Is this relaxation? //Tarja privat//

Cricker lagde forsigtigt og snedigt (synes han selv) sin arm omkring hende, han kiggede på hende og smilede, gad vide om hun overhovedet ville have at han gjorde det? Han kigged ud over landskabet. Han lagde sit hoved på hendes. "Jeg burde gøre det her noget oftere" Sagde han og kiggede på hende med et smil. "Det overrasker mig faktisk at du ikke løb væk da du så mig kæmpe imod de djævle" Han mente det han sagde, stort set alle ville nok løbe deres vej, når nogle dæmoner og djævle var oppe at slås, men ikke Tarja, af en eller anden grund så var hun blevet, ikke at han klager, han er meget glad fo hende, og er glad for at hun valgte at blive. Han smilede for sig selv da han kom til at tænke på det flip som hun havde fået lige efter kampen, men at hun kunne tilgive ham, det var han glad for. "Jeg er rigtig glad for dig" Sagde han, men det var faktisk noget han skulle have tænkt, han kiggede på hende hurtigt og man kunne tydeligt se at det ikke skulle siges højt.

Hun kiggede lidt på hans arm, men da hun ikke havde noget imod den, lod hun den ligge, og nød det til sin egen overraskelse. Hun kiggede kort op på ham, og smilede, og begyndte at grine over det han bagefter sagde. "Hvis jeg skulle flygte fra alt der skramte mig, så fik jeg aldrig ro til at slappe af, så jeg har lært at bare blive, og ikke stikke af, med det samme." Hun stoppede med at grine, og lukkede kort øjne. Hun kiggede op på ham, da hun hørte hvad han sagde. Hun kiggede undrende på ham, og var slet ikke med. De havde kendt hinanden i en halv time, og nu, allerede! Hun smilede dog og nussede sig ind mod ham. "Jeg er også glad for dig." Hviskede hun så, og lukkede øjne. Hun havde aldrig prøvet at sige det, så det lød underligt, som om ordne ikke rigtigt hørte hjemme i hendes mund, og det gjorde de jo heller ej. Hun kiggede op på ham, og lod blidt en finger glide over hans kæbe, som gled ned af hendes hals, før hun lod hånden falde ned igen. Hendes facination af fyre var enorm lige nu. Hun havde altid set på dem som ... som, noget som et dyr, der hade en bestemt adfær, som var svær at hinde ud af, og hun havde jo aldrig været så tæt på en. Hun rødmede lidt, de var jo ikke bare dyr, eller ikke ham hun sad op af lige nu, selvom han havde vinger og det hele. Hun lukkede øjne igen, og sad helt stille op af ham.

Cricker kiggede på hende da hun førte sin finger over hans kæbe, han smilede og lagde sin vinge over hende, ikke fordi at han troede hun frøs, men mere for at.. Ja for at nusse lidt mere, han kunne ikke lade være med at smile, godt nok havde de ikke kendt hinanden særlig længe, men Cricker kunne godt mærke hun var speciel, han knyttede sig hurtigt, hvilket var en af hans svagheder, men nogle gange så var det faktisk det samme med dem han mødte, de vænnede sig hurtigt til ham, men han ville dem jo heller ikke noget ondt. Han blev faktisk også meget glad for at Tarja sagde det til ham, så følte han ikke at det var så kavt at han var kommet til at sige det, men mon hun mente det? Jo det måtte hun gøre, ellers ville hun da ikke sige det. "Så går solen snart ned" Sagde han stille efter lidt tid og kiggede på hende igen.

Hun trak lidt på smilebåndet. Ja, det vidste hun da godt, skulle den da stå op nu? Det lød som om han mest sagde det, bare for at have noget at sige. Hun kiggede lidt på hans vinger, før hun kiggede hen mod solen. Det var nu solen ville forsvinde, og nattens væsner ville komme frem fra deres kister, selvom hun udemærket godt vidste at vampyr normalt ikke sov i kister, efter hvad hun vidste, men det kunne da godt ske ikke? Gad vide hvordan det mon var at sove i en kiste? Det måtte være sjovt, eller måske ikke? Men man sad på spanden, hvis man var en vampyr med klaustrofobi for så kunne de jo ikke sove i en kiste. Hun rev sig løs fra sine tanker, og kiggede op på Cricker. "Sig hvis du vil sove." Hun log igen blikkt glide ned mod solen der lå badet i et rødt skær, og fik det hele til at se meget romantisk ud, med røde lammeskyer og det hele. Det eneste man manglede var et par der kyssede, måske nede på en strand, ved en grask strand. Hun sukkede lavt, og kom frem til at hun måtte have set for mange film, for når hun hørte om folk der havde fået deres første kys, var der aldrig så romantisk, men meget uromantisk. Skuffende, film var jo ikke virkelighed.

