Is this relaxation? //Tarja privat//

Hun smilede, men det stoppede dog, da han fik sine vinger frem og gik tætter på hende. "Øhmm, nej, er ikke glad for dine håre hud ... og jeg tror bare jeg selv flyver." Hendes pege finger lavede igen cirkler i luften. Hun smilede kort, og begyndte at finde ud af hvilke bevingede væsen hun skulle være, da han bande over sit hår. Hun små grinte og kiggede på på hans hår. "Argh, kom her." Hun greb fat i ham, og trak ham ned, så hun kunne nå toppen af hans hoved, og rode rundt i hans hår, så det så mere pjusket ud end før. "Det ser da cute ud!" Hun slap ham og hoppede lidt, før hun satte af fra jorden, og blev til en ørn. Hun baskede med sine vinger, og fløj op i luften, og ventede på ham. Hun lavede et par cirkler i jorden, før hun dykkede ned mod ham, og fløj rundt om ham, før hun satte sig på hans skuder. Hvis han satte af, og begyndte at flyve, ville hun flyve op, og følge efter ham, men hvis han blev stående, blev hun siddende og ventede på en reaktion fra ham, hvad det så kunne være. Hun var veldig godt tilfreds med hendes håropsætning. Hun burde måske være frisør?

Cricker grinede bagefter og havde lyst til at gengælde, men det kunne han ikke aftersom hun forvandlede sig til en ørn. Han kyssede den på siden af hovedet for sjov skyld og satte så af, han så at hun satte af samtidig med ham. han kiggede sig omkring for at se hvor kilderne var henne, de var godt gemt inde i bjerget, men man kunne godt se dem oppefra.
Efter nogen tid fandt Cricker dem så. "Der er de" Sagde han og pegede ned, hvorefter han landede. "Kan nu godt lide det her omkring, det er afslappet og der er også stille" Sagde han og smilede til hende og håbede på at hun måske snart ville forvandle sig tilbage til menneske, eftersom at han ikke rigtig kunne snakke med en ørn. Jo det kunne han godt hvis ørnen kunne snakke, men det vidste han ikke om hun kunne når hun var i dyre form. Han gik tættere på en af kilderne og smilede for sig selv.

Hun troede aldrig hun kunne få sådan et dårligt afsæt men hun var lige ved at klumre sammen med sine vinger efter at han havde kysset hende. Hans læber var enorme i når hendes hoved var så lille. Hun fik dog styr på sig selv, og håbede han ikke havde set noget. Han fløj højt op og drejede lidt frem og tilbage, før hun fulgte efter ham. Hun holdt sig et godt stykke fra ham så hun ikke blev ramt af hans vinger, der skulle kunne holde manden oppe.
Hun lande ved hans punkt, og blev til sig selv, og var mere end glad for at han havde kysset hende som ørn, for ellers var hun blevet helt rød i hoved, men dette skete jo så heldigvis ikke, så hun smilede bare da han kom ned til hende. "Ja, dejligt roligt sted." Hun gik hen til kilerne, smed sine sko, og stak fødderne ned i vandet, og satte sig ned. Hun lænede sig tilbage og kiggede op i himlen, og missede med øjne i mod den stærke sol. Hun smilede og vendte sig om mod ham. Hun stønnede da hun bemærkede at hans hår igen var i urede, men orkede ikke at rette på det, det måtte hun gøre senere. Hun kunne jo ikke gå og rette på hans hår til evigheder.

Cricker kom lige til at tænke på at han skulle hævne sig. Han smilede for sig selv og kiggede på hende. "Nå jeg forresten.." Sagde han og gik nærmere, hvorefter han kildede hende, men dog ikke i særlig lang tid eftersom at han godt vidste at det var træls at blive kildet i længden. Han kiggede på hende og smilede lidt. "Det var for at ulde mit hår" sagde han, men han vidst ehun synes det var cute, så han pjuskede det mere end det var i forvejen, bare for hendes skyld.
Cricker rejste sig op og trak sit sværd hvorefter han kiggede på det og sukkede. han stak det ned i jorden og fik en rod til at sno sig omkring det, så det ikke kunne blive taget, hvis det nu skulle være at nogen listede sig herind. han smed jakken og t-shirten hvorefter han hoppede ned i en af kilderne, den som hun sad ved, han sørgede for at det plaskede lidt så hun blev en smule våd. "Ups" sagde han med en drillende tone og grinede lidt.

