At long last //Kajika//

Kajika så lidt ned fra Alex og vidste det ikke var hans skyld. Hun så undrende på ham og sagde"det kan de fleste høje væsner ved dyr og så har jeg set hende her før, jeg har reddet hende en gang faktisk" hun smilede sødt og sagde"jeg kan genkende hendes duft på lang afstand" hun smilede sødt og så lidt ned igen og sagde"Ja jeg er klar og udhvilet og så skal jeg os hjem af vis du har helt glemt det..." hun bed sig let i underlæben.....
i det hun stille gik fra bjørnen og sagde"Jeg må hellere smutte tilbage til fartøjet" der var intet glimt i hendes øjne,
hun måtte gør alt for ingen nogen sinde ville falde for hende igen i hele deres liv...

Alexander stod og klappede bjørnen lidt efter at Kajika var forsvundet ned under isen, han sukkede lidt og gik så den samme vej, bjørnen kom med et højt fnys og kom på benene, den for afsted som om den havde glmt et eller andet og var hurtigt væk over glecherbakken. Alexander så den forsvinde og sukkede igen, *At elske, det er vel at dø på en måde og blive afvist er vel at finde ud af man stadig kan stå*, han smilede over sin korte filosofiske formåen og hoppede ned i det mørke hul og lukkede lugen over sit hoved. Nede i basen var der meget travl og der blev konstant råbt ordre frem og tilbage, en masse våben blev lastet i u-båden samt en masse ekstra soldater så den var fuldt bestykket med så mange der overhoved kunne værre om bord. Di Morga skulle snart stå en prøvelse, den franske invasion stod ikke engang i skyggen af hans toptrænede føelseskolde elite soldater, hans smil blev stort og han gik hurtigt ombord i Dark void.

Kajika sad inde på sin seng og så stille rundt i det hun gik ind til Scars og lagde blidt et brev hvor der stod undskyld og det hele og at hun flyttede længere ned i selveste skibet for ikke at være for tæt på ham og hun intet mente med det hun sagde til ham før andet end hun ville beskytte ham med at holde afstand.
Hun strøg let håret tilbage og kiggede rundt i det hun pakkede sine ting og tog ned i skibets bund og fandt et værelse der og lagde sig stille på sengen og tog sig let til ribene, hendes mave var blå og sort agtig næsten over alt ved ribene mens hun bed tænderne sammen og prøvede at gøre alt... for at undgå at trække vejret, så ville hun seriøst ha skriget.

En sirene gik igang og en rød lampe blev tændt inde i broen. alle mand var klar til at forlade området og tage turen tilbage til Di Morga, Alexander råbte med myndig stemme "Løjtnant! Bring os under bølgerne!", manden getog hvad Alexander havde sagt og U-båden begyndte langsomt at sænke sig ned i det mørke vande og finde sin vej ud fra det snævre kaj basint. Alexander forlod hurtigt broen efter at skibet var på åbent hav og gik ned til sit værelse, han lod ikke mærke til brevet med det samme, men tog sig i stedet et langt iskoldt bad, han stod og tørrede sig da han fik øje på den lille lap papir der lå på hans seng, hans syregrønne øjne løb igennem brevet og stoppede så brat op da han kom til dele om at hun prøvede at beskytte ham, havde han ikke flere gange vist hvem de´t var der burde finde sig noget beskyttelse? Han fnøs men lagde pænt brevet ned i en skuffe og låste den, så gal og vred som han var på Kajika kunne han alligevel ikke helt være så nederdrægtig som at smide det ud eller brænde det på stedet.

Kajika stod der nede på det nye værelse og rettet på alt og strøg let håret til siden i det , det var sort nu. Hun så sig i spejlet og tog en hættetrøje på(som underskriften viser).
Hun så sig lidt i spejlet i det hun stille gik ned for at træne mens hun fandt en kvindelig general fra en anden deling at snakke med"Jeg bringer altid ulykke med mig og hjertesorg, jeg gjorde bedst i at knuse ham selv om ordene jeg ... jeg brugte fortryder jeg at ha brugt, men... men vis jeg sagde havd jeg virkelig følte ... det ville være katastrofalt" hun bankede videre på selveste pladen og kiggede lidt på pigen og hun nikkede forstående"jamen så gjorde du jo os det bedste for ham vel" hun nikket lidt og sagde"Ja" . Kajika tog let et håndklæde om halsen i det hun gik tilbage mod sin kabysse eller kabine kunne man kalde det?, mens hun stille sukkede

