Sex, Drugs and Rock'n'Roll ? XXX - Liam

En smule overrasket støttede Liam febrilsk af med hænderne på bordet. Ham som ellers troede at englen var ved at blive udkørt. Alle hans tanker og spekulationer blev drejet en omgang for derefter at blive revet fra hinanden og han ærgrerede sig over at natten langsomt forsvandt mellem dem. Han ville næsten give sin ene tand i bytte for en kraftig forlængelse af natten, bare lige denne ene gang. Deans jamren rev i hans hjerne. Alt den lyst Liam brændte inde med gjorde ham ude af stand til at kontrollere en eneste lyd i lokalet, og pludselig ramlede hele verdenen ned over ham da bordets vakkelvorne skrig og Deans stønnen smeltede sammen i en skinger opera, der gjorde det hele så forbandet uudholdeligt at han også selv trak luft i lungerne og gengældte derved Deans lyde.
Han strakte armene ud for sig og hvilede sin pande mod bordet i rummet mellem dem. Han havde brug for at samle tankerne lidt, ellers ville hans hjerne brænde sammen på få sekunder. Det hele var blevet slået ud af sin elegante rytme, men af en eller anden grund så vidste Liam, at det bare var optakt til noget, der ville afsluttes med et brag. Alle de lyde der sprang fra Deans krop talte sekunderne, og til sidst mærkede han det. Afslutningen. Varmen.
Da hans lår blev løsladt fra Deans krampagtige stålgreb og han fornemmede hans forsvinden rettede Liam sig op i fuld størrelse og vendte sig mod ham. Englen sad ned, som om hans ben ikke længere fungerede og det fik et hånligt smil til at trække op i Liams blege kinder.
"Hvad gør du dog?" spurgte Liam en smule triumferende og mærkede noget af Deans efterladenskab kilde sig vej ned langs hans baglår. "Vi er jo slet ikke færdige endnu... indtil videre er det jo kun dig, der er blevet tilfredsstillet." Han stak sit hoved ned til Dean og sendte ham et tandsmil. Med alle sine tænder. Han morede sig.

Dean kiggede op på Liam da han rejste sig op, han kunne tydeligt mærke at han var træt og han havde brug for at sidde ned og trække vejret, han havde været på arbejde hele dagen og nu følte han på alle mulige måder at han havde brugt sine sidste kræfter på Liam, hvad end Liam ville følte Dean næsten ikke han orkede det, men på den anden side ville han heller ikke bare gå nu, han kiggede på klokken, tre kvarter var jo nærmest vandret afsted uden Dean næsten havde bemærket det, men hans krop mærkede det. Hans ansigt var rødt af blodet der lød rundt i hans krop, han var træt og han havde ydet sit bedste, eller ihvertfald det sidste han havde i sig, og nu vidste at han kunne sove godt når han engang skulle de,t men som han kunne fornemme det lige nu så havde Liam ikke planer om at stoppe foreløbigt.
Dean kiggede med store øjne på Liam da han talte og et lille smil kom frem på hans læber:"Jeg kan sgu' næsten ikke mere" sagde Dean med et lille grin, han vidste godt at Liam nok ville kalde ham en svagpisser, han var sikkert typen, Dean satte sig en smule mere op og kørte en hånd igennem håret og overvejede et øjeblik at rejse sig op:"På den anden side, giver jeg ikke op uden kamp" sagde han som en hentydning til at han ihvertfald ikke ville gå lige nu, tværdimod så skulle han nok blive ved med at kæmpe, indtil han hverken kunne gå eller kravle.
Dean kiggede op på Liam og vidste ikke hvad han skulle begive sig itl, han regnede med at Liam sikkert ville overtaget styringen, for Dean orkede det næsten ikke, allligevel var han stadig tændt og kunne egentligt godt gå ud og kneppe Sally synder og sammen lige nu, det gjorde han sikkert også når han var færdig med Liam, eller når Liam var færdig med ham. Sex holde ham i live og han vidste at han kunne blive ved fra nu af og foraltid. Engang havde ne af hans venner foreslået ham at gå i cølibat, men Dean havde bare grinet op i hans ansigt, Dean ville ikke overleve et eneste døgn, måske var han en smule nymfoman, men ikke ifølge ham selv, han nød jo bare livet?

