En Sikkerhedsbrist. //Scars, Privat//

Tid: Midnat.
Sted: Mødesalen.
Omkring: Forklaret i teksten.
Vejr: Regnvejr udenfor.


Lugten var overvældende klam, luften i den trange korridor var nærmest kvalm, men James måtte frem. Han holdt faklen så langt væk fra gulvet og sit ansigt som muligt, selv for en djævel var alle de kvaste insekter på jorden for meget. Det eneste han kunne tænke under de knasende lyde af skeletter og biller var om hans meget dyre læderstøvler ville overleve. Hvorfor gjorde han dette? Simpelt, det var kommet ham for øre at Most Wanted listen, der ellers før var begrænset til fem personer, ville blive udvidet til ti, hans kontakt have også sagt ham at en af de gamle slaver havde sladret til den nye leder om James' utallige forbrydelser. Straks efter at have fået alle disse informationer var James styrtet mod Abbadon i overvældende fart, han havde stoppet sin Porsche omkring en kilometer væk og var derefter sneget sig ned i fangehullet, hvor han mange gange havde leveret slaver. Han gik ind i den tredje celle i rummet, derfra videre ind i den næste celleblok og hen på fangemesterens kontor. Det hele lå øde hen nu hvor Malakel var væk, så det var ham ikke besværligt at snige sig ind i baglokalet, gennem lemmen i gulvet og ned i vinkælderen. Alle tønderne var der stadig, til Baronens held, han gik hen til den syvende tønde der lå ned. Den så ud til at være boltet fast til stengulvet, og med god grund. Han trak låget af tønden hvilket afslørede et stort sort hul, han smed sin guldstok med hovedet der var formet som en kobraslange ind i hullet og kravlede efter, hvorefter han forseglede indgangen igen. Da han dumpede ned på det hårde stengulv greb han fat i staven igen og holdt den op, Guld-slangen's øjne lyste op hvorefter hele hovedet brød i flammer og blev til en fakkel. Han kiggede ned på gulvet, rotter, karkelakker og andet skidt flygtede fra ilden, og nu var han så her. Enden så ud til at være tæt på nu, denne gang havde været brugt af Fangemesteren i tilfælde af oprør, så han kunne advare dem ovenpå hurtigt, og nu blev den så brugt til ulovlig indtrængen. Stenmuren nærmede sig, den skjulte indgang til mødelokalet var foran ham.. Han rakte ud med staven, slangens øjne strålede mod væggen, hvilket fik det lille stykke firkantet væg til at forsvinde som dug for solen. Han rystede sig fri af spindelvæv, biller og så videre og trådte med tunge skridt ud på det finere gulv, han bankede stokken i gulvet for at signalere at han var ankommet. Murstenene bag ham begyndte langsomt at komme tilbage.

Et brag lød som et skrivebord med en mand siddende ved det blev sendt tværs igennem tronsalen under høje skrig og mange uroligt vendte blikke mod den hidsige og umenneskelige stærke Alexander, hvis bryst hævede og sænkede sig mens ligegyldig ilt blev trukket ned i hans lunger og pustet ud igen uden af være blevet brugt, med en stemme der tordnede som en rasendesky råbte han så alle teknikerne i hele rummet skuttede sig bag deres egne skriveborde, "HVEM I AL VERDEN HAR FORTALT JER AT I KAN SLAPPE AF FORDI JEG NU SIDDER PÅ MAGTEN... DER ER MERE BRUG FOR VÅBEN END NOGENSINDE OG SÅ HAR EN AF JER DEN FRÆKHED AT BEGYNDE AT", en blodøre begyndte at danse faretruende i panden på Alexander, "DESIGNE UNIFORMER!!!", han lød helt hysterisk og vreden der ulmede fra ham ville få folk der ikke kendte ham til at tro han kunne eksplodere, "OG DESUDEN... HVAD FANDEN ER DER I VEJEN MED DE UNIFORMER I HAR NU!", han trak sin sølvglinsende pistol og skød teknikeren der lige havde kæmpet sig på benene i brystet så han fløj tilbage og hamrede ind i hoveddøren der førte ud til hallen og de andre gange.
Alexander for ned imellem bordene og hans mænd vendte hastigt blikket den anden vej eller arbejdede hårdere når han gik forbi, henne ved døren var skrivebordet smadret og manden Alexander havde skudt havde et hul i brystet på størrelse med en håndbold, "OG VIL NOGEN RYDDE DETHER OP!", han stormede ud og smækkede de store dobbeltdøre efter sig så rummet bag ham rungede af hans vrede, med lange hurtige skridt gik han forbi to soldater som sluttede op og fulgte efter ham, men standsede da han vinkede dem væk med en irriteret hånd, han magtede ikke flere mennesker ligenu, han fortsatte ned i hallen og overvejede om han skulle gå ud, men kunne høre regnen på taget og valgte at afreagere i et af de rum der endnu ikke var brugt som barrak eller anden form for opmagasinering.
Han smækkede døren op så den selv lukkede sig efter ham, han tog tog fingre op til panden og forsøgte at slappe af, men det hjalp ikke en skid ligemeget hvad han gjorde og hvad han tænkte på af dejlige ting, med et glemte han alt da væggen foran ham langsomt begyndte at larme og han sprang hen ved siden af stedet hvor en dør nu kom til syne, han trak hurtigt og lydløst sin pistol frem og da en person kom igennem døren og knaldede sin stok i gulvet satte han pistolen til hans tinding og hviskede med iskold stemme, "Din hjerne er meget tæt på at have samme funktion som tapetet... Hvem er du og hvordan kom du ind?".
Alexanders humør blev ikke ligefrem bedere af at fremmede kom brasende ind på hans slot og uden at alarmere en eneste vagt eller sætte en eneste fælde eller bombe af, enten var han god ellers osse havde han fået hjælp. var det det sidste skulle der renses ud i rækkerne for forrædere.