Cricker nikkede stille. "Jeg er faktisk ikke træt, er du da det?" Spurgte han og kiggede på solen, den var meget smuk, den gik jo ned over byen, det var faktisk også det eneste tidspunkt Cricker kunne lide den, det var når solen gik ned over den, så var det faktisk et pænt syn. Han sukkede selv og nussede hovedet ind til hende så han fik noget af hendes hår i hovedet, han smilede stadig og holdte hende tættere ind til sig. Gad vide hvad hun mon tænkte på? Var han mon for nærgående? Nej, så havde hun jo nok skubbet ham væk. Cricker kiggede rundt omkring og kunne se fugle og andre dyr der løb ind imod skoven eller stod og spiste ved solnedgangen. Han kan tydeligt huske dengang han var alene om at se det her, han havde ønsket at han havde haft en at dele det med, og det havde han jo nu, hun lød til at være lige så glad for naturen som han var, men hun var jo også animagus, så det var jo klart. "hvad tænker du på?" Spurgte han imens han førte en hånd til hendes kind og nussede den lidt inden han fjernde den igen, gad vide... Havde han virkelig lyst til at kysse hende? Allerede? De havde jo ikke kendt hinanden i særlig lang tid, men... sådan var det, det var ikke altid at den slags gav mening.

Hun smilede kort. "Nej, ikke lige nu ..." Hvis hun blev træt ville hun nok ikke give sig selv lov til at sove, det her skulle helst blive ved, så det skulle ikke spuleres af at hun gik omkuld. Hun fulgte hans blik, hen mod skoven, og smilede kort igen. Hvilke hun vidst var begyndt at få det som vane. Hun kiggede kort på ham igen, da han spurgte ind til hendes tanker. "Øhmm ..." Det blev lidt svært at forklare hvorfor hun havde de tanker, men det havde han jo ikke spurgt om, og så længe han ikke gjorde det. "Vampyr og romantiske film." Når hun sagde det lød det ret lamt, helt igennem underlige tanker, men det var der jo selvfølgelig ikke noget at gøre ved nu.
Hun lage hoved let tilbage, så hun kunne se ham. Et underlig tanke kom op i hoved på hende. Hun vidste ikke helt hvor fra tanken kom. Hun lage hoved let på skrå, og smilede så lidt af sig selv. Det var vel en meget menneskelig ting at kysse, dyr gjorde det jo aldrig, de hyggede og nussede bare sammen, men kunne de ikke? Hunde utryggede deres kærlighed ved at slikke hinanden, men hvordan gjorde andre dyr det? Tanken skræmte hende faktisk lidt, eller ikke selve tanken, men hvor den kom fra!
Hun prøvede ihærdigt at skubbe tanken væk, da hun fandt ud af hvorfor den var kommet, og holdt blikket stift rettet mod den røde sol.

Cricker nikkede stille. "Okay, det må vel være noget der hænger sammen inde i dit hoved går jeg ud fra?" Sagde han og grinede en smule og kiggede på hende. Han sukkede, nu ville han altså ikke vente mere. Han ville kysse hende, men for at hun måske ikke skulle blive sur på ham så skulle det nok ikke være på munden, han tog en smule mod til sig. Hvorfor skulle det være så pokkers svært at gøre det her?
Han kiggede på hende og kyssede hende på kinden, ikke et hurtigt kys, han gjorde det lidt langsomt med vilje for at se om hun måske ville kysse ham, og hvis hun spurgte hvad pokker han havde gang i så... Ja så havde han faktisk ikke et særlig godt svar, han kunne jo altid finde på et eller andet, men han kunne ikke se hvad det skulle være, han blev selv lidt rød i hovedet, hvorfor det vidste han ikke, nej hvor var det lang tid siden han havde følt sådan, sidst var for.. Mange år siden faktisk, der var noget over tarja, Cricker kunne ikke helt finde uda f hvad men.. Noget var det, han kiggede hurtigt væk igen og sagde ikke rigtig noget.

