En nat i skoven..

Sted:Skoven
Tid: 02:00
Vejr: Det er mørkt, dog uden at være koldt.
Omgivelser: Træer og buske. Ellers er der tomt.
Dato: 1/7


Evangeline sad op af et stort træ. Det var gammelt og hårdt, ikke specielt behageligt at sidde op af, og det var hun også begyndt at kunne mærke i hendes ryg. Hendes hår blæste ind i hendes ansigt på grund af en pludselig vind. Hun lod langsomt en hånd glide op i sit hår, for at fjerne det fra hendes ansigt.

Evangeline var iført en løs trøje, hvori hendes ene skulder var blottet. Udover trøjen havde hun et par cowboy shorts på, som var lidt hullede hist og hær. På hendes fødder var hendes sædvanlige, slidte converse, som hun altid havde på. Hendes hår var for en gangs skyld ikke sat op, og krøllede nedover hendes skuldre, og indrammede hendes ansigt på en måde, som kun gjorde hende kønnere.

Hun havde siddet op af træet i lang tid. Blot siddet og tænkt, og nydt den fred og ro som var ude i skoven. Men efterhånden var det dog gået hen og blevet lidt småkedeligt. Et langt suk undslap hendes læber, og hun lukkede øjnene.. langsomt.


//Undskyld emnets korte længde, men er ikke lige så kreativ idag n.n//

Dette var en ganske anderledes by, denne nye by der var fyldt med væsner i alle forskællige former og størrelser, ikke ligesom England, hvor det mest var engle, djævle og vampyr der herskede. Her var der også dæmoner, varulve, elver ja, endda aspara! De smukke væsner, hvis blod smagte så fandens godt. Hans mørke øjne var rettet igennem de mørke træer, som gav det et mørkt look. Smukt og fredeligt. han lukkede kort øjne for at nyde viden der blæste igennem skoven, Forêt, en ganske smuk skov, ligesom rasten af denne del af landet, selv indbyggerne var smukke, og lignede modeller, alle sammen, nogle mere end andre, men et eller andet sted var de alle små engle.
Han sukkede kort, og lod noget luft glide over læberne, mens han svagt smilede for sig selv. Det var en hyggelig aften, bestemt, og han var mæt, lige for tiden, men det kunne da ændre sig, hvis han fandt noget at spise, meget hurtigt endda. Han grinede kort for sig selv, før han fortsatte af den lille tiltrempet han allerede var på, som ikke blev brugt meget, men nok til at den lige blev holdt, så planterne der var i kanten ikke fik lov til at vokse ind, og hvis de var så dumme at gøre det, så blev de trampet ned af den næste der kom.
Denne gang var det ham, Deava vampyr, for fængelig som alle andre, der var ikke så mange forskælle fra ham til alle andre, for ham var det ganske normalt, eller nærmere 'normalt' at være sådan, for sådan var Deava vampyr nu en gang, og det måtte folk blot leve med.

Evangeline sad forsat under træet, med ryggen op af den brune, ujævne stamme. Hun åbnede øjnene igen, og vendte sit blik mod converse-skoene på hendes fødder. De var både slidte og hullede, men hun kunne ikke få sig selv til at skifte dem ud. Hun pillede fraværende ved en tot af sit lange lyse hår, imens et lille gab undslap hendes læber.

Evangeline vidste naturligvis godt, at der fandtes mange væsener i denne del af skoven, som måske ikke allesammen ville hende det godt. Men tankerne omkring faren var gemt langt væk, allerbagerst i hukommelsen, så det faktum havde hun naturligvis slet ikke tænkt over. Hun rejste sig langsomt op, imens hun støttede en hånd på træet for ikke at falde. Derefter strakte hun sig, for at ryste søvnen ud af kroppen. Hun tog et skridt frem, og derefter et til siden. Hun så ned på hendes fødder, og det gik op for hende hvor lang tid der var gået siden sidst hun havde danset. Elvere var jo fantastiske dansere, og havde evnen at danse unge mænd til døde, hvilket ikke lige var det, som Evangeline havde tænkt sig at gøre. Hun tog de samme skridt igen, bare en anelse mere elegant. Hun lod hurtigt sit blik løbe henover skoven omkring hende, for at sikre sig, at der ikke kom nogen forbi, og fik øje på hende, og så gav hun sig ellers til at danse. Af ren kedsomhed, besluttede hun sig for, at gøre det. Der var jo alligevel ikke andre end hende, i den her del af skoven, så der var ingen risiko for, at nogen så hende. Ja, hun var mere bange for, at nogen skulle se hende danse, frem for at de skulle slå hende ihjel. Den sidste tanke havde slet ikke strejfet hende, imens den første var det eneste hun tænkte på, imens hun dansede. Der var vidst et og andet galt med Evangelines priortering..

