En gade i terre P=Luciel

T:22:45
S:En gade i terre
D:irl
O:Stille, og ikke mange mennesker i dette område.

Det var sent på aftenen og de fleste folk var gået i seng eller på vej så gaderne var stille, for en af de sjældne gange var Julius på vej hjem til fods, han kunne godt lide det kolde vejr og den friske luft den hjalp når man ville tænke over de fiorskellige ting der var sket og han havde ting at tænke over nu han var tilbage i Di morga, specielt over nogle af de ændringer der var sket. Julius drejede ned ad en gade og sukkede, mens han kiggede på himlen og begyndte at tænke over hvad han skulle lave herfra.

efter at mørket havde sævket sig over byen var luciel gået ud for at få sig et lille måltid. smidigt som en kat gik hun stolt hen over hustagene imens hun nød stjerne over hende.. det bragte af en eller anden grund tankerne tilbage på Erik, den nyeste engel hun havde gjort sig bekendt med.. hun vidste ikke helt hvad hun skulle mene om ham.. han var tydeligvis hidsig, og kugleskør.. og kynisk! mere end hende for at det ikke skulle være løgn.. en interessant opdagelse..

En lugt hun genkendte fra før ramte hende og hun standsede brat. lugten medbragte et eller andet dystert, kunne det være fornemmelsen af død?
hun satte sig ned på hug, ved kanten af et tag og stirrede lidt rundt i forskellige retninger, før hun fandt hvad hun ledte efter. en skikkelse nede i gågaden tiltrak sig hendes opmærksomhed og det tog hende ikke lang tid at genkende ham. Julius! den bastard! et iskoldt raseri vældede op bag hendes øjne og et par knive materialiserede sig i hendes hænder, lavet af den dejlige is fra istapperne på huset.
men hvad sjovt er der ved at nakke ham ned i ryggen? så hellere drille ham lidt først..
så i stedet samlede hun noget af den tilbageværende sne op, og lavede en lille hård kerne af den pureste is.
den sendte hun så afsted imod hans nakke med et stille håb om at den ville ramme..

Julius stod i sin egne tanker før pludseligt han blev ramt af en sne bold med is i midten tilsyneladende som gjorde at han tog sig selv til nakken det gjorde heldigvis kun lidt ondt da han havde halstørklæde på, han vendte sig om og kiggede forvirret rundt mens han undrede sig over hvem der kastede den, sikkert nogle dumme børn eller noget lignende så han sukkede for sig selv og fortsatte istede med at gå.

i sit stille sind bandede luc over at han havde haft halstørklæde på, det burde hun have set. nå, ligegyldigt. hun kunne jo i stedet så bare smide noget mere efter ham.. hun samlede prøvende en tagsten op i hånden og vejede den prøvende i hånden.. hm.. god vægt.. hun sendte den derefter sejlende ned i hovedet på ham, med et ønske om at den skulle ramme.

hurtigt løb hun hen af hustaget og hoppede over på det næste, hvorfter hun satte af fra taget, og landede få sekunder efter nede på gadeplan foran dødsenglen.. hendes hvide øjne gnistrede koldt, og havde knyttet hænderne ned langs siden. som sidste sommer var hun klædt i et par sorte, let posede bukser, et par sorte militærstøvler og en sort t-shirt.. kulden mærkede hun ikke, da hun jo var død for noget tid siden..

julius var på vej længere ned ad gaden før at han pludseligt blev ramt af en tagsten i baghovedet som fik ham til at stoppe brat og bande 'For Fanden Da!' råbte han højlydt før han tog en han til baghovedet hvorefter han kiggede på den og lagde mærke til blodet på hans handske som nok gjorde ham mere sur og fik ham til at vende sig om og kigge op hvilke fik ham til at ligge mærke til en person der var på vej ned for taget bag ham som fik ham hurtigt til at vende sig og slå armen ud for at ramme hende i hoved regionen

Luciel blokkerede uden problemer det let forudsigelige slag og så med en isnende kulde på den tilsyneladende unge mand foran hende.. hun hadede ham! hadede ham for at have slået hendes yngling ihjel.. og hende og pitch var ellers lige begyndt at komme overens..
hun sukkede irritabelt, og modsvarede slaget med af fremmane sit goe gamle trofaste isspyd af hærdet is. det stod smukt, koldt og skarpt i hendes hård, hvor det så ud til at høre hjemme, og det burde minde ham om et eller andet.

