På vejen. (Lilly)

T: 18:00
O: Tog og en masse masse ubetydelige mennesker
V: Overskyet med små solstråler.
S: Banegården
__________

Veulf kom kørende med toget. Han havde lige været udenbys og kom nu hjem med toget. Toget var gammelt og det kørte ujævnt og skævt. Stolene var dårlige og han kunne ikke vente med at komme af. Han rejste sig op og gik ud at toget da det holdte. Fik åbnet dørene og trådte ud på perronen. Kiggede sig om og satte kurs hen mod en bænk for at hvile sin smertende ryk. Satte sig ned og kiggede rundt på banegården. Han lagde sin arm over ryglænet og sad der lidt og kiggede efter nogen at snakke med mens han hvilede sin ryk. Han smilede imødekommende til alle forbipasserende.

Lilly gik stille hen af banegårdens lange vej. Hun havde sine slidte sorte converse på. Hendes hår hang ned af ryggen og ned af skuldrene. Hun kiggede kort rundt og fik øje på ham. Veulf.. Det var ham hun mødte ved søen. Et smil passerede hendes læber. Hun bed sig let i læben og vinkede blidt til ham, med et kært smil. Hun begyndte at gå hen mod ham, mens hun stadig smilede. ”hej” smilede hun kært og betragtede ham kort. ”Må jeg sidde her ved dig?” spurte hun, med et kært smil.

Veulf kiggede op på den unge kvinde som var kommet hen til ham. Han genkendte hende straks som Lilly som han havde gået med ved søen og senere skoven. Smilede glad til hende "hej" sagde han og fik straks rejst sig op og gav hende et varmt kram. Han grinede til hende og satte sig ned og klappede bænken ved siden af sig. "Sæt dig ned Lilly og snak med mig" sagde han og var glad indeni for at se hende igen. Han rykkede sig og gjorde plads til hende ved sin side og lagde armen om hende og spurgte til hvordan hun havde haft det siden sidst. Han satte i løb hen til en automat og købte en cola. Rakte den til Lilly sagde "værsgo" og satte sig ned igen. Og lod hende drikke en slurk. Smilede og så på mens hun drak lidt.

Hun smilede kært og krammede kort igen.. Hun satte sig ned ved siden af ham.. "Har du haft det godt siden sidst" smilede hun kært og krammede ham kort igen, med et kært smil. Hun slap ham lidt efter og kiggede på ham løbe. "tak" smilede han gav hende colaen. hun smilede igen og betragtede ham igen. Hun smilede igen glad, og kært. Hun lagde hovedet let på skrå og smilte.

Hun var nu meget sød. Han kunne godt se at hun var genert og tænkte sig lidt om. Han fik det dog koldt da vinden fik rusket ham op og han rykkede tætter på hende for at dele både sin egen og hendes varme. Han havde ikke kun nogle lidt brugte bukser på, sorte, et bælte sad ham om livet. Det var formet som en tiger. Hans t-shirt var rød og han sad lidt og småfrøs. Han havde en ring i øret og sad med sit korte hår i vinden.

Hun puttede sig let op af ham, da han rykkede lidt tættere hen til hende. "Du er dejlig varm" smilede hun kært og lagde sit hoved let på hans skulder. Hun smilede kært og varmt, Mens hun sad der og delte hendes varme med ham. Hun smilede igen og nussede sig let ind til ham, med stadig med et varmt smil. Hun sukkede tilfreds og smilede så igen. Hun sad stille mens hun lå let op af ham.

Han flyttede sin arm og lod hende ligge op at sin brystkasse. Lagde sin arm om hende og fik varmen tilbage. Hun var varm og hans krop levede op efter den kolde vind. Han smilede til hende og sagde et lille "tak" for hendes varme. Han kunne dufte hende og han smilede igen glad og følte sig godt i hendes selskab. Gad vide hvad hun egentlig tænker om mig. Han ville gerne vide det men valgte at gemme spørgsmålet til senere. Colaen som havde stået imellem dem et stykke tid blev nu tager op af Veulf og han drak lidt at flasken. Det var nu dejligt og han kiggede op og så at banegården var blevet færre at mennesker.