//kabyssen = køkkenet ^^//
Alexander tog sit løbrtøj på, et par lange tætsiddende termobukser og en tyk hættetrøje samt hans sorte millitærstøvler, han trådte ud på gange og begyndte langsomt at løbe ned af gangen der var mere end bred nok til at 4 mennesker kunne stå hved siden af hinanden, snart begyndte han at løbe hurtigere til han til sidste stormede afsted så hurtigt som han overhoved kunne, han gjorde ofte dette når han ville få sine tanker lidt på afstand og få tid til rigtigt at få fyred noget energi af. Alexander stoppede hved en trappe hvor der var et rør der gik tværs hen over hans hoved, han hoppede op og begyndte at lave pull-upps, han hjerne snurrede stadig på højtryk med hensyn til Kajika, han vidste ikke om hans føelser var gengældt på nogen måde, men alligevel, hun havde jo netop skrevet brevet fordi hun kunne lide ham eller var det bare for at signalere at han skulle holde sig på afstand til de nåede Di Morga, han sprang ned og fortsatte med at tonse afsted ned af de lange gange. Alexander stoppede igen da han nåde til skydebanen og vendte om den samme vej som han lige var kommet, han løb dog i et noget lavere tempo nu, han passerede Kajika men tænkte slet ikke over det da han havde for travlt med selv at tænke på hvad han skulle gøre ved den skrøbelige situation han havde bragt dem begge i, han bremsede hårdst og kiggede tilbage på Kajika der vidst hellerikke havde set det var ham, han luntede tilbage til hende og stoppede et par meter før de nåde hinaden og gik det sidste stykke, han så på hende med alvorlige øjne som om han vurderede hende "Hvordan har ribbenene det?".

//Haha jeg vidste det xD//

Kajika sukkede let i det hun tørte lidt sved af ved sin pande og pustede så langsomt ud mens hun overvejede helt nøjagtig hvad hun skulle gøre når hun kom tilbage og den lange tur tilbage til Di morga?, havde hun ikke været på vej her til i ca 3 dage vist eller var det blot på grund af alt det der var sket og de var under vand at hun ikke kunne helt finde rundt i hvor lang tid hun havde tilbragt her under ??? og hvor mange dage der egenlig var gået?.
Hun så undrende på Scars og stoppede direkte op ind i ham faktisk og tog sig let til hovedet nærmere panden i det hun sagde"UFH... auuv?? det gjorde AH!? SCA.. jeg mener A... eller sir!" hun bed sig let i tungen i det hun sagde det og vendte hurtigt hovedet til siden og rakte tungen let ud og blodet dryppede stille... "Auuuu" hun kunne ikke sige auv med tungen ude jo, men blodet var stille i hendes mund og hun brugte lidt tid til at heale det og sagde"Det.. det går vel fint, så længe jeg slet ikke trækker vejret mere normalt eller berør stedet, eller lægger mig ned der, så,... så går det fint... jeg har trænet lige nu og... har besvimet nogen gange men se" hun trak op i sin trøje og man kunne se en slags metal dimser der var sat fast ind igennem hendes hud"De holder på mine knogler og slipper først når de næstne helt healede, så jeg ikke skader dem" det var en slank tæt siddende bøjelig metal agtig skelet der var formet som hendes ? skelet nærmest ved ribbene... den sad fast inde under hendes hud ku man se og holdte ribene på plads og så havde hun ellers forbinding over.

Alexander stod lidt og kiggede på hende da hun bumpede ind i ham, "Ehm" var det enest der kom ud af munden på ham indtil hun trak sin trøje op, i ren refleks drejede han sig hurtigt rundt for ikke at se på hendes krop, han kunne næemest stadig mærke det slag han havde fået af hende da hun havde set ham da han lurede på hende, "Ehm... jeg kender godt exoskelettet... tro mig jeg har selv haft brug for det mange gange", han kunne ikke lade værre med at kigge lidt over skulderen på hendes mave og alle de forskellige metal bolte der stak ud af hendes skind og de plader som hun havde på. Alexander stod stadig med ryggen til hende og sukkede dybt "Kajika... dit brev... jeg har læst det og jeg tror måske du har ret, det er nok bedst at jeg ikke hviser mine føelser for dig mere... jeg ønsker ikke at skade dig", dette korte øjebliks blødhed blev hurtigt fortrængt i Alexander der pludselig begyndte at løbe mod hans kahyt igen, han løb så hurtigt han kunne, af en eller anden grund ønskede han ikke at snakke mere med Kajika ligenu.