Et lumsk smil bredte sig på mandens overlæbe da han langsomt mumlede. "Jeg ved ligeså godt hvem du er, som du ved hvem jeg er. Under Malakel, var jeg den største slavefanger og handler, både på det hvide og sorte marked. Jeg kender Abbadon ud og ind. Desuden, selvom der ikke havde været en nem vej, ville jeg have kommet ind.. Ser du, hvis et vindue står åbent.." hans stemme begyndte at lyde mere og mere hæs, til den til sidst lød blot som en hvæsen "Kan jeg komme ind.." fortsatte han imens hans hud langsomt blev mere og mere bleg. Små luftbobler begyndte at blande sig med hans hudtone og han blev langsomt til røg. Den tykke grå røg klaskede ned på gulvet, næsten som vand der bliver hældt ud. Han begyndte at bevæge sig hen af gulvet, hen foran den yngre mand hvor røgen begyndte at rejse sig for at forme den stærkt byggede mandekrop.
Da James var tilbage redte han sit sorte hår tilbage igen og gav Scars et lille elevatorblik. "Well, Når jeg nu skal introducere mig selv" sagde han imens hans stav begyndte at komme til live, den kravlede op af hans arm, som en gylden slange, hvor den bandt sig fast. Derefter holdt han sin venste, normale hånd ud mod Scars "Jeg er Baron James Viper, kort sagt". Nu måtte Scars få syn for James' højre hånd, eller mangel på samme, istædet for en normal hånd var den højre arm prydet af en stor guld klo. "Den indgang jeg lige kom ind af, har været brugt af fangemesteren som alarm nødvej op til Malakel, jeg kan vise dig det, hvis du ønsker det" forklarede han så brikkerne kunne falde på plads. Han fortsatte sin talestrøm som den gode forretningsmand han jo havde ryg for at være. "Jeg er her for at forhandle, ikke andet, jeg er ikke ude efter tronen, jeg er slet ikke ledertypen overhovedet. Jeg kan bedre lide at tjene, dog gerne på højere positioner. Jeg bære ingen våben, så bare rolig, du kan sænke pistolen". Hans stemme var nu tilbage i det dybe mandlige tonelege. Han måtte indrømme at denne nye herre var god, eller bare heldig. God hvis han havde vidst at nogle trængte ind, eller utroligt heldig hvis han bare faldt over lokalet, ligemeget hvad, var James blevet trumphet, dette skete ikke særligt tit. Havde denne mand virkelig også trumfet Malakel, James havde svært ved at tro det, men han måtte da indrømme at der var en mangel på Malakel og at denne fyr havde været meget ude i disse sidste uger. Han hævede sit øjenbryn mens han ventede på respons. Hans lange læderjakke og den dyre silkevest og skjorte indenunder viste tydeligt at denne mand havde røven fuld af penge, det samme vidnede alle hans forskellige magiske objecter og dingenoter.