"hva' så, Engel.. har du myrdet andre unge vampyer fornyligt?"
hadet i hendes stemme var tydeligt, som hun stod som en skildvagt med spydet ud for kroppen.

han så meget forundret på den unge vampyr da han mest af alt var overrasket over det pludselige angreb som for ham så ud som en meget ubegrundet ting. Da hun stillede ham spørgsmålet og stod der med sit is spyd rykkede han sig lidt tilbage "Og hvem er så du af en psykotisk is elementalist som overfalder mens jeg bare går en tur? skal jeg også bare tilfældigt overfalde folk?" han lød lidt ophidset, sikkert grundet slaget med tagstenen som havde fået lidt blod til at løbe og han brød sig ikke om at bløde da det tiltrak vampyrer i hans tilfælde takket være hans tilsyneladende gudsvelsignede blod, dog også selvom han ikke helt var guds udsente i hvert fald ikke i nogle tilfælde..

"man kan godt høre at hukommelsen ikke er hvad den har været, olding.. du dræbte min yngling, din nar! og hvis du kalder dette her et angreb er du da ved at blive senil!"
hadet i hendes øjne var næsten til at tage og føle på, og de udsendte fiktive lyn imod ham.. hvis øjne kunne dræbe, havde julius været død som en sild på nuværende tidspunkt.. spydet var stadigt strakt ud fra hendes krop og den anden var plantet i hendes side i en stædig gestus..

duften af hans blod lå allerede tykt omkring dem, og luciel kunne ikke rigtigt stoppe sig selv i at hendes tænder løb i vand ved tanken om engleblod. det var længe siden hun havde haft tænderne i sådanne delikatesser.. hendes øjne blev langsomt lidt mere røde at se på, noget han havde set dem blive før..

Julius kiggede stadig på hende som om hun var gal, da han stadig var overrasket over at man ikke kunne gå i terre uden at blive slået i baghovedet med en tagsten. Efter et kort stykke tid i stilhed syntes han der var var et eller andet ved hende han var dog ikke sikker på hvad, men så igen han havde lavet utroligt mange fjender i di morga dog kun en med is elementerne nu vidste han det "nå... dig.." sagde han opgivende og havde ikke yderligere lyst til at kæmpe med hende da det havde gjort utroligt stort skade på ham i længere tid så han forsøgte blot at gå i den modsatte retning af hende og håbede på at hun ikke ville overfalde ham dog regnede han ikke med han var så heldig..

hun så genkendelsen i hans øjne, og smilede et koldt smil. endelig, så begyndte englen endeligt at bruge sin hjerne.. på tide!
"ja mig, englebasse.. jeg er da glad for at du husker mig, så er du ikke blevet helt senil. hvilken glædelig overraskelse.."
hun vrængede irriteret over den dumme engel.. hun blev endnu mere irriteret på ham da han bare vendte sig om og begyndte at gå væk fra hende.. det viste hvor ligeglad han var.. nå, ærgerligt for ham..

hun besluttede sig i løbet af ganske få sekunder, og trak spydet op fra sneen på gågaden og lagde det tilrette i hånden, mens hun sigtede. hun lagde mærke til at vægten var lidt ulige, så hun tilføjede bare lidt, med en tanke.
med et vrik med hånden sendte hun spydet afsted imod midten af julius ryg, og hendes hvide øjne, med det røde skær fulgte interesseret dets bane i luften.
samtidigt satte hun af fra jorden, og ville forsøge at få fat i noget af hans blod.. han havde udgydt så meget af hendes så det var kun ret og rimeligt, mente hun selv..