"Argh!" Hun slog ud efter ham og fik redet sig i land. hun skulede til ham da han sagde det var hævn, men smilet blev kæmpe da han pjusket op igen. "Yey!" Hun kiggede undrende på hans sværd da han satte det fast i jorden og derop op hans perfekte overkrop. Hun lage hoved på skrå, og forstod ikke hvad hun ville. Solbade? Der kom et mindre hyl fra hende, da han hoppede ned i vandet. Hun sparkede vand efter ham som hævn. Hun kiggede på ham og derefter ned efter sig selv, og hoppede ned i vandet med alt tøjet på. Hun dykkede ned, og kom lidt efter og fjernede det sorte hår væk fra ansigtet. "Åh, skønt!" Hun smilede og kiggede på ham. "Forventer du at der kommer nogle?" Hun pegede hen mod sværdet som han havde sat ned i jorden. Det så meget eventyr agtigt ud på den måde det stod på, som et sværd hælten skulle tage og sejre.

Cricker griende af hende og svømmede ldit væk så der var plads til hende dernede, ikke at han var så fed at han fyldte det hele, men mere at der var plads til at hun kunne dykke og svømme lidt uden at støde ind i ham. Han kiggede over på sværdet. "Nej egentlig ikke, og hvis der gør har jeg mine evner, der er ikke mange der kender til det hersted" sagde han og kiggede på hende. Han sprøjtede lidt vand på hende og dykkede selv for at få vasket hans hår, nu hang det så bare lidt. "Nu er det ikke pjusket mere, det er jeg ked af." Sagde han og grinte lavt imens han kiggede på hende. "Det kommer da til at tage tid at tørre gør det ikke?" Spurgte han med hensyn til hendes tøj, desuden ville det så ikke blive træls for hende at gå hjem.. Eller.. Flyve hjem i vådt tøj? Det var ikke sikkert at hun kunne mærke det når at hun var i en eller anden dyreform. Cricker kom i tanke om hans vingr. "Forresten... skal de væk igen?" Spurgte han.

Hun sukkede opgivende da han druknede hans fine hår. Hun lukkede øjne da der kom mere vand fra hans side af. Hun kiggede ned af sig selv. Hendes tøj sad helt tæt op af hende, og vidste hendes hendes fine bryster, og flade. Hun smilede. "Det gør ikke noget, jeg klare mig, vil du da gerne have mig til at strippe?" Spurgte hun for sjov, og vidste ikke hvad hun skulle gøre, hvis han sagde ja, så han bad til at hun ikke ville gøre dette, men bare ville sige nej. Hun kiggede undrende på ham, ved hans sidste spørgsmål. Væk? "Hvorfor skulle jeg da væk?" Hun havde ikke rigtigt noget sted at tage hen, og hun havde det jo lige så fint her, så der var jo ingen grund til at forsvinde nu. "Nej, jeg skal ikke nogle steder, med mindre du sender mig væk." Hun lænede sig op af kanten, og stak sine fødder op i vandkanten før de hurtigt forsvandt ned i vandet igen.

"Strippe? Hmm, det lyder nu ikke så dumt" Sagde han og så meget seriøs ud, som om at han ville have det, men han havde svært ved at holde masken og grinede lidt. "Nej, det skal du ikke, ikke medmindre du selv vil" Sagde han og kiggede sig omkring og hørte knap havd hun sagde. "Nej, jeg vil ikke have du går, jeg vil have du bliver her, men jeg tænkte nu mere på hvis du havde et sted at tage hen senere, eller sådan noget." Sagde han og smilede. Nej han ville ikke have at hun skulle gå, det var godt selskab og han kunne lide hende. Han kiggede noget på hende, men prøvede at få det til at se så diskret ud som muligt, hvilket ikke gik særlig godt, forhåbentlig ville hun ikke lægge mærke til det. "Men jeg hentød forresten til om mine vinger skulle væk" Sagde han så da det gik op for ham at hun måske havde misforstået hans spørgsmål.

hun kiggede letter skræmt på ham, da han sagde det ikke lød dumt, men hun slappede dog lidt mere af da han sagde det var sjov. Hun lage hoved let på skrå, da han begyndte at snakke. "Jamen så bliver jeg." Smigret kunne man vel sige hun var i mere eller mindre græd. Nå, jamen det var jo altid noget at han kunne lide at være sammen med hende, så var hun ikke helt dumt til sådan noget med at være sammen med fyre selvom hun normalt løb skrigende væk fra dem. Hun smilede lidt og bemærkede ud af øjenkrogen hans øjne ligge på hende, med hun bed sig i tungen og holdt sit blik rettet lige ud, dog afslørede hendes letter røde kinder lidt, at hun havde bemærket ham. Hun stirrede stift ud i luften, da hun hørte ham snakke om hans vinger. Hun kiggede kort på dem, trak vejret dybt, og rystede på hoved. "Nej, nej, det er fint." Hun kiggede igen ud i luften, imens hun kæmpede mod den nervøsitet der kom op i hende.

