My child - Naomi

S: Forêt
O: Træer omkring en lille til trampet sti.
V: Sorte skyer glider med jævne mellemrum ind over månen.
T: Nat …

De sorte træer kastede deres enorme skygger lange skygger ned i skoven. Man kunne ikke se noget for sig hvis man ikke havde gode øjne, eller en lommelygte, eller en anden form for lys med sig. Det var umuligt at høre manden der komme gående med lang skridt ned af den til trampet sti, med sit lange sorte hår og frakke flagrende efter sig. Hans sorte øjne, som ikke var sorte, men meget mørkebrune gled rundt om i skoven, mens de bemærkede selv den mindste lille bevægelse. Hans hud var bleg, og lyste kraftigt op i alt det mørke der både var på ham og omkring ham. Han havde som altid sort tøj på, sort frakke der næsten gik ned til jorden, som stod åbent, og viste en veltrænet overkrop, som ikke var totalt pumpet, men elegant og stærk. Et par sorte Jeans og nogle sorte sko. Hænderne hang løst ned langs siderne på manden, læberne var ubevægelig, stadig med en lille dråbe blod i mundvigen, der blev slikket væk af en tunge der var hurtig som en slanges. Han trak vejret dybt, selvom det ikke var noget der skulle gøres, men mere en afslappet ting, der fik hans krop til at slappe af, efter at have drukket blod fra den engel han lige havde mødt. Det var en skønhed, men hun havde ikke kunne mere end at se smuk ud. Nej, hendes liv var allerede tabt da Demetric for ti minutter siden havde set hende i skoven, og næsten lyse den stamme hun sad på op. Hun havde kigget skræmt på ham da han var kommet ind i skoven, og med en unaturlig hurtighed havde grebet fat i hende. Han havde tvunget hende til at få hendes vinger frem, og mens han drak fra hende, havde han langsomt og smertefuldt for englen ladet hendes vinger rive af så blodet løb ned af ryggen på hende. Han havde slikket blodet af hende, mens det styrtede ud af hendes sår i ryggen.
Han lod hende dø ved lyden af hver eneste knogle i hendes krop der blev brækket, og efterladt hende i ukendelighed med et glædes smil på sine læber, og forladt kroppen og forsvundet ind af den lille sti hun måtte være kommet fra. Der gik han nu, og nød stadig smagen, af den lille dråbe blod der lå i hans mund, før han fjernede den, og fortsatte ind i skovens mørke med lange sikre skridt. Han havde intet at frygte og frygtede heller intet.

Naomi, var en nysgerrig pige og da hun tidlige i dag havde været inde på en eller anden underlig bar inde i terre havde hun hørt nogle rygter om at der var et monster ude i skoven som kun kom om natten... og at det sidste man så var de røde øjne der hentydede af død.
Naomi var dog også en trodsig pige og troede ikke på at der fandtes monster og magiske væsner...så hun havde planlagt at bevæge sig ind i skoven denne nat.... og ganske rigtig gik hun på en sti inde i skoven med en lommelygte som ikke lyste så det kunne blinde folk, men bare så hun kunne se hvor hun gik, eller hvis hun hørte noget... Men kunne godt sige hun var lidt dum at gå ud i skoven midt om natten når hun bare var en ung pige... man vidste jo aldrig om der kunne være nogen der faktisk overfaldte folk...men her var hun så... tankerne strømmede igennem hende og gav hende et lidt nervøst smil da hun syntes hun så noget bevæge sig mellem nogle grene "hvem der..." sagde hun så

Han gik roligt frem, da han langsomt mærkede duften af blod i hans næse. Dejlig blod, menneskeblod. Han smilede svagt for sig selv, og satte farten langsomt op, i hans søgen efter denne kilde, eller nærmer menneske. Han stoppe op, da han så en lys kegle glide hen over stien, og gled ind i skoven ved siden af. Han satte sig på hug og ventede på at se hvem det dog kunne være, dette dumme menneske der kom ud i skoven på denne tid af døgnet. Han smilede svagt for sig selv, og havde allerede en klar plan i hoved. han så en pige, med et asiatisk udsende, rødbrunt hår og ... blå øjne?! komme ned igennem skoven, med lommelygten fejende over stien. Han hørte hendes stille stemme skære igennem natten. Han rejste sig op og gik langsomt ud på stien, og stillede sig foran hende, så når lys keglen ville ramme stien hvor han stod, ville hun se ham. Han kiggede på hendes fine glatte hals der næsten virkede tillokkende. Han smilede svagt og ventede på at lyset ville ramme ham. Det var heldigvis ikke en skarp lygte hun havde med, for ellers havde han nok gjort noget andet, men da lygten nu var skarp og virkede harmløs lod han som ingen ting og ventede blot på hun skulle opdage ham.

