Kiste Tyven(Lazarus~~Privat)

T ~~ Lidt over Midnat

V ~~ Lunt, sommerligt. Månen er fremme 4 Fuldmåne. gr 19

O ~~ Ingen i nærheden?

S ~~ Terra / Kirkegården og skoven


Klokken slog 00:00, vinden susede forbi kirketårnet på strøget. Fodtrindene var ikke til at tage fejl af, det var en kvinde, en ung pige nærmere på de 17 år der kom gående. hendes lange hvid lysserrøde hår følgede hende, i mørket så det helt hvidt ud, men i lyset var det skam en lys baby pink der strålede som var der fangede solstråler i de små lokker der flagrede bagved hende og berørte hendes gyldenbrune guld agtige glinsende hud, og hendes øjne var smukke og lettere matte blå i det, som havde de mistede den blålige farve for nylig og var ved at skifte til en smuk guld grålig farve. Hun så rundt og fortsatte mod kirkegården.. Hun kiggede et kort igennem og opdagede et specielt navn og tænkte*hmm? er det ikke der ham den rige lå med den smukke halskæde .... der egenlig ikke tilhørte ham... men mig?* hun gik hen af den knas tørre jord. Hendes øje spejdede rundt på den creepy kirkegård, var her mund nogen???...

Lazarus kunne med lethed lugte hende. Han sniffede i luften * Aspara og Engel... Hvis der er andre Vampyrer i nærheden går de amok.. jeg må hellere vise det er mit bytte *. Lazarus sneg sig ind på hende og prikkede hende på skulderen bagfra og sagde med en blid stemme '' Hvad laver de her ude helt alene.. smukke... Engel ''. Lazarus smilede ondt. * du skal være glad for at Lys Élver blod er det jeg ikke kan holde mig fra *. Lazarus havde røde øjne og et smukt ansigt. Han var i en åben stor rød jakke med intet under så man kunne se hans veltrænede brystkasse og mave. Det var noget dyrisk og charmerende over ham som de fleste kvinder ville have svært ved at modstå, noget dystert og mystisk hvilede i hans øjne og i hans smil.

Kajika vendte sig elegant om og hendes lange smukke hår der gik helt ned til hendes hofter, flagrede løst og bølgende efter hendes ballerina agtige bevægelse, hendes lettere matte blå øjne betragtede det nye ansigt blandt de mange hun kendte, og opdagede at dette var en ny i Di morga, en hun ikke... havde mødt før?."Årh mig, jeg er blot på skattejagt efter mit rubin smykke i en lag smuk tynd sølv kæde" hun smilede lettere overrasket, men det blev stumt da hun opdagede det pyntende onde smil over hans lettere fremmanede læber. hendes lysserrøde læber blev mere fyldige da hendes smil forsvandt og læberne ikke mere var strakt ud. Hendes krops holdning rank og elegant i det hun graciøst bevægede sig næsten ubemærket bagud, dette betød fare?, var han mund en af de vampyr der var farlig og ikke godsindet`?..."Hvad laver de her sir?, om jeg må spørger" hendes læber blev let slikket sensuelt kunne det se ud, men det var blot os på grund af den lettere langsomme glidende tunge der sørgede for for at overlæben ikke tørte ud og hendes markerede kindben gjorde hendes ansigt smukt kongeligt og katteligende. hendes øjne udstrålede et glimt af nysgerrighed og varsommelighed... Hun trak nervøst på skuldrende som et tegn på adrenalinen nærmede sig hendes hjerte klar til at sætte ind.

