Delicious smell of yours ¤ Pierce

Regnen faldt let ned fra himlen, med bløde gennemsigtige vand dråber der berørte ens hud, både de koldes og de varmes hud blev berørt af denne.. våde regn. Ikke så langt der fra kunne man os langsomt mærke selveste det varme vejr stille og rolig forsvinde med vinden og skyernes retning, mens man blot selv stod stille på den roterende jordklodes, jord?. Hun følte sig lille når hun så op mod den majestætiske himmel der herskede over alt i både rummelighed, brede og skønhed, en ting hun misunde så inderligt, at den var så skindende og smuk når skyerne af grå forsvandt og månen ville reagere himlen ligeså med sin lysende pragt. Dog i nat var det regn og grå skyer der dominerede selv om vejret var temmelig varm, 24 gr deværre så man kunne vel godt forvente at der ville komme torden og lyn senere hen på aften.
Hun så let ned på de hvide pumps der så smukt matchede hendes lange hvide jakke der strøg næsten hen af jorden med et meget magisk udseende og de sorte runde store knapper så vis man lukkede dem var de på en række. 2 og 2 som en slags militærisk jakke? dog var den alt andet end det? .
Hun kiggede let ned af sig selv på den sorte slankende trøje med rifter foran så den hvide tank top inden under kunne ses igennem de lidt brede rifter der startede over brystet og så ned til hofterne hvor den sorte trøje gik let ned til under bagdelen af hende, på de sorte gennemsigtige mønstrede leggins.
Hun så meget stilfuld ud og hendes sorte lange hår var sat op i en fransk fletning med pande hår på hver side af ansigtet der gik til skuldrene(så langt var pandehåret). Hun så let rundt og fnøs utilfredst og sagde så"Typisk lille provins by den er intet værd, ingen gang deres lille park er det?" der var en lille dam her og der, samt træer og en lang løbe sti kunne man vel kalde det, et hvidt hus ved søen hvor man kunne være i læ og så var der små søde lamper her og der eller nærmere gade lys men de oplyste dog ikke stien så meget, det havde et romantisk klamt skær i sig og hun følte sig allerede på randen af opkast skalaen..
Hun bed let tænderne sammen i det hendes blod røde øjne lyste let op og hun syntes at kunne dufte en speciel duft, en duft der fik hendes tænder til at springe frem, langsomt blev de syle spidse hvide hugtænder langsomt længere og så var hun ellers sat i løb mod duften.. og der var den, ikke langt fra hende, dog holdte hun sig i skjul, hun ville nødig opdages før hun havde sat tænderne i dette meget velduftende individer..

Regnen holdt ikke alle folk inde døre. Det afslørede lyde rundt omkring. Det var tydeligvis ikke noget dyr eller lignende. Ikke efter som lydende mere lød kørende. Som hjul hen over den ujævne grus sti. Og rigtigt nok. Mere henne ved en af de mange indtage til Sombre kom hans kørende. Denne unge mand der stadig tilhørte nattens børn. Men kun halvt. Den anden halvdel var fyldt ud med et lige så kynisk væsen. Et væsen der bar selve helvedet i sig. Med sig overalt uden at slippe det af syne.
Pierce var navnet på denne vandskabning af en blandings race. Han tårnede sig over mange. Nåede næsten de to meter selvom at han endnu manglede 6 centimeter. Og det kunne hans slidte skateboard ikke helt gøre noget ved. Regnen der endnu faldt omkring ham pissede ham en smule af. Hans sorte hår sad ikke som det skulle. Var dog stadig glat men også plask vådt. Han var ikke i det bedste humør når det regnede. Hvorfor skulle han også være glad? Det var vådt og det var koldt. Og det gjorde at hans tøj virkelig bare klistrede sig mod hans let spinkle krop. Selvom at han elskede sine skinny jeans var dette bare irriterende. Han orkede skam heller ingenting. Ikke engang at tage hjem og ligge og lave ingenting. Men havde bare lyst til at køre rundt som en eller anden raskløs gut med en lidt for kort lunte.