Kajika trak hurtigt ned i sin trøje i det hun sagde"årh undskyld Ale.. jeg mener sir" hun så let ned men vendte så blikket mod ham i det han fortalte om det selv og huskede det slag hun havde givet ham en gang og tog sig let til hovedet i det han pludselig sagde det med brevet og forsvandt... Hun så efter ham og sagde"Alex vent jeg!?" hun sukkede let og bed sig i underlæben i det hun gik stille indenfor på sit værelse der var længere nede af og sukkede så inderligt dybt.
Hun tog sig til hovedet i det hun rejste sig op og hamrede næven ind i selveste spejlet og sagde"fra denne dag af forviser jeg min ondeste side og bringer sødhed og svaghed frem, styrke vil forsvinde til evig tid, til den dag jeg igen smagr blod, hurtighed og reflekser forbliver til den dag bæstet er helt fordrevet men indtil da..." hun tog kniven mod hjertet hun havde stille ladt en kniv brænde over en lighter Zippo var den skam så den var tændt i lang tid....
Hun så på den glødende kniv og stak den ind i mod sit hjerte og skrig højt i det hun gik ned i knæ og lod sine vinger omfavne hende, det sorte hår var smukt, men... de blodrøde øjne forsvandt og smukke gyldne nærmest Guld agtige øjne fik hun i stedet, hendes styrke forsvandt og hun trak vejret igen nu, hun havde fordrevet den vampyriske side, hun var stadig halv vampyr, men nu lugtede hun næsten kun af engle og vis hun nogen sinde rørte blod igen så var hendes chance forspildt, så hun måtte ikke drikke blod og vis hun sku endelig drikke noget måtte det kun være vampyr, intet godt væsen eller andet end den side hun havde i sig. Hun lå stille der og en af mændene der havde været nær kom ind og så hende og bragte hende ned til lægen, de fjernede kniven og opdagede noget?, et hjerteslag? ... En hver halvrace ku altid bestemme hvilken race der sku dominere denne gang.... dominerede den ægte side af kajika....

:: Nickolaj ::
Nicolaj kiggede søvndruggent ned på sin pager der brummede som en sindsyg, over de sidste 4 dage havde han fået 5 timers søvn, men han var nød til så hurtigt som muligt at komme ned på infermariet og se havd der var sket, han tog hurtigt sin hvide kittel på og stormede ud af det lille værelse der blev brygt af lægerne på skift når de ikke var på vagt, mens han stormede ned af gangen skyndte andre folk at flytte sig til siden for ikke at komme i vejen for ham da der kunne værre tale om liv og død. Da Nicolaj trådte ind på skadestuen og så Kajika ligge på en briks med en et sår i brystkassen, en soldat stod med en kniv i hånden, han var helt hvid i hoved, han stod der bare og kiggede ned på Kajika hvorfra en stille strøm af blod hævede og sænkede sig fra hendes krop, der var allerede et par sygeplejesker igang med at prøve at stoppe blødningen fra hendes nu bankende hjerte. Nicolaj greb hårdt fat i manden med kniven og hvæsede af ham "Hvad har du gjordt dit elendige møgdyr?", manden kiggede på Nicolaj med øjne der falmede en ekstra gang da han så den iltre overlæge "hun.. jeg... jeg fandt hende med kniven i brystet... sygeplejeskerne var ikke stærke nok så jeg var nød til at hive den ud". Nicolaj slap den skramte soldat og løb over til Kajika, han så ned på det store virvar af blod og tænkte *Kajika... jeg håber Nej jeg vil at du skal komme på ret køl igen*.
Alexander stod igen i sit isbad da en soldat hamrede på døren med stor styrke så den næsten braste ind "Herr Kommisær... Kajika... hun... hun har vidst prøvet at dræbe sig selv". Alexander var så hurtigt ude af badet at man kun kunne høre en summen fordig han løb så hurtigt, han fik hurtigt noget tøj på og væltede ud på gangen hvor soldaten stod og så på ham, soldaten råbte uden at tænke på at der normalt var tæt på dødstraf for at snakke uden at have fået lov, "Infermariet... Nicolaj tager sig af hende". Alexander stod få øjeblikke senere nede på Infermariet, en soldat stod med en kniv i håden og grad, Alexander kiggede undrene på ham og løb hurtigt over til ruden der viste hvad der skete inde i operationsstuen. Efter nogen timer kom Nicolaj ud, hans pande var fuld af sved, men da han så Alexander lyste han op i et smil og greb fat i ham, "Hun har en puls Alexander... hun har en puls", Alexander stod lidt og fattede ikke med det samme menigen med hvad det var Nicolaj stod og snakkede om og så kom det til ham "Hun har en puls... jamen så", Nicolaj stod bare og nikkede men holdt Alexander tilbage da han prøvede at storme ind i operationsstuen, "Du kan vente inde på en af værelserne mens hun vågner". Alexander sad senere inde på Kajikas værelse på en stol hved siden af hendes seng, han sad der i lang tid indtil han faldt i søvn med hoved på hendes seng.