Lazarus bukkede fornemt. Det var et let og elegant buk. Så kiggede han på hende igen og sagte med en rolig stemme med et hint af drilskhed '' Jeg er her for at beskytte dig mod alle de Vampyrer der vil blive lokket her til fordi de han lugte deres... himmelske duft unge frøken ''. Lazarus smilede, det var ikke til at se om det var en venligt smil eller et ondt et. Men det var også det der var meningen * Jeg tror jeg vil lege lidt med hende her... Det er næsten for godt til at være sandt... hun er så smuk og forsvarsløs... mon hun også er så smuk dækket ind i sit eget blod? *. Det kunne ses på Lazarus at han stod og overvejede noget.. Næsten med et skal, skal ikke blik i sine øjne.

Hendes øjne betragtede den elegante fyr der stod foran hende i mørket, der let lod alle synder blive gemt bagved det himmelske slør af mystik og darkness kvaler. Læberne blev blidt spredt fra hinanden og hendes fodtrin stumme og langsomme, som var hun gået i slowmotion. Føderne slæbte blidt og uskyldigt hendes krop bagud, som var denne mand farlig for hende, som han sikkert også var?, men kajika var dog lettere facineret af ham, han var som en slags mandelig udgave af hende, en fyr alle piger ville falde for?, og hendes forbandelse var at næsten alle faldt for hende.. Den farlig situation var blusset op til et nyt punkt, hun var jo gift men dog med andre tanker, hendes tvivl gjorde det svært at være ung og i et så bindende forhold, og være var... vis en vampyr kom og gjorde hende til sin, ville alt det gode i barishan dø og hans indre dæmon ville bryde ud, for ikke at sige den uskyldige kajika ville endelig tilhøre en af de onde magter. Kajika betragtede Lazarus og nejede elegant og graciøst mens hendes læber blev adskildt let og fint"Himmelske? duft, jamen sir? jeg blot halv af engel og aspara, hvad ville de dog med mig?" Hendes finger kærtegnede blidt hendes arm mens læberne blev blidt slikket af hendes fugtige tunge og hendes blik lettere flakkende over omgivelserne af de mange gravstene, og katakumper. Hendes nuværende sted var der en katakump(Gravsted) bagved hende, 2 gravstene i normal buning til venstre og stien på højre side af sig.. hun stoppede brat op og udstødte et stumt dog tydligt"ah?" da hendes hæl ramte en af de mange nedgravede gravstene hun gik på.

//Bliv ikke skræmt over så meget jeg har skrevet :D ... Blot skriv så meget du kan eller lyster//

Lazarus fik et underligt smil på sine læber da han læste i hendes tanker hun var gift med Barishan * Jamen hvor mit held er godt i dag... Barishans kone, perfekt.... Zalzura bliver snart min *. Lazarus gik langsomt overmod Kajika. Han gik næsten som et rovdyr der listede sig ind på sit bytte. Lydløst og elegant. Lazarus øjne mørkerøde øjne søgte efter at ramme Kajika's blik. Alt omkring Lazarus tydede på han var farlig men det var på en charmerende og bad boy facon. Lazarus sagde med en sensuel stemme '' Pas nu på du ikke falder smukke væsen... Mange ville ikke kunne holde fingerne væk fra sådan en smuk og udsøgt skabning... Mange ville... Dræbe for en skønhed som dig ''. Lazarus rakte en hånd frem mod Kajika. Han kunne føle hvordan lysten til at springe på hende og drikke hendes blod var der. Men han blev nød til at holde sig i ro. Det her var for godt til at være sandt. Barishans kone og så lige foran ham. Det gjorde hans mission en del lettere.