Lyden af lette trin der strejfede skovbunden fik ham til at stoppe op, og lytte før et svagt smil krummede sig over hans læber. Åh ja, en elver der dansede, en elver med blod. Hans smil forsvandt og efterlod hans ansigt neutralt før han satte af og fulgte lydløst de dansende skridt der lød på skovbundes bløde underlag. Da han kom tætter på satte han farten ned så han gik og passede omhyggeligt på ikke at træde på nogle af bladene.
Han kom helt hen til elveren der dansede i skoven, og betragtede fascineret den smukke elegante dans. Han lænede sig op af et træ, så han stod fuldt synlig for hende, mens han tavst stirrede på hendes bevægelser der gik bladene under hendes fødder til at hvirvle op omkring hendes ben der lavede en sjov sammensætning af bladene og hendes slidte sko der let berørte jorden.
//Sorry - hjernen gik ud >.<'//

//Hehe, det går nok n.n//

Evangeline virvlede rundt om sig selv. Stadig elegant. Stadig yndefuldt. Hun havde ikke opdaget, at hun ikke var alene længere. Hun drejede endnu engang. Eller det var i hvert fald meningen, men så faldt hendes blik på skikkelsen, som stod op af træet. Hun stivnede midt i bevægelsen, og hendes ansigt skiftede langsomt farve, fra den lyse procelæns-hvide farve til en blussende rød.
"Hvor længe har du stået der..?"
Hun så på ham. Pinligt berørt over, at han havde set hendes dans. Hun regnede aldeles ikke med, at hun ville få selskab herude.
Manden foran hendes var.. pæn? Overnaturligt pæn. Skønheden var ikke på nogen måde naturlig. Næsten.. vampyr-agtig? Men Evangeline skubbede tanken fra sig. Han var jo ikke vampyr. Hendes eget udseende, var jo også påvirket af hendes race, og så overnaturligt var det vel ikke at se sådan ud, som han gjorde? Hun så i hvert fald ingen grund til at frygte den fremmede, hvilket måske skulle vise sig, at være et fejlagtigt træk fra hendes side af.

Han betragtede med nysgerrige øjne den lette dans hun udførte, som brat blev stoppet da hendes grønne øjne faldt på ham, og hendes ansigt skiftede farve. Han hævede øjenbrynet da hun begyndte at snakke fransk. Møg sprog ... "I don't understand you..." Svarede han kort mens blikket stadig lå på den førhen dansende elver. Han fulgte elveres lange lokker med øjne der havde næsten samme farve som hendes hud, når hun ikke var pinligt berørt.
Han skubbede sig væk fra træet og tog blidt fat i hendes hånd og løftede den op, mens han med en hurtig elegant bevægelse fik hende til at dreje omkring sig selv, så hun stod med ryggen ind mod hans brystkasse og hans hånd omkring livet. "Do you want a dance my lady?" Han lage hoved let på skrå, og kiggede på hende med sine mørke øjne der nærstuderede hendes fine velformet ansigt der bestemt var en elver værdig.
Hvordan mon hendes blod smagte? Han havde ikke efter hvad han kunne huske prøvet at smage elverblod. Der var ikke mange steder i hans hjemland - England - at man kunne finde elvere, der var vel for lidt skov til det? De eneste elver man kunne finde var de mennesker der gik rundt og legede elver, for eksempel dem der fra Lord og the Rings. Et ganske udemærket film, der manglede bare et par vampyrer. Dog var alle de nutidige teenager pige bøger jo fyldt af disse monstre, farlige og blodsugende, som på kun have måder minde om de rigtige.
En skam at billed af de rigtige vampyr blev sådan fordrejet, men hvad skulle man gøre?