Kajika havde normalt ikke haft en puls men nu havde hun endelig igen? dog var alt blod bandlyst. Kajika lå der helt stille med det smukke sorte hår der lå i bølgende lokker og nu var hendes øjne jo guld farvede ikke mere blodrøde dog, når hun slappede af og ikke var skadet ville de blive helt normal is blå igen.
Kajika vågnede stille i det hun strakte sig med et smil over læberne og sagde"Mmmhhh" hun tog sig let til brystet og trak vejret nu i det hun skrig højt"arrrhhhh!!!!" hun kunne jo ikke mærke smerten før så nu var hun næsten menneskelig og sku ha smertestillende morfin sprøjter for at overleve denne smerte?, hun havde dog healede sit åbne sår det ku hun stadig, men hun trak vejret nu og det kunne skam mærkes mod det falske skelet og alt andet der var galt med hendes krop"aaahhH!!" en af sygeplejerskerne åbnet hurtigt døren til værelset og løb ind til hende og kajika havde tåre i øjnene, almindelige saltede smukke tåre? gennemsigtig og ikke af blod"Ahhh h..h..hjælp" Lægen tog noget morfin i en pose og tog til den slange hun havde i højre hånd, ved hånd ryggen.
Kajika gjorde alt for ikke at trække vejret... Lægen så på Alex og så øjnene af kajikas? hun var helt menneskelig næsten?, dog reagerede den gode engle side blot nu ? så den havde gjordt hende mere menneskelig i det hele..."auuuv..." kajika svedte let over panden og holdte sig meget for vejret fordi det gjorde ondt... dog få minutter efter til en halv time ku det ej mærkes mere... hun lå stille der og trak vejret i små hiv... smerterne var stadig store..."A.. jeg mener sir hvad laver de her..."

Alexander fik et chok da hun ligepludselig skreg, han faldt ned og stod og vidste ikke hvad han skulle gøre, han tog fat i kajikas hånd og en tåre trillede ned af hans kind "Kajika, hvorfor gjorde du det", han nåede ikke mere før han blev skubbet ud af værelset af en sygeplejeske, han syntes at se en tåre i øjet på kajika i bare et sekund, den var ikke rød af blod men nærmere klar som en rigtig menneskelig tåre, det gav et sug i maven på ham da han lagde brikkerne sammen inde i sit hoved. Alexanders ansigt var som ingen før havde set det, han gik jo rundt inde på infermariet med et kæmpe smil og snakkede pænt til det personale der var omkring ham, der gik et rygte om at han havde midstet forstanden da han så Kajika med et hul efter en kniv i brystet og at han bare havde ladet den soldat der havde stukket hende stå og se på, det forholdt sig jo heldigvis på en anden måde og både Nicolaj og Romano var ihærdigt igang med at mane det til jorden.
Efter lang tid blev Alexander igen lukket ind i stuen hvor Kajika lå, hun var tydeligvis stadig under store smerter, men var så fuld af smertestillende at hun ikke rigtig lagde mærke til det mere, Alex satte sig igen i stolen hved siden af hende og kiggede på hende med milde øjne "Hvorfor gjorde du det?", hans spørgsmål var kort da han ikke var sikker på om hun havde krafterne til en længere sammentale ligenu, der var en tåre i hans øjnkrog da han så på hende men sammentidig kom der et stort smil. "Jeg ved dit hjerte slår igen Kajika... jeg ved at du har valgt et andet liv", hans stemme flækkede kort og man kunne tyddeligt høre han var meget bevæget.

Kajika så på ham og sagde"ale.. Auv.." hun tog sig let til maven i det hun havde prøvet at sætte sig halvt op. Hun betragtede Alex i det han kom tættere på og sagde"Jeg... jeg gav afkald på min vampyriske side altså... dæmpede den, men det betyder jeg dømt til at aldrig må drikke blod nogen sinde igen og jeg... jeg ikke stærk mere, dog.. har jeg kræfter i min magi, telekinese, og magnatisme og sådan" hun rødmede let og sagde"jeg... jeg gjorde det for.. for ikke mere at skade mig selv og andre ... især ikke at skade dig sir" hun så lidt på ham og sagde så" men.. jeg kan stadig kæmpe med nogen styrke over menneske men jeg ikke halvt så stærk som før, og nu jeg trækker vejret igen kan jeg mærke smerte helt som før, vis jeg nogen sinde drikker blod igen der ikke er vampyr blod så... så bliver det hele normalt igen, men jeg mere engle nu, vis du tager en vægt" hun så rundt og grinte i det hun smilede sødt for første gang tæt på Alex og virkelig real smil? var det.
Hun fandt en vægt en gammel dags vægt den hvor man kunne lægge noget på den ene og den anden side dem som altid var ved stjernetegn?.
"Se her" hun tog en pose med noget tung og en pose der ikke var tung af dem der ku sætte sig i slanger"Se her, vis jeg siger den røde her er vampyr så har den altid domineret over den hvide pose her med engle" hun lagde poserne og den med blod var jo tunger end vand fordi blod var mere ikke flydende" men ... så har jeg" hun tog vandposen og fyldte lidt ekstra i så den var tungere" men så har jeg givet afkald mest på min vampyr side så nu dominere min engle side, jeg ... jeg troede jeg beskyttet mig ved at forsvinde fuldstændig og gør alt for at komme tæt på kulde og ondskab og den vampyriske side men... men det var ikke rigtigt jeg er som jeg er nu" hun smilede og få glædes tåre i klar tåre kom frem"Jeg kunne endelig finde en metode på at gør mig mere normal og vække den virkelig mig dog" hun prikkede ham let på næsen med et temmelig alvorligt udtryk" jeg kan stadig ikke kostes rundt med selv om jeg svagere og sødere end før og ... og sådan" hun roede sig fjoget i håret i det hun gemte posen med for meget vand og sagde"hih de bliver nok ikke glad for at se jeg har leget med deres ting"