Kajika betragtede den nye fyr der sådan elegant gik foran hende, hendes krop rystede som var der kryb på hende over alt, hun kunne ikke stoppe med at ryste let, dog ikke for tydeligt, hendes øjne udstrålede uskyldighed og hendes læber var som om de aldrig var blevet berørt før skøndt de dog tilhørte barishan. hendes hånd blev ført op til til hovedet i det hun tænkte*vis han.... vis han bider mig bluver barishan sindsyg og måske ond... eller os dør han!?.... eller være vis han.... vis han .... prøver at gør mig til hans og jeg burde aldrig ha... ha valgt at blive kone til barishan.. jeg ikke vand til at være så stærkt knyttet til en og nu jeg vist i en stor knibe... men jeg tror dog ikke han udgør en stor trussel... han virker ikke så ond..* hun så på vampyren foran sig, og gik bagud med et ryk da han strakte sin hånd så hun faldt over gravstenen.."Auf..." hun tog sig til foden der så noget rød ud... måske var den forstuvet.. hun prøvede at rejse sig men udstødte et skrig i stedet"Arhhh!?.." hun så på Lazarus og sagde"Jeg ... jeg ikke bange for dig" hun knyttede sine hænder og hendes hår flagrede blidt over hendes slanke spinkle krop..

Lazarus var ved at springes inden i af fryd. Men han holdt sit charmerende og rolige udseende ud af til. Kajika vidste jo ikke han kunne læse hendes tanker. Lazarus gik elegant over og lagde blidt en hånd om hoften på Kajika og hjalp hende op i en hurtig og elegant måde så hendes hår fløj sexede ned over hendes skuldre. Han kiggede på hendes fod, så kiggede han Kajika dybt i øjnene. Han havde en vild, dyrisk og farligt blik i hans øjne. Lazarus holdt hende ind til sig. Det var let at mærke han var veltrænet. Hans kolde aura kunne få de fleste til at få mild gåsehud. Lazarus smilede venligt og sagde derefter med en dyster dog sensuel stemme '' Er du bange for jeg vil gøre noget... Eller er du bange for du ikke kan holde dig tilbage hvis jeg kommer for tæt på ''. Lazarus satte langsomt sit hoved tæt på hendes. Deres læber fra kun en centimeter fra hinanden. Lazarus hviskede sensuelt '' Frygt skaber en dejligt fornemmelse... En enhver kvinde hungre efter... Jeg kan se du er gift, alligevel ønsker du mig... gør du ikke ''. Lazarus smilede ondt.

Kajika så på Lazarus og rødmede let i det han blidt lagde hånden der på hendes hofte nærmest tog om hende og bar hende op i et hurtigt træk, hun lagde mærke til de dyriske øjne og hans adfærd.. den var forandret mere end hun havde troet, og stemningen var helt vent på hovedet. Hun så på Lazarus og stivnede inderligt dybt , som en sten var hun"Nej.... jeg ... kan sagtens! holde mig tilbage, du tiltaler mig slet ikke!" hun så væk fra Lazarus men vendte så hovedet lidt tid efter, mod ham igen og så ham i øjnene. Hun opdagede hans læber pludselig var tæt på og skrig i det hun skubbede ham hårdt væk... hun faldt til jorden og bed sig i underlæben med et meget pivende udtryk, og så utrolig forsvarsløs ud"Rør mig ikke!... jeg er ikke faldet for dig og jeg vil aldrig blive din!" hun så væk fra lazarus og rejste sig langsomt dog med støtte op af det kæmpe gravkammer(mosoleum(staves)...

Lazarus smilede * tåbelige pigebarn... Hvad skulle en Fuld Blods som mig dog med dig... Men du er faktisk det sjoveste jeg har leget med længe.. Især fordi du er Barishans... Zalzura bliver min *. Lazarus gik over og satte sig langsomt på hug foran Kajika. Han havde en charmerende blik i sine mørkerøde øjne. De var mærkværdige hans øjne. De udstrålede sorg, styrke, fare og dybde. Lazarus kørte blidt en finger over hendes kind på en blød men provokerende måde som afspejlede han var overbevist om at hun ville have ham. Lazarus små grinede imens han sagde meget stille '' Jamen smukke væsen... Du er allerede faldet for mig... På mere end en måde... Din ring tyder på du er gift.. Dog ikke lykkeligt... Du hungre efter en som mig ''. Lazarus kiggede mere intenst på Kajika. Næsten som om han prøvede at se hendes rigtige reaktion på det her.

