At long last //Kajika//

Kajika hævede det ene øjenbryn? og betragtede ham undrende og smilede"dem vil jeg skam gerne have med mig og hm... ? en forsikring tag din bedste mænd her ind med plasma våben og andet du ved kan dræbe mig, og så få en ny chip til at due i mit hoved vis det er, så kan i styre mig og stoppe mig vis jeg dræber dig, men det gør jeg ikke bare rolig...." hun smilede sødt i det hun sagde"men vi kan sige at som garanti på det vil... jeg blive her og ... hm? skal vi sige at jeg vil arbejde under dig, altså i dit hold... jeg kan løfte tunge ting, tage med i handler så vis det går galt så kan jeg sørger for de ikke.... vender sig om og vi får problemer med disse væsner i denne by eller rettere DI morga"
Hun smilede og sagde"men skal vi sige jah ? at du vil være vampyr og bare rolig alt imellem os af bånd slipper når jeg siger at jeg gir afkald på dig, men jeg skal nok lære dig om at være vampyr, ihvertfald alt det jeg ved af erfarring.." hun smilede og gik hen i mod ham og sagde"Men du skal finde dine mænd nu så, og bare rolig.... jeg skal nok dræbe dig og genoplive dig som .... en ny ung ... stærkere hurtigere udgave af sig selv" hun smilede lidt ondt og ventet....

Alexander så betænkelig ud men lavede så en stor gestus med armen, han gik helt over til kajika igen og kiggede hende lige i øjnene "Af uforklarelige årsager stoler jeg på dig... jeg tror det er bedst hvis mine mænd ikke hved for meget om vores lille aftale", han drejede demonstrativt rundt igen og kiggede op på loftet der var fyldt med kameraer og lavede en bevægelse med den ene hånd hen over hlasen som var det en kniv, med det samme blev alle kameraer slukket. Alexander gik hne og satte sig på en kasse mens han hev sin kampvest og T-shirt af, hans indre var så småt begyndt at slå sig til tåls med at skulle dø indenfor de næste få minutter, han ville ikke sige han var bange nok nærmere nysgerrig eller spændt, han kiggede på kajika med øjne der fortalte at han på ingen måde var bange "Vi er alene... og hvis det skulle hvise sig at nogen fulgte med kommer de til at betale den dyreste pris" Han smilede og strammede sin brystkasse en sidste gang som menneske, om få minutter ville han værre stærkere hurtigere og yngre end før, måske enda kønnere end han havde været i sin ungdom, "Kajika... lad osse at få det overstået". Alexander kiggede op i loftet på sit spejbillede og grinede, dether var dagen hvor han skulle blive mere kraftfuld end nogensinde før.

Kajika så på Scars og smilede i det hun gik langsomt hen til ham, hun berørte let hans skuldre og så ned af ham, en halv nøgen fyr tsk.. det var ikke så ringen enda... nu når han blev ung, dog var der intet i hendes sind andet end blod og død. Hun tog blidt fat i hans kæbe i det hun så ham i øjnene og hendes øjne blev reptil agtige i det, det lignede at hun fik sprøjtet blod ind i det isblå farve af hendes, før hun bed sig hårdt fat i Scars og sugede til..
Efter noget tid lagde hun ham ned og smilede"Det dumt at stole på en vampyr" hun grinte ondt i det hun bed ham igen men slap så nær han sidste dråbe"Men.... jeg holder mit løfte" hun bed hårdt til igen ved hans skuldre denne gang og sugede til den sidste dråbe blod han havde i det .... hans hjerte var et slag fra at dø... bed hun hul i sit håndled og placeret håndledet der var bidt, nede for hans læber og så på ham i det hun smilede, da han døde da hans hjerte stoppede ville blodet ha nået ned og han ville stille dø inderligt inden i og uden på men så vågne efter få sekunder og suge fra hendes hånd, tænderne ville først komme dagen efter hvor han var helt udviklet, og der fulgte altid en ekstra evne med oven i vampyr evnerne, nogen gange to evner?.
Hun smilede sødt til ham og hviskede i hans øre blidt"drik.... kære skabning.." hun smilede lidt og så rundt i det hun kiggede op mod overvågnings kamaraene og kiggede så ned mod Scars igen og ventede, når han drak af hendes blod ville hans forvandling være færdig, så ville han sku sove når han havde suget lidt blod fra hende... hun tog ham væk fra sin arm da han havde suget nok og slæbte ham ind i en seng og lagde ham der, roligt og stille, i det hun sørget for at alt var lukket og låst og slukket lys, og gik så ud der fra og ventede de timer... han ville vågne og hans udseende og alt andet ville være forandret han ville ha utrolige kræfter. Hun kiggede undrende rundt og smilede i det hun tog fat i en taske inde på sit værelse som hun havde fået af lægerne og smed ind til Scars, en taske med blod, alle mulige blodtyper så kunne han finde den han bedst ku li af blodtype.