Hvad var det? Han fik sat en fod bestemt ned i den blødgjort jord. Stod nu stille. Så sig omkring mellem det sorte pandehår. De gulige øjne søgte rundt efter synderen af de lyde han havde opfanget. En der løb. Meget hurtigt. Mod ham? Der var jo sådan selv heller ingen andre her. Det ville han havde fået færden af. En duft af vampyr slog ham så hårdt i ansigt som en lussing. Så han var ikke den eneste blodsuger her i området på denne tid. Det fik vel et mindre smil frem på hans blege læber. Det blev så stort at hans velplejede og noget spidse tandsæt blev vist frem. Svagt. Men han glemte ikke at være pissed på alt og alle. Han spidsede øre men kunne ikke finde ud af hvor fanden denne sprinter befandt sig. Han hadede virkelig folk der skulle være så forbistret hurtige. Hans smil forsvandt og et mere ligegyldigt ansigt udtryk kom frem. Lige som før faktisk. Han steg ikke af sit board men blev blot stående og ventede på hvad der ville ske. Hvem mon der havde valgt at gemme sig i skyggerne af sine hurtighed.

Chantell var spinkle og slim bygget med virkelig kvindelig fordele kunne man vel sige? dog, var hendes krop et mesterværk i sig selv dog havde det kostet hende, hendes styrke. Hun var ikke så stærk som alle andre vampyr var, hun var ligeså stærk som en fuldvoksen mand eller lidt stærkere, et muskle bundt, den styrke havde hun vel men så hellere ikke mere, så vis hun stødte ind i en med vampyr så ville hun tabe med lethed ved mindre hendes hurtighed og ikke for høje højde ville give hende fordele.
Hun trak let vejret ind og fik så færten af ham, vampyr duft og så en anden, dog ville hun intet ha i mod at drikke fra en anden vampyr det skadet hende ikke ? dog var det ikke noget man kunne leve på.. men nogle vampyr var faktisk yderst delikate?.
Hun smilede ondt over den måde hun forstillet sig at bide offert på indtil hun pludselig fik øje på hvem det var og der gik hun helt i stå for et sekundt, det var et mandeligt køn, dog ville hun ikke få problemer med at lægge ham ned eller måske overraske ham ved pludselig at sidde i hans skuldre, hun tog næsten aldrig efter halsen, så grimme mærker var forfærdelig og hvad der var være, var nok vampyr bid? hun kendte en vampyr der var blevet bidt og det havde taget en hel uge næsten at heale det ovnlig så det ikke var til at ses?, det skulle dog ikke ske for hende så hellere stikke af inden det indtraf, dog regnede hun ikke med denne lille hunde hvalps ligene fyr ville være et for stort problem for hende.
Langsomt kom hun ud i skyggen ikke så langt fra ham og hun smilede over det hvide tandsæt mens de meget røde lysende øjne beskuede ham med hendes mystiske sensuelle look hun havde, hun var lidt ligene katte struktur i ansigtet, meget sensuelt og meget høje kindben samt fyldige læber, flotte hugtænder og hvide tænder, samt ikke fro store eller smalle øjne, med let sort streg så de så mere katte ligene ud.
Hun klikkede let de glas ligene negle mod hinanden og sagde så med en meget ung stemme"Nårh ser man det.. er du faret vild lille ven" hun kunne skam ikke li hans højde så hun holdte sig på afstand, han var jo nærmest!? 20 cm højere end hende, hvilket gjorde hende utilpas men vis hun holdte sig på afstand længe nok til at se ham lægge sine parader ned, så kunne hun måske få en bid eller to uden at sku se lille ud overfor ham nu, men vis han kom tættere på ville han nok se højde forskellen og så ville han nok os føle sig meget mere.. magtfuld og den glæde skulle den lille hvalp ikke have.