Cricker nikkede stille og ville drille hende lidt mere. Uden at hun bemærkede det fik han sin hale frem og svømmede hen til hende og kiggede på hende, hvorefter han prikkede hende på skulderen med hans hale og svømmede lidt væk igen. "Jeg ved ikke hvad der går af mig lige nu, jeg er bare i drille humør." sagde hand og grinede. Han lagde sig på ryggen og flød, halen og vingerne flød også spredt ud til siden. Han kiggede bare op i luften og sukkede. "Har du så tænkt dig at vi skal blive her hele natten? Jeg har jo ikke noget hus vi kan være i eller noget" Sagde han og prøvede at kigge over på hende, men det var svært når man lå og flød på den måde som han gjorde. Han kom til at lægge lidt for meget vægt et sted og han fald under vandet, han kom dog hurtigt op igen. "Så fed er jeg åbenbart" Sagde han og grinede, han rystede hovedet så vandet sprøjtede ud til alle sider.

Hun mærkede et lille stik på hendes skuldre og kiggede selvfølgelig den var hvor stikket kom fra ... troede hun. Hun stønnede lavt, og kiggede på ham. "Ja, det er du da vidst!" Hun samlede sit våde hår og kiggede på ham. "Ved jeg ikke, sover normalt i naturen, så kan ikke se hvorfor jeg ikke skulle sove her?" Hun havde lyst til at kaste sig over hans ryg, så han gik i, men det klarede han jo helt selv! Hun grinede og sukkede. "Eller måske burde du ikke flyde rundt med hale og vinger?" Det måtte da være utroligt svært at gøre det. Men hun vidste det jo ikke. Hun trak sig op på kanten af bassinet, og kiggede ned på Cricker. "Men når du aldrig er i byen, hvad spiser du så? Overfalder du en lastbil med mad, og så er der lige mad til et par uger?" Hun små grinte ved det billed hun fik i hoved af ham, hvor han kastede sig over en madbil med vinger og det hele. Hvad vil folk så ikke sige?!

"Nej du har selvfølgelig ret, vi kunne vel begge to godt sove her?" Sagde han og smilede, det var vel også ved at være aften tid? Han vidste det ikke, og kilderne var altid varme så det var ikke til at regne med dem.
Cricker grinede da hun kom med sin kommentar og spændte sine muskler. "Ja ja, de her kan klare hvad som helst" Sagde han og grinede for en stund da han selv havde fået det billede ind i hovedet. "Nej, jeg jager. Jeg kan mærke hvis det er en aimagus eller noget andet der er magisk, og så dræber jeg det ikke, men rådyr og hvad jeg nu ellers kan finde, jeg er faktisk god til at lave mad, så det er ikke noget problem." Sagde han og svømmede over imod hende og satte sig ned siden af. "Du overfalder måske selv lastbiler?" spurgte han med et smil og grinede endnu en gang en smule. Hun var lidt tosset, men det kunne Cricker nu godt lide.

Hun kiggede fornærmet på ham. "Nej, hvordan skulle jeg gøre det? Bare fordi jeg kan blive til dyr, betyder det ikke at jeg kan blive til King Kong. Hvordan skulle jeg bare stoppe en lastbil? Flyve ind i forruden og slå mig selv halvt ihjel? Eller springe op som en løve?" Hun rystede let på hoved. "Jeg tror det går mere ondt på mig end bilen, nej, jeg spiser som et normalt menneske ... eller dyr." Hun kiggede på ham, da han kom hen til hende. "Nå, kok?" Det havde hun alligevel ikke tænkt han var. "Jamen hvad laver du så? Mad over bål og leger hulemand eller rå kød?" Selv spiste hun mest kød, som den ene eller anden form for kødæder, eller græs, som den ene eller anden form for kødæder. Hun kunne mærke et letter kølig vind blæse der næsten fortalte at det var aften. "Men bare sig hvis du er sulten."

