We meet again sis //Bellatrix-privat//

Terre's gader var våde på grund af regnen der faldt ned fra den sorte himmel der var som malet over byen. Der var ikke mange i gågaden på denne tid af døgnet, men måske var det også på grund af vejret der var. De fleste folk sad på diverse værtshuse og drak og ventede på at regnen stoppede, eller bare blev mindre voldsom. Der var dog alligevel nogle folk på gågaden, men det var nok mest nattens børn. En af dem var en ung mand med halvlangt sort hår, grønne øjne, piercinger og tattoos. Han var påklædt i nogle stramme læderagtige jeans, en sort tætsiddende sort langærmet trøje, store militær støvler og en lang sort læder frakke der nærmest slæbte nogle centimeter efter ham. Han tog selvsikre skridt ned gennem gågaden da han skulle mødes med en kvinde, men dette var ikke hvilken som helst kvinde, nej det var hans lillesøster, som han ikke havde set i 5 år, eftersom han havde været ude og rejse en del på det sidste, men besluttede sig at komme tilbage til Terre for at møde sin lillesøster. Hun havde sikkert ændret sig en del, ligesom ham selv. Inden han rejste havde han ikke piercinger og tattoos, men det havde han nu. Han håbede på at de kunne kende hinanden, det eneste han kunne huske om hende var at hun havde langt blond hår. Han stillede sig på gågaden og så omkring sig, men der var ingen at se ind til videre, så han måtte jo bare gå videre indtil han fandt hende, eller at hun fandt ham

På en bænke nogen meget fra ham. Sad Bellatrix Tuomas´s lillesøster hun var blive meget store og smuke, men hun linde ellers sig selv i det smamen fik hun øje på ham for en ting. Ved ham hade ikke ænder sig ar hans ansiget " storebror " skreg Bella glad, og løb ham i møde som hun altidd hade gjore da hun var lille. Nu var hun voksen men ville altid være Tuomas´s elske lillesøster, med det søde smile og den køne stemme hun for frem i mod ham. Med glad og stålen øjen de var fulde af glædes tåre som trille ned af hendes kinder

Han så op idet han hørte en velkendt stemme " Bella" sagde han glad og greb hende idet hun løb hen til ham " Hvor er du blevet stor" sagde han og smilte blidt til hende. Han kunne ikke lade være med at knibe en lille glædes tåre, da han igen fik sin søster at se. Han kørte en hånd gennem hendes hår " Du har stadig dit uskyldige ansigt" sagde han og smilte idet han kørte hånden gennem sit eget hår så han bedre kunne se hende

Bella karmme sin storebror. Ind til sig hun hade virkelig saven ham " jeg har saven dig storebror, der hjemme var det ikke det smamen uden dig " sagde Bella og smielde til ham. Hun hade ikke sådan rigtig forander sig hun var bliven støre og smukke, men ellers linde hun sig selv fra de var små " du har forander dig min kære storebror. Men jeg er så glad for at vi atte at sammen igen " saghde Bella, og kørte en hånd i gemmen sit lange lysehår

Han nikkede kort " jeg har også savnet dig Bella" sagde han og smilte til hende " Jeg er også ked af at jeg var så længe væk, men jeg kunne ikke komme hjem da jeg var blevet holdt tilbage af politiet" sagde han og så ned af sig selv, da hun sagde han havde forandret sig " Tja jeg har fået en piercing og en tattoo " sagde han og smilte til hende, mens han stadig holdt hende ind til sig

" men uanset hvad det sker. Og du så er forander dig vil du alltid være min storebror altid " sagde Bella, og følde sig endlig glad igen bare hun hade sin bror var hun bare glad. For hendes bror betød meget for hende og hun for ham de hade altid, passe på hinanden sammen med deres ander bror som Bella slet ikke vist. Om hans stadig væk lever ellet om han var død den dag i dag

Han så på hende med et smil " Korrekt. Jeg forlader dig ikke igen Bella, denne gang bliver jeg her" sagde han og gik lidt væk fra hende " Forresten.. Jeg har noget til dig Bella" sagde han og stak hånen i sin frakkelomme og hev en lille æske op, hvor der lagde en halskæde i med et hjerte i hvor der stod " Tuomas" på. Han havde selv en hvor der stod Bellatrix på, så om hun ville lide den ville tiden vise