Så kom hun til syne. Denne kvindelige form af en vampyr. Ingen tvivl om det. Man ville kunne lugte det på lang afstand hvis det skulle være det. Det lå jo som en stærk parfume om hende. Og det lå det sikkert også omkring ham. Nok omkring stort set alle slags væsner. Men har kunne han selv fornemme hendes blodrus. Hendes trang efter blod. Og det blev måske hans? Det var i hvert fald ham hun havde taget sig til at møde nu. Efter hendes sprint. Hun var smuk det ville Pierce ikke sige andet til. Hun lignede et perfekt maleri til flere millioner. Alt ved hende var perfekt. Lige ud over hendes mund. Stemmen var dejlig men ordene var beskidte og klædte hende ikke. Hun kunne lide at gøre noget ud af sig selv. Og tøjet var sikkert bestemt dagen før. Farve kombinationen passede i hvert fald til hinanden. Sort og hvidt. Lidt kedeligt men denne pige kunne virkelig få det til at se godt ud.
Han så så atter mod hendes kønne ansigt efter at have givet hende et meget udiskret elevatorblik. Steg helt af sit board og sætte hårdt ned i den ene ende af det så han kunne få fat i det uden at skulle bøje sig ned som en eller anden klap idiot. Han tog dog ikke sit kølige blik væk fra hende. "Altså. Hvis du ikke har opdaget det, lille ven. Så står jeg på en sti og det samme gør du. Udgangen er bag mig så jeg er næppe faret vild." Ordene var sikre i hans mund. Hans stemme lød endnu ung og var ikke brummende dyb. Mens han havde talt havde hele hans tandsæt udvist en vist skarphed. Han var trods alt djævel. Så han havde et gab skabt til at flænse råt kød.
Han førte en af hans hænder op gennem hans gennembløde sort hår og gik sat det tilbage. Nu var hele hans perfekte ansigt også synligt for denne blodsuger. Han lagde derefter sit hoved let på skrå og fugtede sine blege læber før at han gik hen mod hende. Tårnede sig over hende ligemeget hvad. Han rakte ud efter hende og lod sin frie hånd kærtegne hendes kind. Ikke ligefrem super blidt men heller ikke vildt brutalt. "Sig mig. Hvem er du så, lille ven??" Man kunne virkerlig høre han ikke var i det bedste humør lige nu. Og hun havde ikke gjort det bedre ved at spille smart overfor ham.

Vinden fik blidt hendes lettere våde hår til at flagre let med vinden, mens hun betragtede ham da han tydelig vis studeret hende? eller gav hende et elevatorblik måske, hun følte sig stødt over den store opmærksomhed fordi hun gjorde det jo ikke for andres øjne men for sine egne, hun kunne li at se sig i spejlet og vide hun var unik på en speciel måde, at hun ikke havde fejl og mangler ude på, men måske inden i kun og så os hendes sprog.
Hun fnøs let da han pludselig nærmede sig og hun vendte let siden til ham indtil han pludselig stod overfor hende, dog mærkede hun let den intense spænding opstå og hun vendte sig forsigtigt mod ham og de meget lysende røde øjne så ind i hans øjne og hun huskede nu tydeligt tænderne der var set før af hans, spidse næsten dem alle?... Hvad var han for et væsen"Hvad er du" hendes tone var lettere hviskende og blid, som var hun et sekundt i harmoni med sin gode side.
hun så lettere indgående på ham og kneb øjnene en anelse indtil hun pludselig mærkede hans hånd mod hendes kind og hun blev nærmest helt lammet i sin krop, fordi normalt vis folk rørte hende var det fordi hun var ved at suge dem fra alt liv og de ville have hende væk, men han berørte hende som var hun hans toy.