Alexander kunne mærke hendes tænder sænke sig ned i hans nakke og lavede kort et lille spjet før han langsomt døsede hen, han kunne mærke hende suge det varme blod ud gennem hans åbne sår, en føelse af lethed og træthed faldt over ham som om han var hved at blive vægtløs og flød ud i rummet. Alexander så et hvidt lys og havde en følse af at lette fra gulvet, men så var det som om han blev revet tilbage, han kunne smage et eller andet og han blev langsomt mere hved bevidsthed, han sugede hårdere til det han kunne mærke hen over hans mund og kunne mærke en underlig kraft brede sig i ham, det var som om hele hans krop var i forandring, han kunne mærke hans ansigt skifte form og arrene på hans krop blev glohede og brandte som de flammer der engang havde skabt dem men det forsvandt hurtigt igen, han kunne ikke holde sig vågen mere og faldt i søvn. Flere timer senere vågnede han i en seng, han kunne ikke husk hvordan han var havnet der eller hvad der ledte op til at han var faldet i søvn eller besvimet, han rejste sig med en hovedpine der brandte som helvedes flammer, han kiggede surt op mod lamperne *forbanded lys... det må ha været en ordenlig brandert*, han kom på benene men snublede over en taske som lå på gulvet, han skænkede den ikke en ekstra tanke men vaklede i stedet ud til håndvasken og drak noget vand, det smagte af ingenting og slukkede på ingen måde hans tørst *underligt*, han drejede blikket op og så sig selv i spejlet, han var ung og smuk og .... hans ar var væk, han tog en hånd op og kørte den rundt i ansigtet for at værre sikker på det var rigtigt, det hele kom langsom tilbage til ham, han kiggede over på tasken og åbnede den, en pose blod fald ud på gulvet og han kunne mærke hvordan en ustyrlig lyst overmandede ham, han tog fat i blodposen og drænede den på få sekunder, det var den bedste smag han kunne huske der var ganske enkelt intet som var lige så godt, han kom i tanke om kajika og blev overvældet af en ny føelse, en af magt. Alexander bevægede sig lydløst over til døren og åbnede den kun en lille smule, allerede inden han gjorde det kunne han lugte Kajika på den anden side af døren, han åbnede den helt bag hende og hun lagde ikke mærke til ham, Han greb hende og hev hende ind i rummet efter det smækkede han døren, han drejede sig langsomt mod hende og kom med et hvæs der kunne have skramt en voksen mand til at tisse i bukserne, i et spring var han hende hved hende, han tog en hånd om hendes nakke og en om hendes hofte og kyssede hende så, han kunne smage hendes blod igen, det var som om hun gjorde ham stærkere med sin blotte tilstedeværelse.

Kajika stod der list og gik ned i knæ og sagde"forbandet møg fyr....havde sku ikke tænkt ovenlig over dette... nu skal jeg jo faktisk være barnepige? for ham her" hun sukkede let, heldigvis havde hun endnu ikke mødt Rasca.... før nogen uger efter dette her? men stadig, hun sukkede let i det hun rejste sig op da der kom en og gav honør og sagde"jeg passer ham så fortsæt blot til arbejdet sir" hun smilede fyren smilede tilbage og gik videre, han stod for soldaternes træning. Hun bed tænderne lidt sammen og hørte noget tomulds og sagde"forbandet møgunge han kan sikkert ikke styre sig, heldigvis er der nok blod der inde til at holde... ham i skak så han mister trangen til mere de fleste timer eller dage vis jeg heldig" hun kiggede stille rundt indtil.....

"AHHHH!!! SLIP MIG SLIP! DIT!!! ARHHH SOM DIN SKABER BE" hun ville sige befaler jeg dig at slippe mig, men hun nåede ikke at sige disse ord, hun nået klap nok at rive sig væk før han havde taget brutalt fat i hende og ? prøvede at over mande hende nærmest viste hende han var mest magtfuld men der var en ting i vampyr verden der var det bedste ved at være skaber.... ens skabning ville aldrig blive stærker end skaberen ved mindre... at Scars fik en evne ved siden af der var utrolig styrke stærkere end de fleste vampyr tilsammen som råstyrke men? der var vist allerede en der havde den i Di morga?, men vis han dog fik ild eller noget andet så var han vel magtfuld.. men dette var ikke tiden til at tænke på noget andet end at få Scars AF!.
Hun tog hårdt fat i hans hals og rev ham nærmest af sig og skubbede ham hårdt ind i muren i det hun væste højt med åben mund og viste sine hugtænder og sagde"som skaber befaler jeg dig at stoppe dette med det samme indtil din træning er på plads er du min forstået! du skal lære vampyrs regler og levevidt... jeg vil ikke se eller ane at dine tanker er så respektløse overfor mig igen! Alex!" hun smed ham hen mod den anden mur og strøg let håret bagud og satte det op i en hestehale og tog fat i tasken og skubbede hårdt hen mod hans ,mave og sagde"Spis... og styr dig ...."

Alexander hvæsede af hende, ingen var på den måde overfor ham men han kunne ikke styre sig selv, det eneste han kunne gøre var bare at tage tasken op i armene og sige "Ja min frøken", ordene brandte hele vejen ned i halsen på ham, han skulle for alt i verden gøre alt for ikke at klade hende det igen. Alex tog en blodpose op af tasken og fortærede brutalt indholdet på få skeunder, det samme gjorde han om og om igen en 5-6 gange indtil der ikke var mere blod, han følte sig fuldendt og kiggede ned af hans arme med et forundret blik, han kunne mærke en styrke som aldrig før som om han kunne smadre alt på sin vej og ikke komme til skade på nogen måde. Alexanders tanker var på alt andet end Kajikas ord, han sprang op i tramme loftet og begyndte at tage armbøjninger på hoved, han kiggede kajika i øjnene og hvæsede lavmeldt af hende, hun skulle ikke tro at hun var bedere end ham for det kunne hun ikke værre på nogen måde nu hvor han havde fået alle disse nye krafter. Alexander sprang ned fra loftet og kiggede på hende "Lad os ikke glemme hvem det er der bestemmer her Kajika..." han stillede sig trodsigt hen i hoved på hende og klappede en gang med tænderne, deres ansigter var kun få cm fra hinanden, hans næsebor vibrede da han lugtede til hende, det var en ny lugt han ikke kunne opfange før men nu brandte den så tydeligt som solen, han bakkede lidt tilbage og kiggede med et undersøgende blik på hende "Min... hvad skal man kalde det... lyst er ikke forsvundet", han smilede frækt til hende, han havde en ny føelse af kontrol og charme som han aldrig havde oplevet før.

