Selv var han ikke så glad for det.. Han brød sig normalt ikke om vampyre.. Men.. Det var jo Kajika..

Kajika så på ham og ku se hvordan et skjult had nærmest lå i ham,"jeg... det ..." hun ville nødig sige at hun faktisk nød denne forandring fordi? den havde gjordt hende stærker og mere modig og den havde os hjulpet hende til at holde sig i live for ikke at sige havde givet hende større kræfter end nogen sinde før, og smukkere udseende og nu kunne hun os heale vis noget gik galt, dog ikke sølv sår, der ville hun altid ku tage nogen dage om at heale et snit hun havde fået af en sølv kniv eller ting, der var sår som normale sår for hende især vis hun ikke lige havde drukket blod. Hun rømmede sig let og sagde"jeg ja det kan man vel sige jeg gjorde" hun ville ikke lyve for Erick..."men... men jeg, det sket så forfærdeligt og nu jeg helt alene uden nogen og heller ingen mand, dog var det forhold heller ikke for godt som du ved" hun smilede lidt og tjekkede Erick ud og ville blot hurtigst muligt skifte emne"hør?? erick tænkte om jeg måske ku crashe i din lejlighed igen eller noget? måske, fordi ku godt trænge til et bad og en go seng" hun grinte og sagde"ser du jeg flyttede og nu jeg tilbage og der har været krig og folk tydligt kan se jeg vampyr eller halv... så kan jeg ikke få et hjem forløbig?" hun så bedende på ham og lod lidt som om hun frøs? selv om hun faktisk gjorde det lidt ...

Erick smilede lidt af hendes descretion, og klappede hende blidt på ryggen et par gange, og klukkede en enkelt gang.
"Hey hey.. Kajika.. Rolig nu.. Ufatteligt meget information, kortet alt for meget ned søde.. Men til dit spørgsmål, siger jeg go.. Passer fint.. Lejligheden var begyndt at føles tom.. Dog skal du ikke regne med noget stort og fint denne gang, der må jeg desværde skuffe dig.. Er deowngraded en del.. Gad ikke hotelet mere, så fik mig en lejglihed i et kompleks i stedet..
"Sagde han med et smil, og gik ved siden af Kajika, og holdt sin arm omkring hendes talje, imens han gik imod pakeringspladsen, og ledte hende med sig. Han lagde sin modsatte hånd ned i sin lomme, og lod den anden hvile lidt over Kajikas hofte. Han kiggede ned på hende, og smilte stadigt.
"Så.. Du er blevet vampyr? Eller halv, what ever.." Spurgte han. Han lod ikke sit smil fejle, han ville intet have imod at hun ville være vampyr.. Ikke mere.. Hans frygt for den race var stort set væk.. At han stadigt ikke sådan.. Brød sig om dem, var noget andet.. Det her var stadigt Kajika.. Og der var noget ved Kajika, der gjorde at han ikke ville kunne hade hende.. Aldrig..

Kajika rødmede let over kinderne og vendte sig hurtigt flovt om og sagde"jeg øhm" hun roede sig i det lange platin blonde hår mens hun blot stod der og fumlede lidt med tomlerne mod hinanden "Øhm? nårh det gør nu ikke noget" sagde hun i det hun vendte sig om mod ham og smilede temmelig pinlig berørt over sådan at ha ladt snakke tøjet gå i gang uden egenlig at lade det stoppe, det var dog os hendes egen skyld fordi dem hun endelig mødte dem sagde hun næsten aldrig noget til, dog var det en helt anden historie når det gjaldt Erick fordi han var speciel i hendes øjne og han var altid chill eller farlig og meget badass agtig med Gun og hele molevitten? og hurtige biler og hva man nu ellers ku se ham få? fat i der var farlig eller fart over eller inprintet ACTION sikkert i sig.
Hun gik stille med ham og rødmede igen da han lagde sine store dejlige mandlige dog unge finger/hånd på hendes hofte der var ikke for skind og ben agtig, men der var lidt på den så det ikke føltes ubehageligt at ha den der. Hun så lidt op mod ham og sagde"Så? du er endelig flyttet i lejlighed? Erick... hehe skyldes det kæreste eller krigen? eller blev det blot for dyrt og fint" hun smilede og sagde"det helt iorden angående det med lejlighed bare jeg kan få et bad når jeg kommer der hen og slappe lidt af" hun ville dog ikke sige til ham at hun ikke.... ikke ku spise ovenlig mad men sku ha virkelig frisk rigtig blod. Hun ku slet ike få ordene frem men gik blot med ham hen til hans køretøj og smilede"så jeg kan se du ikke har ændret stil haha!, køre den stadig så stærkt som den gang?" hun så undrende på ham og berørte bilens køler med sine smukke finger.