Alexander fik et underligt blik, selvfølgelig vidste han hvem Alexander var, men han havde ingen anelse om hvem denne slavedriver var selvom han åbenbart burde kende ham at han kendte Abbadon kom ikke bag på Alexander, hvordan pokker skulle han ellers have vidst at man kunne komme ind gennem en af murene, men Alexander holdt stadig pistolen for hans tinding da han endnu ikke stolede på manden nok til at han ville sænke nogen af hans parrader.
Alexander fik store øjne og man kunne se den samme blodåre som før da manden foran ham begyndte at smuldre og blive til røg, Alexander greb ud efter ham i et forsøg på at ligge ham i kvælergreb med den ene hånd, men han smuldrede mellem hans fingre og faldt til jorden som støv eller røg og dukkede op ved siden af ham, med et irriteret udtryk satte Alexander pistolen i hylsteret og kiggede med sine stikkende og vrede syregrønne øjne i hans uønskede gæsts og lyttede mens hans mund forvred sig i en mine der var alt andet end fyldt med venlighed og næstekærlighed, "Min kære Baron... jeg er ikke en mand der bryder sig om overraskelser og folk der sniger sig ind på mit slot, denne gang vil blive muret til og hvis de kender flere vil jeg bede dem om at fortælle det til mine folk senere... men som de selv har sagt er de en forretningsmand som migselv", Alexanders øjne lynede stadig selvom det så ud til han prøvede at få vrede under kontrol, et enkelt fejltrin ville igen sende ham op i det røde felt.
Alexander drejede rundt med et surt udtryk og låste døren ud til gangen så folk hverken kunne komme ind eller hans uønskede gæst kunne komme ud, Alexander forsøgte bitteret at nedkæmpe lysten til bare at skyde manden med det samme, men da han selv var forretningsmand mere end noget andet kunne han ikke lade være med at lytte, da han fik øje på den udstrakte venstre hånd kiggede han igen med et underligt udtryk, "Hvor jeg kommer fra betyder en hilsen med venstre hånd du ønsker mig død", han skævede til kloen, "Men i dit tilfælde kan det vel ikke være anderledes", Alexander gav ham hånden og trykkede godt til så det blev forstået han ikke var i godt humør, "Jeg er ikke i humør til at tage på rundtur så kom til sagen", det var Alexanders sidste ord inden han satte sig ned i en højrygget stol så James var henvist til at sætte sig på en taburet som var det eneste andet møbel man kunne sidde på i rummet.

Et lille smil bredte sig på hans læber, og han grinede faktisk, venligt og varmt da Alexander skød bemærkningen om at ønske død ud. "Nej Nej, jeg ønsker dig skam ikke død.." sagde han varmt og fulgte med hen til bordet hvor han lod sig dumpe ned på den lille skammel. Det var lidt ydmygende, men han var ligeglad, forretninger var forretninger, han rømmede sig og fortsatte "Ser du.. Under Malakel's styre, gik mine salgsrater ned, for mine natklubber, butikker og så videre, mine forretninger styrtdykkede, untagen, selvfølgelig, slavehandlen. Der forresten er slut nu!" understregede han. "Du er den slags leder som jeg skal bruge, du kan forbedre mine forretninger. Ser du, når der er fred er folk mere villige til at bruge deres penge" han rettede de næsten sorte øjne mod Alexander og lukkede dem halvt, tydeligvis tænkte han over et eller andet. Nu havde han jo sagt hvad han selv fik ud af det nye styre, men hvad ville Alexander få ud af at lade James leve? Der var jo selvfølgelig James' rigdom, som kunne benyttes til renoveringen af Abbadon.. Ah! En idé, renoveringen. Der var den første ting.. Han kunne betale, hjælpe med de skjulte gange og supplere sla-.. Når nej, det kunne han jo ikke, men denne strøgtanke gav ham en ny idé.