Kajika rødmede let og mærket en vis ting... "årh ... shit..." hun tog sig til hovedet som var hun virkelig dum "du kan.... kan sikkert mærke en anden side, du kan lugte jeg vampyr men... men du kan mest af alt lugte min første... første race jeg fik efter jeg døde... engle.." hun sagde ordene blide og sagde"engle blod er det der er det mest lokkende for vampyr men Aspara er det mest tiltrækkende i hele verden og du vil slagte en aspara næsten vis du ser hende, men... os halv vampyr når vi skaber en så har de vampyr vi skaber det med at... at udvikle en anden form for... ? blodelsk... nogen kan bedst li vampyr blod selv? deres egen race? andre kan li blandings blod? andre kan bedst li elver eller mørk elver eller djævle... men det forskelligt fra folk til folk så her" hun fandt specielle poser frem med samtlige racer i di morga og sagde"Begynd at smag og find de to eller den ene du bedst kan li" hun smilede lidt og sagde"men... tro IKKE.... at du en eneste gang på grund af den ekstra magt er bedre end mig fordi du hel vampyr og jeg kun er halv, jeg har ægte blod fra en fuldblods vampyr en virkelig vampyr og jeg .... er halv os af virkelig engle blod... så pas på hvor du træder okay!" hun smilede ondt og sagde"og rør mig ikke sådan igen mine riben er allerede skadet nok i forvejen" hun var skam svagere end Scars... nu men hun når hun var healet ovenlig ville hun stadig ha lidt mere magt over Scars troede hun da?, indtil videre.
man vidste aldrig hvordan ens afkom ville komme efter en og vise det modsatte... Hun bed sig i underlæben og sagde"styr din lyst vis du får blod lyst så kom til mig, jeg kan hurtigt dæmpe den ved hjælp af træning og blod fra mig... men så hellere ikke mere... jeg bider dig os til tider og tappere dig så du ikke er for stærk vis...... du kommer ud af kontrold forstået!" hun smilede og sagde"årh og ALEX" hun kaldte ham hans navn nu"Alex husk nu at vær en sød dreng" hun viste sin finger hvor ringen var og sagde"det kan godt være solen ikke er skadelig her nede men det er den oppe på overfladen så pas på jeg ikke tager ringen med mig ... fordi du fuld vampyr ingen blanding og dine gener holder ikke... til sollys ved mindre det en af dine evner, hvilket vil betyde du ikke har de største evner haha!" hun grinte og gik stille ud der fra og ned til lægerne

Alexander hvæsede af hende, hun skulle ikke komme og tro at hun kunne bestemme over ham her på hans skib!, han kunne mærke vrede boble i ham som en vanvittig, men det forsvandt langsomt igen. Alexander gik over til et skba og fandt noget tæj frem, af en eller anden grund følte han sig ikke tilfreds med at gå i sit gamle millitær tøj og fandt i stedet en stram sort T-shirt frem, han tog et par af hans cammo bukser på for at beholde lidt af sin autoritet. Han kom ud på gangen og mødte en soldat der kom mod ham, manden hverken blev bange eller gjorde honnør, en ny vrede boblede i Alexander og han brølede med øresønderivnede kraft "Din elendige møghund... jeg skal #¤"ing dræbe din familie hvis du glemmer at gøre honnør igen", manden så bare på Alex og begyndte så at grine som om det var det sjoveste i verden "Hehe... undskyld mig men hvem fanden tror du du er Alexander Lazarow?", manden knækkede sammen i grin og alexanders øjne blev snævre som en slanges, der var en kort lyd af slagsmål før Alex kom gående rundt om hjørnet, nede på gangen lå manden ned og skreg med den ene arm liggende 2 meter fra hans venstre ben. Alexander dukkede op på infermariet og Nikolaj kunne næsten ikke kende ham "Alex... hvad har du dog gjordt", han drejede sig og kiggede på kajika som også befandt sig dernede med afsky, Nikolaj trak Alexander til side og hviskede med utrolig vrede i stemmen "Du er en idiot Alex... du hved ikke hvad dether vil gøre hved din krop... du hved ikke om hun har magten over dig", Alexander grinede lavmeldt og lagde hånden på skulderen af sin gamle ven "Lad mig om mit liv Nikolaj og jeg skal lade dig beholde dit" med de ord forlod han den aldrene russiske læge og stillede sig hen til Kajika med armene over kors "Sig mig... bliver du aldrig forstyrret af din egen lugt af engel?" han smilede til hende med et ungdommeligt og lykkeligt smil "Jeg føler mig bedere tilpas end nogensinde før", han lavede et lille rul med hans biceps og grinede til hende "Skal du ikke lære mig nogen gode vampyr tricks?"

Kajika smilede i det hun vendte sig om og sagde"nej fordi du har altid overstinkt selveste stedet" hun smilede ondt til ham og betragtede hans ungdommelighed... kæft han så godt ud!? han havde fået det blonde hår fra hende kunne hun se, det var som hendes gamle blonde hår"Jeg kan se min hårfarve har gået i dine gener eller har du altid været guldlok hårfarvet" hun grinte let og strøg håret til siden i det hun tog fat i ham med et smil og lagde ham hurtig tog hårdt ned"jo første tricks... dræb aldrig for sjov, det forstyr dit system og du ender med at blive sindsyg i hovedet, for det andet, prøv de blodprøver af jeg gav til dig her i aften... og se hvad der passer dig best af blod.. men husk altid, når du såret og skal blive mæt hurtigt.... så det blod der mætter mest i verden uanset hvad... det er Menneskeblod... det blod der mætter mindst i verden men er som stoffer man ej kan holde sig fra er engle blod.. forstået... det blod der mest tillokkende er det blod din smag og krop syntes bedst om, din personlighed og væsen vælger selveste det blod den syntes er bedst, husk... intet blod er normalt og vis... du nogen sinde forelsker dig kære... kære alex" hun strøg ham let over kindbenet"så husk disse ord... drikke du af din elskede kan du måske aldrig stop... igen, kommer an på hvor stærk du er i vilje og styrke... og kærlighed men forelsker du dig først i en... vil hendes eller hans blod altid være det mest tiltalende i verden mest tiltrækkende stof og det vil være som det rene nakotika... for dig måske være " hun slap ham hårdt og sagde"Kald alle dine mænd sammen og erklær dem dit nye udseende og det hele fortæl dem det... de vil få respekt for dig når de ser den døde udsplattet man længere nede af gange, men dine mænd skal vide at du er det, du kan ikke styre et skib uden de ved det, du vil ende med at dræbe alle på dette sted, når din vrede er fordoblet så meget som den er" hun havde en hård og kold tone overfor ham, fordi han skulle vide hun skam ikke legede med ham"pas på varulve ... bider de dig kan du muligvis dø... eller blive utrolig syg... men det samme gælder os dem, vis vi bider dem vil de os lide.... men vi kan aldrig dø blot af et varulve bid... rasten kan du få afvide senere nede ved trænings dækket ved soldaterne, jeg har lejet det af din trænings mand ? ham der styre alle soldaterne" hun smilede kort og gik så væk fra Alex og var på vej op.

