Hello- Naomi (Privat)

T: Irl
O: Søen, og nogle træer
S: Søen
V: Fint, lidt sol
Aian havde næsten lige haft timer, over i skolen for unge, eller hvad den nu hed. Han var ikke lige den som gad at brug sin tid på skolen, men han havde fundet ud af at det var en meget god idé, at færdig gøre sin skolegang. Selvom at han ikke gad så meget, men han huskede let at hans far havde bedt ham om det, før… Ja, før det hele skete. Han var kommet ned til søen, så hurtigt han kunne. Han elsket at være nede ved søen, han forbandt det med sin gamle hjem. Hans hjem, var noget han savnede meget, men han tænkte aldrig over det, på en måde prøvede han at glemme det lidt. Han sad op af et træ, han bed kort sin blyant, som han havde i sin hånd. Han var ved at lave sin engelsk still, han skulle aflever den i morgen, men havde næsten ikke lavet noget af den. Emnet var for en gang skyld valgfri, så han havde overvejret at skriv lidt om hans liv, bare med en anden person end ham. Så ville den bare blive lidt overnaturlig som hans lærer plejede at sige, fordi at han ikke vidste at det hele var virkelighed, bare lidt mindre overnaturligt.

Nede ved søen et stykke væk fra drengen der sad og lavede lektier, sad en ung pige... menneske, det kunne man i hver fald dufte hvis man havde skarpe sanser... Der var intet over hende som kunne hentyde til et andet væsen... men hun sad der bare, foldet lidt sammen nede ved bredden, i sin blå kjole der i enderne var blevet gennemblødt. Hvad skal jeg dog lave? tænkte hun lige så stille og smilte for sig selv ved tanken om hvad hun burde have været i dag. I dag var meningen hun skulle være startet i skole...men hun gad ikke.... denne verden, denne by...den bar over noget helt anderledes end hendes hjemland i Japan... det var så naturligt og fredeligt...mystisk og hemmelighedsfuldt...
Efter lidt tid rejste hun sig lige så stille op for så at vende sig om og få øje på en dreng... som sad henne ved træet... stille lagde hun hovedet på skrå og smilte så blidt..

Aian havde ikke lagt mærke til pigen, overhovedet. Han plejede ellers at opfange folk meget hurtigt, men ikke lige nu. Han sad bare der med en blyant i mund og bed lidt i den. Der var en del huler i enden af den, han plejede at bide i den når han tænkte over noget. Han lagde næsten aldrig mærke til at han sad og bed i sin blyant, kun nogle gange. Eller så han blyant, og undrede sig tid over hvorfor der var huler i den, indtil at han kom i tanke om at det var ham selv som havde gjort det. Han tog den let ud, og begyndte at skriv lidt på sin still. Han skrev måske omkring 100 ord, før han tog den i munden og bed lidt mere i den. Han flyttede sit blik ud over vandet, han så noget bevæge sig, han kiggede rundt, og fik så øje på pigen. Han lagde hovedet på skrå, så han pjusket hår faldt lidt ned i øjnene på ham. Han tog sin blyant ud af munden, men et uskyldig smil hen over læberne. ”Ey,” sagde han stille og smilende, men en lille flov undertone.

Naomi havde sat sig ned i hug i mens hun betragtede drengens ivrighed omkring sine lektier... hvordan han havde bidt så meget i sin blyant, tydeligvis uden at opdage han gjorde det *jeg gad godt vide hvad det er for nogen lektier siden han kan være så langt væk i dem* tænkt hun og smilte for sig selv...i det hun hørte et 'ey' og så på drengen igen "helloes" sagde hun så og smilte sødt til ham før hun rejste sig op igen "..må man sidde sammen med dig?" hun ventede ikke på at han svarede for at gå der hen, og stå ved ham, men hun satte sig ikke ned endnu... et lille smil kom frem igen og fremhævede hendes øjne som var så livglade... "hvad skriver du egentlig?"

Han rødmede let, men det var ikke lige til at se. Han betragtede pigen, og undrede sig over at han ikke havde set hende før nu. Han kløede sig kort bag nakke. ”Jeps, selvfølgelig må du det..!” sagde han smilende, med en små flov undertone. Han var mest flov over sig selv, over at han var så uopmærksom. Han kiggede kort på sin blyant, og løftede kort sin ene øjebryn af undren. Han rystede kort på sin hoved, han burdet ikke sidde med sin blyant udover når han skrev noget. ”Ehm…?” mumlede han kort og dumt, før han kiggede ned på sin still. Det gik op for ham at hun ville vide hvad han skrev. ”En engelsk still,” sagde han med et stille smil, og kiggede op på hende. Han var helt kort over at det var et menneske, han havde ikke noget i mod mennesker, han ville gerne være født som et menneske, det ville ha været meget nemmere, mente han.