Hun stivnede da hun mærkede nogle bløde varme læber presse sig blidt mod hendes kind, og blev der lidt, før de igen slap hende. De var meget anderledes end de sidst havde været. Men der havde hun jo også været ørn og havde hverken kunne gøre dit eller dat, andet end at prøve at holde sig i luften, men nu! Nu sad de jo blot på jorden, og der var en chance for at hun ville vælte eller noget, nej, hun sad helt stille, og kiggede tomt ud i luften, før hun kiggede på ham. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, eller sige, men pludselig opdagde hun sig slev, ligge armene omkring hans hals, og trække sig op til hans mund, hvor han ganske blidt, og kort berørte de bløde læber som syntes utrolig tiltrækkende. Hun lod sig falde ned igen, helt rød i hoved, med blikket rettet den anden vej mens hun igen og igen spurgte sig selv, hvorfor hun havde gjort dette. Det gav jo ingen mening!
Hun fattede ikke en brik, hvorfor hun havde gjort det var det største spørgsmål for hende. Hun lukkede øjne, og prøvede at få styr på hjertet der hamrede afsted i hendes bryst. Hvis der havde været en mikrofon ville man sikkert kunne have hørt hvordan det buldrede afsted, med 120 km/t.
Hun lage blidt en hånd på hjertet, i et fjollet forsøg på at få det til at stoppe med at banke så hurtigt, som det havde for vane at gøre. Men det gad ikke at lytte, og fløj afsted, så hun til sidst var bange for det skulle hoppe ud af halsen på hende.

Cricker blev noget overrasket over det hun havde gjort, han kunne dog godt lide det, han kiggede på hende og førte en hånd hen til hendes hoved. "Håber det er i orden" sagde han og kyssede hende så derefter på munden, han fortsatte i noget tid og holdte hende tæt ind til sig og nød det, lige indtil han stoppede det selv. "Jeg øhh..." Sagde han baer.. Det var dumt.. Hvorfor gjorde han det, nu hadede hun ham jo sikkert, han var bange for at hun mest havde lyst til at gå efter det her. Men han ønskede at hun skulle blive, det havde føltes så godt.
Crickers hjerte slog selv meget hurtigt, han havde haft lyt til det i noget tid, men han anede ikke hvorfor han ville kysse en pige han lige havde mødt, det gvar der jo ingen mening i. Han vidste ikke hvad der gik af ham, var det på grund af situationen med solnedgangen? Eller var det fordi at han virkelig havde lyst, han vidste et eller andet sted vidste han at det var fordi at han ville, og han ville også godt gøre det igen, hvis han da måtte for hende.

Hun smilede lidt for sig selv. "Helt i orden." '...rigtig meget!' havde hun lyst til at tilføje, men det ville lyde åndsvagt og panisk, og det ville hun helst ikke lyde som, så hun holdt sin mund lukket, og valgte at smile lidt. Hun nød til fulde hans ny placeret kys på hendes læber, og han fik da også hjertet til at hoppe endnu mere, så hun holdt sin mund lukket, i frygt for at det faktisk skulle hoppe ud af halsen på hende. Tanken var absurt, men nu var den færdig tænkt, og hun kunne ikke rigtig gøre noget ved hverken sit hoppende hjerte, eller hvor fantastisk hun havde det ved at mærke hans varme krop mod sin.
Hun kiggede op på ham, og lage hoved let på sned. "Hvad?" Hvad ville han sige? Hun kiggede på ham i håb om at han ville fortælle det, men han så ud til at sluge sine ord, så hun måtte bare håbe de kom ud igen.
Hun smilede lidt, nu havde hun faktisk fået kysset, til hendes romantiske scene, der manglede ikke andet, ud over små detaljer, og det passede da næsen til den nedgående sol. Et kys i solnedgang, med en dæmon. Hun vendte ansigtet væk, og sukkede. Hun ville ønske solen kunne blive hængende, og de kunne blive siddende, men det kunne de selvfølgelig ikke. Solen sank nu hurtiger, som et skib der forsvandt ned i havet, og hendes hjerte var da næsten også til at styre nu, men det dansede stadig af glæde.

Han smilede for sig selv, imens noget af vinden tog fat i håret på ham. "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.. det var.... fantastisk" sagde han bare og kiggede på hende, lige nu gik tiden alt for hurtigt, på grund af at han nød det så meget, han ville gøre det igen, men denne gang måtte hun komme til ham, så han ikke følte at han tvang hende eller noget i den stil. Han ville beskytte hende, imod alt der kom imod hende, hvis nogen ville hende ondt, så ville Cricker være der for hende, han sagde det dog ikke højt. "Tarja?" Sagde han så og kiggede stadig på hende, bladene fløj omkring dem, men det var ikke fordi det blæste meget. "Jeg holder af dig, og jeg ved godt at vi ikke har kendt hinanden i mere end et par timer men.. Ja den slags giver ingen mening, men det gør jeg altså" Sagde han og kiggede den anden vej, han fik da taget sig sammen til at sige det, og det var jo kun en god ting, nu vidste huni hvert fald hvordan han havde det med hende, det eneste han kunne håbe på nu var at hun havde det på samme måde med ham.