Han var stille på vej væk da han følte pludselig at noget var på vej mod ham så af ren refleks dukkede han sig og så spydet flyve over ham som fik ham til at vende sig meget irriteret og lagde mærke til at hun var direkte på vej imod ham, som fik ham til at svare med at tage en kniv ud af sit bælte og kastede den imod hende i håb om at ramme hende og i dette tilfælde et halvt accept på hendes udfodring også selvom han ville helst have undgået at være skadet den næste uge igen.

som han havde endt sidste gang da hun havde vist sig en værdig modstander med næsten stærkere krafter end før og denne gang kunne det meget vel være at hun var stærkere da hun sikkert havde drukket massere af blod. Denne gang var hun heller ikke i raseri over tabet af sin yngling eller ikke på samme måde som før i hvert fald.

Hun spærrede øjnene op og forsøgte at undvige kniven, det lykkedes lige nøjagtigt og hun landede ret uelegant i sneen. hun bandede irriteret og hævede sig op fra sneen med sne over hele ansigtet, i håret, øjenvipperne og nede ved halsen.. ikke at det gjorde hende noget, det afkølede hende jo endnu mere..
hun mumlede et eller andet surt, som ikke helt kunne høres tydeligt, men hvis man skulle gætte var det nok en forbandelse af englen. og det ville være et ret godt gæt..

hun rettede sig op og kom på benene igen, med et nyt spyd slynget skødesløst over skuldren. hendes blik rummede nu bare en kold munterhed ved hans accept af hendes udfordring så at sige.. hun ville have hævn, og hævngerrigheden lyste ud af hende.
hun ventede dog bare på at han gjorde noget nu.. og var doven nok til bare at stå og stirre på ham, med et koldt smil, som bare sagde: dette her.. det skal nok blive sjovt..!

også selvom han følte at han kunne grine af hendes fald, han syntes dog at det sikkert kun ville forværre situationen og han havde ikke umiddelbart lkke lyst til at gøre hende alt for hidsig også selvom hun sikker var det i forvejen. Hvorfor skulle han absolut løbe ind i hende nu, han havde haft alt for meget uheld sidden hans sammenstød med en på en opgave han havde været på.

Da hun stod parat med et ny spyd sukkede han og trak endnu en kniv som dog var hans sidste. Han trak kniven tilbage og sigtede på hende kort før han sendte den flyvende igennem luften mens han forventede det at være endnu et mislykket forsøg på at ramme hende, men så havde han en dårlig grund til at trække de tunge skyts frem. "hvorfor ville du absolut kæmpe ender bare med at slå dig med endnu en flaske vievand.. eller noget i den stil.. husker du ikke bogen?"

Hun bevægede sig hurtigt væk fra knivens bane, så den bare faldt harmløs ned i sneen.. med en bevægelse med en af hendes hvide hænder lukkede et tykt lag is sig over englens to knive, bare så han ikke fik fat på dem lige foreløbig..

ved hans sidste ord kunne man se musklerne i hendes kæbe arbejde intensivt, og hun prøvede tydeligvis at holde vreden inde.. det gik ikke specielt godt.. ikke igen, var hendes eneste tanke.. hun nægtede at lade det ske, så hun satte i løb hen imod ham med spydet rettet imod hans mave. hendes øjne var fokuserede på målet og hendes skridt var lette, lydløse og hun efterlod sig små spor af rimfrost på sneen under hende..

han sukkede dybt og med en hurtig bevægelse fik trukket en flaske med vievand ud af bæltet og sigtede kort med øjet før han fik sendt den flyvende igennem luften denne gang med hurtigere fart end hans kast før hvor han havde brugt knap mere end menneskelig styrke hvorefter han satte føderne i sneen mens han forberedte sit næste træk alt efter hvad der ville ske. Han skulle absolut have mødt hernde af alle personer..

luc så ikke flasken, først da han havde kastet den registrerede hun hans bevægelsen, men tågen, tørsten efter blod, havde lagt sig tungt over hendes reflekser, og som altid når den tog til kunne hun ikke holde opmærksomheden væk fra blodet der var ved at bane sig vej ned over julius hals, og ned i hans halstørklæde. hendes øjne blev langsomt endnu mere røde..

