DAMN ME IF THE DARKNESS IS GONE!//Privacy Rexx :3//

TID:: omkring kl. 21-22.
STED:: Obvious?
OMGIVELSER:: Øhm,skibe, de fleste mennesker har valgt at gå ned mod stranden eller restauranterne, så havnen er et almost free place.
VEJR:: Det er halvvarmt, og så'n lidt fugtig tørt, lysskæret er orange.

Aidan sad nede ved havnen.
Han havde været på en slags sightseeing hele dagen, og endelig havde han fået tid til bare at side ned.
Han sad lige ud foran skibene, og så på vandet, der glinsede i lyset fra de allersidste lysstråler.
Solnedgangen var ikke smuk, mere fængslende og betagende. Til den forsvandt ned under havets dyb, og lod tusmørket ebbe ud som et gammelt vandløb. Han sukkede med et smil.

Et stykke der fra gik en ung mand stille ned mod havnen, men hvad han skulle der nede vidste han ikke. Måske finde et bytte som han kunne sætte sine tænder i så han kunne få sin daglige dosis blod? Tja det ville ligne ham. Denne aften var ikke som alle andre efter hans mening, men det var sikkert fordi han ikke havde været i politiets varetægt. Da han nærmede sig havnen begyndte der at lugte kraftigt af saltvand, men det var ikke det eneste der fangede denne unge mands opmærksomhed, nej. Der var noget nede ved havnen der ikke var der normalt, et væsen han ikke havde stødt på før og dog. Den bitre duft af dæmonblod over alt fik et skummelt smil til at dukke op på hans halv blege læber. Da han kom tættere på fik han øje på en ung mand der sad alene nede ved havne kanten og kiggede ned på vandet, skulle man gå tættere på? naah, han måtte vente på at denne fyr opdagede ham og derefter kunne han gå over og give en fin gæstus

Aidan sad og pillede lidt ved sin tynde skjorte, da lugten ramte hans næsebor.
Som at blive ramt af en hård mur med indædt sødme, der altid fik ham til at tænke på lugten af en gammeldags slikbutik, hvor slikket blev lavet i baglokalet, eller måske en bod med de sukkerpopcorn, han igennem årene var blevet ret glad for.
Han trak sine ben op under sig. Det var langtfra første gang han havde duftet det, men aldrig så kraftigt, og han vidste med det samme at der var en, eller flere vampyrer på færde. Han kunne ikke bestemme sig, pga kraftigheden af duften, men han vidste dog, at det var et lokkemiddel, for alle skabninger.
Han vendte hovedet om, og kunne jo straks se hvem der var vampyr her. Ikke nok med at der ikke var nogle mennesker, men denne vampyr gjorde vist noget særligt ud af det, på en overskudsagtid måde.
Han smilede venligt. Man skulle aldrig komme på kant med nogen fra start af.

Han så i retningen af denne unge dæmon og gav et blidt smil fra sig, dog ikke så hans hjørnetænder blev blottede, modparten skulle jo nødigt blive skræmt lige fra start. Han besluttede sig at gå tættere på denne vidunderlige skabning med rolige skridt, uden at virke for bestemt, satte han sig i nærheden og så ned på vandet. Stille som det lagde så det næsten smukt ud med det svage orange skær der kom fra solen. Normalt hadede denne vampyr vandet mere end pesten, men dette var noget andet. Han så op på himlen med et svagt smil og så derefter igen på vandet " Smuk aften hva?" sagde han stille og så på fyren ved siden af ham med et svagt smil på læben. Hans sorte halv knappede skjorte blottede den tattoo han havde på brystet. Han lod let og elegant sin højre hånd glide gemmen det skulder lange hår idet han igen så på vandet og afventede svar

"Ja... Jeg tror dog, at nattehimlen vil blive meget kønnere... Det er skyfrit, og halvmåne..." Aidan smilte blidt, mens hans blik vandrede ud over vandet, og tilbage på den fremmede. Hans perfekthed gav Aidan kuldegysninger, helt ned i tæerne.Han skubbede lidt frem og tilbage med tungepiercingen, og prøvede at holde sig fra at stirre på vampyren. Hans elegante og dog skødesløse elegance drev ham til vanvid.Han kiggede endnu engang mod vampyren. "Skøn aften til jagt?"

Han så på dæmonen og nikkede kort " enig" lød det fra ham mens han fortsat stirrede på vandet. Han så kort på dæmonen med et blidt smil, denne fyr var nu ikke værst, men han måtte holde sig i skindet endnu, hvilket sikkert ville blive lidt svært. Han rettede sit blik mod dæmonen idet han sagde noget til ham " Tja det er det vel. Men hvem siger jeg er ude og jage?" sagde han og så på ham med et halv skummelt smil " hvem siger at jeg ikke er ude og lede efter noget og tage med hjem?" Et kækt smil kom frem på hans læber idet han igen så på vandet og tænkte kort over hvad det egentlig var for nogle ord der lige var blevet slynget ud og så til en fremmed?

Aidan løftede det ene øjenbryn mens hans ansigt flængedes i et stort smil.
"Nårh jarh, men det er vel også en jagt i sig selv, ikke?" han smilede let og ubekymret, og lod grådigt sine øjne fortære havets smukke lysskær.
"Jeg er Aidan, hvis du er nysgerrig..." han så lidt ned, så pandehåret skærmede ham lidt fra verden, eller rettere sagt, gemte ham.
Han var ihvertfald nysgerrig, og ville gerne lære dette spændende ny individ bedre at kende.
Han kiggede igen mod vampyren, og lod blikket glide ned ad ham. Det var fristende at række ud efter ham, mærke ham, dufte ham... Det chokerede ham, at fyren her havde så stor magt.
Det var som katten efter musen..

Han smilte svagt til dæmonen " tjo det har du vel ret i" sagde han kort oglod sin højre hånd køre gennem sit pandehår idet han så ud mod horisonten. Han smilte kort da dæmonen præsenterede sig selv " Jeg er Rexy.. Hyggeligt at møde dig" sagde han og så på ham med et kækt smil på læberne. Lige nu var det fristende at læne sig ind mod denne dæmon og mærke hans varme, men Rexy kendte ham jo ikke godt nok endnu " Hvad laver du egentlig her ude? og så alene" sagde han og bed sig let i underlæben idet han så på dæmonen. Denne aften var perfekt til en masse ting, men nok mest bare at sidde og nyde hinanden på den ene eller den anden måde

Aidan løftede et øjenbryn.
"Sightseeing... Jeg er ny heromkring." Han smilede lidt, et af de smil der vidnede om at han sagtens kunne have grinet.
Aidan lod blikket falde på et insekt der kravlede forbi hans højre hånd, og fulgte dets gang.
"Og tjah... jeg havde brug for lidt, eh, skal vi sige fred?.. Herude er et af de få steder hvor jeg ikke har det som om der er en hel hær, stærkt bevæbnet inde i mig, der prøver at komme ud..."
Han så op på Rexy, med et undskyldende smil. Det skete tit at han snakkede på den måde, også selvom han mente noget andet.
Fx, havde han lige givet udtryk for en hovedpine, han følte skulle flække hans kranie over.
Den var væk nu.
"Men mest af alt sightseeing..." Aidan trak benene til sig, drejede en halv omgang, så han sad og så på Rexy. Rent instinktivt, sådan noget gjorde han altid, og blev slået af noget.
Han havde aldrig været så tæt på en vampyr som nu, og det, var vist en kæmpe fejltagelse. Han bed sig hårdt i læben, og smilede lidt, med en fortsat stirren.