Evangeline følte sig en anelse lettet, da han tydeligvis ikke forstod hvad hun sagde. Måske havde han ikke bemærket den let desperate undertone, hendes stemme havde, fordi hun var forlegen over, at han havde set hende danse.
Dog glemte hun hurtigt sin forlegenhed, da han begyndte at tale, med den mest forførende stemme, hun nogensinde havde hørt. Den var blød og indbydende, men samtidigt dyb.. Hun smilede, og hendes ansigt blev om muligt endnu mere rødt.

Evangeline stivnede kort, da hun mærkede hans kolde hånd, men skubbede tanken fra sig - det så hun ingen grund til at bekymre sig om. Slet ikke. Et lille latter undslap hendes læber, da han drejede hende rundt. Hun lænede sig ubevidst tilbage mod den fremmedes krop. Den var kold, men dog ikke mere, end at det forbigik Evangelines opmærksomhed. Hun lukkede øjnene et kort øjeblik, og nød at stå sådan med ham, hvorefter hun blinkede et par gange, og mindede sig selv om, at han jo var en fremmed. Hun kendte ham ikke..

Til hans spørgsmål nikkede Evangeline bare. Hun forstod ham selvfølgelig, men hun kunne simpelthen ikke få en eneste lyd over sine læber. Ikke så længe han holdt om hende på den måde. Hun var helt mundlam over hans opførsel. Ikke at den var ubehagelig eller irriterende på nogen måde. Hun fandt hans væremåde ganske charmerende. Desuden var hans udseende også utroligt tiltrækkende. Hans helt blege hud, med de smalle, men noget nær perfekte øjne. Den velformede mund. Alt i hans ansigt, fik hende til at ønske, at han aldrig slap hende igen. Hun anede ikke, hvorfor han påvirkede hende på denne måde. Det kunne hun ikke huske, at hun nogensinde havde oplevet før..

Han smilede let, og lage hoved let på skrå, mens han lage den anden arm omkring livet på hende. Hun så ganske optaget ud, så han kunne bruge tiden på at overveje om han skulle sætte tænderne i hende, eller om han skulle lade hende glo mere, og så se hvad tiden vidste. Han trak vejret dybt, mens hun blev ved med at stirre, og han gjorde lige så, ind i hendes grønne øjne, en smugle store, lidt allá dådyrs øjne. Det ville have været et yderst romantisk øjeblik hvis de da bare havde følelser for hinanden, men det var slet ikke noget Jace rigtig kendte til. Han vidste ikke om han kunne have følelser i den retning så tanken virkede fjollet i hans hoved, og han skubbede den væk. Kærlighed var for dem der var svage i hans hoved. Hvis man først var forelsket var man fortabt ... Sådan var livet. Godt eller dårligt, det vidste han ikke, men for ham var det fint ikke at skulle bekymre sig om dét.
Da hun ikke svarede på hans spørgsmål i længere tid, blev han stående, for hun lignede en der kunne lide det, så hvorfor ikke lade hende forblive i den sindsstemning? Det virkede til at være afslappende på hende, og for ham kunne han da også lige slappe en smugle af, mens han ventede på hendes reaktion - for noget måtte der vel komme, eller ville hun bare glo på ham hele natten? Det ville bestemt blive en anderledes nat så. Tanken fik et lille smil til at strejfe hans læber, som trak mundvigen lidt op i et kort øjeblik før ansigtet igen faldt i sine rette folder.

Evangeline smilede, og så ind i hans dejlige øjne. Hun blinkede et par gange, og lod forlegent en hånd glide igennem sit lyse hår.
"Yes... Yes, I want to dance with you" Hun smilede og så på ham, da det gik op for hende, at hun havde været så betaget af ham, at hun ikke havde svaret på hans spørgsmål. Hun vendte sit blik mod jorden, imens hendes ansigt, som ellers havde fået en relativt normal farve, blev rødt igen.