Alexander fnyste men forstod logikken i at hans mæ´nd vidste hvem han var, det kunne jo alligevel ikke var længe før at en eller anden ville falde over den nok døde mand, "Meget vel" hans stemme var ung og sprød og man kunne på ingen måde høre at han for bare få timer siden havde værret en 40 år gammel mand med rusten smøgstemme og et dårligt temerament, ikke at han havde midste temeramentet. Alexander gik over til en lille rød telefon på væggen og tog den op, med det sammen kom en lyd fra alle højtalere ombord "Dether er Alexander Lazarow... til dem af jer de´r betvivler det kan jeg jun sige at torpedorøret er en særdeles god måde at overtale folk på, jeg vil have samplige af skibets ikke essientielle manskab til at mønstre om 4 minutter i trænings hangaren... det gælder også dig sergent Romano!", han klaskede telefonen ned igen og kiggede med et smil på Kajika "Faktisk har jeg altid værret blond... jeg midstede bare skidtet da jeg blev gammel", han rystede på hoved som om det var en frygtelig ting det var sket og grinede så til hende igen, "Skal vi se at komme afsted?", han tilbøde hende sin arm men forventede ikke at hun ville tage imod. Alt imens alt dette skete snurrede hans tanker hæftigt rundt hvad hun lige havde fortalt ham, *så hvis man er forelsket i nogen virkewr blodet bedere?... det forklare måske at jeg er blevet stærkere end et normalt vampyr spawn, ikke at jeg hved hvad normal styrke er for disse mageløse skabninger*

Kajika smilede og sagde"det blod du drikker vis du før bedst ku li engle blod men du så forelsker dig i en vampyr så vil hendes blod være det mest dejligste i verden, og husk at styr dit tempraman og bliver det for meget så kom altid til mig om det morgen eller nat eller hva fuck det er okay... bare kom hurtigst muligt vis du ophidset og ikke kan styre dig og jeg.... mener ikke på den perverse måde der må du tage en af dine mænd og afreagere på eller bruge håndmetoden" hun grinte let i det hun tog i mod hans udstrakte arm, hun tog elegant i mod den med sin egen arm og fulgte med ham der ned temmelig elegant men med lange og smukke kolde skridt, man ku høre hvor let hun var, næsten ingen lyd kom fra hendes skridt ?
men engle var nu os meget lette og hun var stadig en halv af hver skabning i sin krop jo.
Hun så undrende på Alex mund han os vidste det med forelskelse ? ... men som han jo tænkte gjorde han det jo, men sådan var det vel nogen gange? de lærte hurtigt selv det havde hun gjordt jo. Hun gik stille med ham der ned og slap blidt hans arm da de stod der, hun stod rank og så temmelig neutral og magtfuldt på Alex og smilede ondt i det de andre mænd stod og kiggede på dem.

Alexander grinede af hendes lille onani joke, han havde set sig selv i spejlet, der var ingen chance for at han skulle få problemer med det andet køn nogensinde igen, han lagde mærke til hendes meget lette gang og smilede hved sig selv *så det er engle der smager bedst... og hvis man så ligefrem er forelsket i en må det værre endu stærkere* tanken fik hans mund til at blive fyldt med væske. Der blev råbt en høj kommando på russiks efterfulgt af nogen tilsvarende på andre sprog som fransk og spansk, "Giv agt!, kommanderende officer på dækket!", Sergent Romanos rustne millitær stemme skar som en kniv gennem luften og selv den dummeste og sløveste af Alexanders lakajer stod med brystet skudt frem og i ret position, Alexander stillede sig op forand mændene og de enkelte damer her og der og råbte med den tordnene stemme som kun han besad "Jeg har en besked til jer... Fra idag er jeg blevet gjordt til et højere væsen... til dem af jer der ikke er for hurtige i optrækket", han blinkede kort til Romano der fik et smil på læben i det ellers stenhårde ansigt, "vil det sige at jeg er blevet vampyr", der ville alle andre steder have brudt mumlen ud over beskeden men alexanders mænd vidste det ville ende med kartoffeltjans eller en tur i torpedorøret hvis de afbrød ham, "Denne kvinde der står hved min sider er der kun få af jer der kender, hun er Miss Kajika De Volkan og er fra dette øjeblik Premier-løjtnant her ombord, hun er en kvinde der er lige så lidt bleg for at sende en kugle i jeres retning som mig så jeg ville holde kæft i nærheden af hende. Jeg valgte at fortælle jer dette for at holde eventuelle rygter nede, og en god leder fortæller altid sine folk om en stor omvældtning i sine planer", han var helt rød i hoved efter at have råbt af sine lungers fulde kraft så længe og skulle lige have en pause inden han fortsatte "Alle mand gør klar til at sætte base op, vi vender tilbage til Di Morga efter vi har genforsynet på Grønland... det var alt!". Alexander kiggede Kajika ind i øjnene med sine egne der havde fået fornyet kraft så man virkelig kunne se de smaragd grønne øjnes fulde glans, "Jeg håber ikke du har noget imod en smule ansvar", han hentyede til hendes uventede forfremmelse, han smilede til hende og tilbød hende igen armen "Skal vi forsyne os med våben først? eller er vampyr træning uden den slags triviallliteter?", han smilede så man kunne ane at hans hjørnetænder var begyndt at værre en smule fremtrædende.