Hun smilede kært og nussede blidt hendes hoved ind til ham. Hun smilede kort og kært igen "Selv tak" hviskede hun og krammede ham kort, med et kært smil. Hun smilede kort og betragtede ham, mens han kiggede rundt på banegården. Hvad mon han tænkte om hende? Hun spekulerede lidt, før hun bare smilede kært igen. Hun smilede kort og sukkede blidt og tilfredst.

Han kunne meget godt lide Lilly men han havde allerede en som han allerede var forelsket i. Han ville sige det til hende og få hende til at forstå at hun betød meget for hende. "Jeg stiller dig et spørgsmål og vil gerne have et ærligt svar" smilede han alvorligt til hende. "Hvor godt kan du li mig? Jeg selv er kun på udkig efter en ven. Jeg har en som jeg synes utrolig godt om. Hun er smuk, sød, sjov og utrolig smart. Hun er en jeg elsker højt. Så jeg vil gerne have dig som ven hvis du vil" Det gjorde ham ondt at sige det for han kunne godt lide Lilly men vidste ikke hvor meget hun kunne lide ham. Han ventede på et svar og en reaktion. Han havde flyttet sig og kiggede i hendes øjne for at hun kunne se hvor meget han han følte. Men da hun skulle svare flyttede han øjnene væk og lod hende opsøge hans øjne hvis hun gerne ville sige hvad hun følte uden nogen form for pres. Han krammede hende.

Hun smilede kært, "Jeg er også bare på udkig efter venner" smilede hun kært og prikkede ham blidt på næsen.. "Jeg er ikke specialt god til `kæreste´ forhold" sagde hun og nikkede bekraftede. Hun smielde kært ogg kiggede ham ind i øjnene, med et smil. Hun lagde hovedt let på skrå og nikkede glad.

Glad for hendes svar rejste sig for at gå en tur. "Vil du med?" han følte sig glad og begyndte at gå. Da han rejste sig kørte et tog forbi og larmende. Han rettede lidt på sit tøj og tog nogle skridt hen mod udgangen af banegården. Toget passerede ham og vinden blæste ham i håret. Han spadserede ved siden af Lilly.

Hun fulgte glad, med. Hun smilede kært og betragtede det forbi kørene tog.. Hun smilede og bed sig let i læben. mens hun smilte sukkede hun igen tilfredst. Hun smilede og kiggede kort på ham, med et smil. Hun lukkede let hendes øjne og mærkede den kolde vind mod hendes hud. HUn smilede kort og betragtede derefter en fulgl som sad ved en skraldespand.

Han lagde mærke til at Lilly var glad og han spurgte interesseret "Har du nogen familie og venner?". Han var selv meget at en enspænder så ville gerne se hvad hun syntes hun selv var for en. De nåede hen til rulletrapperne og blev kørt op at dem op til stueetagen hvorefter de fortsatte ud på gaden.

Hun sukkede let da han spurte.. "Ved ikke med venner, men familie har jeg intet af" sukkede hun let, og størg lidt hår væk. "Jeg har altid været alene" sagde hun kort og kiggede på ham "Hvad med dig?" spurte hun med et kært smil, mens hun betragtede ham kort og smilede.

"Jeg er en enspænder. Har få venner, og en at de venner elsker jeg. Familie har jeg dog en masse af, men jeg snakker ikke med dem. De ser ikke på mig med glæde." Sagde han trist. Men livede lidt op ved tanken om at han havde fået en ny ven, nemlig Lilly. "Så jeg er glad for du vil være min ven." sagde han som var sandt. "Venner gror ikke på træerne, men de venner jeg har vil jeg give mit liv for". Så smilede han kort til Lilly og fortsatte ned forbi nogle lidt gamle huse.