Cricker kiggede på hende. "Det var ikke meningen at jeg vil fornærme dig" Sagde han og rykkede så lidt væk og kiggede ned i vandet, lidt trist var han da, det var jo ikke hans mening at gøre hende sur, hvis hun da var det. Hvis det var for sjov så lød det ikke sådan. han kiggede stadig på vandet da han svarede hende. "Nej nej, jeg er ikke kok, jeg laver bare et bål. Efter 100 år ude i en skov så lære man da lidt om madlavning" Sagde han, men som sagt uden at kigge på hende. Han troede jo stadig at hun var sur på ham, eftersom at det lød meget overbevisende. Den kølige brise fik ham til at fryse lidt, men han gad ikke til at tage sin jakke og t-shirt på... Ikke endnu, han kiggede på himlen, den så nu lidt mørkere ud end da de mødtes, så det var vel ved at være aften tid.
Cricker kiggede på sin arm. Den der var blevet skadet i kamp tidligere, der var dog ikke noget at se på den, så det var ikke alvorligt. den havde fået et lille slag, men måske var der gift i? Nej, så dum er de ikke. De ved at Cricker er meget mere resistent imod gift sygdomme og sådan noget, fordi han er jord dæmon, men de kunne sikkert godt finde på at prøve alligevel. Han kiggede tilbage i vandet efter lidt tid.

Hun sad lidt og kiggede på ham. "Øhmm ... har vandet gjort dig noget?" Spurgte hun, og lage hoved let på skrå. Hun gik op fra vandet og kiggede lidt rundt. "Øhm ..." hun kiggede lidt på ham. "Vil du have noget imod jeg tager en tur, og får tørret tøjet?" Det var iskoldt pludselig, og hun bed tænderne sammen for at de ikke skulde klabre. "Jeg kommer igen, giv mig ti minutter." Hun satte af, og løb i menneskeskikkelse ind i skoven. Hun satte farten op og fløj afsted, mens hun fik lyst til at forvandle sig, men så blev tøjet jo ikke tørt, og det var jo det der var meningen ved denne lyn tur. Efter syv minutters løb, fandt hun sit tøj passende tørt. Hun blev til sit 'rigtige' jeg. En fin ung leopard og løb tilbage igennem skoven og endte så ved Cricker hvor hun forvandlede sig tilbage til sig selv. "Nå, vil du ikke op, eller er jord dæmon blevet en vand dæmon?" Hun smilede drilsk til ham, og kiggede ned på hans ryg.

Cricker nåede ikke at svare før hun var taget afsted, imens hun var væk sad han bare og tænkte, på et tidspunkt var han faktisk bange for at hun ikke ville vende tilbge, men det gjorde hun jo så fandt han ud af. "Jo jo jeg kommer nu." Han var kommet i lidt bedre humør. Han tog sin jakke og t-shirt på. "Du lød bare sur før, så jeg var bange for at jeg havde gjort et eller andet" Sagde han og smilede skævt imens han lavede en bevægelse med hånden så roden fra sværdet forsvandt. Han satte det tilbage under jakken så det sad fast. "Så, hvad skal vi så nu?" Spurgte han og smilede lidt til hende idet han gik tættere på. Han kiggede op, jo jo den var god nok, det var ved at være aften tid, så mon ikke de skulle finde en grotte eller et andet sted at sove? Ikke nødvendigvis gå i seng med det samme, men så de havde læ til hvis det skulle begynde at regne eller sådan noget.

Hun sukkede og vendte kort øjne før hun smilede. "Jeg skal nok sige hvis jeg er sur, og hvis jeg bliver sur, så skal du også nok finde ud af det." Hen vendte hoved væk, da han steg op af vandet, og tog sit tøj på, og derefter sit sværd. "Nej er ligeglad, jeg kan sove hvor der skal være." Hun kiggede lidt rundt og smilede. "Du bestemmer, du kendter jo bedst det her." Hun slog let ud med armene. "Jeg følger bare med." Han vidste ikke helt hvad hun vidste ikke helt hvad han ville, så hun ville bare følge efter ham, mens hun var begravet i tanker. Hvorfor havde hun egentligt næsten kastet sig med glæde ud i hans arme? Uden at lade sig påvirke af hendes egentlige frygt for hankøns væsner? Det virkede lidt underligt på hende, men hvis hun da kunne komme over sin frygt for mænd, ville det ikke gøre hende noget, men nu måtte hun vel se hvad der ville ske.