"Nu sidder du sikkert og tænker, hvad får jeg ud af at lade James leve" sagde han og rakte ind mod sin inderlomme imens han rakte kloen i vejret for at signalere at det han var igang med, Ikke var farligt! Ud af lommen trak han en masse papire, samt en lille kasse, som han lagde på bordet. Først tog han fat i et gammelt stykke papir. "Dette er et kort over Abbadon's hemmelige gange og rum. Jeg kan hjælpe dig finde og lukke dem. Desuden, når vi nu snakker om renoveringen, kan jeg supplere med en del af min rigdom". Med de ord lagde han det gamle kort ned og trak det ud til siden på bordet, derefter trak han et nyere, men stadig gammelt papir ud og holdte det op. "Dette, er et kort over mit eget slot, Durnhalzen og vejen til det. Det er skjult for mennesker. Du kan få rettighederne til at bygge en kommando central eller noget der. Det ligger i tyskland, så det er langt nok væk" igen lagde han papiret væk og tog nu fat i kassen som han åbnede og trak nogle medaljer ud. "Nu spørger du hvad jeg så kan gøre for dig, for at blive lovlydig, og ja, det skal jeg svare på. Disse medaljer har jeg fået for at fange personer. Det er det jeg er god til. Under Nazi-Styret i Tyskland fangede jeg Jødiske mennesker, ikke at jeg er stolt af det, men jeg blev nødt til det for at overleve. Bagefter som Britisk Marineofficer, for at fange Nazister. Og til sidst som Slavehandler, for at fange slaver. Både Dæmoner, Djævle, Engler, Vampyre og så videre, jeg kan fange næsten alt" Han lagde medaljerne ned i kassen igen og kiggede op på Manden foran sig. "Har du noget imod at jeg ryger?" spurgte han drilsk.

Alexander kunne langsomt mærke hans vrede forsvinde som han lod James snakke, han var en mand med forstanden iorden, det måtte man give ham og mange af de ting han sagde lød ligefrem bydende, Alexander begyndte at lade sine fingre tromme på bordpladen der adskilte dem som han altid gjorde når han skulle til at føre seriøse forhandlinger med en person han fandt passende god til at være en der var værd at føre denslags samtaler med, snart foldede han hænderne og et helt andet ansigt end det før viste sig, han ville ikke klade sig selv grådig, men han kunne lugte når tingene var mere i hans favør end i den der sad over for ham.
Alexander kløede sig lidt i håret inden han med en helt ny og meget mere gæstfri stemme begyndte at snakke "Du taler frem for alt som et forretnings orienteret menneske... undskyld djævel og det er en kvalitet der tiltaler mig da jeg selv har haft min daglige gang på markeder så vel sorte som åbne, dog var min handel i mere håndterbare ting end slaver", han satte sig bedere til rette i stolen og kiggede indgående på sin dårligt placerede gæst, men gjorde ikke noget nummer ud af at prøve at finde en bedere stol til ham, "Dine penge og dit slot er ikke ting jeg ønsker mig, jeg er rigere end et mindre afrikansk land på egen hånd og jeg har som du ser et slot foruden en ubåd der ligenu er igang med at samle de sidste forsyninger inden den gemmer sig, skulle det blive nødvendigt at jeg stikker af... så ligenu er det kun dit kort over indgang og din ekspertise i slave, jøde og officersindfangning der tjener mig, men med det sagt kan det også blive en styrke".
Alexander drejede sig en smule i sædet og så ud som om han var nød til at tygge på sine ord inden han sagde mere, "Inden jeg kommer med et forslag til hvad du kan få af arbejde er jeg nød til at høre... din loyalitet... er den som man kan forvente af en forretningsmand, eller kan jeg rent faktisk stole på at du ikke bare stikker mig i ryggen får du chancen?... hvis du kan komme med et godt svar har jeg et job til dig som vil lade dine evner komme til udtryk til deres fuldeste igen, men prisen er som jeg nu flere gange har sagt total loyalitet".