Kajika så på Lazarus og rødmede i det han virkelig prøvede på at forfør hende eller det troede hun, men nej han skulle skam intet prøve med hende hun var bairshans og ingen andre end barishan havde haft hende!!!.. Hun så på Lazarus dog temmelig imponeret fordi hun var faktisk mest vild med vampyr, så da han strøg sin finger over hendes kind, rødmede hun over kinderne som en eller anden lille anime figur, og så på ham flovt mens øjnene blev lukket af nydelse over strøget, det var fristende meget!... fristelsen kunne sagtens tage over, indtil hun nærmest kom til sig selv og skubbede hans hånd væk og vressede af ham nærmest som en knurren"Stop.. med at rør mig" hendes øjne var fjendtlig nu og hun rejste sig op igen og slog vingerne ud og smilede"Jeg tror jeg vil forlade dig nu!" hun slog vingerne ud og gjorde klar til at flyve fra ham i det hun sagde inden hun skulle til at lette"Jeg ville aldrig falde for en som dig"

Lazarus smilede ondt for sig selv og satte en hånd bag ryggen. Han aktiverede sin Puppetmastery evne eftersom han lige havde rørt ved hendes kind. Han bevægede sine fingere og fik Kajika til at folde hendes vinger sammen gå over og holde om ham og kigge ham dybt ind i øjnene. Efter det stoppede han sin evne. Det var svært at holde den oppe og krævede en masse energi. Det var ikke til at føle det var ham der gjorde det. Dog bevægede hendes krop det ikke som hun ville have det. Lazarus smilede ondt og kiggede Kajika dybt ind i øjnene imens han holdt hende tæt med et fast og en smule hårdt greb. Lazarus sagde med en sensuel og forførende stemme '' Hvis du ikke vil falde for mig... Hvis du ikke ville have mig... Hvorfor vender du så tilbage til mig som et møl til lys... Som en ulv til kød ''. Lazarus smilede og lod en gang mere en finger glide blidt over hendes kind men nu også over hendes læber.

Kajika mærkede noget mærkeligt... hun bed tænderne sammen og sagde"Arhhh hvad er dette her!?" hun slog vingerne ind og lukkede øjnene i og rødmede i det hun vendte sig om mod Lazarus, langsomt gik hun mod ham, elegant i hver et skridt hun tog som længdes hun virkelig efter ham.. i det hun mærkede hans krop med hendes... hun holdt om ham nu og rettet blikket op mod hans øjne og lod deres øjne mødes*Hvad! LAVER JEG!!!.... det må være magi!!!... snap out of it kajika!!!*
Hendes krop rystede let i det hun prøvede at komme fri fra hans greb og sagde"Arhhh you are hurting me!?" besvarede hun blot og prøvede stadig at kæmpe en uvindelig kamp mod denne vampyr, hendes lange blonde hår flagrede frem og tilbage som blev hun ruskede, men hun var blot selv i bevægelse... indtil hans finger strøg hende ned af kinden til læberne, gik hun i stå og stoppede med at kæmpe mod ham... hun så på Lazarus indtil tårene kom lukkede hun øjnene i og sagde"Slip mig!" hendes hjerte hamrede løs der ud af, og hendes vejrtrækning var uregl mæssig.

Lazarus smilede og satte en hånd på hendes brystkasse hvor hendes hjerte var. Lazarus sagde med en rolig og ond stemme '' Hvordan han det være dit hjerte banker så hurtigt... Du var jo ikke bange for mig... Alligevel banker det så stærkt når du kommer tæt på mig... Forklar mig hvorfor det gør det og hvorfor du slapper af når jeg røre dig... Kan du svare mig oprigtigt på det... Så lader jeg dig gå ''. Lazarus kørte en hånd blidt over hendes kind for at fjerne hendes tårer. Hans hånd var blød men meget kold * Lyver hun kan jeg læse det i hendes tanker... Men hvis hun svare helt rigtigt lader jeg hende gå... Men vi ved begge hvad det rigtige svar er... Hun er min og så bliver Zalzura min *.

