Mørket spræder sig /Galadria/

S :: Gyderne
T :: lige før solnedgang
O :: Hvad der nu er i gyder... hjemløse, skraldespande, skummelt udseende mennesker
V :: Skyfrit, det bliver stjerneklart

Scars gik stille afsted i den lune luft der omgav ham, det var dejlligt at mærke lidt varme når man selv var kold og død, hans tøj bar tydeligt præg af at han ikke boede nede i dette område, hans sorte skjorte samt bukser og de dyre italienske sko virkede nærmest intimiderende på de hjemløse der så på ham med vad der bedst kunne beskrives som sult. Alexander drejede ned af en anden gyde, et lys ramte hans ansigt så man tydeligt kunne se den blege hud og de syregrønne øjne, han stoppede op og sniffede lidt til luften inden han i et højere tempo gik videre, længere fremme i udkanten af gyderne stod en kvinde og så ud somom hun ventede på nogen. Alexander sneg sig op på hende og sagde med en blød stemme "Venter man på nogen?", kvinden drejede chokeret rundt og nåede ikke engang at skrige inden Alexander havde sat sine tænder i hendes hals.

galadria kom lige i tide til at høre et skrig. Som gik i gemme hende hun løb efter skriet og så en vampyr og en kvinde, som vampyren cavar ved at tømme for blod Galadria slog ham med sin stav. Men ikke med den ende som den lammegift kom ud af, nej den anden ende som var rund hun hamme den ind i maven på ham. Så hårdt hun kunne og det var ret hårdt efter som hun så meget svage ud

Alex havde ikke ,hørt pige komme og hendes spyd hamrede ind i hans mave så han fløj gennem luften, han landede på benene et stykke bagude og rejste sig, han børstede det vørste snavs af sig inden han med irreteret stemme sagde til hende "Det er ikke pænt at afbryde folk der spiser, og da slet ikke inden de har presentere demselv... Jeg er Alexander Lazarow bedere kendt som Scars og hvem er de min lille ven". Alexander kastede et kort blik på kvinden der lå på jorden, der blev ved med at løbe blod ud på jorden og hu blev mere og mere bleg at se på, alex smilede for sig selv inden han igen kiggede på pigen der havde slået ham i maven med hendes spyd og viste hende sine hugtænder i vad der blev til et langt og højt hvæs "Nu da jeg har presenteret migselv håber jeg du forstår at jeg ikke fortsætter høflighederne", Alex trak sin elskede Heckler & Kock og begyndte at skyde efter pigen med spydet mens han grinede på en sindsyg måde.

" jeg er Galadria. Og jeg vil ikke se nogen gøre forsvaresløser mennsker fortræde, og du komme bare an vis du tøre vampyr " sagde hun og slog ud med sin stav. og bliv ikke ramt at et eneste skud hun så på kvinden og gav hende noget aom fik hende, på bene igen og galadria lod kvinden løbe i sikkehed i et hus lidt fra dem. I mens hun tog sig af Scars hun vendt sin stav rundt så han kunne se det var en knogle., som var hul indn i som hade et lille lager ar 123 forskellig gift. Hun valget en dræbens gift vis han kom for tæt påville hun rame ham med den, og han ville være dødens

Alex grined højere og mere modbydeligt af hende da hun undveg hans skud og fik sendt kvinden i sikkerhed "Jamen jamen, vi er nok en rigtig lille akrobat er vi ikke", han sendte hendes spyd et nedværdigende blik og smilede på en faderlig måde til hende "Jeg er vampyr... ergo er jeg død, det betyder min lille ven at hvis du stikker mig med din lille synål der vil der ikke ske det mindste med mig, som jeg sagde er jeg død i forvejen og det er svært at dræbe noget to gange ikke!" han grinede hysterisk af hende og kunne næsten ikke tage sig sammen, tænk at hun virkelig troede hun kunne forgifte ham, der var en der havde brug for at få læst op på sin viden om vampyre. Alex fik da stoppet sig selv og tog sig sammen så han igen lignede den smukke unge mand han var, med et smil på læben gjorde han sigdelv usynlig og begyndte at gå rundt i en cirkel om galadria, "Det er svært at slås med havd man ikke kan se", han slog ud efter hendes mave med sin overnaturlig store styrke.

Galadria så uroliget rundt. I det han ramte hendes mave og hun spytte blod ud og snak i knæ, hun sad med armne for sin mave og hendes stav lå ved siden af hende. Hun hoste og gispe af smerte hun så efter ham og kunne mærke en smule, blod løbe ned af hendes hagehun hade ondt i mave efter slaget 2 du ved ikke hvem jeg er" sagde Galadria. Og spytte mere blod ud hun hade får sådan en i mave at det gjore meget, ondt " selv om at du er død vi du stadig kunne mærke det" sadge Galadria. Hun lytte fter ham og fandt ham og stak ham med den, selv om at han var døde ville giften gøre ondt selv på ham

Alex kunne mærke smeten fra spyddet der ramte hans brystkasse, smerten var der med det samme og brandte som en glødende jernstang, "Arghh" han holdt sig til sit smertende bryst og faldt ned på det ene knæ, han grinede så lidt og så på Galadriamed et smil "Den sad det må jeg give dig", smerten ville ikke forsvinde og han kunne mærke hvordan han havde lyst til at bide hende og dræne hende for alt liv. Alex kom tumlene på benene og holdt den ene hånd op som om han havde fået nok, "For vores begge to tror jeg det ville værre bedst om vi stoppede med at forvolde hinanden skade, det var slet ikke min mening at komme op at slås i aften", han prustede og fnyste over smerten der ikke ville fortage sig, men blev alligevel ved met at smile til hende omend en smule træt og irreteret, det var for dårligt af ham at han lod sig blive ramt af hendes spyd, han kunne have taget kampen mere seriøst, men når man var hovmodig var det jo vad der skete.