Han tyggede lidt på sine tanker, hvad skulle han svare. Meget kunne man kalde denne mand James, Svindler, Bedrager, Forædder, Morder og så videre.. Men en ting var helt sikkert, han var ærlig. "Okay hør. Hvis der er nogen der stikker dig i ryggen, er det ikke mig, jeg er en mand af mit ord. Men tro mig, hvis du skulle falde, hvis nogen skulle stikke dig i ryggen. Så skal du ikke tro at jeg stadig følger dig. Min loyalitet ligger ved dig, intil du dør. Efter det, ligger min loyalitet ved den næste højestbydende, hvis ikke jeg tager over efter dig ved at hævne din død. Som sagt, din lederskabs form er mere favorable end de andre" sagde han, og var også helt sikker i sin sag. Han trak på smilebåndet og rakte ned i sin venstre frakkelomme for at take en cigar ud, han skar toppen af den, ved hjælp af kloens spids og satte den anden ende i munden. "Vil du have en?" sagde han ud af den anden side af sin mund. Igen rakte han ned i lommen og trak denne gang en mystisk udformet lighter ud. Den var formet som et dragehovede i toppen, og da James trykkede den på toppen af hovedet kom det til live, de forstenede øjne glødede rødt da dragen rettede sit gab mod ejerens cigar og spygede en tyk stråle af ild mod den. Cigaren begyndte at gløde og ryge og idet dragen så dette, gik den tilbage til den forstenede form. Han lagde den underlige lighter tilbage i lommen og beholdte sin hånd der, i det tilfælde at manden overfor ham også ville have en. "Dette job du vil tilbyde mig.. Hvis jeg da besvarede spørgsmålet korrekt.. Hvad involvere det? Jeg mener, af fordele og goder?" spurgte han, igen med en drilsk tone, han havde nogle forslag til goder han kunne spørge om, for eksempel en slags kontor på Abbadon, da han elskede at tilbringe tid der.
En ting var i midlertid helt hundrede procent sikkert, han ville bede om at få alle sine tidligere forbrydelser renset fra sit CV, så han kunne gå på gaden som fri mand. Han kiggede ned på kloens måler, 87 procent.. Så tæt på, denne teknologi var fantastisk, og hvis han nu kunne slippe af med at have stjålet den, ville det da bare være fantastisk.

Alexander betragtede James med stor interesse uden at bryde øjenkontakt på nget tidspunk, hvis der var noget der afslørede en mand der løj var det hans øjne eller de rynker han fik i ansigtet når han prøvede at overbevise sig selv eller andre om at det han sagde var sandt, men Alexanders skarpe syregrønne øjne fangede ikke løgn hos James, kun sandhed, med en tilfreds mine nikkede han og foldede sine hænder på bordet, mens det igen så ud som om han skulle finde de rigtige ord, med en håndbevægelse takkede han nej til James cigarer, han røg ikke andet end cigaretter når han var presset eller virkelig var i fantastisk godt humør, men side han ikke var nogen af delene ligenu havde han ikke lyst til at forurene sin i forvejen død og blege krop mere.
"Dine ord er velvalgt og du giver udtryk for at være en mand man kan stole på hvilket er en god kvalitet i sig selv... men en ting der er mere værd for mig end selv din loyalitet er at du har erfaring i at indfange og om nødvendigt udrydde problem elementer", Alexander standsede talestrømmen og kiggede på den lille forestilling med lighteren der udspillede sig for øjnene af ham, men gjorde ikke synderligt meget mere i det andet end at løfte øjenbrynet en smule og lytte til hvad mere James havde at sige, med den samme rolige og usædvanligt kontrollerede stemme som før fulgte han op på det der blev sagt, "Fordele og goder... den første må være at jeg ikke slår dig ihjel", dette udløste et lille smil der vise han ikke havde det i tankerne... ligenu, "Ej, dine kompetancer gør at du er en lukrativ djævel at have på min side og som sådan vil du selvfølgelig vil få goder i form af et et kontor som du selv nævnte, biler, våben og hvad jeg nu ellers lige finder du måske ville kunne bruge... Men lad mig nu komme til sagen, jeg har brug for en mand, eller i dit tilfælde en djævel der har 'erfaringer' indenfor afhøringer og missioner der ikke helt tåler dagens lys" Alexander rejste sig og kiggede ud af det våde vindue ned mod Terre by, "Der er visse mennesker og væsner som ikke er enige med den måde jeg leder landet på og derfor ar jeg igang med at lave min egne sikkerheds organisation som skal arbejde i skyggerne og holde øje med og udføre undercover arbejde mod specielle mål og folk, du virker som en mand jeg kan stole på og dine erfaringer gør at du ved hvordan man skal opføre sig under specielle forhold".
Alexander forventede at han nu havde total interesse fra Jamse's side drejede sig igen rundt så hans syregrønne øjne gennemtrængt hans, "Jeg opretter en helt ny gren af sikkerheds politi og jeg vil gerne have du sætter dig på titlen som Kommissær for FSB... Det Føderale sikkerheds Bureau", Alexanders sylespidse hjørnetænder prikkede lystigt i hans underlæbe mens han lod et skummelt smil flade over hans ansigt, "Hvad siger du?".