Bellatrix tog i mod æsken. Og tog kæden frem og tåren trille ned hu var utrolig glad for den, nu viste hun at de altid ville være sammen " storebror vil du hjælpe mig den på" spurte Bella. Og løfte sit lange lyse hår så han kunne lææggen den omkring hendes hals, i det kunne man se 4 små ar i hendes nakke dem hade deres far giver hende. Efter Tuomas var stukken af hade deres far bidt hende, og hade nær gjore det af med hende vis ikke deres mor hade stoppe ham i det

Han nikkede og gav hende halskæden på " Bella hvem har bidt dig?" spurgte han og så bekymret på hende " Sig ikke det er far" sagde han og så ned i jorden. Han vidste at hvis det var faren der havde gjort det så havde hun ikke en chance for at kæmpe imod det og ville dø af det. Han kørte sin hånd over de 4 små ar i hendes nakke og sukkede dybt

" det var far. Som gjore det jeg hade være ude på min først jagt alene da jeg kom hjem så far, utrolig vred ud og gik amok på og vis ikke mor hade stoppe ham. Hade far sikket slog mig ihjel den dag og 3 dgae efter forsvandet de begge 2, unde at efter lade et spor " sagde Bella og lod sit hår falde ned over aren igen. For at dække med til hun var ikke sstole af de ar hun hade i nakke, hun lændte sig ind til ham så hun stod lændte ind i mod ham for ikke at falde.

Han så på hende " jeg tror jeg så mor og far der jeg var" sagde han og så ned på hende og lagde sine arme omkring hende " Det lignede dem ihvertfald, men jeg var ikke helt sikker på om det egentlig var dem" sagde han og nussede hendes mave stille og roligt. " Tror du ikke vi skulle finde et sted hvor der er mere tørt?" spurgte han og så op på himlen hvor der stadig faldt noget regn ned fra

" jo aatjuv jeg er gemme blødt. Til skindet " sagde Bella og huske alle hende og hendes brøderes lege fra , de var helt små Bella var den mindste så vidt hun kunne huske. Og det var ikke meget da hun hade være hendes fars slve siden hendes. Brøder forsvandet hjemme fra og nu hade hun sin bror Tuomas hos sig igen, lige nu var han det eneste hun hade tilbage og ikke mere

Han smilte til hende og så sig omkring " Der er ikke lang hen til teateret hvor jeg har bosat mig" sagde han og nikkede kort og begyndte og gå i retningen af teateret skal være forberedt på jeg bor i katakomberne Bella, men der er meget hyggeligt" sagde han og smilte til hende, mens han holdt hende tæt ind til sig så hun ikke skulle fryse mere end hun allerede gjorde

" det er koldt storebror. Jeg fyse mig rigtig meget " sagde Bella og ryste som et espeløv, hun frøæs utrolig meget hun var helt gemme blødt og kold hun begyndte at nyse svaget. Men da de nåde der hen frøs hun endnu mere en før

Han så på hende og tog sin frakke af " her tag den her på, den er foret med kaninskind" sagde han og smilte blidt til hende. Hvis hun fik den på frøs hun ikke mere, det var helt sikkert. Der gik ikke længe så var de ved teateret " Jeg har en genvej ind til mig" sagde han og tog hende med om bag ved og åbnede en lue hvor der gik en trappe ned " Vi skal bare ned af den så er vi der" sagde han smilte

Belle nikke og gik med ham ned. Hun så bange rundt i mørket det var nogen ude over dem " stop storbror, det er nogen det ned jeg kan mærke dem de er ude efter dig og de stoppe. ikke før de har gjore dig så ked af det de må ikke gøre dig ondt " sadge Bella, stille og gik som den først ned for at set efter

Han så ned og hoppede derefter der ned " Bliv der Bella" sagde han og undersøgte det hele, men kort tid efter kunne man høre nogle råb og skrig. Der blev stille, meget stille, men efter lidt tid kom Tuomas op igen " Sådan" sagde han og smilte til hende " Der skete mig ikke noget og det er sikkert at gå ned " sagde han og tog hendes hånd

Bella hoppe ned i hans arme. Og knue sig ind til ham og ryste hun hade være bange for at de hade gjore ham noget, hun var så bange for at midste ham lige som deres far og mor. Hun var stadig væk kun et barnvampyr i forhold til hendes familie, de var alle voksen og hun var ikke endnu da hun kun var 19 år gammel.