Skoven... Her er jeg så?

T: IRL
S: Skoven
V: Skyfri himmel
O: Ingen

Den Sne Hvide ulv lå oppe i et træ. Hun slog en gang med den hvide hale og vipepde med de små fine øre. Hendes øjne genspejlede stjernes lys, der lige kunne snige sig igennem træernes blade. Hun så op gennem bladene. Ventede på nogen hun kunne have lidt sjov med? Måske den lille dæmon pige der var sammen med tigeren... Måske Slender? Måske Moon's spøgelse? Hvem vidste hvad hun ville møde... Ikke hende!

en leopard kom løbende ind i en skov efter en hjort i høj fart og fangede den og åd af den. Han var rimelig sulten og man skulle ikke komme i nærheden af hans bytte

Silvia vandrede skødesløst rundt i skoven. Hun havde hørt fra en dagen før, at det var et godt sted at gå hen, hvis man opsøgte noget mørke og måske lidt dyster stemning, men hun havde ikke taget forbehold for, at jorden ville være så ujævn og ja, jordet! Hendes store støvler sank lidt ned i jorden, som var en smule fugtig, men ikke meget. Hun skubbede nogle grene væk, som var i vejen for hendes rute, og gik så videre. Hun vidste ikke hvor, hun var på vej hen, gik bare uden noget mål. Hun ville alligevel altid kunne finde tilbage igen, så hvad gjorde det, hvor langt væk fra byen hun kom? Hun var ikke lige sådan at gøre forpustet, så meget som hun trænede til dagligt, så om hun skulle gå flere timer, bare for at komme hjem igen, det gjorde ikke hende noget

Den Sne Hvide ulv snuste kort ud i luften... Blod.. Og endnu en dæmon pige? Hvor mange af dem rendte de rlige rundt her i skoven? Hun sukkede tilfreds og forsandt nærmest i en skygge. Hun bevægede sig som et usynligt lyn gennem skyggerne, i retning mod blodet... Sikkert et dyr der havde haft en succesfuld jagt... Skulle hun snar tfå ødelagt!

leoparden opdagede hende og stildte sig forand hende og hvæsde af hende som betød "mit bytte og ingen andres"

Den Sne Hvide Ulv fnøs kort og blottede tænder. Hun talte så. "Åh gå hjem til din mor lille plet!" Snerrede hun irritabelt.. Hvis de rvar noget andet væsen i nærheden som et menneske, Animagus osv. ville de kunne forstå hende, eftersom hu talte med en menenske stemme. Hu nregnede med Leoparden og kunne forstå det.

//Nimaku, husk admins linieregel :)


Silvia stoppede op, da hun hørte noget postyr et sted fra. Hun kiggede på sit lille dæmoniske væsen, som så fløj afsted mellem træerne. Hun stod stille og lyttede i noget tid, indtil væsenet kom tilbage til hende. Bare nogle dyr på jagt, hva'? Hun valgte at gå imod lyden, selvom det nok var farligt. Efter hun var gået i noget tid, nåede hun hen lidt fra dem, men hun kunne godt se dem imellem træerne. Hun stod i skjul bag et træ med en meget bred stamme, kiggede bare på dem fra sit skjul, uden tanke på, at dyr som dem måtte have en skarp lugtesans

den farede på hende og bed hende i nakken og bed til og gav ikke slip "jaja snehvide"snerrede han højlydt

Den Sne Hvide Ulv knurrede voldsomt. "DEN Snehvide, men tæt på, Plet." Snerrede hun koldt. Hun ned så hårdt fat i Leopardens ene forben. Hu ntrykkede sine tænder hårdt sammen. Smerten i nakken var ingen ting... Ikke når man havde set døden i øjnene. Det gjorde ondt, me nintet kunne måle sig med det.

han mærkede ingenting og slap fri af hende og krassede hende i øjet og lugtede pigen(silvia)og løb mod hende og snerrede af hende

//Erhm, kunne det ske, at vi kunne følge en ludoregel? o__o Er lidt forvirrende når i bare svarer på tværs af hinanden o_O


Det gav et lille sæt i Silvia, da dyrene pludselig kom op at slås, men det undrede hende dog mest, at de snakkede i et normalt menneskeligt sprog. Hun kiggede på sin lille dæmon efter råd, og fik at vide, hvad der skete. Da den ene pludselig løb mod hende, trak hun sin kniv frem fra sit skørt. Hun havde et lille slags bælte under det, hvor hun havde plads til sin kniv. "Et ryk og jeg skærer halsen over på dig. Vis din menneskelige skikkelse" sagde hun lettere truende og holdt kniven i et fast tag imod leoparden

"javel"sagde leoparden og forvandlede sig til sin menneskelige skikkelse og så på hende "ja hvad"sagde han og så på hende

//ok men kender det ikke///

// Sorry oo Glemte vi var 3 xD

Den Sne Hvide Ulv fnøs hårdt og stod lidt. Hun snerrede koldt af leoparden. Hun fik nu øje på en pige... Det måtte være hende hun havde haft færten af... un kneb svagt øjnene sammen, eller... Kun det ene. Hun holdt det andet helt lukket. Hun så så drenge nblive til e tmenneske... Idiot... Tydeligt han kun var en som alle andre, i forhold til hende selv.

//At vi skriver på tur o_O Så først er det Nika, så dig, så mig? o__o Eller nu vil det så være dig, Nika og så mig xD Eller, ja hvordan det nu står til >_<


Silvia kneb øjnene lidt sammen. Hun havde ikke regnet med, at han ville gøre det så villigt. "Du skal ikke prøve på at røre mig, så går det bare galt" advarede hun ham bestemt og hævede et øjenbryn. Hun vendte sig hen imod den hvide ulv og satte hænderne til hofterne. "Skal du ikke også forvandle dig, eller er du sky?" spurgte hun lettere skeptisk og lod i stedet hænderne lægges over kryds under hendes bryst. Hun havde fået af vide fra sin lille dæmon, hvilke væsener, de begge var

//logger skrive vidre imorgen//

//Okay o__o

//Skal også logge :3 Ses i morgen :D Der går det nook bedre XD //

//Det håber vi xD Sov godt ^^ Når I kommer dertil o.O

//back//