På vejen. (Lilly)

Hun mærkede en kold vind mod hendes hud. Hun smilede og lod den susse i hendes hår. Hun kiggede hen på ham da han spurte hende, om noget.. "Igen steder" smilede hun kært og betragtede ham kort.. "hvad med dig?" ssmilede hu kært og spørgede. Hun lagde hovedt let på skrå. Hun fik lyst til at der begyndte at sne, men hun burde nok ikke sætte sne vejr igang.

"Jeg overnatter på et hotel i nat. Du har ikke noget sted at sove?" spurgte han mærkeligt. "Du kan låne sofaen hvis du vil. Eller min seng og så sover jeg på sofaen" sagde han sødt. Han så hende kigge op på himlen, da han spurgte. Hvilket forhold havde hun mon til vejret. Han kunne ikke få det til at give mening. Der var noget hun ikke havde sagt. Men han sagde ikke noget. Han havde selv ting som han skjulte og nogle han gemte så langt nede at han selv havde glemt dem. Han ventede på hendes svar.

Hun vendte hovedet mod ham.. "Må jeg?" spurte hun begejstært og smilede kært. Hun virkede glad.. "har du noget imod sne?" spurte hun pludseligt. Hun ville så gerne have sneen af se igen. dte var så længe siden at sneen havde lagt i gaderne. Hun smilede kært og lagde hovedet let på skrå.

"Jeg elsker sne. Det er længe siden det har sneet der hvor jeg kommer fra. Men jeg levede også længere mod syd. Men hvorfor spørger du?" svarede og spurgte han. Han stak sin ene hånd i bukselommen. "Du må gerne sove der. Jeg har nok plads, hvorfor ikke prøve at hjælpe så? Hvornår har du sidst spist? og hvad fik du at spise?" Han stillede en masse spørgsmål og holdt lidt igen med alle de andre.

Hun smilede kært og kiggede igen op på himlen.. "Fordi jeg vil få det til at sne igen" smilede hun og lukkede hendes øjne kort.. Nu begyndte det, sneen faldte ned fra himlen. Hun smilede og nød sneens kulde.. "Tak, hvornår jeg sidst har spist..hmm... cirka 6-7 dage" sagde hun og nikkede kort "Ja sådan cirka." smilede hun kært og kiggede på ham med et smil.

Sneen faldt ned og han blev noget overrasket. Han havde aldrig sent nogen have kontrol over vejret ud over ham selv. han havde kontrol over vandet og skyerne. Men hendes snefnug var mange og flotte. Måske kunne hun lære ham lidt? Han tænkte lidt over det. "Du kan få noget mad på hotellet, lad os løbe derhen" Så løb han i fuldt firspring mod hotellet. Og håbede Lilly kom med. Intet mad i 7 dage? Det var galt. Så han tog hende med hjem til hotellet.

Hun smilede og satte i spurt efter ham.. Hun smilede og grinede let da hun kom op på siden af ham.. "Skal vi spurte hen til døren?" spurte hun med et smil, men plud´selig satte hun bare i vildt spurt. Hun smilede og grinede let. Hun vippede let med hovedet mens hun løb. hun kiggede hen på ham med et smil

Han grinte og faldt sammen i sneen at bare latterkramper. Hun var hurtig. Og han tænkte på bare at forvandle sig til noget hurtigt men bestemte sig for ikke at gøre det midt på gaden. I stedet satte han farten op og kom på benene. Han fik indhentet hende men han nåede det alligevel ikke og hun nåede til hotellets dør før han selv gjorde. Han grinte til hende og sagde "Tillykke". Han gik grinene gennem døren og fik nøglerne til sit værelse. Han fik bestilt et stort måltid mad til sit værelse. "Følg efter mig Lilly". Han gik hen til elevatoren og trykkede på knappen så elevatoren ville komme.

Hun smilede kært og fulgte efter ham.. men da hun så elevatoren.. "Hvad er det?" spurte hun og baggede let tilbage. Hun havde aldrig set en elevator før. den så meget farlig ud. var den mon ond? Hun så lettere bange på den. Hvad mon det var for en dims. Var det noget menneskerene havde opfundet? Tanker slog hende mens hun baggede. Hun fik overbalance og væltede bag over..

Veulf blev noget forbavset over at se Lilly blive bange for en elevator, han greb ud efter hendes hånd og fik hende rejst op før hun faldt ned på jorden. Havde hun aldrig set en før? spurgte han sig selv. "Stol på mig Lilly der sker ikke noget, den er bare ment til at tage os op og ned." sagde han, gik selv ind og stod og hoppede i den. "Vil du hellere tage trappen?" spurgte han hende.

"Tak" sagde hun stille da han reddede hendes for at falde. Hun kiggede stille på den.. Hun gik langsomt ind i den.. "Bare den ikke æder os" sagde hun bange.. Hun ryste lidt men det var bare ganske almindeligt når man var bange i hendes verden ihvertfald. Hun kiggede kort på ham.