Vinden legede blidt med deres hår, mens duften af hendes blod var spredt om hende og Lazarus i det hun betragtede ham med disse flammende øjne, der havde et glimt i sig, som fortalte at hun var nysgerrig og inderligt pirrede af hans berøringer og hans måde at være på. Hun så på lazarus og sagde død alvorligt"jeg hverken elsker eller er forelsket i dig Lazarus .... dog facinere du mig men jeg vil aldrig være din og du kan drømme så længe du vil men disse læber og denne krop" hun lod fingerne blidt stryge mod hendes krop"Tilhøre kun min mand og det er barishan!" hun så væk fra Lazarus og holdte for alt i verden sinde tanker indespæret med sin telekinese hun havde lidt lusket at han indersst inde kunne et eller andet eller os var det bare hende??... dog kunne hun ikke holde alle tanker tilbage*hvad vis han bruger den magi igen.... var det overhovedet ham.... vis jeg ender med at... at berør hans læber kunne jeg aldrig vise mig for barishan igen!!!... mit ægte skab... det hele ville smuldre og jeg ville nærmest være en dukke i hans hænder....* tårene strømmede stadig og de uskyldige øjne så på lazarus, mens fingerne var knyttet... til knytnæver som om det ville beskytte hende

Lazarus smilede * Jeg kan faktisk ende Barishans ægteskab og så bliver Zalzura med sikkerhed mit... Men hvilket sjov er der i det hvis jeg bruger min evne til at gøre det... Nej lille Kajika... Jeg ved du kan lide mig og du har ikke den eneste ide om at jeg er ligeglad med dit udseende.. Jeg vil knuse dig og lade mørket omhylle dig.. Når det her er færdigt vil du være min slave *. Lazarus slap Kajika '' Hvis du virkelig ikke havde noget og skjule og dine tanker var helt rene... Så ville du aldrig beskytte dine tanker... Indrøm det... Du hungre efter mig... Du elsker at det er mig der har magten... Du prøver desperat at overbevise mig om at det er mig der vil have dig... Du ved du ikke kan holde dig fra mig og jeg vil bevise det ''. Lazarus vendte sig om og begyndte at gå sin vej. Han håbede hun ville følge efter. Det var en risikable taktik men hvis den virkede ville verden snart se en ond og twisted Kajika.

Hun mærkede hvordan han gav slip og hun fladt til jorden af bare overraskelse!. Hun så efter ham og vrissede vredt"Nej jeg hungre ikke efter dig, jeg vil aldrig hungre efter nogen eller.... ihvertfald ikke dig eller nogen andre end barishan!.." hun bed sig i underlæben og rødmede let i det han begyndte at vende sig om og gå som han sagde.... eller ? ville han bevise det en anden dag... Skulle hun stoppe ham eller blot lade ham gå videre. Hun så rundt på kirkegården og rødmede let og bed tænderne sammen og strak hånden ud efter Lazarus og råbte"Stop....!" hun så på ham og øjnene var helt åbnet nu... hun tog sig hurtigt med den udstrakte hånd til munden og så lamslået ud og begyndte at ryste over alt*"WHY!!!... hvorfor råbte jeg stop til ham... nej! jeg ikke fanget af nogen... hvorfor lod jeg ham ikke gå!?*

Lazarus stoppede før han vendte sig om smillede han ondt * Det virkede... Snart er hun min slave og så vil Barishan falde og med hans fald vil Zalzura blive mit... Så er min mission næsten færdigt... Snart.. Snart er hele Italien mit *. Lazarus vendte sig om og kiggede på Kajika '' Vi ved begge to hvorfor du stoppede mig... Du ønsker jeg frigiver hvad der i virkeligheden er i dig... Din lyst, had, ondskab... Du har altid været tiltrykket af Vampyrer ikke sandt.... Du har bare aldrig fundet den rigtige.. Det har du nu og du ønsker at jeg skal vise dig verden igennem mine øjne så jeg kan befri dig.. Befri dig og gøre dig til den du i virkeligheden ønsker at være... Efter kun at have mødt mig en gang ved du allerede jeg er mere perfekt for dig end nogen anden... Indrøm det og jeg vil sætte dig fri... Indrøm du hungre efter mig ''.

