Shoppe - Keela(Privat)

Hun kiggede roligt på ham. Hun grinede let opgivende, "Du skal vel finde ud af hvad der kan gøre mig glad, så jeg ville sige du godt må gøre hvad du vil..." sagde hun roligt og lagde sig i sofaen. Hun lagde sig til rette.

Han kiggede overraskende. "Du kan ikke mene du allerede griner!" Udbrød han og sukkede højlydt. "tænk det er så let!" Han smilede men stadig på vagt overfor hende. "Jeg er pænt overrasket." Indrømmede han blankt.

Hun sukkede opgivende, "Det var pga dit spørgsmål om at du måtte alt..." sagde hun roligt og sukkede igen. "Det var ikk af andre grunde..." Hun lagde ryggen til igen og kiggede i sofaen som da hun var der fra starten.

Han grinede lidt, og rystede på hoved. "Oka,y jeg har alt at vælge imellem ..." Han lage hoved i blød. Han kiggede op på hende. Han lage sig ned over hende og lage en arm omkring hende og lukkede øjne. Han duftede til hendes hår, og tog nogle dybe indåninger mens han lod tankerne flyde.

Hun kiggede stille på hans arm om sig og sukkede. Hun bed sig en smule i læben og blev roligt liggende. Hun havde lyst til at skubbe ham væk, men hun havde givet ham lov til alt så hun fandt det ikk værd at lyve.

Han lod sin arm ligge, og lod sin mund være stille. Han havde travlt med noget andet inde i hoved på ham selv, hvilke kostede ham en del besvær. Han kom frem til det, at det faktisk næsten var en gave at kunne slappe af. Han havdei kke bemærket det før, men det viste sig nu, da han virkelig prøvede at slappe af, og tømme hoved for bare nogle af alle de fluer der summede rundt.

Hun sukkede lavt og satte sig op. Hun kiggede på ham og sukkede roligt. Hun aede ham på kinden før hun prøvede at rejste sig men endte med at skulle støtte sig lidt på ham for at kunne komme over ham. Hun faldt ned på gulvet og sad med et bump. Hun bed sig lidt i læben og gned sig på numsen, "Av...2 sukkede hun og rejste sig efter lidt tid.

Alle tankerne som han ellers havde presset ude kom ind, ligesom man ødelæge et glas med vand i, da hun agede ham på kinden og væltede derefter over ham. han kom hurtigt op at sidde og kiggede forskrækket på hende. "Undskyld, er du okay?" Spurgte han, og kunne ikke lade være med at smile. Nu var de begge gået på røven pga. den sofa.

Hun kiggede roligt på ham. Hun sukkede let, "ja jeg har det fint..." sagde hun roligt. Hun gik ud i køkkenet og fik sig lidt at spise. Hun gad ikk gå ind og sætte sig i sofaen så hun spiste det opstående. Hun vaskede op da hun blev færdig lidt hurtigt. Hun gik ind på sit værelse og redte sin seng.

Phoenix sad i sofaen og kiggede på, imens hun gjorde sine gøremål. Stadig sur? tjah ... Da hun ordnede sin seng, greb han sig selv i at stirre på hendes røv. Han skynte sig at kigge den anden vej. Så længe hun ikke selv havde set det skete der vel ikke noget. Han håbede på hun ikke havde set det, men man vidste jo aldrig med hende.

Hun fik den redt og drejede sig. Hun kiggede undrende på ham da han stod sådan i døren. Hun sukkede opgivende, "Noget galt?" spurgte hun roligt og lagde armene lidt over kors. Hun fik dem dog ned igen og gik hen til ham, hun gik forbi ham og ud af døren.

Han rystede på hoved, stadig uden at se på hende. "Nej, bare mig." Han fulgte efter hende uden rigtig at vide hvad han skulle gøre, for han kastede sig over opgaven: Gør Keela glad. Det var noget han kunne forholde sig til.

Hun satte sig i lænestolen og havde benene oppe. Hun sad med siden lænet op af ryglænet og sukkede lavt. Hun kiggede stille ud i luften og gned sin arm en smule. Hun vidste ikk helt hvad hun skulle lave, hun var ikk i et særlig godt humør til at ville lave noget særlig meget. Hun kiggede stille op på ham da han bare stod der og kiggede. "hvad?"

