Rar Dag?(Yuki)

S-Stranden
T-15.00
O-lidt mennesker
P-T-shirt og short og sko
V-midt i mellem koldt og varmt


Zankuji var taget ned til stranden for en gangs skyld det var ikke noget han sådan rigtig gjorde til hver dag når han havde ting han også skulle tænke på som familie og den slags og alt det men hvor var hans elskede kone mon henne nu det viste han ikke rigtig og alt det der var sket på det sidste lange stykke tid der var jo ny herre og alt det og ja sådan nogen ting gik han og tænkte på da han havde være inde i den ondes fæstning og sådan noget det var ikke det han syns der havde været det sjoveste i hans liv men han havde været i byen.
Han slappede bare af og viste ikke hvad han skulle give sig til og lave nu og her på stranden der var ikke nogen han sådan kendte her lige nu da han var her alene uden nogen venner så han kede sig faktisk.
Han kiggede sig omkring og viste slet ikke om han skulle blive eller tage hjem igen men han valte at blive og se om der kom nogen personer som han kunne snakke eller noget sammen med.

Længere nede af stranden sad Yuki på hug og legede med sandet. Hendes blege fingre tegnede i det bløde fine sand, som pev når man gik i det. hun tegnede først en cirkel, og så en uden om, og så en igen udenom. Det lignede til sidst en skydeskrive. Et målskrive. Hun vippede lidt med sine bare tær i sandet. Hvad skulle hun finde på at lave mere? Hun prøvede at alle kreative tanker at komme på noget, men det ville ikke rigtig hjælpe. Hun sukkede højlydt og rejste sig op. Hun var blevet stiv i ryggen af at sidde og tegne. Hun plantede sin fod midt i skydeskiven og maste godt til, så der ikke var noget tilbage af den ellers så fine skydeskrive. Hun kørte en hånd igennem hårdet og sukkede. Nå, hun måtte heller se at komme hjem, hun skulle have gjort rent og købt ind. Hun kastede et blik på sin mobil. Shit hun var sent på det. Hun sprang op, og løb afsted. Hun måtte virkelig huske at holde bedre øje med ... slam, smask ... hun var løbet ind i en eller anden hun ikke havde set. Hun kiggede forfjamsket op på personen hun var løbet ind i.

//Du bestemmer selv om det er dig eller en anden hun er løbet ind i.//

Han kiggede rundt og slappede bare af og satte sine hænder i lommerne og gav sig til at gå stille og roligt vider og ville ikke rigtig gøre nogen noget ond og slappede bare af.
Han nåede ikke rigtig og se sig om før han mærkede en der kom brasende ind i ham men det var jo nok ikke med vilje eller var det men det han viste var at han var endt på røven ned i sandet og han rystede på sit hovede og rejste sig så op og kiggede ned hvor på han så den person som var løbet ind i ham og det så ud til at være en kvinde men hun så yngre ud end ham men hvem var hun det viste han ikke endnu.
Han kiggede på hende og slappede ikke af og slappede af "det må du undskylde så mig ikke for"sagde han

"Øh ... det er mig der skal undskylde." Fik Yuki sagt, og fik stablet sig på bene. Hun rystede sit lange mørke rødbrune hår for at få sandet ud.
Hun kiggede på ham, og vidste ikke helt hvilke ben hun skulle stå på. Han var bestemt ikke et menneske, det kunne hun mærke, men var han en dæmon eller hvad var han? Så meget meget dyster ud, eller så var det bare hende der syntes det.
Hun rakte en hånd frem for at hjælpe ham op og undskyldte igen og at hun ikke havde set sig ordentligt for. Pinligt!
hun blev en smugle overrasket over hans sorte hår. Det var jo normalt, men hans hår så endnu sorte ud end sort. Hun tog mod til sig og spurgte: "Ehm - hvilke væsen er du?" Hun var ikke helt tryg ved at spørge, måske han var et menneske og det bare var hende der ikke kunne se forskæl?