Hun så misbilligende ud og man kunne se hun ikke brød sig om at han bare kom og troede han måtte berør hende sådan uden videre, det kunne være det gik ved andre piger men ved hende skulle han skam aldrig nogen sinde komme til første base ved eller for den sags skyld komme og tro han kunne berør hende som han ville selv om han lignede en model nej bedre han så meget mere flot og maskulin ud, meget forførene og hun kunne skam godt mærke på sig selv at han var svær at modstå, så smuk et væsen havde hun aldrig set før, nej han var skam speciel? måske os derfor hun ikke vidste hvad den anden del af ham var?, dog holdte hun det for sig selv og før han ville vide af det, kom hendes hånd susende og havde smækket den hånd han berørte hende med, væk..
"Jeg er Chantell" de sorte dramatiske øjenvipper kastede sorte skygger ned af hendes porcelæns hvide kind og hun trådte let væk fra ham og blottet let sine hugtænder som et svar på at han skulle ikke komme tæt på igen fordi så ville han blive middag.
"Og hvem er du så.." hun snerrede lidt af ham denne gang men holdte sig dog tilbage for at gøre yderligere et nummer ud af dette, hun ville ikke ende med at skulle kæmpe mod ham fordi vis han virkelig var halv vampyr havde han måske arvet styrken og så var hun altså allerede ude af denne styrke kamp.. han ville vinde vis først han fik fat i hende, så hun holdte afstand nok til at kunne bruge sin hurtighed.

Pierce kunne underligt nok ikke lade være med at smile igen. Hans race tilværelse var ukendt for hende og så var hun endda så kæphøj at spørge om det. Som at han ville sige det bare sådan lige ud. Afsløre sine hemmeligheder for en fremmed. Han svarede hende nu ikke før at hans hånd var blevet slået væk. Eller det havde følt som et lille daf. Et dask. Som bare havde givet en smældende lyd. Ligesom en lussing. Dette begyndte at more ham lidt. Måske kunne dette blive en sjov aften alligevel. "Ved du ikke det? Jeg er halvdelen af dig.." Han bevægede sig atter mod hende. Hun flygtede fra ham? Hvor underholdende. "..men den anden halvdel er dækket af flammende mørke. Der hærger smerte og ligegyldighed." Han kunne godt lide at lave gåder overfor folk. Om de så syntes de var gode eller ej. Han elskede dem selv. Han havde jo selv opfundet dem. Han stoppede lidt fra hende. Stod ikke så tæt på som før men heller ikke med en kæmpe kløft mellem dem. "Kan du selv finde ud af svare, skattepige??" Et noget drengerøvs smil kom nu frem. Hans kyniske måde at være på havde nu dette charmerende twist. Men alt dette fortalte blot at han ikke havde venligsindende tanker i sit modbydelige hoved.
"Nåh ja. For uhøflig dog af mig.. Du kan kalde mig Pierce." Han lænede sig lidt forover og kom på denne måde tættere på denne vampyr der havde skønhed som en engel. Hendes forførende udseende gjorde noget ved ham. Ingen tvivl. Og hendes beskidte mund jog ham ikke væk. Modsat! Han søgte efter hendes øjne. De rødglødende iris og de kulsorte pupiller. Hendes blik. Mødte det. Ville se om hun ville se væk. Hun havde været naiv nok til at komme til ham. Som et frivilligt måltid. Men han var ikke som sådan sulten. Ikke nu. Men det måtte tiden jo vise. Dog skulle der ikke meget til før at hun kunne være sikker på at have hans tænder siddende i hendes saftige kød. Han havde ingen problemer med at drikke af andre vampyrer. De var for det meste mere delikate. Men endnu var han mere til menneske. Han daglige kost. Den nemmeste udvej. Men som mor nok plejede at sige: Man er nød til at prøve før man kan sige man ikke bryder sig om maden. Tænk at mors gamle ord kom til brug alligevel. Det havde Pierce ikke haft i tankerne da han så hende brænde op i deres hus. Han havde bare stået og set på og hørt hendes smerte skrig. Hvilken dejlig lyd og han savnede den.