Hun smilte stille og satte sig ned ved siden af ham, lidt foldet sammen for ikke at forstyrre alt for meget.. hun betragtede kort drengen og smilte sødt "heh...tak forresten" hun så på papiret foran ham og skimtede det lidt, selvom det var uhøfligt...men hun gjorde det i skjul og håbede han ikke opdagede det... der var bare noget med historier og eventyr som hun godt kunne lidt... og det kunne jo være han skrev sådan et?
hun så på ham igen "oh...forresten..mit navn er Naomi" hun smilte venligt og rakte ham hånden i høflighed "hvad hedder du??"

Han smilte let til hende, han kiggede på hende. Han vidste godt a t der var en smule uhøfligt, så han kiggede lidt rundt. Han lod mærke til at hun læst hans stil. ”Det er bare en lort still, ikke andet,” sagde han med et rolig smil. Han havde ikke noget i mod at hun læst den, men han ville nu lige sige at den ikke var så god igen. Hvis han havde haft mere tid, kunne han sikkert skrive en bedre en, men det havde han ikke gidet. Han tog i mod hendes hånd. ”Aian,” sagde han smilende med en høflig undertone. Han bukkede let sin hovedet for hende med et smil hen over læber. ”Naomi,” mumlede han kort, for at huske navnet, han var ikke lige den bedste til navne.

hun smilte venligt "rart at møde dig Aian...." hun tænkte lidt for sig selv *gad vide hvad emnet er...hihi...måske jeg skulle være taget i skole, men så alligevel, jeg får nok aldrig lov til at lave noget sjovt derinde alligevel så i princippet er det ligegyldigt* hun så på ham "hvor går du i skole henne? og hvad skal din stil handle om?" hun ville egentlig ikke have spurgt ham men nu havde hun jo gjort det så det kunne være ligegyldigt.
i et kort øjeblik så hun op mod himlen, og nød vejret... mens hun ventede på hans svar

"I lige måde," sagde han smilende til hende. Hun virkede meget rar og åbne, over for ham. Han kiggede lidt på hende igen, han legede lidt med blyant som han stadig havde i hånden, han tænkte meget på ikke at bide i den. Han kiggede kort væk igen, indtil at hun spurgte om noget. Han lagde hovedet let på skrå. "Ehm... Inde i Terre, kan ikke helt huske hvad den hedder," sagde han smilende, men lidt usikkerhed i stemme over at han ikke kunne huske det. "Min still..? Det er valgfri," sagde han med et smil hen over læberne. Han kiggede på hende, han mindes ikke at han havde set hende inde i skolen.

hun smilte venligt "heh... jeg burde også have været startet på en skole inde i terre i dag...men gjorde det ikke rigtig..." hun lagde hovedet på skrå "ved du godt at det eneste man kan få ud af en skole er en valgfri stil... for der kan man udnytte sin fantasi til fuldest" hun så ind i hans øjne "men det kan være vi ender i klasse sammen måske når jeg starter" hun rødmede lidt "så er der da en jeg kan snakke med"

Han kiggede på hende med et smil hen over sine læberne, han ladge hovedet let på skrå, menshun snakkede lidt om skolen. "Burdet? Hvorfor startede du ikke?" spurgte han for hurtigt, han ville ligehar tænke lidt over sit spørgsmål. "Ehm... Det var ikke for at være uhøflig," sagde han med et let smil hen over sine læber. "Jeps, en fristil er helt i toppen, nok det bedste man får. Men hvis du starter, husk madpakke, det er ikke altid maden er så god. Ellers er det bare mig," sagde han med en rolig undertone, og kløede sig kort bag i nakken. "Jaeh, vil med glæde snakke noget mere med dig," sagde han smilende, men en venlig undertone. Han rødmede kort, og kiggede ud over vandet.

hun smilte venligt ""hey, jeg gad ikke gå i skole..jeg re jo lige flyttet her til så tænkte der nok ikke ville være nogen jeg kender vel" hun rakte tunge af ham og smilte så venligt *husk madpakke....* tænkte hun så stille og mumlede for så at høre hans sidste sætning "årh hvor er du sød" hun smilte sødt til ham over at han gerne ville snakke mere med hende "det glæder mig rigtig meget at du faktisk kan lide at snakke med mig"

Han rullede kort med sine øjne. "Nej, det kan jeg godt forstå, skolen er også bare kedelig. Men det er noget man skal igennem," sagde han med et venligt smil, og lod et suk komme ud mellem sine læber. Mest for sjov, for at vidste at skolen var kedelig. Han rødmede kort over det hun sagde, han smilede sødt til ham. "I lige måde," sagde han smilende, dog med en lille små flov undertone. Han lo stille og kort. "Selvfølgelig vil jeg da snakke," sagde han smilende med en glad undertone. Han kunne vidste godt blive venner med hende, han glædet sig til at blive venner med andre folk, da han stadig havde det lidt svært..

//Btw. Sorry jeg ikke har været på... ^^'