Hun smilede kært.. "Du vil også altid være min ven" smielde hun kært og krammede ham kort. "Tak" hviskede hun, og gik med. Hun kiggede på alle de huse de gik forbi. Hun smilede igen og kiggede rundt. Hun kiggede igen hen på en af husene. Hun smilede kort, det var nemlig flot.

"Hvad med din far og mor?" Han ville gerne vide noget om denne pige der var så stille og usocial. Mindede en smule om ham selv, og han ville gerne hjælpe hvis han kunne. Vejret var blevet mere overskyet og solen var helt væk uden nogen form for lys. Vejret var blevet dårligt. "Hvor gammel er du forresten?" Spurgte han hende da de krydsede en gade og smuttede rundt om hjørnet.

Hun kiggede hen på ham med triste øjne.. "De.. de.. " un sank en klump for hun fortsatte.. "De blev bortført og dræbt da jeg var seks" sagde hun stille og kiggede ned i jorden. Hun sukkede let, før en tåre trillede ned af hendes kind. Hun havde levet alt for længe alene. "Jeg er 18" sagde hun stille, mens tåren trille ned af hendes kind.

Hans første tanke var chok. Hvem i al verden ville gøre sådan noget. Så begyndte hans blod at koge og han blev vred. "Det gør mig ondt at høre, Lilly" sagde han og han mente det. Det var som om han mistede noget da han så Lillys ansigt og den tåre der løb ned at den. "Ved du hvem der gjorde det? Og undskyld jeg spørger så meget. Hvis jeg gør så fortæl mig det og jeg vil snakke om noget andet." Han følte sig vred. Og ville hjælpe Lilly. Det gjorde tydeligt stadig ondt, tabet at hendes forældre. Stakkels pige.

Hun tørte tåren væk. "Jeg har ikke en ide om hvem det skulle være. de har aldrig været fjender med nogle eller noget" sukkede hun trist. Hun kunne mærke sorgen bredde sig mere end den plejede. Men der værste var at hun skulle leve alene som seks årig. Uden familie igen familie og ikke kunne bo ved nogen..

"Det gør mig ondt" sagde han. han havde problemer med at finde et nyt emne for alt han tænkte på var Lilly helt alene siden 6 år.. Han tænkte lidt på at se hvad hun tænkte aller dybest inde i hendes følelser men han holdt sig væk. Det var personligt og han ville ikke misbruge hendes venskab. "Sig hvis der er noget jeg kan gøre for dig, jeg vil hjælpe dig hvis jeg kan". Dagen var nu pludselig noget mere ond og uvelkommen.

Hun kiggede på ham... "Tak" sagde hun stille og kiggede på ham. Minder gjorde ondt, men venskab overvandt det da. Hun smilede til ham, og nikkede blidt. Hun smilede kort igen og strøg hendes hår væk. "Jeg tror du er min bedsteven" smielde hun kært og nikkede bekraftede.

Smilede. "Hehe tak det er rart at høre, du er jo en god person, rar og venlig" Han holdt om hende da de gik ned ad gaden.

//kan ikke skrive mere lige nu, men vil skrive lidt mere senere i aften. Ses i aften :)

Hun smilede kært og nussede ham blidt på ryggen, dog ment venskabeligt.
Hun smilede kort og fulgte vejen. Hun smilede kort og kiggede kort rundt. Hun smilede kært og så på nogle fugle som var i nærheden.. Hun smilede igen og sukkede let´. Men hun smilede dog stadig.

//Ses i aften :P

Hun så lidt nusset ud men var ellers meget pæn. Hun gik flot og lige og det samme gjorde han. Han holdt øje med hende ud at øjekrogen og så hvor meget hun smilede. Hun var lidt bedre så det ud til. Det gjorde ham glad. Livet er hårdt. Det havde han selv erfaret. Men der hvor stunder hvor det var værd at leve for. Øjeblikke som fik følelserne til at blomstre og til at springe ud. Øjeblikke som var livet værd. "Hvor bord du, Lilly?" spurgte han.