Flasken ramte hendes t-shirt og den splintredes hurtigt og vievandet gennemblødte hendes bluse fra lige under hendes bryst og ned til hoften. hun følte en pludselig og uforudset smerte på maven, og hun sagtnede næsten chokeret farten, hun havde ikke ventet at det ville gøre så ondt. hun havde hørt om effekten ved vievand før, men aldrig set den eller prøvet den, og ærligt talt havde hun bare troet, eller måske snarre håbet, at det bare var en myte ligesom det med at vampyrer kan forvandle sig til flagremus og sådan... nu vidste hun at det var det ikke!

hun stoppede helt op og knækkede sammen, med et forundret gisp. med armene knuget om maven, som var hendes standart reaktion når noget gjorde ondt der, indså hun at det nok ville være smart at få det vievands ramte område af t-shirten væk.. hun trak armene væk og så nogle ubetydelige med let røde brandsår på hendes underarme.. ja, det stykke af t-shirten måtte helt afgjort skæres fra!
med en hurtig bevægelse fremdrog hun en barberbladsskarp iskniv ud af den blå luft og holdt omhyggeligt ud i den del af t-shirten som ikke var ramt af det hellige vand.. få sekunder efter var det næsten skåret af, men hun havde også givet møg-englen noget ekstra tid til et angreb..

han var meget tilfreds men samtidig overrasket over at have ramt hans modstander da hun havde været mere forberedt end ham indtil videre. Til at starte med gjorde han ikke noget. han regnede det dog for at være vist at være bevæbnet mod hans modstander som -altid- havde et våben med hende da hun trodsalt var is elementalist.

Julius spredte armene ud før han slog dem sammen og fremanede hans sværd som han havde brugt i så mange situationer før og flamernerne spredte sig efter kort tid over den sorte klinge og pludseligt blev gaden lidt lysere takket være sværet. Han brugte også kort tid på at helbrede såret så lugten af engle blod ikke lå så tungt i luften, "rart at se mit trick virkede" sagde han med et hånligt tonefald bare for at irritere hende noget mere,,

Han satte den højre fod foran den anden og hold hans sværd foran ham med spidsen mod hende og lavede hans gode gamle halv-onde smil bare for at fortælle hende nu var han parart til kamp "din tur"

luciel rettede sig med en grimasse af smerte op, med en t-shirt som nu kun gik til lige under brystet og kunne så fremvise nogle ganske imoponerende brandsår. med et svirp med hånden lagde en skorpe af is sig over det, og dæmpede smerten en smule.. hun så surt på Julius og vrængede af ham og hans hånlige tonefald.

"din lille trik.. bla bla bla.. du snakker.. som om din hjerne er i stand til at produksere noget så vanskeligt."
der var et ondskabsfuldt, men muntert glimt i hendes øjne og hun trak sit isspyd op fra sneen igen og gik længere frem imod ham. sværdet værdiede hun ikke et blik.. det var ikke vigtigt, ikke endnu i hvert fald.
hun gik faktisk så langt frem at sværdet kun var få centimeter fra hendes krop, og hun stod roligt og ventede, for så pludseligt som på et signal at støde sig spyd frem imod hans mave.

nå så hun ville spilde sin 'tur' på ingenting det var jo ligesåmeget til hans fordel som vis hun havde angrebet istedet for selv at starte denne del af kampen når hun så gerne ville have startet den før hun var ikke det skarpeste lys syntes han men hans skiftede hurtigt mening da han vidste hun var mindst lige så god som ham til at kæmpe.
Han tog venstre ben tilbage og skubbede frem mod hende så han mest af alt stak med sværdet, men hun havde sikkert forventet et huk fra en af siderne som ville have ladet hele hans krop være uden beskyttelse hvilke ville være dumt på nuværende tidspunkt.. dog havde hun sikkert forventet han også kunne gøre sådan her.