Hun grinede og smilede svagt. "Year - fantastisk ..." Hun nikkede og smilede. Hun sad helt stille, til han kaldt på hende. Hun drejede hoved om mod ham. "Jeg er også RIGTIG glad for dig." Hun satte sig op på hans skød op pressede blidt sine læber mod hans. Hun lage armne omkring hans hals og kiggede på ham, før hun rode rundt i hans hår. "Sådan." Hun lage hoved på hans skuldre. Hun lukkede øjne, og nød varmen der kom ud fra hans krop. Hun satte sig bedre til rette, og pressede sig ind mod ham. Hun havde det fantastik, helt igennem. Han var helt perfekt i hendes øjne, og så havde han noget perfekt hår, hvilke var en dejlig bonus ud over ham. Hun fugtede sine læber, og sukkede vel tilfreds. Perfekt, botset fra at han ikke længere kunne varme hendes krop op længere, da solen var forsvundet, og der ikke om andre former for varme. Hun kunne skifte form for at holde varmen, men det ville jo ødelægge stemningen, så hun fortrak at fryse, og forblive som hun var nu.

Cricker smilede da hun satte sig på hans skød, han kyssede hende tilbage og lagde sine vinge okring hende, for at prøve på at holde hende varm. Han ville heller ikke hav at hun skulle ryse, de kunne jo selvfølgelig bare lave et bål, men det gad han ikke lig enu, han sad jo lige så godt. Han kyssede hende på kinden, betød det mon egentlig at de var sammen nu? det ville han da gå ud fra, men han ville ikke spørge, eftersom han synes det nok ville lyde dumt.
Han havde lukket øjnene imens han sad og holdte om hende, hans ene hånd nussede hende i håret, nu blev hun forhåbentlig ikke alt for træt af det og endte med at faled i søvn. Mon der var noget andet de kunne lave? vinden tog stadig lidt til, det blæste stadig ikkekraftigt, og det føltes ikke som om at det ville ligge op til det, men Cricker kunne ikke lade være med at have den her fornemmelse af at nogen ville angribe ham når som helst. Man kunne ikke mærke det på ham, men det var noget der gnavede indeni, men til sidst ville han vel ikke tænke på det mere, det der var vigtigt lige nu var at han var her sammen med Tarja.

Hun sukkede og kiggede på hans hals. Hun smilede lidt, og satte sig op, og kiggede på ham. "Du ser tænksom ud - hvad tænker du på?" Hun lage en hånd på hans kind, og støj ham over kinden, før hun vente sig om, og trak hans vinger tætter på om sig, som om de var en dyne. Hun lage sit hoved på hans brystkasse, og kiggede ud på himlen. "Har du tænkt dig at sove under åben himmel, eller ... det er ikke fordi jeg vil sove." Fik hun hurtigt tilføjet. Hun lå helt fint, nej, nærmere perfekt, og hun ville gerne blive liggende på denne måde hle natten hvis hun kunne, men hvis Circker ville sove, ville hun selvfølgelig lade ham gøre det, hun ville jo heller ikke kunne stoppe ham i det.
Hun kløde sig lidt i håret, før hun kiggede op på ham. "Har du overhoved prøvet at være inde i byen, eller holder du dig til dit element?" Hun var måske for moderne, men hun kunne virkelig ikke se hvordan man kunne bo 24/7 ude i skoven, i menneske form. Nok var han dæmon, men alligevel! Hun tøvede lidt, før hun spurgte ham. "Du savner ikke ... hmm, computer, mobil, eller sådan noget, køleskab?"

Cricker smilede lidt imens han stadig kiggede ud imod solnedgangen. "Ikke rigtig noget, jeg ved bare ikke rigtig hvad jeg skal sige udover at det var... Skønt" Sagde han og vendte blikket over imod Tarja, imens at han stadig smilede. Han havde stadig lyst til at gøre det igen, han kunne lide det, og det føltes godt, hun var faktisk god til at kysse, men han sagde det ikke til hende, det var en tanke der dog blev ved med at flyve igennem hovedet på ham.
Han grinede en smule da hun spurgte om han ikke savnede nogle af alle de ting. "Jeg har været inde i byen et par gange, og hver gang har jeg ønsket at være ude, og nej... Jeg savner ikke de ting, jeg har jo aldrig brugt dem, så jeg ved jo ikke hvad jeg går glip af, hvilket nok også ville være det bedste. Jeg har det godt med at være herude i mit eget element, hvor jeg er stærkest." Sagde han og kiggede hurtigt over imod skoven. Så fredfyldt den så ud, men blikket bedrager jo, han vidste godt hvad der kunne lure dernede om natten hvis man ikke var forsigtig.