Alexander studerede hendes exempel men kunne ikke stoppe sig selv i bare at stå og smile til hende, han tog fat i hendes hånd med hans og kunne næsten ikke snakke, det lød som om han var hæs, men det var nærmere fordig han havde en klump i halsen på størrelse med et strudseæg, "Ehm... gjorde du det virkelig for ikke at skade mig, men jeg har været så ond og led mod dig, jeg har enda næsten dræbt dig ved flere lejeligheder" hans ansigt fik et afmægtigt udtryg som om han ikke rigtig vidste om han burde forlade hende i skam over at have værret sådan et svin over flere gange. Alexander lagde sit hoved på hendes seng, en stille strøm af næsten klare tåre kom fra ham, der var kun en smule rødt i dem af en eller anden grund, han så kort op på hende "Jeg troede du havde dræbt dig selv... jeg troede jeg havde tvunget dig ud af noget jeg ikke kan tvinge dig ud af mi...." han tav brat, sidst han havde sagt noget der mindede om dether havde han fået en verbal sviner af Kajika der ville have sat en stopper for selv den mest elskende og venlige person i verden, han tørrede hurtigt øjnene for ham var det ikke passende at hvise hende hans føelser så meget når hun mere end en gang havde afvist ham på grund af hans lidt for bløde side.

Kajika bed tænderne let sammen i det hun tog om Alex pludselig og lod fingerne de smalle finger blidt stryge igennem hans blonde hårlokker og holdte ham tæt ind ved brystet af sig selv ikke moderligt men venligt og venskabeligt, som havde hun kendt ham i årtier eller de havde haft noget kørende, sådan holdte hun ham ind til sig og tåre strømmede let ned af hendes kind i det hun blidt så ham i øjene og kyssede hans lille tåre væk og smilede sødt, i mens hun stille strøg sig over læberne og sagde"rolig ... sir jeg er okay, jeg gjorde det os for mig selv, jeg troede jeg var bedre uden alt min venlighed og godhed så jeg lod ondskab og alt andet opsluge mig, men jeg... jeg skubbede blot andre væk og sådan" kajika smilede lidt, og hun var jo tæt på Alex? og hun duftede jo virkelig meget af engle nu? det var nærmest den eneste duft man kunne lugte overhovedet. Hun smilede sødt i det hun mærkede hans kulde.. hendes lidt gylden brune kulør var tilbage, en smuk solbrun farve, ikke for farvet men heller ikke hvid.

Alex kunne mærke hendes bløde fingre løbe igennem hans blonde hår, han nød det i fulde drag og det samme med omfavnelsen, Alex kiggede lidt væk da hun kyssede hans tåre og holdt en hånd op til sit ansigt, "Det... jeg fik bare noget i øjet", hans elendige forsøg på at virke en smule hård faldt fuldstændig fra hinanden. Alex kunne lugte den søde duft af engel og det var som om han blev ramt tungt i hoved med et eller andet, han kiggede på Kajika og nærmede sig langsomt hendes mund med hans læber, men holdt så lidt igen, han ville ikke ødelægge det gode øjeblik de havde sammen nu hved at lave en forhastet manøvre, de var kun få cm fra hinandens læber da Alex stoppede og nøjedes med st kigge, "Det gode i os er det der gør vi stadig er i kontakt med den menneskelige side vi engang har haft... eller sådan er det ihvertfald for mig", han så hende ind i øjnene med hans syregrønne og kunne næsten ikke styre sig selv, han lavede en kraftanstrengelse for ikke at kysse hende som et vildyr, men holdt i stedet med at gøre afstanden mellem deres læber endu mindre. Alex fik et kort billede i sit hoved af Elisia, men det var som om hun var indhyllet i tåge og langsomt forsvandt, kunne det have været så let? Havde han virkelig givet slip på hende efter alle disse mange hårde år? Der kunne blive tid til at tænke over det på et andet tidspunkt for nu var det der var vigtigt Kajika.