Evangeline tøvede, men vendte sig så roligt i hans arme, så hun kom til at stå med front mod ham. Hun nød følelsen et kort øjeblik, hvorefter hendes hænder fandt rundt om hans nakke. Hun så ham dybt i øjnene, med et afventende blik. Hun smilede. Hun fandt det ikke mærkeligt, at hun stod med armene om en totalt fremmed, som hun aldrig havde set før. Hun havde måske været lidt mistænkelig ved det hele i starten, men hans chamerende smil, og de muskuløse arme, som lå om livet på hende, påvirkede hende, til at skubbe alle fornuftige tanker væk.

Han smilede glad, eller sådan så det ud, og han var da også glad da hun svarede ham, og lage armene om nakken på ham, som for at understrege det. Hendes arme var dejlig bløde og varme omkring hans hals, samt den søde duft af elver, skov og natur der heletiden var omkring hende. Han sukkede let for sig selv, og følte som altid mere eller mindre begær efter denne kvinde som havde langt sine slanke varme arme omkring hans nakke.
Han betragtede hendes fine næse, og det hår der gled ned foran hendes grønne øjne, og lod med vilje glemme at han egentligt skulle danse med hende, men indsnude blot hendes dejlige skovagtige duft, der virkede som om den forkælede hans næse der nød det i fulde drag.
Det var ikke tit han kunne dufte noget som var så godt! Det virkede næsten som et rusmiddel på ham, der gjorde ham tørstig - som en slags salt? Han pressede læberne sammen og tøvede. "Can i get a drnk?" Han ville sikkert ikke rette sig efter det hvis hun sagde nej, og hvis hun da overhoved forstod ham. Men hun måtte da vide hvad han var, så det måtte han gå ud fra. Han rettede sig op, og lod sine hænder glide ned på hendes lå, hvor de trak hende tætter ind til sig, så han næsten blev omgivet af den dejlige duft.

Evangeline smilede automatisk, da hun så smilet brede sig på hans læber. Hun lod en hånd glide blidt og langsomt henover hans kind. Den var iskold, som resten af hans muskuløse krop. Men hun var ligeglad. Han frøs sikkert bare, hvilket gav hende en undskyldning for, at holde tættere om ham. Hun lagde langsomt sit hoved på hans skulder, og lukkede øjnene i et kort øjeblik. Hun nød det fuldt ud. At være i denne fremmedes arme. Så fremmed virkede han egentlig ikke længere.. Hun så lidt på ham. Hun tog hans opførsel som begær efter hende, hvilket det måske også var. Men hun havde ingen anelse om, at han stod og nød duften af hende og hendes blod.
Hun kunne ikke lade vær' med at være en anelse skuffet over, at han ikke tog hendes hånd og førte hende rundt i skoven i en dans.. Han havde jo spurgt hende, og hun havde da på en måde glædet sig til at virvle rundt i armene på denne fantastiske skabning.

Evangeline sendte ham et undrende blik, da han begyndte at tale igen. Først troede hun, at hun havde hørt forkert. At han havde sagt noget andet. Hun var jo så langt væk i ham, at hun sagtens kunne have overhørt noget, som fik sætningen til at lyde anderledes. Hun gentog den igen og igen i sit hoved, som om det ville ændre ordenes betydning. Hun forstod det ikke.. hvad i alverden havde en elver-pige som hende, han kunne drikke? Og så midt ude i skoven.. og så slog tanken ned i hende. Kold hud, unaturligt pæn.. druk.. blod.. han måtte være en vampyr. Hun stivnede da sandheden gik op for hende. I et øjeblik stod hun helt stille, indtil hendes hjerne begyndte at køre på højtryk for at overbevise hende om, at han ikke var en vampyr. Han ville hende intet ondt.. Men inderst inde troede hun ikke selv på det. Det vidste hun godt. Men hun håbede. Hun håbede inderligt, at han ikke ville skade hende. Tanken om at denne så smukke, forførende, charmerende og ikke mindst muskuløse unge mand, ville ønske at gøre hende ondt, var næsten ikke til at bære.
"What.. what do you mean..? I don't have anything you can drink.." Evangeline besluttede sig for, at spørge ham, om han virkelig mente hvad hun først havde antaget. Hun så afventende på ham, på den ene side ivrig efter at høre svaret. På den anden side, bange for at høre sandheden..