Efter lidt tid ramte lygtens blide lys ham og hun fik stille et chok der gjorde at hun tabte den... for så at holde sig for munden og ikke skrige af chokket... lidt efter samlede hun lommelygten op og lyste mod ham igen "seriøst du kunne da i det mindste have sagt bøh så man vidste du stod der" råbte hun så og lagde armene over kryds... hun var ligeglad med at møde en fremmed ude i skoven midt om natten som kunne overfalde hende... så længe personen da i det mindste kunne forskrække en på en venlig måde "du gav mig et seriøst chok der" lidt efter kom hendes lille søde og uskyldige smil frem og hun betragtede manden nærmere "hmm.. har jeg ikk?" hun rystede stille på hovedet, hun havde nemlig syntes han lignede en af personerne fra baren, men hvad var sandsynligheden for det... hun lagde stille hovedet på skrå "hvad laver du ude i skoven så sent?"

Han nød hendes lille skrig, men gav intet udtryk for det. Han kiggede blot på hende, da hun lidt efter samlede lygten op fra jorden, og pegede på ham med den igen. Nå, tøsen var blevet sur? Han lød hende råbe og skrige til hun var færdig, og kiggede derefter på det lille smil hun formede på sine fine læber. Naive lille tøs. Han kig hen mod hende, da hun spurgte om hvad han lavede ude så sent. "Går mig en tur." Svarede han med en sukkersød stemme, og gik helt hen til hende, imens hans lange, let feminine finger langsomt greb fat i hendes lommelygte og trak den ud imens han slukkede den, i en overdrevet langsomt bevægelse. Han smilede grumt til hende, da han duftede hendes dejlige blod i hendes åre. Han lod kort en finger glide hen over hendes hals. "Hvad har du?" Spurgte han med en silkeblød stemme og indsnusede den dejlige duft af hendes blod.

Hun stod bare stille og lod ham komme hen til hende men bed sig lidt blidt i læben i det han rørte hendes hals... hun havde mødt underlige mennesker i denne by og de områder rundt om men ham her gik lidt over stregen... og så havde han slukket lyset, så nu skulle hun også vænne sig lidt til at se i mørket... "..hmm hvad mener du med hvad jeg har?" sagde hun så stille og lagde sin hånd der hvor han lige havde rørt hendes hals... "lad mig gætte...blod?" hun lagde hovedet lidt på skrå så hendes hår faldt ned og dækkede hendes hals... hun havde hørt lidt fra en at der fandtes væsner her jo... men hun troede stadig ikke sådan rigtigt på det

Han kiggede på hende, og et lille smil krusede om hans læber. "Du sagde; Har jeg ikke ..." Han kiggede vente hoved let op, og kiggede ud i luften. "Rigtigt gættet min tøs." Han slap hende og kiggede på hendes hals der nu var dækket af det rødbrune hår, der næsten skinnede i mærket. Han trådte et skridt tilbage, og drejede let om på hælen. Hans sorte hår lage sig blødt ned af hans skuldre, og skinnede helt glat og blankt. Han gik et par meter ned af stien, før han vendte sig om mod hende. "Du har ikke fulgt mors råd om aldrig at gå udenfor en dør?" Han vendte hoved, så det sorte hår dækkede for ansigtet, så man ikke kunne se hans ansigt, der lyste af iver efter at drikke hendes dejlige velduftende blod, der løb igennem hendes blodåre, lige under huden, og fik hendes hud til at lyse svagt lyserødt. Han kiggede tilbage på hende, og smilede halvt før han stillede sig med front mod hende.

"jeg undrede mig bare over om jeg havde set dig før...men ja det har jeg ikke før nu" hun så varsomt mod ham mens han gik og sukkede så lidt da han sagde mor "hmm...jeg kender ikke min mor så nej har aldrig fået det af vide og aldrig fulgt det" hun kiggede lidt efter sin lommelygte men kunne ikke rigtig se den... men bed sig så blidt i læben og gik hen til ham "burde jeg da være bange for dig? det værste der kan ske er jo bare at jeg dør..ikke sandt?" hun lagde hovedet på skrå og så på ham men et undrende blik og nysgerrigt efter hvad han ville svare og gøre

Han lyttede lidt til hendes ord, både det ene og det andet, uden helt at vide hvad han skulle sige og mene. Han kiggede lidt på hende da hun kom til det sidste, som virkede mest interessandt for ham. Hun var bestemt ikke tabt bag en vogn, nej, hun var faktisk ret så langt fremme, og virkede ikke som om hun var vildt bange. Han smilede svagt for sig selv, og kiggede på hende. "Det har du ret i, måske burde du være bange for mig, men ja, som du selv siger kan det ikke gå meget mere galt end at du dør." Han trak let på skuldrene og nød den milde duft der kom, når der kom en brise fra hendes retning af. Døren, nej, det var da bestemt ikke noget problem. Han smilede svagt for sig selv, og vidste ikke om der vare mere at sige til hans offer. Hvis hun ikke kom med noget overraskende ville han snart stille sin tørt endnu en gang.
//Skriv hvis du IKKE vil have ham til at bide hende, ellers håber jeg det er okay at han lige tager en lille mundhaps//