Cricker grinede en smule. "Det lød bare sådan." Sagde han og smilede. Han vidste faktisk ikke helt hvor de skulle tage hen, der var jo mange grotter, men han følte at nu hvor hun var med, så skulle de da også have et ordentligt sted at sove. Men der var jo ikke mange af den slags heroppe. De kunne jo selvføglelig gå til hans gamle hytte, men den var så falde færdig at det ikke var til at være der uden at være bange for at den braste sammen ned over hovedet på dem. "Hmm... ved ikke helt hvor vi kunne tage hen, jeg ville godt finde et ordentligt sted, men det er ikke nemt" sagde han og kiggede på hende og smilede en smule. Han kiggede på vandet igen, det var skønt nok da de var dernede, men det kunne de jo ikke være hele tiden. Han kiggede på hende igen. "Kender du et sted? Så kan jeg jo bare følge med." Sagde han, det kunne jo godt være at hun kendte et sted i nærheden.

Hun kigger tænksomt ud i luften. "Nej, bare find et sted, jeg skal nok tilpasse mig, sover som et dyr, når jeg ligger mig til at sove, men jeg kan sagtens være menneske til vi ligger os til at sove." Hun fattede ikke hvorfor det kunne være et så stort spørgsmål om hvor de skulle sove. "Bare fordi jeg er en pige, så betyder det ikke at vi skal ligge i en drømme seng, men hvis du har det, vil jeg da ikke sige nej." Hun grinede, og kiggede af ventede op på ham. "Du bestemmer, jeg følger som sagt bare med dig." Det var da meget sødt at han tænkte på at hun var en pige, men det betød altså ikke så frygteligt meget for hende. Efter flere år som animagus, sp kunne man nemt overleve alle muligesteder."Bare find et sted, så kan jeg jo prøve at som en rigtig dreng." Et lille fnis kom fra hende, da hun stillede sig til at vente på han skulle komme ud af start hullet.

Cricker grinede. "Nej, men du vil stadig godt have en drømmeseng, men bare rolig... Når du sover med mig er det som en drøm" Sagde Cricker og grinede for sig selv, det var en del af hans til tider meget dårlige humor, han vidste ikke engang om hun synes det var sjovt. "Nej okay.. Jamen så lad os da tage ud og kigge." Sagde han og begyndte at gå lidt, han kiggede på de mange grotter der var omkring kilderne, men ingen af dem så interessante ud, han vidste ikke hvorfor, det var ligesom at kigge på hus eller sådan noget. Skulle solen kunne skinne ind, skulle der være meget plads, nogen af grotterne var der jo også allerede et eller andet dyr inden i, flagermus eller sådan noget. Cricker havde også engang oplevet at der var en bjørn inde i en af dem, men han var ikke sikkerpå om den boede der fast. Han kiggede på Tarja og smilede, sød tøs det var hun skam.
Cricker fandt endelig en grotte. "Vi kan sove her, den er vel fin nok, og der kommer ikke vind ind" sagde han, det var vel godt nok, så kom de ikke til at fryse i løbet af natten.

Hun kunne selvfølgelig ikke lade være med at fnise lidt mere, og smilede, og gik med ham, afsted mod det mål, der dem stadig var ukendt. "Jeg glæder mig til at sove sammen med dig ..." Det kunne lyde meget forkert, men hun håbede blot at han vidste hvad hun mente, ellers skulle han få en over snuden. Hun fulgte efter ham, mens han gik og kiggede på grotter. Da hun ikke vidste en pind om sådan nogle grotter, og hvad der var og boede i dem, så holdt hun sin mund lukket. Hendes blik gled rundt i landskabet, som de passerede forbi, på deres søgen efter et sted at sove. Det gav et mindre spjæt i hende, da han snakkede. Hun havde været langt væk, og havde helt glemt hvad de var i gang med. Hun kiggede på grotten, og da hun jo ikke vidste noget om dem, smilede hun blot, og gav et lille nik fra sig. "Okay." Hun gik lidt tætter på grotten for at få den bedre i øjensyn. Rummelig og fin, og som han selv sagde ville de heller ikke blive berørt af nogle vind. Hun vendte sig kort efter og kiggede på ham. Hun var ikke sikker på hvad hun skulle gøre nu, om han normalt lavede et bål, eller hvad han så gjorde var hende uvist, så hun afventede en reaktion af den ene eller anden art fra ham i håb om at han kunne finde noget de skulle lave nu, for det vel var for tidligt at gå i seng.