Luciel hvirvlede til siden og undgik derved sværdet som stak i den tomme luft, og hendes efterhånden ret røde øjne og lidt tydeligere spidse hugtænder. hun tog ordenligt fat ved spydet, og trak det tilbage for at kile spydet ind i mellem hans arme, med den hensigt at tvinge hans arme rundt i en skruestik hvilket ville tvinge ham til at slippe. hun forventede ikke succes, men hun kunne jo altid prøve.. det var et forsøg værd.

hendes øjne blev langsomt rødere og rødere, for selvom såret var lukket nu så havde hun fået færten af det fristende engleblod, og hun havde tænkt sig at få hvad hun ville have! samtidigt bredte et stort kamplystent smil sig over hendes ansigt, hun nød kampen som hun altid gjorde og hun så også mere munter ud end hun plejede.. kampe muntrede hende altid op..

som han havde regnet med bevægede hun sig, alt andet ville også have været dumt, og det ville ikke ligne luciel at blive ramt i kamp så hurtigt hun var en udfordring og det vidste han godt, hun kæmpede bedre end de flest og var en modstander man ikke skulle undervudere for så ville man selv ende som en død mand og det havde Julius ikke lyst til ikke igen han havde allerade taget faldet to gange og ville ikke se hvad der skete den tredje gang.
han bevægede armene tilb age da hun andgreb og tog selv et stort skridt tilbage for at undgå hendes andgreb og holdt igen sværdet op i parade stilling før et hårdt huk fra over hovedet fløj ned imod hende.

hun var lidt ærgerlig over at hendes angreb ikke havde virket, men hvad havde man kunne forvente.. englen var ingen nybegynder og ville ikke falde for et sådant angreb.. det var logisk nok.

Angrebet der kom fra over hans hovede betragtede hun næsten ikke, før at hun trådte ind under sværdet, helt tæt på, så hun ikke ville kunne ramme hende rigtigt. så stødte hun sværdet frem ingen, med god fart på så det selv ville fortsætte ind i maven på ham, håbede hun på.
derefter sendte hun to knive afsted i spydets kølvand, før at hun hoppeden tilbage, næsten en og en halv meter væk fra julius.. bare for en sikkerheds skyld.

han tog med lethed et kort skridt tilbage og kunne fortsætte det huk han var igang med endnu en rundt så det hamrede sit sværd imod hendes is spyd for at slå det ud af banen på vej mods hans mave og i et håb om at ødelægge det også selvom det ikke ville gøre det største.
Pludslig lagde han mærke til de to kaste knive der blev kastet hurtigt efter hinanden som resulterede i Julius blev nød til at kaste sig hurtigt til siden som gjorde at han nu lå og 'legede' i sneen også selvom han vidste han hurtigt skulle op men ligenu havde han besvær med det..

en høj latter forlod vampyrens læber da julius skvattede i sneen, og som et lyn var hun henne ved ham og havde placeret sin fod på hans sværdhånds håndled, for at forhindre ham i at gøre noget 'dumt'.
"hygger du dig i sneen, englebasse.. jeg har stadigt ikke fået dit navn.. men hvad vil du helst kaldes englebasse eller dit navn?"

mens hun stod der blev hun nød til at fremmane et nyt spyd, selvom hun snart ikke kunne mere. hendes øjne var røde som to ædelstene og de skinnede om kap med spydet, som hun bøjede sig ned, stadigt med foden på hans håndled, og satte tænderne til pulsåren i hans hals.. det havde hun prøvet før og mindet om hvordan det gik sidste gang løb kortvarigt igennem hendes hovede, men så ignorerede hun det og bed til.. hun måtte have noget blod!

Han ville ikke lade hende bide ham så han jo hurtigt hovedet op og nikkede hende en skalde imens at en hånd der havde løsnet en flaske med vievand blev jaget op i hovedet på hende mens det sente vandet flyven ikke kun i hendes ansigt men også i alle retninger og en del på Julius hvorefter han fik skubbet hende af ham så han fik rejst sig selv op hvorefter han kørte hånden ned langs halsen "Dit svin..."