//jeg er ligeglad så længe du ikke slår hende ihjel eller forvandler hende til vampyr... i hvert fald ikke endnu//

hun så lige så stille på ham men rullede så bare øjne og vendte ryggen mod ham for så at begynde at gå "du er ved at være kedelig at være sammen med... men heh... magiske væsner findes jo ikke så det er nok derfor" hun gik nogen meter før hun stoppede op og så tilbage på ham "selv hvis du er et... så er du altså ikke så god til at skræmme folk" hun smilte venligt og blinkede til ham *nå lad os så se hvad du virkelig er og om du virkelig er et andet væsen* hun smilte for sig selv

Han lage hoved let på skrå. "Beklager at jeg ikke kommer og underholder dig." Sagde han i en letter spydig tone. "Men jeg springer altså ikke frem fra en busk og siger bøøh!" Han stønnede, og kom i unaturlig fart hen foran hende. "Hvad forventer du at vi skal? Ligne sådan nogle zombie ting eller hvad?" Han pressede læberne sammen, og viftede med hendes lommelygte. "Men du kommer ikke hjem uden den her, med mindre du har gode natte øjne." Han gemte lommelygten væk i sin jakke og kiggede på hende med et roligt drag om munden. "Men du må da gerne gå, hvis du finder mig kedelig ..." Selvom hun nok ikke ville komme langt, trods han vaklede lidt i beslutningen om at drikke fra hende, for hun virkede ganske interessandt, så der var jo ingen grund til at dræbe hende.

Hun så han havde lommelygten "hey...det der er altså min!" hun greb ud efter den og fik kun fat i hans jakke da han noget at gemme den væk "det er altså min" hun så på ham og opdagede faktisk først nu at han var ret høj i forhold til hende.. *måske er han lidt mere interessant end man skulle forestille sig* hun smilte svagt for sig selv og så op og ind i hans øjne... hun beundrede hans øjne "...du har meget mørke øjne" sagde hun stille og smilte skævt "...hvis du virkelig er en vampyr eller en dæmon... eller hvad ellers du nu skulle være... hvrodan ville jeg så kunne opdage du var det?"

//jeg smutter i seng kl 23 senest//

Han kiggede på hende, da hun greb far i hans jakke. først ville han hive hendes hånd væk, men lod den være, da hun begyndte at snakke. "Hvorfor vil du vide hvad jeg er?" Han sukkede lavt, og kiggede ned på hendes hånd. "Og gider du slippe mig, du får den ikke tilbage, det kan du lige så godt lære ... ved mig er der intet der hedder mit og dit ..." Han smilede drislk. "Du må bare holde styr på dine ting." Han sukkede og trak hendes fingre væk fra sin jakke. Han kiggede på hende, og de mørke øjne lå afslappet på hende. "Ja, jeg har mørke øjne ... meget." Han lidt på hende. "Det passer mig meget godt, sort, eller mørke, det er lige mig.

Efter at han havde sagt det og fjernet hendes fingre blev hun lidt vred og ville bare gerne stikke ham en lussing... men hun holdte det inde selvom hun vidste at hun muligvis snart ville gøre det hvis han nu skulle sige noget som pissede hende af.... Hun kiggede lidt ned "hmm... fint behold den bare..." mumlede hun så og vendte ryggen til ham "....egoistiske pattebarn" mumlede hun så for sig selv og begyndte at gå, nogle meter for så lige at kigge sig tilbage "..stort egoistisk pattebarn" mumlede hun så igen og gik videre

Han smilede tilfreds over hendes vrede, og kunne næsten mærke vreden der brusede ud af hende. Han smilede endnu mere da han hørte hvad hun sagde, og fulgte tavst efter hende, uden så meget som et ord. "Tak for de fine ord." Han gik næsten lydløst bag hende og nød de vrede bølger det brusede ud af hende. "Hvorfor er jeg det engenligt?" en let brise tog fat i hans lage sorte hår, og fik det til at flyve let rundt, før det igen lage sig blødt ned af hans skuldre og ventede på endnu noget der kunne flytte det. "Jeg kan kun se dig der er det, det er dig der flipper ud over du ikke må få din lygte tilbage, ikke mig." Hans stemme var letter hånlig, men kun lidt. Hans sorte øjne gled op og ned af hendes hår, før de endte der hvor hendes hals måtte være, bag gardinet af rødbrune hår, der næsten skinnede i lyset fra månen.

Naomi kunne godt mærke at han fulgte efter hende men hun lod ham gøre det...for han var jo fri til at gøre hvad han ville...desuden ville han nok kunne overfalde hende før hun noget at sige hjælp. Hun sukkede lidt og stoppede så op med et lille smil "...jeg er lidt ligeglad med om du beholder den eller ej...jeg kan bare vente i skoven til i morgen når det bliver lyst...så kan jeg jo nok finde ud herfra" hun vendte sig om og smilte sødt til ham og virkede mere afslappet nu "medmindre...du ville følge mig ud, for at få noget igen?"