"Aaaw..." udstødte Liam opmuntrende til englen og tog et blidt tag i hans hage bare for at undersøge om han virkelig var så udmattet som han påstod, men slap så igen da han rykkede på sig. Han kendte ikke til en engels behov. Han vidste at de kunne lære at gøre menneskelige ting. Lære at spise, lære at græde og en hel masse andre ting. Men det gjorde jo at det varierede fra engel til engel - for hvilke behov havde Dean? Havde han virkelig brug for søvn? Det måtte han have, ellers ville han ikke sidde og opføre sig som et hysterisk barn der ikke fik lov til at få sin skønhedssøvn. Han trak sine tanker til sig ved Deans næste sætning og rettede sig leende op. Det var en oprigtig latter, der stammede dybt nede fra hans mave, og han følte at det var rart at grine sådan igen. Det havde han ikke gjort længe. Så han var træt, men ville ikke give op uden kamp? Der var meget han ikke vidste om engle, og endnu mere han ikke vidste om Dean, og det gjorde deres kendskab til hinanden langt mere interessant.
"Uden kamp?" hvislede han og så ned på ham. Selvom han var træt af at bukke sig ned og rette sig op konstant, satte han sig alligevel ned på knæ igen. "Uden kamp?" Gentog han i et toneleje der fik det til at lyde som om han tænkte dybe tanker på samme tid. "Spil nu ikke så hellig, Engel." Han kunne ikke helt finde ud af om det var ironisk eller ej, men han syntes nu ret godt om sit eget ordspil. Eller hvad man nu kaldte det, men ligegyldigt hvad, så var det vendt i retning af Deans tidligere show var han ikke lod til at kamp var hans kop te.
"Men hvis du insisterer... og jeg skal nok gøre mit bedste for ikke at give dig en chance..." Han lænede sig frem greb, fat i hans skuldre og vred dem arrigt til den ene side for at tvinge ham om på maven. Hans hænder gled rundt på hans krop, og da han kunne betragte Deans ryg igennem mørket fik han lyst til at sige 'så langt så godt', men valgte at lade være. Med tungen koncentreret stukket en smule ud af mundvigen greb han med overnaturlig hurtige bevægelser fat i Deans ene arm som han nydelsessygt lagde om på hans ryg, ikke for at volde smerte, blot for at holde ham på plads. Hvis han rykkede på sig, ville han dog vride lidt i den.
Den anden håndflade tilhørende Liam vendte sin opmærksomhed mod Deans lår, omtrent som englen selv havde gjort, og han forbandede Gregory langt væk. I et snuptag greb han fat om sig selv, stødte det ind mod Dean og spændte i sine mavemuskler. Et sted i baghovedet fik han meddelt at solen snart ville stå op, så han havde ikke engang tid til at accelerere. I et tempo som musikken fra klubben aldrig nogensinde ville kunne hamle op med, pressede Liam sig gentagende gange mod Dean, alt imens hans fingre borede sig ind i hans lårmuskler, så hårdt at han næsten forventede at der ville gå hul. Han forsøgte dog at beherske sig, til trods for at han have travlt.

Dean smilede let da han mærkede at Liam igen rørte ved ham, han vidste ikke hvorfor, men der var noget over Liam som han godt kunne lide, han så mystisk og fræk på en måde som Dean elskede, han var ikke specielt høj, faktisk en del lavere end Dean og det var heller ikke fordi han mindede om en stor muskeløs mand som kunne brække Dean over i et snuptag, men der var alligevel noget i hans øjne, noget over hans væsen, noget der udstrålede magt og som gjorde at Dean kun kunne smile af ham. Faktisk reagerede Liam også lidt som Dean havde håbet på, lige så meget som Dean elskede at udøve vold og være hård ved folk når han havde seksuel adfærd med dem, så elskede han også når folk gav igen. Faktisk ville hans ultimative sex oplevelse være en slåskamp mellem to mennesker imens de seksuelt tilfredsstillede hinanden, desværre forstod mange folk det ikke og det endte derfor med at Dean sårede nogle som ikke ønskede det, men når først Dean var igang var han så godt som ligeglad og var afskåret fra tanker og fornuft. Heldigvis kunne han fornemme at Liam var med på den og et eller andet sted gav det ham en god og glad fornemmelse i verden.
