Silent scream-[Manda]

_________________________________________________________________

Det var blevet midnat klokken var lige blevet 00.00 præcis, hvordan man kunne vide det? jo det kunne man fordi midt igennem nogle egetræer kom en grønhåret dreng gående med et lommeur han lod hænge ned fra hans fingergreb. Uret var sølvbelagt, havde en skinnende overfalde, en overflade man let kunne spejle sig i. Drengen med det grønne, lime ligende hår hed Sergio Valéric,og han var midt igang med at se sig omkring ved skoven som han befandt sig i. Han studerede kort alle træerne han gik forbi og var ved, mens han gjorde det svingede han med lommeuret som enlig ikke asgde noget nej det var kun sølvkæden man kunne høre. Her er ret kedeligt når der'kun er træer og atter træer, jeg kan sagtens snuppe en lur når jeg finder et godt sovestedtænkte Sergio mens han begav sig videre, og tog det højre ben over det andet han gik i et normalt tempo, hvorfor skulle han også sætte tempoet op?. Nu stod han foran en kronhjort der kiggede, nej stirrede på ham som om han ikke passede ind her i hele skovens-flokke-dyr- gruppe, men det var han ligeglad med, han sukkede dybt så kronhjorten kunne høre ham tydeligt. "Skrid! du keder mig"sagde han koldt og gik forbi dyret og videre på hans vej, den vej han havde gået på hele tiden. Utroligt at Sergio kunne finde vej, for det plejede han ellers andrig at kunne. Kronhjorten var hurtig løbet efter ham, og så stoppede Sergio og kiggede direkte ud i luften og smillede ved den tanke han havde fået, hvorfor gå videre når han kunne lege lidt med dyret bare en lille leg hvor en af dem ender med at blive stendød, og den anden li live, og i det her tilfælde var det ikke ham der skulle dø, nej han havde andre planer end at dø nu. Han kiggede på dyret der kiggede på ham"Forsvind, eller du dør valget er dit"sagde han og lagde begge arme krydset over hinanden. Sergio gad virkelig ikke til at stoppe hans gåtur her i skoven, men det blev han det irriterede ham. Sergio gad enlig abre at tage dyret sjæl med til hans hersker men tænkte så lidt, hvad skulle helvedets hersker med en kronhjorte sjæl?. Han vendte om på venstre fod og fortsatte hen ad vejen han gik på. "ENDEELIG!!"råbte han lykkeligt på en kold måde da han endelig havde fået et sovested, som var et stort tykt bøgetræ han kunne sove opad, hvilket han også gjorde. Sergio's hår var blevet lidt vådt fra de få regndråber det var friskende og dejligt, han gad ikke tænke på kronhjorten og heller ikke på de mange flokke varulve han endnu ikke havde mødt. Han sad med ryggen mod stammen af træet og lod hans grønne, gule ligende øjne lukke langsomt så øjnene var lukket. Han lod sig dvale hen langsomt mens han lagde armene krydset videre over hinanden. Mon ikke der var nogen i nærheden af ham eller nogen der også var heromkring, nogen der måske havde set ham. Han var ny på alle kanter, så han havde ikke set så meget endnu.

Der gik en skikkelse rundt i skoven. Det var ikk en helt almindelig skikkelse, den havde form som menneske. Men alligevel var der en hale og dyreører på skikkelsen. Det var mørk, men skikkelsens ene øje var gult. Det lyste en smule i mørket og gjorde tydeligt at det var der. Det eneste der kunne afsløre skikkelsen var det gule øje. Det var Manda, han gik sig en tur når han ikk kunne sove. Det var ikk så underligt at man prøvede at slå lidt energi af på de mest underlige måder. En tur plejede at hjælpe ham med at få trætte ben og så ville han sove så de kunne slappe af. Han smilede glad og var sådan set ligeglad med alt der var der. Han hørte lyde der kom tæt på, men de gik igen. Varulve ville ikk angribe ham, de vidste han var en af deres med eller uden hale. Man kunne tydeligt lugte en race hvis man var varulv. Han stoppede lidt, en lugt der gjorde ham nysgerrig var fundet igennem luften. Han kiggede rundt og lugtede lidt mere. Han smilede let, en djævel, han begyndte så småt at gå mod lugten. Han skulle ikk gå særlig langt fordi han var lige i nærheden af personen. Han kiggede på ham, det var da en sjov måde at sove på. Med armene over kors. Han kom med et lavt grin og kiggede stille. En lidt sur djævel måske, men så igen, det er ikk alle djæveler eller dæmoner der er de mest positive og venlige. Han satte sig ned foran personen og lugtede lidt til ham, han satte hovedet på skrå og smilede let. Han kravlede tættere på så han sad helt foran ham. "halloooooo... Du blliver forkølet hvis du sover ude i regneeeeeeen..." sagde han stille. Han ville ikk råbe fordi det var dumt at larme for meget når en sov. Han sad og ventede roligt på svar fra ham der sad og sov med en sur stilling.

Sig det er løgn er der kommet nogen herhen! eller måske er det bare mig og min døgnrytme der er helt forkert tænkte hanmens han kiggede rundt. Sergio åbnede øjnene og betagtede hurtigt personen foran ham"Du forstyrrer.."sagde han bare kort og direkte men der var også en munterhed over det han sagde."Jeg vil gætte på at du er på en gåtur rundt omkring skovene, har jeg ret eller gætter jeg helt fokert"spurgte han i en lav tone dog yderst venlig. Efter en tid kunne regnen høres tyderligere, ja meget stærkere end den normalt var sikke et uvej, det var lige sådan et vejr Sergio elskede, og holdte af, koldt, gysende alt der var mærkt, koldt tilfredsstilte ham. Han holdte stadig armene over kors med et blik rundt "Du kunne nok finde hen til mig på baggrund af min lugt"sagde han stille og vendte blikekt tilbage på ham"Sergio Valéric"præsenterede han sig enlig ikke i en særlig venlig tone, han havde aldrig en venlig tone overfor nye væsner han mødte, ja selv mennesker. Han rejste sig op og gad ikke børste sig af, han avr jo ikke beskidt han havde kun fået lidt jord på sig andet var det ikke. Sergio s krop var rettet hen mod denne person, han sendte et koldt iriteret blik der gik ved siden af personens s skulder, hvorfor? jo fordi lige bagved denne person stod DYRET igen han bed tænderne hårdt sammen, han havd eikke noget imod varulve men hjorter derimod dem kunne han sagtens morer sig meget med, og især når de irriterede ham. Sergio ville ikke fremstå som gnaven, men sådan var han altså sommetider, ikke alting kunne gå let for ham, sådan ville det vel altid være. Der ville altid være et eller andet dårligt det kom han ikke udenom. Han sukkede med et listigt smil"Har dette hjorte dyr fulgt efter dig hen til mig"spurgte han og vendte i samme sekund blikket hen på personne som han talte til. Han morede sig lidt over det personen sagde om at han ville blive forkølet fordi han sov herude, eller ja hvis han blev ved med at sove herude men det var han ligeglad med, det var så sjældent at han blev syg. Sergio betragtede personen foran ham" Hmm gult øje"sagde han mumlende og stille. Han lod vær med at spørger om mere før personen selv havde sagt eller ja svaret ham.