meet me? :: Allen

Tid: 21:34
Vejr: Fugtig og kold vind, fuldmåne og klar himmel.
Sted: Søen
Omgivelser: sø, ingen mennesker
_____________________________

Luften var kold og fugtig, fra regnen der havde varet ved hele dagen.. og nu her om natten når månen stod så højt på himlen og lyste som en tusind stjerne, og vinden som dansede hen over søen og trak kulden op fra vandet og bar det hen over bredden og videre .... også forbi en ung af udseende pige...som sad med bare fødder og ben, ved vandkanten og nød det kolde vand ramme sine fødder som en flere nåle der ramte ens hud... pigen havde sølvfarvet næsten hvidt hår, som månen...og rosa øjne, tomme og livløse... men smukke som resten af hende... Hun havde en lilla kjole på der gik til knæene og som nu var lidt gennemblødt ved livet og nedad...hun sad og kiggede mod himlen, drømmende som om hun slet ikke var til stede... hun kedede sig måske en smule...

Søen... endnu et af de steder som ikke havde ændret sig spor meget igennem de mange år han havde levet. Okay det var løgn, for 100 år siden var denne sø en hel del større, men den er der jo stædig så han skulle måske ikke brokke sig over menneskets indflydelse på naturen?
Det hvidlige pandehår dækkede næsten for de blå øjne. typisk. *måske skulle jeg få det klippet?* tænkte han og pillede lidt ved håret. Han lignede et helt normalt menneske, men han var nu ikke et menneske længere. Vis man ikke passede og værdsætter sit liv, kan man hurtig ende med at miste det. Så nu er Al et bevinget væsen som folk kalder engle. Bare tanken gav ham dårlig smag i munden, han brød sig ikke om mennesker, de var selviske væsner og han forstod virkelig ikke hvorfor engle skulle beskytte dem.

De blå øjne faldt på en ung pige, *hvad lavede hun ude på denne tid?* Ikke længe efter kunne han kende hendes duft, en vampyr som levede af blodet fra levende væsner. Ikke fordi at han var bange, han var allerede blevet dræbt en gang så hvorfor skulle han frygte døden? Rigtigt ville Al sige hej til hende, men... han kunne ikke tale. En stum engel, ynkeligt men det gjorder ham ikke svagere. Han havde en blok i hånden så vis han ville i kontakt med folk, kunne han bare skrive ned på blokken og vise dem det.

Yin så lidt ned i et kort stykke tid i mens hun kunne mærke nogen komme nærmere...men hun kendte ikke duften...lidt ynkeligt af en vampyr ikke at kunne genkende andre dufte en vampyr... hun kiggede lidt i retning af duften og så en unge dreng... i hvert fald af udseende... han kunne jo sagtens være ældre end hende...
hun lagde hovedet på skrå og så på ham med et tomt blik, før hun rejste sig op og blev stående for hun vidste ikke om han kunne være ond og farlig men lige nu... var hun ikke bange for ham...hun vidste heller ikke om hun ville blive bange for ham hvis det var

Al fik øjenkontakt med hende i et kort sekund før at han sænkede blikket. Øjenkontakt var han ikke så vild med, men han var social og venlig nok til at han ikke bevægede øjenkontakt. Et venligt smil formede sig på de smalle blege læber. Al var en underlig engel, han fulgte reglerne men alligevel hadet han den såkaldte gud som skulle være skaberen af denne jord. Denne verden var dømt til at gå under, ja han havde altid sådan nogle ''dystre'' tanker. Men det var sandheden som de fleste kendte til, men havde benægtet at tro på.

Al løftede den ene hånd i en hilsen, på den afstand de havde til hinanden. Kunne han ikke række hende blokket vis han ville spøger hende om noget, så han bevægede sig langsomt fremad med rolige skridt. Al var ikke en person man skulle være bange for, en engel er en engel og ikke specielt fjendtlige.

Yin flyttede ikke blikket i et stykke tid..men da han kom hen omkring hende så hun op mod himlen som om hun fik en følelse af at han var en engel "...uhm" kom det bare fra hende og hun så på ham igen "..Hej" sagde hun stille og tog fat i sin kjole der hvor der var vådt for så at vride det lidt... hendes fødder havde fået en lidt lilla glans pga det kolde vand...men hun tænkte ikke over det "..uhm...hvad hedder du'?" sagde hun så til drengen

Al tog en sort kuglepind frem og skrev noget ned på blokken. Han skrev utrolig hurtigt, så han var vel van til det? -Allen, og hvad er dit navn vis jeg spøger??- stod der på papiret, som han derefter rakte til Yin. Hun var ligesom alle de andre vampyrer kønne væsner og det med at de ikke havde nogen regler som holde dem fast gjorder Al endeløst jaloux.
Derefter kom han i tanke om at hun ikke vidste at han var stum. Et normalt menneske ville finde det underligt at man skrev ned i stedet for at tale. Hans blege hånd førte han op til halsen og rystede på hovedet i et tegn på at han ikke kunne tale.

Yin tog i mod papiiret og tænkte da lidt *kan han ikke snakke?* hun så så på ham og opdagede hvad han gjorde omkring sin hals "ehm..." hun rakte hånden ud til ham "jeg hedder Yin..." hun lagde hovedet lidt på skrå "du kan ikke tale kan du vel?" *hmm... så bliver det nok svært at snakke med ham men så er det bedre for mig...* yin var ikke særlig god til samtaler...eller sådan set bare at være sammen med nogen...hun blev efterladt som lille og langsomt blev hun faktisk følelsesløs for alt og indelukket...men ikke fordi det ikke er muligt at lukke op for hende igen

Al var, i modsætning til Yin, ikke ''følelsesløs'' han var ikke bange for at ''sige'' hans mening. Eller han kunne ikke snakke eller råbe op vis der var noget som irriterede ham, så han viste tit sin glæde eller utilfredshed via kropssprog eller via papirblokken. *Yin?, som i yin og yang?* gentog han inden i hovedet og kunne ikke lade være med at grine ( lydløst grin). Det var et utrolig let navn at huske. "du kan ikke tale kan du vel?" lød det fra hende og Al rystede på hovedet. Der blev ikke vist nogen sorg i hans øjne, han kunne jo så meget andet, og stemmen er ikke så vigtig som folk tror.

Yin nikkede lidt af ham og lavede så en lynlås bevægelse foran sin mund for så at smile meget meget lidt *så kan jeg heller ikke lige nu* hun lagde hovedet på skrå og satte sig ned for så at kigger på ham og lægge sin hånd ved siden af sig som i mening af at 'sætter du dig ikke her' hun så så mod himlen igen og sukkede lidt...hun ville ønske at hun kunne komme væk herfra,, fra sit liv...og bare være i himlen for evigt... oppe ved månen

//skal logge men svare senere ^^ /