Folk havde vidst han havde en psykisk tankegang. Lige siden dengang han skulle beskrive disse åndssvage billeder. Så passion ved ting der var skræmmende for andre. Situationer der ikke var andet end markaber. Men stadig havde han den lidenskab der lå til elskov. Så dog ingen grund til at den anden partner også skulle være med på idéen. Disse ting var blot nogle af de frygtelige minder der lå og svømmede omkring i ham.

Hun lagde let hovedet en anelse på skrå og så uforstående ud og sagde så stille"hvad??" hun stod lidt og hørte på hans gåde og hun så ikke yderligere tilfreds ud over at han nu ville til at tale i dette sprog og ikke normal small talk. Hun fnøs da han spurgte om hun kunne finde ud af hvad han var, flammer måtte være forbundet med helved og så... smerte ? hmm måske.. ligegyldighed, dem der kom ned i helved fik smerte og var ligegyldige, han måtte være"Dæmon!" hun smilede ondt og sagde"Har jeg ret" et lettere flabet smil var over de fyldige røde læber nu og hendes øjne lyste lidt mere kræftigt op i den røde farve men dog kun lidt.
Chantell opdagede da han bøjede sig mod hende og hun ville ha kigget væk vis ikke det var fordi at for hende var det som svaghed så hun så indgående på ham med et blik der kunne dræbe og blottet let tænderne i en snerren og sagde" Og mit navn er ikke skattepige" hun trådte et skridt tættere på ham og pludselig ville han nok opdage at hans overtøjs beklædning blev hevet stramt fat i, mens hun holdte den dybe øjenkontakt med ham og vis der var noget hun var forfærdelig til så var det at han var sådan mod hende, så direkte og meget nærgåend, hun ville ha sagt noget denne gang som rør mig igen og det vil være sidste gang du nogen sinde rør en men, et var skam slet ikke det nej, denne her gang var hun mere eller mindre pist off så da hun endelig var tæt på ham åbnet hun munden i det hun hårdt skubbede ham bagud for at håbe han mistede fodfæste så han ville falde og derefter ville hun sætte sig direkte med sine hugtænder i hans hals, vis da ikke... han forhindrede hende ved at gøre noget næsten ligeså dramatisk eller vis han fjernede hendes hånd før hun nået at tænke så langt til dette..
//sorry det korte indlæg//

Hvad var nu dette? Pierce så lidt undrende ned på hendes hånd havde havde grebet omkring hans overtøj. Den drivvåde skjorte der blev lidt sjasket af det hiveri den blev udsat for. Det var ikke lige det hun skulle have gjort. Men det fik nu ikke hans smil væk. Morskaben var der stadig. Og det at hun nu blev rasende gjorde det vel bare sjovere at være her med hende nu. Nu var virkelig en vildkat der kunne spring på en lige så snart det skulle være. Han så igen op på hendes ansigt. Ind i hendes skønne øjne og se alt. Hun var lidt forarget over ham. Hvorfor men det. På grund af hvad han havde kaldt hende? Han kaldte folk hvad han nu ønskede og hvad der nu lå på tungen. Hendes navn var svært for ham at sige. Det lå bare ikke lige i ganen. Så hvorfor ikke bare sige noget andet i stedet for. Hun forstod det jo alligevel. Gjorde hun ikke? Eller ville hun ikke reagere sådan som hun gør.