Hun smilede og sagde"ingen våben det kan du øve dig med selv om du kan sigte mens du er i høj fart eller holde et våben uden at ødelægge det når du trykker på aftrækkeren men ja lad os træne" hun smilede i det hun gik ned ved trænings måtten og kom ud i stramme jeans der var sorte og en stram tshirt i hvid, med en halskæde hængende ned om halsen, det var en gammel militær halskæde, dog tog hun den af. Hun smilede til Scars og sagde"så først skal vi øve løb, løb mod mig og prøv at se om du kan lægge mig ned" hun spændte samtlige muskler dog... hendes riben var stadig skadet"brug ikke alle dine kræfter men gør det ligeså stille så får vi af se om du kan løbe hurtigt" hun ville lære ham først at løbe i vampyr fart fordi det var virkelig svært når man ikke var vand til høj fart, pludselig at sku holde øje hvor man løb og hvordan man stoppede. Hun havde en hård og kold stemme i mens hun lærte ham greb og hvordan en vampyr var mest sårbar over for visse racer som Djævle, de havde til tider haler eller noget eller varulve at man aldrig måtte blive bidt af dem!.
Hun strøg let håret til siden da de havde kæmpet og tog noget blod frem og smilede"hva....? hehe er du okay" hun smilede og hun havde let blod ud af munden, hun havde ku mærke på Scars.... at han var stærk"du har 3 evner ved siden af det har næsten alle... men spørgsmålet er blot hvad dine er og hvornår de vil komme frem, men de fleste evner plejer
at komme frem når man har brug for dem eller noget? når man tænker måske at man ville ønske man ku bruge ild eller noget i den stil? eller man hvor ville jeg gerne ku se igennem mure nu`et eller andet som dette... de kommer når du har brug for dem og så når du kender dem kan du lære at bruge dem og føle efter hvordan man gør det" hun grinte let og tog halskæden på og sagde"Jeg træder af og smutter tilbage til mit værelse Sir " hun blinkede let i det hun gik hen af mod sit værelse, da hun endelig kom der ind....

Langsomt faldt hendes tshirt af hende, ned til jorden efter at være trukket over hovedet og armene, samt langsomt blev bukserne knappet op mens brusevandet brusede og ramte de hvide fliser blidt men dog med en splashende lyd. Kajika smilede i det hun tændte musikken og skruede lidt op, Shut me up. hed sangen. Hun strøg let det løse hår nu der var helt hvidt og sneplatinsk i det hun trådte ind under bruseren og lukkede de is blå dådyr øjne af hendes og det lange hoftelange hår lå ned af hendesz bryster og ryg, samt skuldre, og dryppede, mens hendes krop var våd og blev kærtegnet af dette dejlige lune lidt varme vand. Hun stod der med lukkede øjne og lyttede til musikken og smilede, i det hendes hvide tænder blev blottet og hugtænderne. Mens hendes hår blidt klistret sig til hendes våde krop fordi det selv var vådt.

Alexander var forpustet efter den hårde træning, men han gevandt hurtigt sin vind, hurtigere end nogensinde før, han kiggede lidt ned af sine hænder der var blevet mindre og mere rafineret end før, han kunne ikke lade være med at se på kajika da hun gik og hans blik gled næsten med det samme ned. Da Kajika var forsvundet satte han sig med sin egen blodpose og begyndte at fortære den, der lød en lille forsigtig hosten da sergent Romano pludselig stod foran ham med en urolig mine "Kammrat kommisær... Alex jeg tænkte på om det nu var en god idé at lade hende gøre dem til hvad de er nu, jeg mener de vil ikke værre i stand til at dø som et normalt menneske, du vl se mig og Nikolaj dø af alderdom og stadig værre ung og smuk til den tid," han stoppede og indså han greb det helt forker an, istedet for at skræmme alex var han kommet til at hive en masse gode ting frem om vampyrlivet, alex løftede det ene bryn i tegn på om det var alt, Romano kløede sig lidt i skægget før han begyndte igen "Er du sikker på du kan kontrolere det?" han så bekymret ud, kun den anden gang i Alexanders liv han havde set den store russer se ud på den måde, sidste det var sket havde Romano midstet den ene hånd, "Jeg kan styre både migselv og Kajika og jeg Romano gjorde et høvisk honnør og gik igen sin vej så alexander var alene med sine tanker, *har han ret? kan jeg dtyre migselv?... nej det kan jeg ikke, det har jeg alligevel aldrig kunne gøre, men det er som om kajika forstærker dette, hun... hun er speciel*, han løsrev sig og rejste sig op, han trængte til et bad og gik ud af trænings hangaren. På vejen ned mod sit værelse gik han forbi Kajikas, han kunne høre bruseren værre tændt på den anden side af væggen og fik kort et billede i hoved af hvordan hun ville se ud ligenu, det var som om der gik et lille elektrisk stød igennem ham, han kiggede forvirret omkring og ned af sig selv, der var intet, han var helt forsvundet, ikke engang lyden af hans fodtrin var der mere og skønt han vidste han måtte stinke af sved var der intet at lugte, en soldat gik lige forbi ham uden at ligge mærke til ham og fortsatte sin rute, et smil bredte sig på Alexanders læber *så den ene evne er dether... belejligt*, han kiggede med lumske øjne over på døren til kajikas værelse og gled langsom mod den. Indenfor i Kajikas rum kiggede han lidt rundt og lod så hans øjne flade på den nøgne halvvampyr og han kunne mærke lysten stige igen, han var nød til at komme ud igen inden det ville gå helt galt men han kunne bare ikke lade værre med at stå der og kigge, fuldstændig betaget af hendes smukke ansigt og krop, det var som om en rislen løb ned langs hans ryg mens han stod der.