Kajika så lidt undrende på Scars og strøg ham let over håret i det hun smilede sødt og sagde"årh nej... min engle duft... er det okay med dig? kan du holde ? du ved din trang til blod inde?" de fleste vampyr kunne nemlig ikke? de var lidt dystre og barske i det at de ville ikke drikke almindelig blod eller blod fra poser men at de blot tog hvad de ville ha?, sådan en vampyr havde kajika været en gang.
Hun betragtede dog stille Scars mens han nærmede sig hendes læber og hun rødmede svagt over kinderne ?, havde hun kendt Rasca her... så havde hun aldrig gjordt det men, hun havde jo ikke mødt Rasca i nu?, og Scars var blot for tiltrækkende og dominerende til hun ku sige nej til denne fristelse, så hun lod blidt sine læber berør Scars i få sekunder, i det hun trak sig lidt hurtigt og flovt væk fra ham og tog sig til munden og sagde"Uh... ej undskyld det... altså?... øhm .... Hehe vi må hellere se at komme af sted eller... eller du må jeg kan jo ikke rigtig gå her fra?" hjun grinte lidt og kiggede ned af sig selv og sukkede inderligt i det hun lagde sig til rette under dynen igen helt trygt og godt i mens hun betragtede Scars lidt og sagde"Hm? du har egenlig ikke drukket blod i temmelig lang tid er du sikker på du okay?"

Da Alexnader mærkede hendes læber mod hans rødmede han helt ud i ørene, da hun igen trak sig væk væltede han bagover og fik hevet et stativ med nogen dropposer til en anden seng ned, han lå lidt på gulvet og tænkte over hvad der var der lige var sket, Kajika... havde lige kysset ham og hun havde ellers været så modbydelig mod ham for noget tid siden. Alexander fik kæmpet sig på benene med et stort smil på læberne og lignede en der lige havde vundet i lotto, hans syregrønne øjne var lige hved at løbe i vand og hele has krop dirrede på en sjov måde på indersiden. Alexander kom selv i tanke om det med blodet da hun sagde det, han havde ikke fået noget i flere dage og han kunne stille mærke sulten komme snigende i sig mens han så på hende, "Ja ehmm... du har ret... jeg må hellere få noget at spise", han snurrede rundt på en akavet måde og var hved at skvatte i stativet igen inden han nåde ud på gangen. Det var det vildeste der lige var sket, han kunne mærke en prikken i hele kroppen, hele vejen ned i tærene, han nærmest trallede afsted ned til kølerummet og fandt en blodpose frem, alle de af hans mænd der stod dernede udvekslede nervøse blikke, dether var ikke normalt for Alexander, han var den der sørgede for den vanvittige diciplin og den ligså vanvittige loyalitet blandt hans mænd, vis det rygtedes at han var blevet tosset kunne der hurtigt ske et magtskifte ombord, mændene blev enige om at det nok var bedst ikke at snakke for meget om episoden, de kiggede ligså overraskede på ham da han forlod området igen og ligefrem snakkede til dem uden at råbe særlig højt eller se særlig sur ud. Alex gik igen tilbage mod infermariet for at se til Kajika, han kunne næsten ikke styre sig selv, han ville bare være hos hende.

Kajika tog sig let til hovedet og rystede så på hovedet af Alex i lidt tid i det hun grinte sødt af ham fordi han så virkelig sjov ud og sagde med et smil til ham" godt gået fjolle" hun blinkede til i mens hun roede sig let i håret og betragtede ham som han banede sig vej ud fra selveste rummet for at gå ned og få noget blod? hvilket i bund og grund nok os var bedst efter som han sikkert ville blive sulten og sådan foran hende og nu når hun duftede af engle ville han sikkert være mere fristet til at smage hendes blod og så måske alligevel selv vis han var mæt?.
dog ikke så meget som vis han var... Hun betragtede stille rummet og fik kaldt en læge ind til at gøre lidt ren efter Alex kæmpe masakre og grinte let mens det lå lidt her og der og så da det endelgi avr på plads, lagde hun sig ovenlig til rette og smilede blot lidt for sig selv. Hun lukkede øjnene stille i og faldt i søvn for en stund indtil hun hørte Alex komme ind igen, og åbnede let øjnene søvnigt og sagde"Hiii sir... så? hvornår er vi i Di morga??" på en måde
ville hun egenlig ikke særlig meget væk fra skibet fordi hun ku godt li at være under vandet, især steder hvor vandet var næsten gennemsigtig og det var helt lyse blåt og vandet var dejligt at se på, og man ku se ikke skræmmende dyr og sådan.?
hun var dog helt forandret ja, men hun elskede det skam også og det lignede at Alex os kunne lide det, dog sendte hun, ham et let smil der viste at hun stadig kunne være lidt udfordrende stadig men ikke helt så meget som før og slet ikke modbydelig mere.