Han ville gerne vise hende hvordan den virkede. "Tryk på den knap der og så vil vi køre op" sagde han og pegede. Da hun trykkede gav det et hurtigt bumb og den kørte op. Han kiggede på hendes reaktion.

//Skal spise kommer nok ikke tilbage før imorgen. Ses! :D

hendes øjne blev store da den begyndte at kkøre.. Hun hoppede nærmest op.. "Hvad.. Hvad var det?" spurte hun med stor øjne. Hun syndes nu den var farligere end før..
"Jamen den hoppede også" hendes begejsting var stor..

//Ses xD

"Det er normalt, det er en elevator, den køre os op og om lidt kommer der endnu et bump når den stopper" sagde han. Og rigtigt ja da den holdt kom der et lille bump og dørene åbnede ud til gangen. Den var svagt oplyst at nogle ældre lys der hang på væggene.

//Back (langt om længe o.o")

hun smilede kært.. "det var godt" similede hun og gik ud af elevatoren.. "Og vi døde ikke " smilede hun begejstret.. Hun smilede igen kært og betragtede kort gangen, med hendes kære smil. Hun hoppede lettet, og smilede kort til ham..

De nåede frem til værelset på denne sal som var hans. Der stod en stor krukke uden for og kastede sin lille krone at blade rundt omkring sig. Den ville snart dø. Han gav den en sjat vand med sine kræfter så den ville leve indtil det kom nogen. Han vidste ikke om Lilly så det men han satte nøglerne ind og åbnede døren ind til sit værelse.

Hun smilede kært, og bukkede sg ned.. Der var kommet en lille hundehvalp hen til hende. Hun smilede kært og strøg den lille hund over ryggen. Hun smilede igen, da hun kiggede den ind i dens små brune øjne. Den havvde ikket et halsbånd på? Underligt ikk?
Hun satte sig på hug, da den hoppede let op af hende.. "Hvor er du kær" sagde hun smilede til den.

//Sorry skulle spise!

Veulf passerede Lilly og Nouga. Den lille hun som var løbet hende i møde var en han for nyligt havde fundet og han havde taget den til sig. "Han heder Nougat" sagde han let til Lilly da den sprang lidt op af hende. Han fortsatte ind på sit hotelværelse og smed sine nøgler og andet bras på bordet, og satte gik ud i det lille køkken. Fulgte hundens madskål og satte det ned på gulvet. Tog et glas vand til sig selv og til lilly så hun også kunne drikke noget.

//Np, det skal jeg også snart xD

"urrhh.. den er sød" smilede hun, men lidt efter hoppede den op på hende og slikkede blidt hendes kind. Hun nussede den blidt på ryggen. Den var kær.
Hun smilede og vendte ikke blikket væk, den skulle have lov af sige hej til hende.
Hun smilede igen og nussedé den let på hovedet.

Hunden var utrolig glad for pigen så han lod dem være mens han ventede på maden. Da den endelig kom var der gået lidt hen mod 20 minutter og de var alle rimelig sulten. Veulf gav den ene tallerken til Lilly og spiste selv sin egen. Maden smagte godt men den var alt for hurtig væk. Han spiste det hurtigt og stillede så tallerken og bestik fra sig.

Hunden var så kær.. Hun smilede og nussede den. "Tak " smielde hun da han gav hende en talerken med mad. Hun tog en gaffel og tog en lille bid, af det. Hun smilede kært, mens hun stadig gumlede let på den ene bid. Hun kiggede undersøgene i hans øjne.

"Hvad prøver du at finde i mine øjne?" spurgte Veulf nysgerigt. Han gik rundt og tændte lidt lys. Og derefter gik han tilbage, satte sig i sofaen, lænede sig tilbage og lagde sin hånd over armlænet og den andet i sit skød. Han drak lidt mere vand mens han holdt øje med Lilly og hendes svar.

"Jeg ser bare , dit lys" sagde hun stille og kiggede ham stadig i øjnene.
Hun smilede kort. Men lod ikke til at blinke. Hun var meget optaget af hans øjne.
De sagde et eller andet utydeligt, men hun ville vide hvad de sagde.
Hun lukkede kort hendes øjne i.

Veulf lagde sin hånd over sine øjne som om det så ud til han gned i dem fordi han bare var træt, men der var dog en helt anden grund. Solen var gået ned og det var mørkt i rummet bortset fra de lamper og lys han havde tændt. Værelset var lunt og det var rart at side i sofaen og bare slappe lidt af. Han lod hånden falde ned igen og smilte sødt til Lilly.

Hun smilede kært til ham og gabte. Hun lukkede kort hendes øjne.
Det var dejligt at der var mørkt,, nu. Hun havde nmlig lært ikke at være bange for mørke.
Hun smilede kært, før hun gabte igen hun var godt træt nu havde hun endelig spist og fået noget at drikke.