Det kom som en stor overraskelse da han blev skubbet. Han ville sagtens kunne holde sig oprejst men han var virkelig for doven til at gøre så meget lige nu. Dog ville han have gjort det hvis han vidste hvad hun havde i tankerne. Han lå nu på den våde jorde og lidt efter med hende over sig. Han skimmede hendes perfekt hvide tænder der igen blev blottet for ham. Men denne gang var det ikke blot truende men var det alvor. Her forsvandt smilet som dug for solen. Næ nej! Lige inden at hendes tænder blev sat ned i hans hals fik han parreret med en hånd så det var den hun bed ned i istedet for. "Hvad fanden...Kælling!" snerrede han nu af hende. Hun træk hårdt som hånd til sig. Om hun ville åbne munden eller ej. Han fik så taget fat omkring hendes ene håndled og inden der ville ske noget andet havde han vredet hendes arm om og vendt dem om. Så nu var det hende der lå på maven og ham over hende. Altså kun hvis det havde lykkedes. Derefter lænede han sig ned over hende og satte sine læber mod hendes ene øre. "Men du var forkert på den, søde. Kender du til djævle?" hviskede han meget svagt. Hans stemme var kølig og hans ånde var isnende. Et mere eller mindre psykisk smil kom nu frem. "Lig nu stille. Let me show you pain, darling." Han, med den noget smadrede og blodige hånd, fjernede jakken til omkring hendes skulder. Flænsede stoffet for at gøre plads til sit gab. Et kys blev sat mod hendes hals. Det varede længe før at han førte sin tungespids ud og slikkede op af hendes smukke hud. Åbnede så sin mund og det spidse tandsæt kom til syne. Bed ikke til i starten. Gumlede mere før at han så endelig bed sammen omkring hendes saftige hud. Prøvede derefter at holde hende fast. Hun havde fået noget af hans blod. Nu var det vel hans tur til at få en bid.

//Går nok. xD Skriver nok heller ikke super langt hele tide.//

Hun mærkede hans bløde hud mod sine spidse hugtænder der langsomt

bordet sig ned i kødet, mens hun mærkede et slags skælv i hendes spinkle krop af chokket over han havde været så hurtig til egenlig at reagere på hendes pludselige angreb?. Hun slap hurtigt men dog ikke for hurtigt, fordi hun mistede fokus på hvor hun skulle fokusere sin styrke kraft henne af og derfor endte det pludselig med at han tog den dominerende plads som jæger og hende som bytte i stedet.. Hun mærkede de små grus korn på asfalten af parkens sti, gnave sig ind i hendes lår, samt ene arm mens den lange sne hvide jakke blev trukket lettere voldeligt ned om hendes skuldre men dog med en vis blidhed? mens hun følte kuldens brise puste hende blidt ved skuldren og halsen, mens stoffet af hendes trøje blev revet i stykker med en stor kraftig styrke og hun følte sig allerede som et forskræmt dådyr. Denne situation havde taget en yderst dramatisk drejning, så uventet at hun følte sig helt stiv af skræk for hvad der kunne ske nu og billedet af hans drabelige umenneskelige tænder kom tilbage i flashback som levende mareridt i det hun pludselig mærkede de blide læber mod hendes hals og den spidse tunge af hans der var våd som dråber fra regnen der tidligere havde ramt hendes kolde porcelæns hvide hud der nu blev besudlet på det groveste af denne halv races men langt mere overlegene væsen. Hun mærkede tænderne skære ned i hendes hals og navnet darling gik i genlyd i hendes øre mens hun hørte sig selv komme med et højt og meget feminint meget... forskræmt skrig der fyldte hele den mørke park og kraverne ikke så langt fra dem satte af og afsted fra parkens ovn for at slippe væk fra hvad der end havde fået en skønheds harmoniske stemme til at skrige så panisk og smertefuldt ud i nattens mørke..
