Shoppe - Keela(Privat)

Hun kiggede stille hen på ham, hun sukkede lavt. "Nej bare noget..." sagde hun opgivende og bed sig i læben. Hun gned sin tinding, "Bare noget..." sagde hun igen og kiggede hen på ham med et lidt bedene udtryk.

Han kiggede op med et træt blik. han sukkede og rejste sig op, og gik hen mod vinduet, hvor efter han vendte sig om mod hende. Han gik derefter hen til hende, og fangede hendes øjne. Han tog blidt om hendes ansigt, og kiggede bedene på hende. "Vil du ikke nok blive glad igen?" Spurgte han svagt.

Hun kiggede stille på ham. Hun sukkede lavt, han ville nok tage afsted. Hun vidste ikk om det lettede eller bare gjorde det værre. Hun blev dog overrasket over at han kom hen til hende i stedet. Hun kiggede stille op på ham og sukkede lavt, "Men... Det kan ikk laves om bare sådan..." sagde hun og nussede hovedet lidt mod hans hånd.

Han kiggede på hende uden først at vide hvad han skulle sige. "Hvis du vil kan du selv gøre det." Hans stemme uden ændringer, ligesom hans hoved, som for en gang skyld var helt tomt! Han havde hele sin opmærksomhed ved kvinden der stod over for ham.

Hun kiggede stille på ham, hun rystede på hovedet og fik ham til at slippe. "Nej... Fordi det er dig der gjorde mig vred og hvis du ikk gør noget kan jeg jo ikk... Hvis du går er jeg nok glad fordi jeg slapper af, men hvad så når du kommer igen? Det ville jo bare blive det samme...." sukkede hun lavt.

//OOG:
Hello Guys..
I ved nok allerede hvorfor jeg er her, og leger sur bedstemor, men svarene ligger for det meste under minimumsgrænsen.. ^^ Prøv at sætte nogle beskrivelser på dem.. Omgivelserne, hvad karakteren føler i den givne situation and so on.. Det skaber mere spænding for modparten at svare på flere linjer, der indeholder en masse detaljer..

Der ligger også guids til hvordan man kan skrive mere, hvis det er.. I kunne jo prøve at tage et kig på dem :) Besides ved jeg, at I er i stand til det sååh..

Men få lige svarene over de fire linjer, og så skal jeg nok lade være med at forstyrre mere..//

//*kigger olmt på 'bedstemor'* Jaja. Det er fint du skriver det :) Skal da prøve at se om jeg kan gøre noget ved det i mine indlæg.//

Phoenix kiggede opgivende på hende. "Hvad vil du have mig til?" Spurgte han opgivende og slog ud med armene. Hun måtte vel have en ide, elles ... han stoppede sine tanker og sukkede. "Skal jeg få dig til at tænke på noget andet Eller? Hjælp mig lige, jeg plejer normalt ikke at gå og opmuntre folk. Han havde virkelig ingen ide om hvad han skulle gøre, hvilke irriterede ham en del. han kunne godt se hendes pointe i det med hvis han gik, hvordan det så ville være hvis de mødtes igen.

Hun kiggede stille på ham, hun bed sig en smule i læben. Hun rejste sig og gik hen til vinduet, hun fik det åbnet og lænede sig en smule ud af det for at få lidt frisk luft gennem lungerne. Hun drejede hovedet og kiggede på ham, "Jeg ved det ikk, bare noget Phoenix." mumlede hun og gned sin tinding. "Jeg vil virkelig bare at du gjorde noget, det behøver ikk være noget stort som en rejse du planlagde ud af det blå..." sagde hun opgivende. Hun følte sig stadig chokeret over han gjorde det, hun troede bare han ville tage hende et sted hen i byen og ikk ligefrem til et andet land. "Hvad tror du kunne gøre mig på andre tanker? Eller i bedre humør?" spurgte hun forsigtigt. Hun gik hen og hvilede hovedet ved ham.

Han sukkede og smilede. "Hvem sagde egentlig det var en rejse du skulle med på? Jeg fik jo slet ikke sagt noget, før du var ude af vinduet." Det lød lidt underligt at sige vinduet, men det var jo sådan det var. "Hvad kunne gøre dig glad? Skal jeg tænke på du er en pige nu eller? ..." Han kiggede ned på hende da hun lage sit hoved på ham, og lage sin ene arm omkring livet på hende, mens den anden blev hængene ned langs siden.