Hun nikkede. Det gav jo mening et sted, hun kunne bare ikke helt finde det, men det gjorde vel ikke så meget? Hun vendte sig om, og trak sig op på hans lår, så hun kunne til hans mund, som hun blidt trykkede sine læber mod. Hun trak sig hurtigt tilbage, og smilede kort. Hun kunne allerede konstatere at hun elskede at side ved ham, om det var fordi hun var helt skudt i ham, eller om det måske kunne være fordi han var jord dæmon, eller noget helt andet? Men det gjorde vel ingen forskæl på dem om det var den ene eller anden grund, så længere hun sad godt, og han ikke have noget problem med det, så var alt vel i den skønneste orden.
Hun kiggede forst op i himlen, og så derefter ud mod hvor solen var forsvundet, og så tilbage til himlen, mens et spørgsmål rumstedrede rundt i hoved på hende. "Du vil ... vel ikke have noget imod hvis jeg ... øhm ... faldt i søvn på dig?" Spurgte hun letter nervøst og pinligt berørt. Hun var faktisk træt, men at skulle forlade dette sted var hun ikke meget for, så hvis hun ikke måtte ville hun hårdnakket nægte at hun var træt, hvilke ikke ville passe, men hun ville for alt i verden ikke der fra nu, ikke endnu.
Hun håbede virkelig at han ville sige det var okay, for hun ville ikke vide, hvad hun skulle gøre hvis hun ikke måtte. Hun kiggede ud i luften, ind i skoven, bare for at have et sted at glo hen, til han ville besvare hendes spørgsmål.

Cricker kyssede hende igen og kiggede på hende imens at hun snakkede til ham. "Faldt i søvn på mig? Nej egentlig ikke, er du da træt?" Spurgte han. Cricker var ikke selv træt, han sov ikke meget, så han var vel blevet vant til det kunne man vel godt sige, men han kunne vel nok falde i søvn, men måske ikke lige her.. Eller måske kunne han? Det ville tiden jo vise. Han kiggede stadig på hende, dog uden at sige noget, der var jo ikke rigtig noget at sige for ham, eller det var der måske, men det var bare med at få presset ordene ud.
Han kiggede over på byen igen, imens at han havde sine arme omkring hende imens at hun sad på ham, hun skulle jo ikke falde eller noget, selvom at han ikke regende med at det ville ske, hun kunne jo sagtens lande på benene, hvis hun da var hurtig nok til at transformere sig, og det gik han da ud fra. Han sukkede lavt, ikke fordi at der var noget galt, men mere fordi at han var glad. Glad for at hun var der og sad sammen med ham, glad for at hun egentlig gad at sove sammen med ham. Men en grotte var vel ikke ligefrem det bedste sted at sove på den første "Date" eller hvad man nu skulle kalde det her.

Hun smilede kort. "Nej." Løj hun. Selvom hun ikke ligefrem var en habil løgner, kunne hun da klare det med et ord, så hvis han gennemskuede det var det vel bare for at sige 'hvor er du dårlig til at lyve, ikke en gang ét ord?!' Det ville være meget skuffende hvis hun ikke evnede at lyve, men hun var jo ikke født til at lyve.
Hun lage sig ind mod hans brystkasse, og prøvede at bekæmpe den træthed der pludselig kom væltende ind over hende, som om den bare havde ventet på hun skulle slappe af. Hun måtte indse at det blev svært at lyve om at hun ikke var træt. Hun undertrygte et gab, men det var ikke til meget hjælp. Hendes øjne var heletiden ved at falde i. Hun kunne vel ligeså godt give op, og falde i søvn. Det hjalp jo heller ikke ligefrem bare at kukkelure. Til sidst gav hun op, og lukkede sine øjne, mens hun lyttede til hans hjerte, der bankede meget beroligende. Hun smilede svagt for sig selv, mens hun langsomt døsede hen. Han var en dejlig seng, når det kom til stykket. Trods man ikke kunne ligge udstrakt på ham, var han meget dejlig at ligge på. Hun lage sig bedre til rette, og faldt lidt efter i søvn, med et lille suk.