Hun mærkede sin krop skælve efter han strammede sit tag om hendes kød med hans kniv skarpe tænder og hun mærkede en trang til blodige tåre så vel som blodet der langsomt og næsten sort flød ud fra hende, vis helved var ligesom denne nat så ville hun aldrig dø. Pludselig i hans forsøg på at holde hende fast sparkede hun løs og gjorde alt for at rulle sig om, for at skubbe ham af, for at blive fri og med lukkede øjne så øjenvipperne dramatisk domineret og de lysende røde øjne af blodig farve gemte sig væk i sikkerhed, slog hun nærmest hovedet så hårdt mod den side hvor hans sad, blot for at prøve at få ham af, måske ramme ham med en vis hast i det hun vred sig smidigt imens så godt hun nu kunne og vis hun da kom fri, ville hun rejse sig hurtigt op og jakken ville glide blidt af hendes anden skuldre og falde til jorden som havde en usynlig skikkelse blidt trukket den af hende, mens alt syntes at gå i slowmotion, mens de lysende røde øjne endnu en gang kom frem og stirrede fast og stødt mod det sorte pjuskede lettere tøre hår nu og hun følte en trang til at sige noget, men de fyldige røde læber vibrerede blot lidt og adskilte sig en smule for så derefter at lade den jordbær røde tunge dominere og forglinse hendes læber med dens vådhed, så de endnu en gang skindte, i takt med det røde blod der flød fra hullerne af hans tænder og hendes healing syntes ej at være trådt i kræft i nu fordi hun var alt andet end fokuserende på smerten men mere på hvad der var foran hende, en meter knap nok fra hende, mens hun langsomt og vaklende gik bagud mens alt syntes at ville sortne et øjeblik for hendes øjne, indtil de lysende røde øjnes sorte pupiller blev noget mere dominerende over den røde farve men så derefter syntes at presse sig ind til reptilsk ligene aflang form, som en kats og det hvide tandsæt kunne skimtes mellem de silkebløde læber, i det hun snerrede let og så gjorde an til at angribe ham i det hun ville løbe hårdt mod ham for så at nærmest rulle dem begge rundt så han ville miste grebet om hvad der var rundt om ham og hvad der var højre og venstre for derefter at rive de glas klare negle langs hans smukke maskuline ryg og derefter borde hendes hugtænder dybt ned i hans hals vis den da blev blottet. Ville det lykkes hende at rive ham med i hendes hurtige fart ville hun styre dette, eftersom hendes fart var alt og i styrtet mod ham og med, ville de rulle med ligeså høj fart hun var kommet med.. ud på græsset ved parken og ned i søen der dog ikke var så dyb at man ikke ville kunne bunde.. samt vandet var ej kloark men smuk lettere klar vand, med for meget sand og åkander..
Dog vis de ramte vandet ville hun slippe ham for derefter at søge mod kanten for at komme hurtigst muligt væk.. mens smerten fra healing af hans tænders bid sendte smerte bølger igennem hendes krop og regnen syntes langsomt at falde igen dog som et blidt tæppe, nærmest som støv(støv regn).. og dog i det hun havde kolideret med ham vis det var sket ville hun komme med ordene"Jeg ikke din DARLING"

Han nød hendes skrig. Det var som en sangfugls pippen om morgen for ham. Eller faktisk endnu bedre. Var vel bare som det rigtige musik der blev sendt gennem hans øregang. Men ville nu gerne have at det ikke skulle stoppe som det gjorde. Men hendes skrig fik ham til at bide hårdere til før at han endelig begyndte at give slip. Vampyrens blod var for sødt og han havde kun haft at skulle skade hende i tankene. Aldrig tømme hende. Han ville jo bare få huller i tænderne. Og hvad skulle han så gøre? Gå til tandlægen og så ende det hele med et blodbad? Kunne faktisk være sjovt nok men han ønskede ikke den kvalme efter at have haft indført for meget sødt. Det var bare..klamt?