Da Liam vendte ham om udstødte Dean et højt støn, han mærkede hans skulder der gik imod det hårde gulv da han vendte sig. Han svarede ikke da Liam talte, men havde bare et flabet smil på sine læber.
Han mærkede hvordan Liam lod sine hænder glide og han lukkede bare kort øjnene, han var endeligt ved at få pusten tilbage, men det var tydeligt at han var træt, hans muskler var trætte, den forløsning han havde fået inde i Liam havde gjort ham træt og de endofiner der var blevet forløst gjorde at hans krop virkede tung. Men alligevel var han opmærksom og nød at Liam tog kontrol, Dean følte sig et øjeblik sårbar, men på en fantastisk og befriende måde.
Da han mærkede sin arm bøje imod sin ryg strittede han kort imod, blot for at mærke den modstand han ønskede, alligevel ikke for meget, kun fordi han var bange for at Liam pludseligt ville stoppe."Slå mig" sagde han med et flabet smil imens han let gjorde modstand med sin arm, men endnu holde den bag sin ryg. Den anden arm lå han på og han kunne mærke hvordan den lå mast imellem hans mave og det hårde gulv:"Toturer mig" tilføjede Dean og fugtede let sine læber med sin tunge.
Da han mærkede Liam imod sig udstødte han et højt støn imens han mærkede den kræft der næsten gennemborede ham, Dean var ikke typen der lå nederst, han var altid typen der overgreb andre, og derfor nød han lige nu den magt som Liam havde lagt over ham, nærmest som ingen anden havde gjort det før, han så en smule af Gregory i ham og det var nok det der gjorde Dean så tændt. Dean kunne mærke hans puls stige igen, og den lungekapacitet han endeligt havde fået tilbage forsvandt da han begyndt at komme med høje og ikke-afsluttede skøn imens han mærkede sin brystkasse glide let hen af jorden og over den arm som var begyndt at sove. Dean lukkede kort øjnene og med lukkede øjne fremstammede han nogle ord på Latin Cum fructum occupat et rationem profert, accipe me subroget omnia vivunt. Ergo fungar in mentula mihi in choro ventum ... Sex est celitus. han hviskede dem stille for sig selv, det var ord som Gregory engang havde sagt og Dean huskede dem, nydelsen der var så stor at man følte sig som i himlen og følelsen af at overgive sig. Den følelse Dean levede for.

Han havde ikke helt troet på ham da han havde sagt det. Det med at han ikke gav op uden kamp, men da Liam mærkede hvordan han blev nød til at spænde i sine muskler for at holde Deans arm, måtte han erkende at det var lidt af en særling han var endt op med. Han strammede grebet om Deans håndled da en strøm af had fyldte ham til randen. Had vendt i retning af den sol, der langsomt blev båret højere og højere op i horisonten af den lille skarabæ. Had vendt i retning af alt det der gjorde det umuligt for ham at følge sine lyster og den trang der bare voksede og voksede i hans bryst. Trangen til at gøre Dean skade, ikke fordi han blev bedt om det, men fordi han havde lyst. At englen også var med på den var blot et heldigt spillekort.
Liam knurrede en anelse over den måde som Dean forsøgte at tirre ham på, men det virkede trods alt, og med et arrigt greb tog han fat om hans mørke frisure, dog uden at slippe hans arm med den anden hånd. Han havde lyst til at fortælle ham en helt masse, sætte ord på noget af den trang der desperat forsøgte at krybe sig vej ud af hver en fiber i hans krop, men han kunne blot gabe op og føle at hans tænder voksede sig større og større, og gjorde ham ude af stand til at sige det mindste. Jo mere han tænkte over det, jo mere gik det op for ham at han egentlig ikke vidste hvad han skulle sige. Det var bare et stor rod af lyst og begær, umuligt at konvertere til menneskesprog. Tilsyneladende var det kun deres dyriske lyde, der kunne opfylde dette behov for kommunikation.
Han borede sine fingre ind i Deans nakke, mærkede de sarte hår mellem sine fingre og hejste ham derefter en anelse op fra gulvet. Hvad tænkte han dog på? Havde han mon et realistisk bud på hvordan tortur foregik i Liams verden? I den fantasi, der i løbet af alle disse år var blevet gjort til virkelighed og havde efterladt ham som en tom skal med lange rækker af surrealistiske minder som erstatning.