Hun smurte sig stille ind i sæbe der duftede af roser i det, det ville sikkert overtage lugten af krudt og død om hende, mens hun stille nynnede med til musikken der kørte i baggrunden, før man vidste af det var hun endelig færdig med sit bad og tog let håndklædet i sort om sin krop og kiggede rundt efter at ha slukket bruseren. Hun så rundt med de dådyr isblå øjne og bed sig let i de milde pinke læber og sagde"Hm?" hun så undrende rundt og sagde"Mærkeligt... jeg kunne ha svoret til mig selv at der? var en der kiggede på mig?" hun smilede let og gik så hen til sit skab og strøg det lange platin hvide hår bagud og fandt noget at sætte det op med så det nu sad i en kinesisk rund knold på hendes hoved, meget smuk var den skam.
Hun mærket stille hvordan værelset var lidt køligere men det var skam ikke sådan helt køligt for hende? hendes varme og kulde følser var lidt forsvundet? det var mærkeligt at være blanding af to døde ting men en af dem alligevel var levende så ? ting virkede i ens krop og en anden ting ikke gjorde`?. Hun fandt en pose frem lidt tid efter med noget blod O negativ og begyndte så småt at suge det i sig mens hun så undrende rundt?, *hm? syntes nu stadig som om det er der nogen der kigger?* hun rejste sig stille op og åbnede døren og kiggede rundt men ingen var på gange, så hun låste døren og lukkede den ovenlig i, i det hun begyndte at finde undertøj og tøj frem hun kunne ha på og så måske en lidt tyk trøje udenover en top denne gang så hun ikke gik for bart rundt? hun skulle jo ikke ligefrem score nogen denne her gang eller noget?.
Hun tænkte lidt på Scars og tænkte*Nøj..... han er altså blevet meget stærkere end jeg havde forventet* hun trak sine hvide trusser på i gstreng og så sin hvide silke bh, i det hun fandt den sorte top og trøje frem og lagde, i mens hun ledte efter sine hvide trænings bukser der var lidt store men skam behagelige at vade rundt i?....

Alexander så med panik i øjnene hvordan hun låste døren, han prøvede om han kunne gå lige igennem som et spøgelse men han var desværre kun usynlig, planer og tanker fløj rundt i hoved på ham som sværmene bier mens han kiggede nervøst på Kajika, han vidste jo ikke engang om han kunne blive ved med at værre usynlig eller om det kun var en midlertidig evner der kun virkede i et vidst stykke tid, han sank en klump og så på hende tage tøj på og midstede med det samme alle hans bekymringer, det eneste han kunne tænke på var nuet og hvordan Kajika opførte sig. Alexander bevægede sig hele tiden rundt i rummet for at sikre sig at hun ikke skulle fatte mistanke og kaste et eller andet efter et bestemt sted og afsløre hans lille lureri, han gik et øjeblik helt over til hende og tænkte på at sætte hans læber med hendes, de var kun meget få mm fra hinandes læber før han trak sig igen, hun havde allerede vist at hun ikke intraserede sig for ham ligemeget havd han gjorde, han så over på døren igen og gik over til den med faste skridt for at se om han kunne åbne den på nogen måde, men forgæves, der skulle en nøgle til som kajika havde på sig, hun ville under alle omstændigheder opdage ham hvis han prøvede at tage dem fra hende. Alexander slå blidt til døren i vrede, men der kom en stor overraskelse til ham, døren sprang op og splinter fra døren for om i hele gangen udenfor, Alexander blev så chokeret at han ikke lagde mærke til at hans usynlighed forsvandt med overraskelsen, han så bare tomt på den armerede ståldør og så ned på sine hænder, disse nye evner skulle nok komme til at skulle hjølpe ham i fremtiden, det frøs ligepludselig i ham da han tænkte over at han kunne se sine hænder, han stivnede da han nu vidste at Kajika også kunne se ham.

Kajika så undrende rundt i det hun lagde sig i sengen med nøglen om halsen og stille lukkede øjnene, hun havde det tøj på hun havde fundet frem og lå der og slappede af nu indtil"??....................ALEX!!!!!!!!" Hun rejste sig hurtigt op og tog hårdt fat i ham og igennem gangen kom alex flyvende kan man nærmere sige i det han jo var stivnet havde hun alt den tid til at tage fat i ham og hun var mindst og hurtigst af dem begge og stadig stærk og i bedring for ikke at sige hun næsten lige havde drukket blot."DIT! PERVERSE LURE!! USLE DYR!! JEG SKAL SPRÆTTE DIG OP SKAL JEG!!! OG SMIDE DIG UD I SOLEN FOR AT BRÆNDE OP" nogen fra mandskabet kom hurtigt løbende hen mod hende i det hun pegede mod dem og de blev skubbede bagud. Hun gik vredt hen til Alex i det hun ville til at smadre ham nærmest gennem kværne alle hans knogler i det hun så stoppede og kiggede på ham lidt? mærkeligt hun stoppee ja fordi hun kunne jo smadre ham men..."Omg!? min dør og nej... mit værelse og de ... grrrr!!!" hun så vredt mod Alex og sagde"jeg crasher på dit værelse ! indtil min dør er lavet og vis du så meget som nogen sinde er inde på det igen uden min tilladelse! så vil jeg flå dig op levende efter at ha drænet dig og fodre dig til selveste solens hede flammer der vil slikke din krop helt tør og knasende i det du vil visne væk og forsvinde i intet heden som om du ikke eksisteret" hun strøg håret tilbage dog... vidste hun ikke om han havde set hende nøgen men hun tog ingen chancer !.