Han kiggede på hende mens han prøvede a forstå hende tænksomme ansigt, før han så lænede sig ned over hende, og kyssede hende ganske blidt på læberne. "forget it." Han tog blidt hendes ene hånd, og skubbede hende let ud, så hun hvirvlede rundt og slap hende, så hun kunne snurre rundt om sig selv, før han greb hende, og med lette bevægelser førte hende rundt i en let dans rundt i skoven hvor bladene fejede omkring deres fødder.
Han førte hende hen til et træ, hvor han blidt skubbede hende op af, og kiggede på hende mens han overvejede hvad han skulle gøre. Lidt efter besluttede han sig.
Han lage igen armene omkring hende og kiggede dybt ned i hendes øjne, før han igen blidt kyssede hende, og låste sine arme hårde omkring hende, dog uden at det virkede fangende på den ubehagelige måde. Han var ikke sikker på hun havde glemt det så hurtigt, men det var et forsøg vær, og han ville gerne prøve at gøre mere ved det, så hun blev endnu mere fortabt i ham. Hvad han derefter ville med hende, lå lidt usikkert, men tiden ville vise om det endte med det ene eller andet, det var ved at blive ret så spændene for ham - mente han. Han var igang med noget han aldrig havde prøvet før, som han nu ville afprøve, se hvordan hun reagerede, og hvordan han selv reagerede. En mindre eksamen? Et lille smil strejfede hans læber, mens han tænkte det hele igennem igen og igen, for at få det hele på plads.

Evangeline smilede bare, og tænkte, at hvis han mente hun skulle glemme det, havde hun nok hørt forkert. Da hun mærkede hans hånd i sin, og da han drejede hende rundt og førte hende rundt i den mest romantiske dans hun nogensinde havde danset, glemte hun hurtigt alt om det. Det eneste hun havde i hendes hoved var ham. Hans bevægelser, hans hud mod hendes.. hans ansigt. Hun betragtede den smukke form det havde, den perfekte næse, fyldige læber, som straks gjorde hende ivrig, efter at mærke dem mod hendes egne, og så hans øjne. Hans fantastisk smukke øjnene. Når hun kiggede ind i dem, var hun som hypnotiseret. De var perfekt formede og helt ens, uden den mindste fejl. De havde den smukkeste røde farve, og de havde de flotteste, sorte øjenvipper, som rammede dem ind. Når han blinkede rørte de to hold øjenvipper hinanden, på en så forførende måde, at det næsten gjorde hende svimmel. Hans øjenfarve burde have advaret hende. Men hun var så betaget af ham, så langt væk, at hun slet ikke tænkte over det. Fornuftige tanker var en by i Rusland for Evangeline ligenu.

Evangeline smilede af både spænding og begær, da han skubbede hende blidt ind mod træet, og låste sine arme omkring hende. Hun var mere end villig. Det svimlede næsten for hende, da hans smukke øjne endnu engang mødte hendes. Hun havde ikke kendt denne mand i mere end ti minutter højest. Men hun havde en pludselig lyst til at have ham tæt på hende, til at hans store, fyldige læber, skulle røre hendes i et langt kys. Men på dette tidspunkt, var hun ikke sikker på, at et kys var nok, til at dæmpe den lyst, hun så pludseligt følte for denne fremmede mand.