Han følte sig ør af den duft Deans krop udsendte, engel og sex, og Liam blev i tvivl om der mon fandtes noget bedre. Til trods for Deans nye position ændrede han ikke rytmen, men måtte dog alligevel indrømme at hvis det ikke havde været for englens højde, så havde han fortrukket at stå op, men man kunne jo ikke få alt hvad man bad om. Hans greb om Deans hår der holdte ham hævet var ved at skride mellem Liams fingre der efterhånden var blevet en smule ukoncentreret, så han slækkede hurtigt grebet om hans arm, sneg den om hans brystkasse og pressede sig tættere ind mod ham og stak sine tænder i hans varme skulder. Der var forskel på vampyrbid. Hvis de var kærligt ment kunne det være vejen til det absolutte klimaks, men var hensigten fjendtlig kunne smerte være følgerne frem for noget andet. Hvad Liam borede i Dean var vel en blanding, og smagen af hans blod fik ham til at vende ansigtet mod loftet for at brøle det ud. Han fik lyst til at bide igen og igen, tømme ham for blod og kneppe ham til sidste dråbe havde forladt hans krop. For at tæmme sine egne lyster flyttede han febrilsk sin arm fra hans brystkasse og viklede den som en liderlig slyngplante om hans hals.

Dean mærkede let den modstand det gav da han let mærkede den borende fornemmelse i sin nakke fra Liam der trak i ham. Dean udstødte et lille støn, det var skønt, et menneske - eller en vampyr var det jo egentligt, men vigtigst af alt var det blot et andet individ der havde overtaget magten og gjorde at Dean blev mere og mere tændt for hvert eneste sekundt der gik. Han kunne mærke hvordan hans muskler var ved at eksplodere og hvordan han næsten ønskede at Liam slog ham ihjel imens han kneppede ham synder og sammen.
Da han blev trukket op gjorde han ingen modstand, men stod alligevel en smule fra med armen, blot for ikke at brække sin nakke i den kraft som Liam rev ham tilbage i. Dean smilede let for sig selv og prøvede at støtte så lidt som muligt med armen, kun for at han kunne mærke sine hårstrå gøre et desperat forsøg på at blive i hans hovedbund.
Dean kunne mærke Liam komme tættere på og han lukkede et øjeblik øjnene for at mærke alt hvad der foregik i hans krop lige nu, han kunne mærke Liam's kolde og døde hud imod sin imens han let mærkede Liams tænder danse henover ham. Han smilede let for sig selv og bad inderligt om at Liam ville bide ham, han huskede hvordan følelsen havde været den aften Kajika havde sat tænderne i ham og Dean følte næsten ikke han kunne styre sig selv.
Da han mærkede Liams bid skreg Dean næsten, først fordi at den smerte der gennemboede ham var så kraftig og ekstrem, som om det ikke kun kun var blod men også muskler og knogler der blev mast. Han smilede let for sig selv da han skrig ændrede sig til et højt støn der fortsatte i takt med Liams bevægelse bag ham. I takt med at Liam bevægede sig, kunne han også mærke han tænder lave små og ekstra dybe render, kun fordi at der ikke var ro i nogle af dem.
Dean lod sin stadig halv sovende hånd føre om bag Liams nakke og klemte ham let ned imod sig med et flabet smil, han lagde press på nakken, kun for at sikre sig at Liams tænder fik et godt greb i ham:"More... More.... More..." stønnede Dean imellem den smule luft han fik upsnappet, han vidste slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv og lige nu var han klar til at eksplodere af bare lyst og et eller andet sted også glæde. Verden omkring ham der forsvandt og hans krop der tikkede om nåde, men Dean var lige glad, han ville ikke stoppe. Aldrig. Om så det en dag kostede ham livet.

Det var svært at ane menneskeligheden i Liam. Intet i hans krop antydede at han overhovedet nogensinde havde været menneske, end ikke noget der mindede herom. Hans hånd gled på Deans fugtige brystkasse, så han stak neglene i skindet for at holde sig fast, alt imens han med hårdere stød smeltede dybere ind i ham. Hans mund stod åbent på fuldt gab og tænderne var blottet i en dyrisk grimasse der lagde op til angreb. Havde han været et menneske, havde han været ude af stand til at trække vejret.