En vred kajika gik ind og pakkede hendes sager og gik hen af mod Alex værelse og så vredt mod ham og åbnede hans dør i det hun sagde"sengen er min du kan sove på gulvet eller os kan du slåsse om den jeg ligeglad!" hun fnøs af ham i det hun fornærmet slog håret ud og strøg det til siden mod ham fornærmet og snobbet så det ud. Hun gik ind på hans værelse og lukkede døren efter sig?, han måtte selv vælge om han ville følge hende eller hva han ville?, han sku ikke prøve nummer med hende!. Hun stod der halv vred og knugede om noget metal hun stille vred som en klud, dog ikke helt så let men stadig.... Hun bed tænderne sammen og ventet til han kom ind af døren og sagde undskyld? eller om han ville slås eller han blot skred sin vej eller tog stillingen op som leder over for sit mandskab der stod ved døren til Alex og stirrede lidt skræmt

Alex var skræmt fra vid og sans i nogen langtrukne øjeblikke inden han kom til sig selv og brølede nogen eder og forbandelser af manskabet der stod og måbede, mændene var ikke langsomme om at komme af vejen da Alex gik mod sin kahyt, han stoppede udenfor værelset og bankede så på døren inden han gik indenfor og stillede sig med hænderne bag ryggen og så brødebetynget ud i et kort øjeblik inden han kiggede op på kajika med et lummert smil "Jeg undskylder for min opførsel, jeg vil sove på gulvet, så kan du have sengen i fred og jeg behøver ikke at vise dig at jeg kan tage den med magt". Alexander stillede sig helt over til Kajika i et øjeblik inden han trak sin svedne T-Shirt over hoved og grinede til hende "Undskyld mig... men der er andre af os der også har brug for et bad", han begyndte stille og roligt at snøre sine støvler op inden han smed dem ind i sakbet hved siden af 5 indentiske andre par, han kunne ikkelade værre med at kigge over i spejlet i den anden ende af rummet med et løftet øjenbryn *sicks pack? det har jeg da aldrig haft før*, han lagde mærke til sin forfængelighed og tog sig igen sammen, han smed bukserne så han kun stod i boksershorts, han var egentlig ligeglad med om kajika var der eller ej i bad det skulle han, han smed det sidste og gik ind under bruseren. Iskoldtvand sprøjtede ned på ham, en forfriskende føelse efter et stort adrenaline rush, dråberne blev fanget i hans blanke blonde hår og blev trukket tilbage så det lå ned.

Hun rejste sig vredt op og så på ham i det han smed tøjet foran ham tog hun fat i hans tshirt så den ikke faldt til jorden og smed den selv hård ned mod jorden"Smid ikke tøjet foran mig jeg vil nødig være på bølge længde med dig!" hun vendte sig vredt om og kiggede ikke mod ham dog.... han havde set hende nøgen måske så. Hun rejste sig vredt op dog dulmede det lidt ned i det hun vendte sig om og pludselig stod hun der ved bruseren, uden for den og betragtede Scars hele hans krop med et ondt smil over de fyldige læber af hendes i det hun hviskede"Godt vi kommet til overenstemmelse og nej... du kan ikke tage sengen med magt, den er din skabers seng nu og du skal respektere de ældre her" hun smilede og sagde"for den sags skyld så burde jeg ikke høre dig klage overhovedet og især ikke når du lægger på gulvet forstået" hun skuede lidt ned af ham igen og smilede i det hun brød ud i et stort grin da hun så mod hans under del og gik så hen til sengen og smed sig i mens hun stille lukkede øjnene og sagde"det nu dejligt at være vampyr skaber for en gangs skyld jeg kan godt se hvorfor folk nyder det" hun smilede mens hun lå der og nød hans store dejlige seng og sagde"og undgå at gå alt for nøgen rundt ellers ender jeg bare med at få mave krampe af at grine for meget"hun provokerede ham med vilje, men ... han havde skam den mest lækreste krop hun nogen sinde havde set, han var virkelig fristende både udseende og personlighed.

Alex grinede højt over hendes bemærkninger og råbte ud af bruseren med charmerende stemme "Hvorfor er det at du prøver på at værre så hård hele tiden?, og jeg kan tage min seng med magt hvis jeg vil... men jeg vil da som du antyder lade alderdommen have den bløde seng", han prvokerede med vilje tilbage for ikke at virke for blødsøden, han var ligeglad med hvad hun sagde han vidste han så bedere ud nu end han havde i 20 år, han grinede lidt da han nærmest kunne mærkehendes øjne løbe ned af ham. Da alexander endelig slukkede for bruseren var han iskold, normalt dampede folk fordi de tog bade der var for varme, men han kunne godt lide sine iskolde, det var det han havde værret van til i Hviderusland som ung dreng så han blev ved med at gøre det nu, han kiggede ned af sig selv, hans køn var ikke mindre af kulden, han smilede lidt mere over denne opdagelse og gik hen til sit skab for at få tøj på, han nøjedes med et par commo bukser og en stram sort T-Shirt, han lagde håret tilbage og satte sig hved det lille bord i midten af rummet og fandt en pose med blod frem, han var ligeglad med blodtypen, det kunne rage ham hvad eller hvem det kom fra det ville aldrig komme i nærheden af det han havde fået af Kajika.

Kajika rejste sig op uden et ord da han sagde det med hvorfor hun hele tiden var hård... hun havde været den mest sødeste mest uskyldige pige en gang, og nu... nu gik hun rundt med denne hårde skald her. Hun tog sig let til hovedet i det hun gik ud af døren med ordene"tsk mind your own fucking business!" hun bed tænderne sammen og gik ned til kamp stedet hvor man ku træne så meget man overhovedet ville.
Hun trænet og trænet og slog på alt hvad hun kunne komme til mens hun mærkede sulten stige? dog, hun slog vingerne ud til sidst og faldt ned på knæ...
i det hendes finger blødte fordi hun havde slået så meget med alt muligt, og hendes riben gjorde forbandet ondt især fordi de ikke var healet ovenlig... pludselig røde tåre... røde tåre løb ned af hendes kinder, det var blod, man græd blod det havde hun altid gjordt?.
Hun så ned af sig selv med bloddryppen på sit tøj og sig selv og strøg let hånden under øjnene og snøftede lidt... mens de dugnede vinger stille foldede sig om hende, mens tårene let landet på gulvet... hvorfor kunne hun ikke gå tilbage til at være den søde lille pige der aldrig skadet nogen eller var så stærk... fordi det kunne hun bare ikke? hvem ville dog falde for sådan en lille engle som hende og hvem ville dog ha en der var svag.
Hun rejste sig stille op og strøg blodet væk under øjnene, dog ville..... Scars ku lugte hendes blod, fordi hendes blod var engle blod inden i det ku godt være hun drak noget andet men når hun drak menneske blod blev det engle blod inden i hende... noget hun ikke havde tænkt over ? efter som hun var vand til at være alene vampyr. Hun så på de blodige hænder af hendes og hendes hår og krop var lidt blodig nu.... mens tårene havde dryppet ned af hendes bryst og hendes bukser var os blodige... hun lukkede øjnene og gjorde alt for at stoppe med at græde... indtil tårene automatisk stoppede...

