Eyes on you-Yuki

Tid:Midnat
Omgivelser:En masse træer, borde + stole, få dyr der render rundt. Et midter springvand, blade på græsset, nogle hjørne kiosker.
Sted:Parken
Vejr:Blæst, koldt
Påklædning:En knælang lyserød kjole, et par sorte flade sko, et lyserødt hårbånd(kan ses på ava).

_____________________________________________________________________

Det var midnat i parken, og rundt omkring den, alt var mørkt, og stille. Kun lige vinden kunne man hører rasle mod grenene, og træerne. Hver gang der kom en hård vind mod træerne raslede de, og ogs, hvergang træerne raslede faldt der blade ned mod græsset, og jorden. Der ikke kun dyr og træer her ved parken, nej for lidt henne ved et åbent hegn stod der en pige, og kiggede sig omkring. Pigen hed Yukii hun havde langt lyserødt hår der hang løst og flagrede lidt på grund ad vinden. Hun havde en lyserød kjole på hvorpå der var lidt hvidt på. Hun var gået hen til parken denne park her, og havde savnet at være gemt her i dens stilhed. Yukii gik hen til springvandet, og kiggede til hendes højre side hvor der var nogle dyr de rkiggede på hende, og lidt rundt om dem, måske var de bange eller måske havde de set noget. Parken var et dejligt, roligt sted, hvor Yukii altid kunne finde ro i sit sindog ro i hendes tanker der strømmede igennem hendes hoved. Hun satte sig ned på kanten af springvandet mens hun rørte med en finger rundt i vandet. Vandet var koldt, og med Yukii s finger bevægelse lavede vnadet nogle cirkler. Det fik hende til at smile lidt, men det blev ødelagt da hun hørte noget et lille riizzzz! der kom lidt bagved hende hun endte sit hoved om for at se hvad det kunne være. Men der var ikke noget, så hun vendte hovedet tilbage på vandet, mens hun tænkte lidt over det."Hmm måske er jeg evd at blive skør, for jeg svor'at jeg hørte noget"sagde hun stille og kiggede ned på vandet hvor der var nogle flydende rosenblade der flød rundt. Hun ville ikke samle dem op, for det tilføjede lidt stil til springvandet, og vandet. Efter lidt tid hørte hun den samme lyd igen riizzzz! den kom tættere på, så denne gang rejste hun sig op og vendte om på foden lidt. Hun stod vendt ud mod hele græssplænen foran hende, der var ikke noget at se, kun dyrerne der legede med hinanden og løb rundt. Hun sukkede en lille smule ikke højt, ikke lavt. "Hvad kunne det være.."sagde hun stille og så rundt ved parken, vinden var stærk som den havde været, vind og blæst kunne man sige var lidt af det samme bortset fra at de havde to forskellige navne. Nu kom lyden tættere og tættere på, og Yukii mærkede noget ryste under sig, så hun kiggede ned mod hendes fødder, hvor der lige pludselig var en sprække som om der lige havde været et jordskævl uden hun vidste det. Hun blev overasket og stod helt målløs med munden åbent, og et forvirret blik."Men....Hvordan.."mumlede hun med korte ord. Hvad var det der var sket, var der lige kommet et jordskævl uden hun vidste det. Hun kiggede rundt dyrerne så ikke du til at have mærket det, det var kun hende. Nu troede hun at hun bar blevet tosset, og gik hen til springvandet igen, og satte sig ned. Det var underligt, sprækken var der stadig, og hun havde mærket det, men det havde dyrerne ikke. Hun kiggede i retningen af sprækken hvor hun synes at kunne se to mælkehvide øjne hun gispede kort og ville ikke tro på det, så hun rystede på hovedet"Yukii tag dig sammen, måske drømmer du!"sagde hun med en høj stemme.

Der kom ikke en lyd, da kvinden løb ned af stien og ind mod parken. Hun gispede stak åndet og vendte sig om et kort sekund, for at være sikker på at han ikke længere fulgte hende, eller mere den. Hun stoppede op og lukkede øjne et sekund. Hun kiggede sig omkring. Hvor var hun henne? Hun hørte træt en hånd igennem håret. Hvorfor var hun blevet så bange for personen? Han havde jo bare været et menneske, intet andet.
Hun fik styr på sit heftigt vejrtrækninger og gik rundt i den stille park. Det virkede som om den var efterladt ud over de små dyr der legede eller hvad de nu gjorde. Hun gik ned af en lille gruet sti. Hun fulgte bare stien, med blikket rattet ned mod stien. Hendes sorte jakke stod åben så man kunne se den sorte corsage med de røde silkebånd. Hun havde lige købt den. Hun havde en sorte bukser på, og nogle sorte støvler.
Pludselig overmande en ukendt træthed hende og hun stoppede op. Hun stønnede højt og fortsatte hen mod det næste træ. En smugle vaklende. Hun begyndte at snappe efter luft. Hun begyndte at gå i panik, hun vidste ikke hvad der var galt med hende. Sygdom? Nej, nej, det ville en dæmon ikke kunne få. Panikken blev langsomt afløst af skræk. Hun stod lænet op af træet, og gispede efter luft.