Han havde ikke sagt noget til at hun glædede sig, han smilede baer for sig selv. Han kiggede på hende da de stoppede op foran grotten. "Hmm, vi skal vel have noget at spise? Medmindre du er træt nu?" Sagde han og smilede til hende. han kiggede sig omkring for at se om han kunne få øje på et eller andet der var spiseligt, men som det så ud lige nu så var der ikke noget, men han var jo jord dæmon og kendte skoven temmelig godt, så han kunne altid finde et eller andet som de kunne få.
Cricker kiggede op, man kunne godt komme op på grotten og stå at kigge ud imod byen, mon ikke det så godt ud deroppe fra? "Men vi kunne også fortsætte med at slappe af? Jeg kan se at vi kan komme ovenpå grotten og det er jo ved at være aften tid, så solen går nok snart ned." Sagde han lidt efter og kiggede igen på hende med det samme venlige smil som han altid havde givet hende. Han ville nu godt sidde deroppe sammen med hende og bare slappe af og nyde udsigten, men det var ikke helt sikkert at hun måske havde lyst til det?

Hun kiggede på ham, med et lille smil om munden. "Jooh, min sult er ikke så stor, men jeg er med på at sidde og snakke lidt." Hun gik hen til grotten, og begyndte at kravle op, med lidt besvær kom hun op på toppen, og mærkede en let vind, der løftede blidt op i hendes sorte hår, der blafrede i vinden.
"Kom ..." hun kiggede ned på ham, og ventede han ville komme op. Hun satte sig ned, og kiggede på den ned gående sol, i vest. "Hvis du er sulten, så siger du bare til, jeg vil gerne med på jagt, eller ud at plukke mad, eller hvad du nu gør." Hun trak knæene op under sig, og placerede hendes hage ovenpå mens hun nød endnu en brise der gled hen over klippen. Hun lukkede kort øjne, og lyttede om han ville kravle op ved siden af hende, eller han ville blive stånede der nede, og bede hende tage med på jagt, eller hvad pokker den fyr da ellers kunne finde på. Jorddæmon ... hihi.

Cricker kiggede op på hende. "Nej, min sult er heller ikke specielt stor" Sagde han og spredte vingerne før han fløj op og hang nu stille i luften imens han kiggede på hende. "Tadaa" Sagde han bare og rakte armene ud til siden og grinede en smule for sig selv. Han fløj han og satte sig ved siden af hende og kiggede sig omkring. Det var nu et meget pænt syn. Han kiggede på byen og fnøs stille. Han kunne ikke tage den, men det lagde nok til at være jotd dæmon, hvis der var en by, så forurenede den nok naturen omkring den, og det kunne Cricker jo som sagt ikke lide. Det lagde til hans race, eller i hvert fald så lagde det til ham, men gad vide om alle naturens væsener havde det sådan? Elvere, aspara og sådan, det vidste han dog ikke.
Cricker kiggede på hende og smilede stille for sig selv, han havde nu lyst til at lægge armen omkring hende, men han vidste ikke om hun ville have det, så han var snedig, meget snedig. Han satte sig op af klippen bag dem og satte sig i en position med armen ude, så at hun selv kunne kravle hen til ham hvis hun ønskede det og ligge hans arm om hende. Han ville gerne selv.

Hun kiggede op, og grinede, da han kom flyvende op. Han klappede let i hænderne. "Wooow! En flyvende mand!" Hun kiggede kort på ham, før hun igen vendte blikket mod udsigten over byen, som hun endnu ikke rigtig havde været i. Hvilke grund der helt var til det, vidste hun ikke, men hun havde bare ikke helt følt, at byen kaldte på hende, det var vel måske fordi hvis hun endelig betrådte den, skulle hun til at finde en lejlighed, eller det syntes hun selv hun skulle, og lejligheds jagt, stod bestemt ikke øverst på listen over ting hun allerhelst ville. Hun kiggede tilbage på Cricker der nu sad lænet op af en sten, hvor hans arm nu lå på. Hun bed sig let i tungen, før hun fik møvet sig hen til ham, og lage forsigtigt sit hoved op af hans skuldre og lukkede kortviarigt øjne, mens hans duft af natur pressede sig ind i hendes næse. Hun sukkede lavt, og holdt blikket rettet mod solen, som farvede trætoppende lyse, og underskoven mørk og dyster. Det var lige sådan en scene man skulle bruge, hvis man skulle flyve afsted mod vest, på sin kæmpe ørn, eller hest, eller hvad man nu fortrak.