Alex kiggede ned på hende med et smil, han var faldet for hende så hårdt som det nu var muligt for ham at gøre, han stod bare og så på hende lidt inden han fornemmede hendes spørgsmål, "Ehm jo øhh... vi er der imorgen aften, har du da travlt med at komme hjem?", han så på hende med et meget falsk skuffet blik, han elskede sin U-båd, han havde haft Dark void siden han forlod Soviet unionen, man kunne vel sige at han havde lånt nøglerne og glem at aflever dem tilbage igen. Alex fik et fjernet blik mens han stod og mindedes det lille kup han havde gjort i denne gamle Akuba klasse hunter-killer U-båd. Alexander satte sig på sengekanten og tog med sin ene finger noget hår væk fra hendes ansigt, han rødmede så ligepludselig og så væk, man kunne se hans kinder blusse kraftigt selvom han ikke kiggede på hende, han prøvede forgæves at undertrykke den føelse han havde i både brystet og hoved, en lille stemme fortalte ham at han burde kysse hende igen og aldrig stoppe, det krævede åndsvagt mange af hans mentale krafter at holde han hjerne på sporet og ikke bare gøre som den forlangte af ham, "Ehm... Kajika, du ved ehm" han drejede hoved mod hende så man kunne fornemme den røde farve i hans kinder, havde han været et menneske ville han uden tvivl have haft samme fare som en tomat ligenu, "Du ved" han blev ved med at stoppe sig selv som om han var nød til at tænke sig om inden han fortsatte, og så kom det hele i en smørre der næsten var for hurtig til at forstå, "Kajikajegkanvirkeliggodtlidedigogjegtænktepåomduville... ehm" han stoppede sig selv igen og så nu helt ulykkelig ud, han ville så nødigt stille hende spørgsmålet der farede rundt i hans hoved, tænk nu hvis han fik et afslag igen, det ville ikke bare skuffe ham, men nok nærmere knuse ham helt.

Kajika smilede let i det der kom en gående ind af døren og råbte"HEY!? Kom lige at se" Kajika rejste sig langsomt op og sagde"skal vi gå ud og se?" de var jo under vand. Kajika kiggede undrende på Scars i det hun tog ham i hånden og trak ham med stille hen af gangen og sagde"Hey ? Alex... vis du intet har i mod det, vil du så ikke bære mig?" det var foran hvor man kunne se nærmest alt? der var en underjordisk by udenfor ? selveste DI morga, nær den dog, ikke tæt på fordi så ville det forurene selveste stranden og den var altid virkelig smuk.
Kajika smilede og så, så alle bygningerne og sagde"Wauw, har der været en by her en gang, føler det lidt som atlantis" hun grinte let og sagde"så? tror i måske der er noget spændende der nede?" det var jo da så selveste hele vandet var oplyst og smukt.
Man kunne dykke vis man ville men kajika kunne jo ikke rigtig bevæge sig?. Hun så lidt på Alex og sagde"Jeg.. jeg har lyst til at dykke lidt?, nogen der ved om de har en af de der dragter? og nej ingen ilt til mig je..." hun kom let i tanke om at hun trak vejret nu jo..."eller lad os blot sige de dragter med ilt tilførelse... til nu" hun sukkede let og sagde"det hårdt at få fra total vampyr domination til... til slet ingen?"

Alexander smilede da en af hans mænd brutalt kom ind og ødelage alt hvad han var igang med at prøve at sige, han kunne have revet hoved af ham drukket hans blod på stedet, men i stedet kom der kun en vred trækning i hans øje som hurtigt forsvadt igen, han så ned på Kajika uden at svare og løftede hende op i sine store arme og gik langsomt ud på gangen og ned mod trænings området der havde et stort vindue i gulvet. Alexander stod også lidt og så på det vidunderlige syn af en engang storslået by, han brød sig ikke om tanken om at forlade dark void, men på den anden side ville det give ham noget alene tid sammen med Kajika, "Ja jeg tror også det er bedst hvis du får en dragt med ilttank", han smilede stort til hende og fik en mand til at hente en dragt frem til hende, "Den er for stor, vi har ikke nogen i kvinde størrelse så håber du kan klar dig med den mindste vi har af slagsen". Alexander tog bare sine bukser, sko og tøje af så han stod i underbukser, han var ikke nød til at trække vejeret mere og kunne sagtens svømme under vandet uden iltapperat, han sprang i det klare lidt kolde vad og ventede på at Kajika også skulle komme ud fra undersiden på den storslåede ubåd.

Kajika betragtede lidt? Alex i det hun fik skelettet af og fik dragten. Hun rødmede let og tog så sit undertøj af dog ikke gstrengen i det hun tog dragten på og lynede den, den var stram virkelig stram og formede hendes mindste detalje på kroppen de smukke kvindelige former og især.... især hendes bryster, hvor hun ikke kunne lukke ovenlig?, så dragten blev sådan at den var lynet til lige starten af brysterne, hun tapede den inden vendigt for at brysterne ikke skulle komme frem, men man kunne se det halve af dem? som dem kjoler man så i film der havde en skæring direkte ned til navlen men at brysterne ku ses lidt? men ikke brystvorterne eller noget andet?.
Kajika smilede let, dog var hendes jo lidt presset ind af så de var rundere nu og mere faste at se på og det hele?.
Hun rødmede let men ignorerede det og tog en ilt former, en der blot skulle sidde i munden kun, og så ku man trækkevejret igennem den, den var kun 10 cm lang? og sad på munden med filter og alt muligt andet i, der omdannet vand til ilt. Hun smilede over den dejlige teknologi og fik svømmefødder og kom så ud i vandet via en sluse. Hun smilede lidt inden i og svømmede så hen mod Alex og vinkede flovt, med rødmen i kinderne, mens hendes hår følgede hende som var hun en havfruot , man kunne se brysternes smukke runde former og det halve af dem ca?. Hun vidste ikke hvordan han ville reagere men håbede han ikke lagde mærke til det vis hun blot ignorerede det? . Hun rødmede let over det og svømmede så hen til Alex, men det var tydligt jo eftersom dragten ikke var lukket, men stoppede ved brysterne lidt over dem dog, og dækkede i hver side ovenlig men brysterne stadig var til at se lidt ved siden ved kavalere gangen, hvor de var lidt presset sammen.
dog svømmede hun efter at være kommet hen til Alex ned mod selveste byen og smilede så til ham, i mens hun lyste for at tjekke bunden ovenlig ud.