Galadria nikke svaget. Og kom valken på bene hun var øm efter slaget og hendes spyd bruget, hun til at stødte sig til for ikke at falde omkulde af smerte hun reket ham. Hånde for fred men hun hade det som om han bare ville lokke hende, til at lægge sin stav fra sig så han kunne dræne hende for live . Hun var meget på vagt hun så på ham hendes lillaøjen var nget opspilet, hun vill nu kunne komme i sin dæmonform ret hurtig vis han valgt at angribe hende. Igen var hun klar til ham men smerten var der stadig i hendes mellemgulv, hun valke og stod noget urolig på bene for hun var svække af slaget. hun hade få hun tørte en smule blod væk fra sin mundvig

Alexander tog imod hendes hånd og kyssede den, "jeg tror det er bedere sådan her", han tog sig til brystet igen, smerten var vel den samme, men nu havde han vænnet sig en smule til den og var ikke mærket med den på samme måde. Alexander smilede nu til hende og gav hende et anerkendene smil "Du forstår da at slå fra dig", han pegede på det lille hul han havde i sin skjorte og ømmede sig en smule, må jeg byde på en drink miss Galadria?", han bukkede en smule og rejkte hende sin blege hånd, han havde ingen bagtanker, han kunne bar godt lide kvinder der kunne slå fra sig og ikke var blege for et godt slagsmål, på den anden side kunne han også lide når han var den klare vinder og stod som sejerherre.

" okey men kun en drink. Tja når man er en ud af 400 søsken lære man at slog fra sig meget tidliget, jeg er datte af den selv underverdens herre han er min far og hade selv trænd mig. I kanp for at jeg en dag kunne være med et at kæmpe i mod den forfæder til, Tikano han hade forrædet min far ved at brække en af hans knogler. som mit våben er lavet ag se de den her er en af min fars knogler som han fik brække. Og så fik han den laver om til et våben til den yngset af hans børn, som så er mig jeg er den yngste " sagde Galdria om så på hulte hun hade. Får lavet i hans skjorte og det lille sår han hade får i bryste, efter hun hade ramt ham med spydet

Alexander kiggede lidt på hende inden han tilbød hende hans arm og begyndte at gå ned mod den nærmeste snuskede bar, "Jeg er eneste søn af nogen uheldige kommunister... så er der vidst ikke mere at sige om mine forældre eller familie", han grinede, men kunne stadig mærke den brandene føelse af gift i hans krop. Alexander åbnede stille døren til en lille bar og satte sig op til disken, "En fobbelt fisk til mig og det samme til hende", han nikkede kort over mod Galadria, bartenderen så mistroisk på dem inden han fandt flasken frem og begyndte at helde det tykt flydende lakridslugtende stads op i to glas og gav det til dem, Alexander hævede glasset som i en skål og smilede til hende "Dejligt at møde dig", han tømte glasset i et drag og rystede den harske lakridsmag af sig igen.

Galadria var ung og smuk. og hun kunne mærke ham som sad ved siden af hende stire på hende, hun drak sit og begyndte at hoste det var meget stærk for hende. I sær når det var første gang hun fik sådan noget " det var godt nok stærket, hvad var det endnlig for noget stas det gøre mig søvenig 2 sagde Galadria. hun begyndte at slummer ig det var nok ikke goodt ed alle de mænd omkring hende, ham ved siden af hende lag en hånd på hendes lår. Og det fik hende til at gyse rigtig meget men han ville ikke fjerne sin hånd der fra

Alexander så manden ligge en hånd på hendes lår og tog resolut fat i hans hår og hamrede hans hoved ned i bardisken, da manden bestyrtet kom på benene igen stod Alexander mellem ham og Galadria, "Pigen er med mig så nallerne for dig selv tak", Alexander øjne lynede som det ondest tordenvejr og manden der blødte kraftigt fra næsen undskyldte mange gange og skyndte sig væltende ud af døren så han ikke skulle få flere høvl af den iltre Alexander. Alex vendte sig mod Galadria med et smil "Er du ok?", han satte sig igen hved siden af hnede og fik et glas mere af det stærke stas, han kunne mærke han var begyndt at blive en smule fuld, men ikke værre end at han sagtens kunne tænke alligevel, "Hvordan er det at bo i helvede" spurgte han så lidt efter mens han kiggede på hende med blanke øjne.

" lad os bare siger. Det ene fryser man ikke og der er altid masser af mad nogen gang er det godt, jeg elsker mit hjem men med alle mind søsken er der ikke så meget plads når vi alle. Vil det sammen så er det altid mig som ikke komme til det, de ander siget jeg er for lille og dum til at være med " sagde Galaldria. Hun fik et glas med vand men det fik hendes kroppe til at ryste hendes svaghed over for vand, var nu i gang og vand ville gøre noget ting med hende som ikke var godt