"Stod bare og overvejde hvordan jeg skulle gøre dig glad igen." 'Han gik hen, og lænede sig op af stolen hun sad i. Han kiggede tænksomt op i loftet. Uden et ord, greb han fat i stolens ryglæn og trykkede det ned, så det stolen stod på to ben. Han bøjede sig ned over Keela med et lille smil. "Jeg kunne egentlig også bare gøre det modsatte af at gøre dig glad, men det ville du sikkert ikke bryde sig om vel?" Tanken var lige stejfet ham, og den skulle alså lige afprøves. Han kyssede hende hurtigt på kinden.

Hun nikkede let over hans svar og blev siddende. Hun blev lidt forskrækket over stolen og hun kiggede på ham. Hun rødmede en smule og drejede hovedet til den ene side, "hvad mener du!?" spurgte hun lidt nervøs og mærkede hendes hjerte banke lidt hurtigt, det gjorde hende nervøs men ikk skræmt. Hun kiggede stille på ham og blev på en måde lidt roligere over at han kyssede hende på kinden.

Hun rødmede! "Hvad ville du gøre hvis jeg prøvede at gøre dig mere vred?" Han blev ved med at holde stolen, så hun ikke kunne slippe væk hvis det var det hun ville. Han kiggede ned på hende mens han spænt afventede et svar. Samtidig havde han måske fundet en måde hvorpå han kunne gøre hende glad på den rigtige måde.

Hun kiggede stille på ham, hun bed sig i læben. "Jeg... Jeg ved ikk hvad du mener... Hvordan mere vred?" spurgte hun og mærkede hendes hjerte stadig bankede hårdt i brystet på hende. Hun følte det var så højt at han næsten ville kunne høre det også. Men hun vidste det var umuligt.

Han satte stolen på tilbage på de fire ben igen, og gik omkring, og satte sig vesiden af hende og betragtede hende med indgående øjne. "Hvad ville du sige til, hvis jeg prøvede at provokere dig, eller gøre dig mere sur end du egentlig er?" Han lænede sig op af hende og småsmilte.

Hun blev lettet da han gjorde det. Hun kiggede stille på ham og lagde en hånd ved hjertet Det bankede stadig hårdt, men det blev lettere og lettere. Hun smilede let før hun fjernede hånden og kiggede på ham. Hun sukkede let, "Det må du om, men jeg kan ikk love dig det er noget du ville blive glad for..." sagde hun opgivende.

"Okay." Han kiggede tænsomt ud i luften. "Hvorfor holder du dig for hjertet?" Han kiggede på hende. Skulle han snart kaste sig ud i sin plan, som nok ikke direkte ville gøre hende glad, nok mere ... ja, overrasket? Han lod det ligge til hun havde svaret, og hvad der ville komme følgende.

Hun kiggede roligt på ham, 2Blev bare nervøs..." sagde hun roligt. Hun rejste sig og gik hen i sofaen. Der vidste hun nemlig han ikk kunne gøre det han gjorde med lænestolen. Hun sukkede lavt. Hun kiggede undrende på ham, "Bare gør hvad du vil, jeg er ligeglad. Gav dig jo lov..." sagde hun roligt og sukkede. Han så ud til at tænke på noget, men hun vidste ikk hvad.

"Nervøs over hvad?" Flygtede hun nu fra ham! Åh klynk, men det var også nemmer at gøre i sofaen så han skulle jo ikke klynke. Han satte sig bedre til rette i stolen og kiggede over på hende med et lille smil om munden.

Hun kiggede roligt, "Over at falde med stolen..." sagde hun. Det var ikk helt sandt, men det var også en del af sandheden. Hun var bare nervøs over at han gjorde det og hvad der ville ske. Hun kiggede stille ud i luften og krøllede kroppen lidt sammen. Hun lavede en smule cirkler på ryglænet.

han rejste sig op, og gik hen til hende, og satte sig helt tæt på hende, før han pressede sine læber mod hendes, i et langt, og hårdt, ikke ubehageligt kys. Han trak sig tilbage og kiggede på hende med et smil.

Hun kiggede undrende op på ham da han var der. Hun blev overrasket over kysset og lagde hænderne ved hans brystkasse. Hun prøvede at få ham lidt væk. Hun kunne ikk forstå hvad det skulle til for, "Hvad laver du dog?" spurgte hun undrende.