Han betragtede tavst elveren, mens skoven bag dem let gav lyd fra sig, da en brise løb igennem og fik det hele til at bevæge sig en lille smugle, hvilke ville virke dybt romantisk og smukt hvis det havde været alle andre end Jace, for han kunne ikke se det romantiske i dette - møde? Ikke endnu, det eneste han kunne se var denne smukke kvinde der stod foran ham og tændte hans begær på en næsten uhåndgribelig måde, så han næsten måtte kæmpe mod sig selv, for ikke bare at flå tøjet af denne elver, som virkede så fandens optaget af ham, men han måtte vente, gå langsommer til værks, selvom det bestemt ikke var hvad han ønskede.
Han trak vejret dybt, og lænede sig lidt over hende, mens han age sine hænder ned på hendes lår, og placerede sin pande mod hendes og stirrede hende ind i øjne som forelsket ville gøre, og kunne gøre i evigheder. Han slikkede sig om læberne. I en langsomt glidene bevægelse gled hans hænder ind under hendes trøje/bluse, ind mod hendes bare maveskind som virkede varmt mod hans kølige hænder som langsomt gled længere op af hendes bløde mave, hvor de langsomt gled om på ryggen mens de stadig gled længere og længere op, mens de samtidig trak hendes bluse/trøje længere op, i takt med hans hænder kom op mod hendes BH hvor hans hænder gled rundt i kanten, for til sidst at finde åbningen på ryggen, som han ganske let åbnede, med langsomme sirlige bevægelser mens han igen berørte hendes læber i et blødt og langt kys, mens han lukkede øjne og følte sig rundt på hendes nu frie ryk der virkede å så tiltrækkende, men han forblev ved med at lade sine hænder glide roligt rundt på hendes ryk, uden at virke for forhastet.

Evangeline var helt væk i hele den stemning, som var i skoven. Hende, i armene på denne fantastiske mand. Altså var så.. perfekt. Hun så ham dybt i øjnene, og nød at gengælde hans blik. Hun var fuldstændig væk i ham. Hun ønskede blot at dette øjeblik ville vare længere.

Et suk undslap hendes læber, da hun mærkede hans hænder på sit lår, og hans pande mod hendes. Det var ikke et irriteret suk. Hun sukkede af lyst og begær. Selvom han var en vildt fremmed, ønskede hun stadig ikke at han fjernede hånden igen. Det var ufatteligt, at hun på så kort tid havde fået så meget lyst til at være sammen med denne fremmede, som knap nok forstod hende. Hun fattede ingen mistanke til hans skuespil. Hun var komplet overbevist om, at han havde nøjagtigt de samme følelser for hende, som hun havde for ham.

Evangeline så på ham, med en anelse skuffelse i sit blik, da han fjernede hånden fra hendes lår. Dog forsvandt skuffelsen hurtigt, og blev erstattet af lyst, da hans kolde hænder fandt ind under hendes trøje. Hun lukkede øjnene og nød følelsen af hans hænder, mod hendes ryg. Begæret og lysten voksede indeni hende, i takt med, at hans hænder nærmede sig hendes BH. Da han lod fingerne køre rundt langs kanten var det næsten for meget for hende. Hun havde sådan lyst til, at han ville sætte farten op.. Hun sukkede igen af nydelse, da han knappede hendes BH op, og igen agede hendes ryg. Hun lagde blot en hånd på hver side af hans ansigt, så de hvilede på hans kinder, da hun mærkede hans læber mod hende, og forsigtigt lod hun sin tunge presse sig ind mellem hans kolde læber..

Han stønnede svagt da hendes læber gled ind i hans mund, og han skubbede den blidt ud igen, hvor efter hans egen tunge gled med den ud, for at byde den op til dans. Hans greb omkring hendes skind blev stærkere mens hans hænder gled ned, videre ned mod hendes hofter hvor de fandt frem til buksekanten hvor åbningen hurtigt blev åbnet og hans hænder gled ned ind under hendes bukser, for at finde trussekanten, som den ene hånd gled ind under, for at komme helt ned til hendes skridt hvor han lod sine fingre massere hendes skamlæber. Hans anden hånd fløj op under hendes trøje igen, hvor deres tunge dans blev stoppet, så han kunne få trøjen over hendes hoved, så hun gerne skulle stå i bar overkrop. Uanset om hun gjorde eller ej, havde hun fået ham tændt ham, og han gramsede ivrigt på hendes bryster, mens hans anden hånd fandt skeden hvor han lod en finger glide ind for at stikke den langt op i hende mens han fangede hendes læber og bed let i dem før han lokkede hendes tunge ud igen.
Han fandt det ganske sjovt at hun havde lagt hænderne omkring hans kinder som for at holde hans hoved fast på halsen, fordi hun måske var bange for det ville trille væk? Tanken fik en sjov lyd til at komme over hans læber, som lød som en mellemting mellem et grin og en støn.
//Sorry, havde ikke lige flere ideer til hvad jeg skulle svare//

