De er tilbage (Privat=Lazarus)

Sted: Nain des - Bjergkæde :: Un mineur i en af minerne
vejr: stormvejr udenfor
KL: 0.00

For lang tid siden hvor Zane stadigvæk var hersker over Di Morgi var der en Kamp. Malakel, Zane, Lazarus og Faith var tilstede. Det var en mission for at redde Faith. I kampens hede havde Zane forberedt en portal. En portal bundet til Barishans Dæmon. En portal som kun Zane kunne lave. Da Zane åbnede portalen blev Barishan suget ind i den. Lazarus der stod bagved Barishan nåede ikke engang at se hvad der skete før han også blev suget ind i denne portal. I alt den tid har Barishan og Lazarus nu levet i denne dæmoniske verden uden nogen form for håb om nogensinde at se friheden igen. Men denne dag hvor det sidste at Zanes kræfter forsvandt, forsvandt den kræft der hold Barishan fanget. En portal åbnede sig i minen og Barishan falder ud først.

Barishan blev slynget ind i en væg med et brag lidt efter kom han til sig selv * efter alt den tid.. Jeg er endelig fri.. Endelig tilbage*. Barishan rejste sig og børstede det værste støv af sig og kiggede sig omkring *en mine. Godt jeg ikke endte foran en Hær af hvem end der styre Di Morgi nu*. Barishan fik øje på portalen der stadigvæk var åben * jeg overlevede kun der inde fordi jeg selv er lidt Dæmon. Mon det monster til Lazarus også har overlevet de uendelige kampe mod de dæmoner *. Barishan vendte ryggen til og begyndte langsomt at gå imod udgangen af minen. Endelig var han tilbage. Et svagt og lettet smil viste sig på hans læber. Han åndede lettet op og kiggede efter en måde ned fra bjerget * mon min hytte stadigvæk er ude i skoven. Min Kajika og de andre stadigvæk er i live.. Der er så mange ting jeg må finde svar på *. Barishans skridt var lange. Han gik som en kriger vendt hjem fra en alt for lang krig. Hans åndedrag var tungt og han mærkede trætheden sive ind over ham som en skygge om natten.

Lazarus så i det fjerne en portal åbne sig han smilte ondt da han så en person blive suget ind i den. * Det var også på tide nogen besejrede Zane. Nu kan jeg endelig komme ud fra dette helvede.. Jeg har jo en plan. Det skal blive mit. Det hele skal blive mit *. Lazarus grinede ondt da en dæmon løb over imod ham. Han slagtede den uden problemer og løb hen imod portalen. Da han nåede portalen kiggede han på en fire meter høj Dæmon der stod foran ham. Lazarus øjne lyste med en mørkerød styrke som aldrig før, imens han sagde sagte’’ Du står i vejen for min plan.. i alt den tid jeg har brugt her har jeg trænet.. Jeg er stærkere en nogensinde før.. Nej ’’. Lazarus lavede aktiverede sine Vampyr evner og med sin overmenneskelige hurtighed og styrke som nu var bedre en nogensinde før huggede han dæmonens hoved af. Da Lazarus landede kiggede han fra jorden og langsomt op mod portalen ’’ Jeg er den stærkeste ’’. Lazarus gik gennem portalen og fik øje på Barishan. Lazarus hvæsede imens hans tænder kom frem ’’ Endelig er jeg fri Barishan.. Fri fra det helvede du træk mig ind i… Fri for det dæmon plan… Næste gang vi mødes.. Dræber jeg dig.. Så drikker jeg dit blod og ikke nok med det så tager jeg dine rester og fodre dem til Asparaer jeg udsulter så de har valget mellem at spise dig eller dø af sult ’’. Lazarus vidste godt dette ikke var stedet eller tidspunktet for en kamp. Det kunne jo være han fik brug for Barishan på en senere tidspunkt. Hvis det var sagen. Ja så skulle de jo ikke kæmpe nu.

Barishan kiggede tilbage da han hørte Lazarus hvæsen. Barishan rakte ikke engang ud efter sit sværd. Han stod bare og lyttede. Han kunne godt forstå hvorfor Lazarus var sur. Men Barishan kunne ikke lade være med at smile lidt indeni. Han havde trykket Lazarus med sig. Verden havde været fri fra Lazarus i alt den tid. Kajika og de andre havde været i sikkerhed fra ham. Barishan vidste godt at de en dag ville ende som fjender. Sidst kæmpede de sammen om en fælles fjende. De er de begge to stærkere og mere vise. Barishan vidste godt det ikke ville ende i kamp. Hvad nu hvis en person ligeså stærk som Zane sad på tronen nu. Barishan nikkede til Lazarus. ’’ Jeg ved du mener hvad du siger Lazarus… Men pas på, du ved ikke hvor stærk jeg faktisk er blevet… Vi skal nok mødes igen.. Så må vi jo se hvad der sker ’’. Barishan smilede venligt og brugte så sine vind evner til at lette fra jorden og flyve væk. Hen mod skoven * Mon hytten stadigvæk står der.. Mon Kajika stadigvæk er der?*.