Deans skrig forøgede smagen i hans mund, som om hans jamren havde skærpet alle hans sanser. Musikken fra klubben var ikke længere til at høre, om det var fordi stedet så småt kunne konstateres lukket, eller fordi alle de seksuelle lyde oversvømmede rummet vidste han ikke. Men det var også ligegyldigt. Han havde ikke brug for musik, han holdte tilpas nok af deres kor af sælsomme, dyriske støn, som i dette øjeblik var det eneste han ikke kunne leve foruden. Hele rummet svømmede, eftersom at Deans duft og smag gjorde ham helt ør. Under nogle lidt mere normale omstændigheder ville han holde af ikke at spilde med blodet ud over det hele, men det var bare en masse tillært pis, som han var ligeglad med i disse sekunder. Han ville have Dean, hele hans væsen, alt hvad han indeholdte, han ville have ham ud over sig og han ville have ham nu og intet skulle stoppe ham.
Han mærkede Deans hånd om sin nakke, og taknemmelig lagde han sin egen oven på hans, hvorefter han endnu engang satte sine tænder i hans nøgne skulder. Han sugede til sig som en gal, og bed flere gange. Han var ligeglad med om Dean ikke kunne holde til det. Hvis han ikke kunne klare mosten, burde han have sagt fra for længe siden.
Der gik lidt tid før Liam opfangede at Dean var slået over i et andet sprog, nærmest som om han havde skiftet personlighed. Faktisk havde han næsten ikke hørt hans ord, men da de langt om længe havde pulseret ind i hans øregang gav det ham ingen grund til at stoppe. Han rev sine tænder løs fra Dean og følte sig stærkere end nogensinde før. Hånden der omsluttede Deans, gled ned langs hans arm og stoppede ved overarmen som han strammede sine knoglede fingre om. Hans fingre borede sig dybere og dybere ind i takt med den hårde rytme mod Deans krop, og han bestræbte næsten at mærke en knogle brække.

Dean begyndte at gøre sine lyde mere voldsomme, de var ikke længere støn, men nærmest også som små skrig, han kunne slet ikke holde den nydelse og den smerte ud, men han ønskede ikke at stoppe, om det så skulle slå ham ihjel. Han smilede let imens han endnu engang kom med et a dehøje og voldsomme støn, han kunne slet ikke få nok af Liam og han fik lette kuldegysninger da han mærkede Liams negle der blev presset ind i hans hud. Liam var ikke ret høj og langt mindre muskuløs end Dean, men alligevel følte Liam en magt som han ikke kunne andet end overgive sig til.
Da Dean mærkede Liam bide igen smilede han bare let, han mærkede endnu et bid og endnu et, han prøvede at lade et svagt lys komme omkring sig i takt med at han mistede blod for at få det tilbage, men nu kunne han ikke mere, han var for træt. Liam havde drænet hans krop for hver eneste kraft der var tilbage og Dean måtte nu indse at han var helt overgivet til denne dreng, der var intet han kunne gøre andet end at nyde ruset og ligge der, ikke så langt fra gulvet. Han kunne ikke kæmpe mere og han kunne intet gøre mere, han var også mere end sikker på at når Liam engang ville slippe hans krop ville Dean blot ligge på jorden.
Dean var ikke svag, men med den del af blod han havde mistet var han ikke længere stærk og hans fysik var ødelagt, han psykiske var dog endnu tilpas og han ønskede ikke at Liam skulle stoppe, han skulle blive ved og ved.
Da Liam tog fat om hans arm skreg Dean, han kunne mærke smerte og det kom til udbrud ved en stor og hæftig lyd der gav genklang i rummet, Dean kunne mærke hvordan han svedte, og sveden løb af hans pande. Han kunne mærke hvordan knoglen langsomt gav efter or det store press der lå på dem og han mærkede stille armen bøje indtil den knækkede i en høj lyd. Dean skreg igen imens han let bevægede sin krop som et tegn til smerten der gik igennem ham, han kunne intet gøre, han kunne knapt heale sig selv mere og hvis han prøvede var han overbevist om at han ville besvime, hans krop var udmattet og han kunne næsten ikke mere, men stadig ønskede han ikke at Liam stoppede.