//Det går n.n//

Evangeline smilede, så meget som det nu var muligt med tungen inde i hans mund. Hun lod sin tunge følge hans i den lille "dans", de nærmest udførte sammen. Hun nød virkelig, at mærke hans forførende tunge mod hendes egen. Mest af alt, ønskede hun, at han blot ville forsætte, at han aldrig ville stoppe. Begæret og lysten strømmede gennem hendes krop, og hvis hendes øjne, havde været åbne, havde de lyst langt væk af de to ting. Men de var som sagt lukkede, pga. kysset de var midt i.

Evangeline stivnede da hun mærkede hans hånd mod hendes hofte. Selv gennem trøjen kunne hun mærke kulden, som kun blev forværret, da den ramte hendes bare hud. Dog fandt hun det behageligt, at mærke hans kolde hånd, mod hendes varme hud. Hun stivnede idet, hun opdagede at hans hånd var godt igang med at åbne hendes bukser. Idet slog en tanke ned i hende. Her stod hun med en vildt fremmed mand, hun aldrig havde mødt før. Ja, hun kendte ikke engang navnet på ham. Hun ikke bare kyssede ham, som måske kunne accepteres, hun lod sin tunge lege med hans, imens hans hånd var godt på vej ned mellem hendes ben.. Men da hans fingre begyndte at massere, slappe hun hurtigt af igen, og de fornuftige tanker blev erstattet af al lysten og begæret. Hun var ligeglad med, at hun knapt nok kendte hans navn. Hun havde så ubeskriveligt meget lyst til denne smukke skabning, og det virkede da også til, at han havde lyst til hende. Så hvorfor spilde chancen?

Evangeline lod ham trække sin trøje af, uden at protestere. Havde han ikke taget den af hende, havde hun nok selv smidt den. Sådan plejede hun ikke at reagere i den slags situationer. Der var noget ved denne perfekte fremmede, der påvirkede hende, til at handle anderledes end hun normalt ville have gjort. Hun stod nu kun i BH og i de halvt åbne bukser, hvilket hun ikke havde noget imod..

Hun lod ham gramse så meget, som han ville. Hun nød det.. Hun nød det mere, end hun nogensinde ville indrømme overfor ham. Hun spredte benene en anelse, som hun stod der op af træet, da hans finger fandt op i hende. Langt op. Det var måske sket lidt pludseligt, men Evangeline lukkede blot øjnene og nød det. Et suk undslap hendes læber. Ikke et irriteret suk på nogen måde, men et suk fuldt af lyst. Inden længe blev sukket til en lav stønnen, som hun først prøvede at stoppe. Han måtte ikke vide, hvor ivrig hun var efter ham... Ikke når hun var så ivrig. Men hun opgav hurtigt at holde sin stønnen tilbage, og lod den slippe ud over hendes læber. Dog blev den hurtigt dæmpet af hendes tunge, som fandt den fremmedes igen.

Hun havde holdt sine hænder, på hver sin side af hans ansigt, for på en måde at være sikker på, at han ikke bare slap hende igen. Ikke fordi, det ville have gjort den store forskel, hvis han havde besluttet sig for at slippe hende. Hendes hænder kunne nok ikke have holdt ham tilbage, hvis det var det han ønskede at gøre. Men alligevel, det her var for godt til at være sandt, og hun ville ikke risikere at det endte alt for hurtigt. Dog slap hun alligevel hans ansigt og lod sine hænder glide ned på hans ryg, som føltes kold mod hendes varme hænder. Stadig stønnende, trykkede hun ham blidt længere ind til sig.