Kajika så på ham med flammende had og hendes næver var knyttet... hun hørte på hans ord og rejstte sig langsomt op i det hun mærkede smerte sive igennem knogle og væv inde i hendes fod, men hun ignorerede det for nu!... hun så på lazarus og sagde"Nej jeg vil ikke Lazarus! du kan ikke få mig til det... jeg hungre kun efter barishan og det er sandheden!" hun gjorde så gravstene begyndte at ryste på grund af hendes telekinese og hun var klar til kamp mod ham nu.... men....*men han har ret.... nej! han må ikke ha ret jeg vil ikke laves om til..... til en vampyr jeg vil ikke.... jeg bøjer mig ikke jeg kan ikke bøjes af så svagt et væsen som ham!*

Lazarus smilede og slikkede sig om munden * Hun er min... Hendes tanker forråder hende... Hvilken ondskab jeg ville kunne skabe i hende med mit blod... Hvilken dejlig dronning af ondskab det ville skabe... Hvilken fryd... Vent... Svagt væsen *. Lazarus forsvandt næsten så hurtigt bevægede han sig. Men et stod han bagved Kajika '' Så jeg er et svagt væsen... Jeg er ikke den svage af os to... Tro mig en kamp mellem os vil kun ende i dit nederlag og du ved det... Jeg kan føle din smerte... Du er den svage... Men jeg kan gøre dig stærk.. Sammen vil vi kunne sprede ondskab og frygt i hele Di morga ''. Lazarus smilede ondt og blev stående.

kajika mærkede det igen,*urg.... den følse nej ikke ! nej.... hvorfor kan jeg ikke styre min egen evne nej!!!* Hun så direkte ud i luften og mærkede hvordan det spredte sig nu, hendes øjne forvandlede sig stille fra den smukke hav blå til en blodrød farve næsten, man kunne se den blodrøde farve opsluge den smukke dådyr ligende baby blå farve. Hendes klare smukke baby bløde gyldenbrune guld agtig glinsende hud, begyndte så småt at få kinesisk tegn, rundt på huden som var der skrevet noget i hendes hud, med en kniv og blodet skindet igennem. gravstene omkring der ikke vejede så meget begyndte så småt at ryste"Jeg ikke svag!" hun vendte sig om og bukkede sig ned i det, en gravsten kom flyvende mod Lazarus. Foran ham stod kajika nu, med blodrøde øjne, lysende rød kinesisk tegn skrift på den ellers så smukke hud, og hendes hår var halv rødt skær i det. Hun så på ham og hun rystede*hvorfor kan jeg ikke styre min krop!!! arghhh stop!* hun gik ned i knæ i det skriften forsvandt og hun rystede"lad mig være Lazarus!" hun så på ham med dette glødende had i øjnene hun ville ikke være hans, hvordan kunne det være hun havde gået direkte ind i ham og han var som hende bare ond og korupt måske klogere og noget stærkere meget stærkere... men han skulle ikke få den chance at få hende!!!... Hun rejste sig langsomt op og vendte hurtigt om trods smerten i foden og løb mod skoven