Det var svage, opgivende lys der funklede fra Deans sår, men det lod ikke til at hjælpe det mindste med at lappe noget som helst af Liams værk sammen. Et psykotisk smil gled over han læber, det blev bredere og bredere indtil han til sidst gabte helt op og vendte snuden mod den Gud, der havde skænket ham denne glimtende stjerne. En falden stjerne. Denne engel... falden engel. Deans skrig tvang Liam til endnu engang at dykke ned i den blodige skulder for at få ham til at skrige yderligere, og for at han selv ikke begyndte at brøle sin seksualitet ud. Han pressede atter sine fingre om overarmen hvor den delte knogle rykkede på sig under huden med nogle fremmedartet stød.
Dean vred sig så ekstremt af smerte i hans greb, at han blev nød til at flytte hånden fra hans hofteben og op på hans brandvarme bryst for at holde ham på en plads der ville være nogenlunde komfortabel. I hvert fald for Liam selv, som det egoistiske svin han nu engang var. Endnu engang løsrev han sig Deans skamferede skulder og i det hans mund ikke længere havde noget at beskæftige sig med, gav han sig til at brøle højt af den smerte der pressede om hans hjerne. Behovet for at grave sig under jorden hev og sled i hans krop, telefonen der lå smidt sammen med hans tøj ringede med en høj og skærende tone, som Liam først bemærkede nu, og han måtte så småt begynde at acceptere solens svage tilstedeværelse. Rasende satte han de brutale rytmer op, tænkte at han måske kunne nå at få det afsluttet, men valgte til sidst at give op. Det måtte blive en anden gang. Med hver en muskel spændt i kroppen trak han sig ud af Dean, og gav ham et solidt skub forover som om han var skyld i alt ondt i denne verden. I få sekunder stod han blot og stirrede på den nøgne krop, men mindede sig selv om hvor fandens vigtigt det var at han skred til handling. Med fornyet energi bevægede han sig hastigt rundt i lokalet og snuppede de sidste dele af sit tøj op fra gulvet mens han trak i sine bukser - han havde ikke tid til at iføre sig andet.
"Du skylder mig en ny omgang..." mumlede han og kæmpede videre med at få lynet bukserne. Den stadig meget opstemte del af ham gjorde i hvert fald et hele meget mere besværligt, men han tænkte, at han måtte tage sig af den når han kom hjem. Deans blod havde fyldt ham til randen af følelser der var umulige at beskrive med det menneskelige ordforråd, og det var også dette blod, der gjorde at Liam hurtigere end nogensinde før flåede døren af hængslerne og bevægede sig videre ud.

Dean kunne næsten ikke sanse hvad Liam mærkede mere, smerten i hans skadede og ødelagte krop var nu blevet som voldsom at Dean ikke følte han kunne mærke sin krop mere, det eneste han kunne mærke var hans hoved der begyndte at snurre og han havde en fornemmelse af at det kun var et spørgsmål om tid før hans krop ville give op og han ville besvime, han var for træt til at heale sig selv og hans krop var for træt til at foretage sig noget, han havde bare lyst til at ligge sig ned og bare ligge. Alligevel havde han endnu krafter til let at bevæge sit hoved og endnu udbryde de halvkvalte støn som efterhånden mindede om en blanding af et råb om hjælp.
Men Dean havde ikke brug for hjælp, han havde manglet at finde en lige præcis som Liam der kunne give ham en ordenlig omgang og vise hvem der bestemte, sådan en havde Dean ikke mødt længe, faktisk ikke i de sidste par år, og han prøvede derfor at fortælle Liam han nød hvert et øjeblik,også selvom han mest af alt lignede et gennembanket voldtægts offer.
Da han skubbede Dean forover landede han bare ned i det hårde gulv, og han blev liggende, han havde sine øjne åbne og han var endnu ved bevisthed, men han havde ingen kræfter tilbage og han kunne ikke rejse sig, men lå bare lydløs og halvdød på jorden. Han trak vejret en del hurtigere end normalt og prøvede nu at få styr på sin vejrtrækning så den ville blive mere rolig og han ikke følte den store smerte der kom i hans lunger hver gang han trak vejret ind.
"Af..tale" fik Dean fremstammet med en stille hvisken imens han dog endnu lå der på gulvet og kiggede på ham, men endnu ikke for ødelagt til ikke at sende ham et flabet smil:"VI ses... Frækkert" smilede Dean bare imens han lod hovedet falde til jorden og han gik ud som et lys.