Hun sukkede lavt, "Undskyld... men hvad skulle jeg ellers tro når du sagde varmt eller koldt?" sagde hun opgivende. Hun nussede hovedet lidt mod ham og hvilede hænderne på hans brystkasse. Hun trak på skuldrene, "Det må du selv om, jeg vil sjældent dømmes for mit køn, men man ved aldrig om at en ting man kan dømmes på ved at være pige kunne hjælpe...2 sagde hun roligt. Hun smilede let op til ham men det forsvandt igen. Hun tænkte sig lidt om, "Men du skal ikk overdrive med det... At jeg er en pige betyder ikk jeg kan blive så tøset at jeg vil have manicure... Det er simpelthen for klamt at lade andre pille ved ens hænder."

Han sukkede. "Det gør ik noget." Han kiggede tænksomt ud i luften, og lyttede til hende. Ingen for meget pigede ting, godt, det kunne han vel godt klare, ellers ville han da selv blive pænt skuffet. MEGET for at sige det pænt. Han kiggede ned på hende, og tog hendes hånd, og flættede sine finger ind i hendes. "Er det så ikke tilladt?" Det var nok meget svært ikke at pille ved ... andres hænder når man gik med dem i hånden. Han kiggede ud i luften. "Ingen rejse, det kan jeg godt klare, og ingen hånd halløjsa, det lyder også fint, hvad skal vi så tage? Giv mig lige lidt tid, jeg er jo ikke ferm til det kreative, som du jo ved."

Hun kiggede stille på ham. Hun kiggede på deres hænder og sukkede opgivende. Hun tog sin hånd til sig, "Jo, men jeg tænkte mere at de piller ved dem på den måde som om man ikk kan finde ud af at fugte hænder, give sig selv neglelak på og tage nogle creme på... Det er fuldstændig uhyggeligt ulækkert... Jeg har en anden hånd, det er jo det den skal gøre for min hånd der skal have det på..." sagde hun opgivende og viste sine hænder. "Der er jo to, men at man ligefrem får en helt ukendt person til det, det er for klamt!" sagde hun og gøs lidt ved det. Hun fandt det underligt, så derfor var det klamt. Hun kiggede på ham og trak på skuldrene, "Det ved jeg ikk, gør hvad du vil."

han lyttede tavst til hendes tale om sine hænder, og smilede let. Det var utrolig mange ord hun kunne komme frem til med de pokkers negle. Selv tænkte han ikke så eget over det, men han kunne da se hvad hun mente, sådan da, han havde aldrig prøvet det, og ville heller ikke. Det lod han det kvindelige køn passe. "Alt? Jeg tror ikke alt? Men okay." Et lille grumt grin spillede let på hans læber, men det forsvandt lidt efter igen, og gav sig til at tænke så det bragede.

Hun kiggede på ham, hun tænkte sig lidt om. "Nej okay, så ikk alt... Men der er da grænser for hvor meget man vil..." sagde hun bestemt og nikkede. "Men jeg plejer ikk at være sart, så det er derfor jeg siger alt. Men hvis det gælder at jeg forlader min lejlighed i mere end 24 timer, så vil jeg sige nej..." sagde hun bestemt. "Medmindre det var at sove hos en anden, det kan man ikk rigtigt gøre for..." hun tænkte sig lidt om og smilede roligt over det. Hun kom til at tænke på hvordan det var første gang hun sov hos en anden, han havde en hel borg så hun var helt nervøs... Hun sukkede lavt og satte sig op på bordet igen.

"Du er ikke meget for at komme ud af hulen." Mumlede han, og blev stående mens han tænkte. Skulle han prøve noget helt andet? Så som ... han kiggede over på hende. Men droppede så tanken, det var da det mest åndsvage han nogen sinde havde tænkt! Hun kunne jo flyve ... nå, men ... den næste ide var allerede inde i hoved på ham. "Har ... du noget imod at dykke? Eller egentlig, skal jeg finde på noget her inde?" håbede på et nej, for ellers var han på skideren.

Hun kiggede roligt på ham, "Det er bare fordi jeg er ulv på en måde..." sagde hun roligt. "Ulve holder sig i deres hule hvis de ikk er i flok..." sagde hun og kiggede stille ud af vinduet. Hun kravlede hen til enden af bordet så hun kunne se mere udenfor. Hun kiggede på ham igen, "Dykke lyder sjovt..." sagde hun med et let smil og kiggede udenfor. Hun tænkte sig lidt om, "Medmindre du hellere vil lave noget her?" spurgte hun og satte hovedet på skrå.