Lazarus hørte hvordan gravstenen blev løftet og kastet imod ham. Han rakte en arm ud og stoppede den med hans overnaturlige styrke. Gravstenen splintredes i mange små stykker og fløj rundt omkring. Han så Kajika begynde at flygte. Lazarus slikkede sig om munden * Dejligt.. Jeg elsker når de flygter.. Hun er sjov *. Lazarus fulgte efter. Han vidste hvor Barishans hytte lå Det havde Ai vist ham. Så han sikrede sig at Kajika kunne høre ham fra den retning hvor hytten lå hver gang hun løb i retningen af hytte. Han ville have hende til at fare vild. Til at give op. Så ville han vise sig igen. Knække hende helt og lade hende falde i mørket. Lazarus mærkede hvordan glæden ved denne jagt fik hans blod til at flyde hurtigere og hurtigere. Hvordan hans smil ikke ville forsvinde fra hans læber.

Kajika var dum nok til at gå i hans fælde og efter en halv time stoppede hun op blandt grene og træer og løb hen til et åbent sted dog hvor træerne dækkede for det hele. hun så rundt, der var åbent til at bygge en lille hytte men de andre træer rundt om de dækkede så der ikke var åbent til himlen, så hun kunne ikke lette!?.. hun så panisk rundt*hvad skal jeg gøre!... jeg bliver ved med at løbe i rundkreds!... jeg kan ikke klare det mere men jeg må.. jeg må ikke give op!* hun så rundt og tog sig så til hovedet i mens hun pustede forpustet ud, og prøvede at få vejret. Hendes puls pumpede der ud af, og hendes bryst var som om det ville springes af hjertet der pumpede blodet for hurtigt rundt i hendes spinkle lille krop... Hun gik ned i knæ og lod fingerne blive begravet mellem blade og jord. Hun så ned mod jorden med hvidt åbne 'øjne og panisk glimt i dem, hendes hår strøg blidt mod jorden og noget lå på hendes ryg, det smukke klare jord og den normale hud, hun lignede sig selv igen.

Lazarus trådte langsomt ud fra skyggerne. Han havde et charmerende smil og gik elegant og roligt over imod Kajika. Han slikkede sig sensuelt om munden og prøvede at få øjenkontakt med hende. Lazarus sagde med en lokkende stemme '' Bare blot din hals... Nyd det... Se hvordan du vil transformere til en meget stærkere person... Godhed gør dig svag... Indrøm du længtes efter mine læber, efter mit bid, min berøring... Du vil blive en dronning af natten... Mørket vil gære dig til den du virkelig gerne vil være... Den det var meningen du skulle blive... Under mig vil du trives som min slave... min onde slave... Måske en dag dronning af natten... Jeg er den du vil have og du ved det... dine tanker ved det... Tag min hånd og bliv skabt på ny ''. Lazarus rakte sin hånd frem mod Kajika.

Kajika betragtede Lazarus og lod blidt sit blik blive rettet langsomt op mod hans. Hun betragtede hans øjne nu, og han havde ret, alle hadet hende næsten for den skønhed hun var og uskyldighed, som ville alle ha hende. Hun ønsket blot at forandre sig at vise dem at hun ikke var så skrøbelig og at hun ikke chamerede sig ind på alle. vinden lod blidt hendes lange blonde hår flagre i natten som et sjal der var på vildspor i vindens farver. Da han rakte sin hånd mod hende, strakte hun sin hånd mod hans, hendes blide finger berørte blidt hans finger spidser, hun mærkede hvordan hele hendes krop nærmest gøs af den kolde hånd hun rørte nu. *slave... hans... måske nattens dronning* hun var som nærmest hyptoniseret i det hun rejste sig og inden hun nået at tag fat i hans hånd, løftede hun den og lod sine negle borde sig i et krads slag som en kat, ind i Lazarus smukke kind"tror du virkelig jeg er ligeså dum som alle de andre naive tøser!, jeg ikke naiv mere! jeg vil ikke falde for dine små tricks mere Lazarus, OG...." hun smilte flabet til ham og så rigtig selvsikker ud"jeg vil aldrig ende som din"