:: Nikolaj ::
Nikolaj gik med faste skridt gennem gangen og ud i træningsområdet, han havde travlt, en af mændene havde kort forinden faldet fra et stilads og havde slået hoved slem, han var på vej til infermariet for at se til ham da han fik øje på Alexanders kvindelige gæst eller premierløjtnan. Nikolaj gik tættere på hende og så hun var smurt ind i blod fra top til tå, han blev helt chokeret og løb hen til hende "Er du ok ehm miss kajika var det" han så på hendes øjne med et nervøst blik og ventede med at gribe fat i hende, han havde ikke lyst til at blive overfaldet af en kvinde der nær havde slået Alexander ihjel på et tidspuknt. For Nikolaj så det ud som om hun græd blod og han lagde forsigtigt en hånd på hendes skulder "Det er ok... hvad er der sket hvad er der i vejen miss Kajika?", Nikolaj var nervøs hved situationen men kunne ikke lade være med at prøve at hjælpe hende så godt han kunne.

Kajika så stille op mod Nicolaj og sank så hovedet igen i det hun tog hånden foran øjnene og sagde"Alex.. jeg ham... mig?.. jeg ved ikke mere hvad jeg skal gør, jeg er modbydelig ja og ond, men... men jeg har ikke altid været så ond og været en morder uden lige?" hun kiggede stille op mod Nicolaj da hun fjernede sin hånd for sine øjne og betragtede ham stille... her sad hun indsmurt i blod og græd?. Hun sukkede let og sagde"jeg burde måske ikke være så ond mod Alex... jeg... jeg burde måske være mere sød og sådan men... men vis jeg sød mod ham hvordan skal han så lære at takle andre af min slags, ja jeg halv vampyr.. beskidt i fuldblods øjne og hadet af andre racer for at være halv vampyr og nogen syntes det et syn for guderne man kan være blanding af ond og god... men... men jeg ville ønske jeg aldrig var blevet forvandlet til... til vampyr.. en gang var jeg en aspara, verdens mest smukkeste væsen på jorden men så blev jeg dræbt... spiddet igennem... igennem hovedet og døde... indtil jeg fik vinger og blev halv engle..... dog... senere i mit liv fangede en mig og forvandlede mig endnu en gang det ikke første gang jeg har haft ondt blod i mig, og det gør mig anderledes" hun var stoppet med at græde og så stille på Nicolaj i det hun rejste sig og slog vingerne ind og sagde"jeg overlever... undskyld du skulle se mig sådan her.... Nicolaj"

Nikolaj viftede med hånden i tegn på at hun ikke skulle tage sig af det "Jeg er læge, jeg er her for at hjælpe selv hvis det kun er en skulder du mangler at græde op af", han klappede hende trøstende på ryggen uden den mindste frygt for hvad hun var eller havde gjort før i livet. Nikolaj så tænksom ud før han forsigtigt prøvede at smile til hende "Jeg har aldrig mødt et væsen før... man kan vel sige du har haft æren af at værre den første, du har noget over dig der gør dig til en person Alexander godt kan lide, det er ellers få der kommer så tæt på ham som du, du er den eneste han anser for en ven udover mig og Romano... han anser dig måske som lidt mere end en ven", han sukkede let efter denne verbale kraftanstrengelse og rejste sig op med endu et trøstene smil, "Hvad du er nu og var engang er to forskellige ting og det må du indse før du rigtig kan komme over din død, for sådan som jeg kan se og føle på dig er det det du har problemer med, din frygt for at værre en god person i en verden der er fyldt med ondskab, du skal vide at Alexander også engang var god, han havde enda en kone Elisia, hun var hans lys, men da han var nød til at dræbe hende midstede han al medføelse med andre", hans ansigt gik nu op i et stort smil "Men du har ændret det, han har igen et lys i sig... det er dig hvis du ikke skulle vide det... du må have mig undskyldt men jeg er faktisk på vej til at operere en uheldig soldat", han bukkede høvisk og smilede enduengang opmuntrene til hende inden han skyndte sig videre mod infermariet og den forslåede soldat, imens hanstormede afsted fløj nogen tanker igennem hans hoved deriblandt hans sidste møde hvor Alex og Elisia havde værret sammen og lykkelige, han tænkte over hvordan Alex havde været vild af raseri og havde forladt KGB for at forfølge et liv uden herre der skulle fortælle ham hvordan han skulle leve gøre og slå ihjel.

Kajika så lidt op mod Nicolaj og rødmede let i det han fortalte Scars måske havde flere følser for hende end blot venner i sinde?. Hun kunne dog ikke helt forstille sig dette men det var vel som det var?, hun betragtede Nicolaj og sad der i lidt tid mens hun sukkede og kom så helt op på bene og kiggede undrende rundt mens hun stille begyndte at gå før hun stod foran Nicolaj og sagde"Her" hun fandt nogen flasker frem og sagde"en dråbe men ikke mere... det sku ku heale mange af deres sår eller skudsår eller hva Alex eller en anden nu har givet dem og bare rolig der er ingen bivirkning fordi jeg ikke har drænet dem fra blod lidt først eller noget... og gjordt noget specielt ved dem..." hun smilede lidt og sagde"som tak for hjælpen og husk kun en dråbe...." hun smilede i det hun stille gik ned af mod Alex igen og kom blot indenfor og sagde"jeg skal låne dit bad så du er nød til at gå ud indtil" hun kiggede lidt mod ham og så, så den anden vej i det hun tændte for bruseren og gjorde klar til at smide tøjet...