en dæmon og en engel (Samuel)

s: skoven
t: eftermiddag
O: træer og alt hvad der nu høre til i en skov.
v: himlen er overraskende blå med lidt sol og skyer, luften er kold og klar.

Sean gik roligt gennem skoven, han strakte sig så man kunne høre det i hans ryg og skuldre, mens han så op mod himlen, det var stadig vinter, selv om den var ved at tabe til foråret, sneen var smeltet og der var kun lidt frost om natten. Himlen var dejlig blå, af hvad han kunne se mellem alle grene, med nogle skyer over det hele, nogen gange skinnede solen også ned mellem træerne.
Han lod armene flade ned langs siden igen og han så istedet frem for sig hvor han gik.
Han havde nogle lette, mørke bukser på, en sort T-shirt og derud over en jakke, sort. Hans mørkebrune hår var en smule uglet og strittede lidt. Han drejede væk fra vejen og gik ned til hvor han vidste der lå en lille å og ganske rigtig, lidt efter stod han ved et lille vandløb der løb af sted med en sagte klukken.
Han satte sig på en sten og så ned i vandet, mens han kedsommeligt lod nogle slyngplanter vokse op rundt om stenen og frem til åen. Han var lige kommet til stedet, faktisk for nogle få uger siden, og mens han havde fundet sig til rette i sin nye hytte og lært skoven lidt at kende, var her kedeligt...af folket, eller havde han bare ikke opholdt sig de rigtige steder? Måske interesserede folk sig bare ikke for skoven om vinteren....han sukkede lidt.

Jorden strakte sig som et tæppe af grønt under Samuel, hans lange vinger fangede luften omkring ham og skabte en blød lyd af fjer der sejlede gennem vinden, til forskel for hvad han ellers havde haft på så længe han havde været i Di Morga havde han idag sit normale tøj på, en hvid skjorte og et par blå jeans samt hans høje knæstøvler, ingen rustning eller økse idag, bare et lille pustehul mellem de konstante kampe med Malakel og hans onde hær af håndlangere. De højblå øjne fangede kort en person der stod nede ved søen, Samuel tænkte ikke videre over det, men begyndte at cirkle rundt om stedet højt over ham inden han styrtdykkede ned mod det blanke vand, med et stort plask landede han i vandet, Samuel bekymrede sig ikke om hvad personen ville tænke eller om denne overhoved havde set ham. En stikken ramte Samuel i brystet som lyn fra en klar himmel *Dæmon!*, han svømmede straks mod bredden, var det en vand eller elektricitets dæmon var han dødsen. Samuel foldede vingerne ud da han næsten nåede toppen, han foldede vingerne ud og fløj ud af vandet så han svævede et par meter over det og kiggede i øjnene på dæmonen med undersøgende øjne, han havde hverken set eller hørt om denne før, så han kunne ikke bedømme om han var god eller ond, men ud fra princippet om at dæmoner var fra helvede var han allerede klar til at lade kraften fra "Pureification" strømme igennem sig, "Sig mig dæmon? god eller ond, jeg vil vide det før du gør det hvis du lyver for mig", hans stemme var venlig, men stadig bestemt og myndig

Han så på en af blomsterne der foldede sig ud ved siden af stenen da vingebasken og plasken hev ham ud af hans drømmeverden. Han så hurtigt op og så forvirret på englen som svømmede rundt i vandet, da englen åbenbart opdagede ham skyndte han sig at flyve op af vandet igen.
Men han fik ikke fred, englen var nu foran ham og så på ham, næsten som om han var et nyt legetøj, selv om det nok ikke var på den måde.
Selv om han var ny her omkring havde han hørt noget om en krig for noget tid siden der havde bragt hele stedet til kaos og at folk nu bare ønskede at få den gamle fred tilbage. Han var også selv skuffet, men samtidig sur på sig selv, han foretrak faktisk at leve et roligt sted, hvor folk ikke vare så bange for bare den mindste bevægelse, men han huskede sig selv på at det var en åndssvag tanke og at stedet her var godt, hvordan kunne det være andet når dæmonerne, så vidt han altså havde forstået, var nogle af de stærkeste her omkring? Han så roligt på englen foran sig.
"Hvorfor skulle jeg lyve over for en komplet fremmed?" spurgte han, hans stemme var ikke helt så dyb som man måske havde troet, men den havde en dyb rolighed som tit påvirkede hans omgivelser.
"Hvad angår krigen er jeg ny heromkring og ønsker at besvare dit spørgsmål med neutral" noget sagde ham at englen havde..enten en frygt eller en vrede, måske begge dele, over for...det såkaldte onde, hvilket inkl. dæmoner, så det var i hvert fald det bedste svar lige nu, men det passede vist også, han ønskede ikke at blande sig alt for meget i noget han slet ikke havde været med til.