"Nej, havde jo egetlig i tankerne at du skulle ud fra din hule." Han tænkte sig om lidt endnu. "Jamen lad os gøre det." Den tanke han også havde haft ude på stranden før, kom op i hoved på ham. Kunne han overleve uden at trække vejret under vandet? "Skal vi have ilt flasker eller skal vi bare bruge vores lunger?" Spurgte han så, da han var kommet i tanke om et sted man kunne låne udstyret. Han havde aldrig været frømand, da han følte det bedre oppe i luften, men hallo! Han var engel.

Hun kiggede roligt på ham, hun smilede let og sukkede opgivende. "Kald det hellere mit hjem end min hule...2 sagde hun roligt og hoppede ned. Hun gik hen og lukkede vinduet. Hun kiggede på ham, "Er du ikk engel? Trækker de vejret? Jeg troede de selv kunne vælge..." sagde hun og tænkte sig om. Tja, man lærte trods alt noget nyt hver dag. Hun kiggede roligt på ham, "Men det er da sjovere med ilt, så kan vi se mere." sagde hun bestemt.

han nikkede. "Okay, dit hjem." Alligevel kunne det da være sjovt at se hvad hun ville gøre hvis hun kaldte det hule. "jov, jov, jeg er engel. Ingen anelse, trækker vejret fordi jeg plejer at gøre det, og som menneske som sagt skulle gøre det." Han kiggede på hende kort, og trak så på skuldrene. "Jamen er du klar?" Han stod henne ved døren, og ventede på hun fik ordnet sin hule. Det kunne han vel godt kalde det i sine tanker, det havde hun jo ikke sagt noget om.

Hun fik lukket døren til verandaen og gik hen og nikkede stille. Hun tog sine sko på og kom i tanke om noget. Hun gik hurtigt ind og hentede sin pung. Hun smilede let, "Er klar." sagde hun roligt og lagde pungen i sin lomme. Hun gik ud af døren og fik den lukket og låst da han kom ud. Hun gik roligt ned af trapperne og kiggede lidt tomt ud i luften.

Et letter utilfreds grynt kom fra ham, da hun tog sin pung med. "Var det ikke meningen at JEG skulle gøre det." Han lod det dog være, og gik ned af trappen, til bilen. Stædige kvinde. Han åbnede bilen, men stoppede derefter. "Vil du heller gå?" Spurgte han så og kiggede på hende. "Jeg er med på begge dele, så du bestemmer. Han lænede sig op af bilen.

Hun kiggede stille på ham, "Jo men tænk hvis jeg fandt en souvenir jeg kunne li?2 smilede hun uskyldigt. Hun kiggede bestemt på ham og aede ham blidt på hovedet. Hun gik med ham og kiggede stille på bilen, hun bed sig i læben. "at gå... ville være dejligt." sagde hun og kiggede op på ham. Hun kløede sig på nakken. Der var jo godt vejr igen, så hvorfor ikk?" hun gik hen til ham. "Men... Hvilken vej?" spurgte hun og kiggede rundt. Hun kløede sig på nakken.

Han sukkede. Ål. Nå, men det måtte hun jo selv om. Han gik afsted i vestlig retning, over parkeringspladsen, og ud til vejen, hvor han stoppede, og sikrede sig at hun fulte med. "Hvor skal vi så dykke henne?" Han lod blikket hvile på hende, til hun var kommet op på siden af ham, og begyndte så at gå igen. Han kiggede op i den blå himmel, som strakte sig vidt og bredt over dem. Dejligt vejr, ja, det havde hun ret i.

Hun kiggede stille på ham, hun kiggede lidt ned og gik forsigtigt med ham. Hun indhentede ham lidt hurtigt da han stoppede op og hun kiggede på ham, "Det bestemmer du." sagde hun roligt og kiggede rundt. Hun så han begyndte at gå og gik selv. Hun kiggede stille på hans hånd og sukkede lavt. Hun kiggede væk fra den og lidt ned i jorden. Hun bed sig i læben, det virkede som en lidt dårlig atmosfære der var over dem. Men sådan kunne det jo være nogle gange.

Efter ti minutters gang stod de udenfor en dykkerudlejningsbutik. Han gik ind, mens han hurtigt kastede et blik på hende igen. Han gik op til skranken, og bestilte hvad de nu skulle have. Mens manden var ude og hente de ønskede dele, vente Phoenix sig om. "Har du så tinkt dig at din stakkels helst skal bære det hele?" Et lille smil spillede i hans mundvige.