I terre om natten Scars(privat)

T: 00:00
O: ingen
V: nymåne
S: Terre



Albus var inde i Terre. Her hik han alene og hade det ikke nemt han var meget urolig han hade slet ikke glémt, Scars fra sidste gang de hade mødet ned ved haven og det var Scars som hjemsøger. Albus´s drømme være nat lige siden han var så bange og på vagt at han ikke så sig for, og faldt om en sten han lå med hovedt ned i asfalten og en dråbe blod kom frem. Fra han overlæbe den blødte en smule men det var ikke så slemt at han ikke kunne, komme på bene igen han ryste sig en smule

Den store sorte motorcykel brølede igennem det buldrende mørke som terres gader lå svøbt i, på motorcyklen sad en høj slank mad iført en lang sort jakke med en hvid skjorte under, hans lange blonde hår vivlede i vinden under den sorte hjelm. Alexander bedere kendt som Scars var i et fantastisk humør, han havde lige fået en ordre på nogen våben til en pris der var helt utrolig og det kunne kun fejres med en jagt, han kiggede smilende ud fra hjelmens visir med et skummelt smil. Natten var endnu ung for Alexander, der kunne komme meget sjov ud af hvem end han valgte at kaste sig over, en lugt af blod strejfede hans næse, *en der ligefrem reklamere hvor belejligt*, han drejede motorcyklen og fulgte efter lugten af blod.

Albus gik stille i mørket. Da han hørte noget det lød som en motercykel som kom ned af gaben, Albus gav sig til at løb væk fra den han ville gemmer sig og ikke blive set. Han slikke blodt af sin læbe og så han kunne komme være men jo mere han, slikke på det jo mere blødte det bare han var ved at opgive at komme væk. da han igen faldt og ramt jorden så det blød meget Albus løb og løb, alt hvad han kunne ned i en gyde men det var en blidgyde han var fanget. Eller ikke han løb tilbage i gemme gyden og længe ned af gaben

Alexander parkerede motorcyklen og begyndte at følge lugten til fods, den blev hele tiden stærkere og til sidste stod han foran ham der blødte, der var noget meget bekendt over ham, "Undskyld, men er du komme til skade... og har jeg ikke mødt dig før et sted?", hans stemme var ægte og han prøvede ikke at virke for sulten overfor den person der meget muligt kunne blive hans aftensmad, han gik tættere på mens han langsomt fugtede hans lange tænder, der var bestemt noget over denne dreng, han havde helt sikkert mødt ham før, men hvor?

" lad mig være Scars. Du skal ikke komme tæt på mig jeg vil ikke nej lad mig være " sagde Albus, han ryste over hele kroppen han hade blod løben fra sin læbe. Og ned men han slikke det af Scars ville med et kunne kende ham på den måde, han var på han var meget bange for ham og det kunne man mærke på ham. Og luften omkring ham den var tung og tung

Alexander standsede og kiggede lumsk på drengen, nu vidste han hvem det var, det var den lille dreng der snakkede om politi som om den slags kunne gøre ham en pind, han begyndte at grine mens han hurtigt begyndte at nærme sig ham igen "Jamen jamen er det ikke Lille Albus? Hvordan har du det min lille ven, troede aldrig jeg skulle se dig igen siden vi... snakkede sammen sidst". Alexander bukkede let for ham som var de gamle venner, på trods af at det på ingen måde var tilfældet.

" holde dig væk. Fra mig lad mig være i fred " sagde Albus bange og rygge sig lidt tilbage igen, han var rigtig bange for Scars og ture ikke tænke på hvad det kunne ske. Nu hvor Albus kunne se ar han var en vampyr og Albus var kune en halv vampyr, og halv lyndæmon han bakke mere og mere bag ud og ind i murden. Her stod han med Scars foran sig og ville ikke om han ville bide ham, og drænde alt han blod ud af ham

Alexander grinede højt af den lille opvisning som den bange Albus lavede, han var jo oprigtigt skræmt for ham, en dejlig ting nu Alexander tænkte over det, han gik helt hen til Albus så han kun stod ca en halv meter fra ham, "Jamen, jeg har da ikke gjort dig noget... endnu", han blottede sine tænder i et morderisk grin, Albus var på dybt vand, men siden han selv var en vampyr ville Alexander aldrig drikke blod fra ham, "Albus, min kære ven, hvordan har du haft det, vi fik jo aldrig snakket færdig sidst vi mødtes":

Albus var halv vampyr. Og halv lyndæmon og han var mere dæmon en vampyr, han så ned " heg her det fint og dig Scars 2 asge Albus svaget han så bange på ham. og han kunne ikke lige den måde han smielde på eller den måde hans på hans hals på, det skræmet ham