Alex gjorde stoe øjne da han så Kajika komme ud af luftslusen, hendes ehm kvindelige træk var stærk fremhævet i den lille dragt og Alexander kunne ikke lade værre med at glo i bare et øjeblik, han fik løsrevet sig og smilede til kajika da hun svømmede over til ham, han fulgte bare stille og roligt efter hende da hun begyndte at dykke længere ned mod den nedsunkede by, en fysisk reaktion var fremkaldt i de nedre regioner på Alexander og han prøved desparat at tænke på tandlæger og sergent romano iført hans stramme brydertøj for at få ro på sin ophidselse, til alt held var det kun ham og Kajika for ellers ville han ikke kunne have skjult det ved simpelt at svømme bagved hende. Alexander svømmede lidt efter op på siden af kajika og smilede stort, hans lange lyse hår fik ham til at ligne en havmand mens han svømmede afsted, Alex kiggede ned på havbunden der var få cm under dem og undersøgte den for mulige ting og sager der kunne bruges eller sælges. Mens Alexnader virkede optaget af at kigge efter rådne gamle ting på havbunden tænkte han så det bragede løs inde i hoved på ham, hvordan skulle han få fortalt hende hvordan han virkelig havde det med hende, specielt siden hun nu var blevet mere god end han selv formentlig havde været selv som menneske, han rystede irreteret på hoved ikke nok med at han ikke kunne finde ud af hvad han skulle sige til Kajika, han kunne heller ikke umidbart se nogetsomhelst af værdig eller interasse mellem bygningerne. Alexander følte han var nød til at vise sig som den leder han var og bide nervøsiteten i sig, han svømmede helt over til kajika, han vidste at hun ikke kunne gøre meget andet end at lytte siden hun ikke var i stand til at trække vejert under vand længere, "Kajika, Jeg Elsker dig!" det kom ud som et råb istedet for den stille og rolige måde han havde tænkt sig, Alex holdt sine hænder op forand munde og så forskrækket på hende, hvis han kun havde virket creepy før virkede han helt sikkeret som den rene tosse ligenu, han havde lyst til at råbe og skrige af sig selv ligenu, hvordan ville hun reagere på hans udbrud? Alexander vidste bare ikke hvad han skulle gøre og kiggede hende i øjnene mens han ventede på hendes svar.

Kajika smilede til ham og kiggede rundt på selveste bygnings værkerne og pælene for at se hvor gamle de var og sådan hun var helt fanget af dette, hun elskede det virkeligt!.
Hun grinte let i det hun så over mod Alex og undret sig over hvorfor han svømmede så langt bagud?..*århhh nej måske det fordi dragten ikke kan lukkes helt og jeg... jeg? .arhhh... jeg var så dum hvorfor tog jeg ikke noget inden under men det fysisk umuligt at gøre når den er så stram.... hmmm måske syntes han jeg er billig at se på nu men jeg ville heller ikke vise så meget her årh jeg sådan et fjols fordi jeg viser aldrig så meget her især ikke i hverdagene og sådan* hun bed sig let i underlæben i det hun rev i lynlåsen lidt inden Alex svømmede op til hende indtil den knækkede og hun gik helt i panik og den ku ikke lyne ned eller op mere!?.
Hun tog let til dragten men fjernede dog hurtigt hænderne i det hun så Alex og så undrende på ham i det han åbnet munden og der kom bobler ud af hans mund? men ingen ord?, ingen kunne jo snakke under vand fordi der ville komme vand ned i lungerne uanset hvad og så ville stemme båndet ikke kunne vibrer sin lyd op?.
Hun rødmede let og pegede på sit øre og lavede en træk på skuldrene med armene ud som ' jeg kan ikke høre hvad du siger?' agtig ting.
Hun grinte let kunne man se på hende i det hun svømmede ned mod bunden og fandt så et smukt armsmykke i guld, med en stjerne i vedhæng og så en globus lignede det? eller planet, og så en blomst og så ild og så vand lignede det?.
Hun smilede og svømmede så hen af mod Skibet igen og tog blidt Alex i armen og så på hans smukke hår og pegede på skibet