Pierce vågnede atter op og opdagede til hans uheld at kællingen var begyndt at kæmpe mere imod. Han mærkede så pludselig en af hendes hæle mod hans baghoved og han trak sig helt ved fra hendes hals område. Sad dog stadig på hende et øjeblik. Førte hurtigt sin hånd op til sit hoved og ømmede sig. Bandede ukendte ord for sig selv og man kunne se på hans ansigt at han ikke var tilfreds med dette. Og hvad skete der så. En fucking hæl i ryggen og sådan forsatte det lidt. Og da han var helt uopmærksom på andet kom tøsen fandme fri fra hans greb. Men alle de åndssvage slag stoppede i det mindste. Han så op på Chantell og betragtede hvordan at hendes nu ødelagte hvide jakke faldt ned på jorden med sådan en ynde der kunne få en hver fyr til at svimle helt hen i forførelse. Men ikke lige Pierce. Ikke i dette øjeblik. Hun havde virkelig trykket på de forkerte knapper så flyet var på vej ned. Han begyndte at rejse sig op og man kunne høre hans snerren og brummen. Smerten var væk igen men hvor han dog hadede stilletter når de kom frem til forsvar eller andet i kamp. Dog gik der ikke længere tid før at hun igen var ved ham efter at have flygtet til væk. Luften blev virkelig pumpet ud af ham i det hun bare løb direkte ind i hende. Og det ente med at se begge to rullede videre ud på græs arealet. Ned mod den lille dam. Han fik dog stoppet dem begge to lige inden de ramte vandet. Det viste bare at gøre at hun igen var over ham. Og endnu en smerte blev sendt gennem hans krop. Hendes negle var skarpe som hendes tænder. Som knive blev de bare kørt ned over hans stakkels ryg og efterlod fire blodige streger. Og så fik hun endelig lov til at kunne bide til da hendes tænder blev sat ned igennem hans stramme hud omkring halsen. Han streg ikke men hans ansigt forvred sig lidt.
Han lå med ansigtet i det våde græs mens alt dette skete med ham. Det kom hun ikke udenom uden selv at ofre lidt. Faktisk en hel del. Hun skulle mærke smerten som han følte. Og mere til. Han ville torturerer hendes smukke krop og fucke med hendes hoved. Han begyndte at rejse sig op på alle fire mens at hendes krop blev sat mod hans sår. Han bed tænderne samme her. Og hans ene hånd blev ført op til hans hoved. Tog fat omkring hendes skønne hår og træk derefter bare til. Hun ville væk. Ingen skulle bide ham. INGEN! Ikke uden tilladelse. Og den ville ingen få. Ikke lige noget der stod i hans magt at gøre. Efter igen at have taget et ekstra godt tag i hende bevægede han sig lidt mere. Kom forsigigt op på benene igen sammen med hende. Hun skulle bare være glad for han ikke have negle som hende. De var blevet bidt ned.
"Måske en idé at.." Han gik nu med hende. Op til træerne. Følte dette var bedst til et sted hvor folk ikke bare lige kunne kigge hen. Om hun så ville følge med ham eller ej træk hun hende bare med sig og fik hendes skubbet på af det første træ de mødte. "..lystre andre lidt bedre." snerrede han så af hende. Som en hvisken kun hun kunne høre. En vislen der normalt gav folk kuldegysninger. Men om det ville virke på hende her. Han slap hendes hår men fik hurtigt fat omkring hendes håndled. Tog en med hver af sine hænder. Samlede dem foran hende og tog nu kun fast omkring med en hånd. Og hvis hun ikke var så stærk ville han kunne få dem op over hendes hoved. Han pressede sig op af hende for at holde hende mere fast.
Med den frie hånd fumlede han hastigt med noget i sin ene lomme. Og i det tingen kom til syne sprang knivbaldet op og udgjorde en kniv. Den ville ikke kunne nå ind til hjertet men kunne snitte i overfladen hvis det var det han ville. Han så igen mod hendes ansigt og hans læber formede atter et læbe. "Forstår du? Nogle gange er det blot bedst at ikke gøre modstand." Han hviskede det i hendes øre mens at han få satte bladet mod hendes mave. Ikke den spidse eller skarpe side men de glade side. Pressede bare ind. Og ventede på hvad der ville ske.

Chantell mærkede hendes hår blive berørt og hvordan hans finger langsomt blev fanget mellem de smukke sorte lokker mens hun følte en trang til at bide hårde men godt hun ikke gjorde det, fordi kort tid efter havde hun sluppet hendes greb og trak hugtænderne ind på grund af smerten, da han havde trukket havde hun nær fået revet hugtænderne ud så hårdt og overrasket var det, at han ville trække sådan i hende.. Hun mærkede ham rør på sig men gik ikke af ham af ren stædighed og hans blod flød i hendes mund og fyldte hendes hals da det langsomt gled ned af hendes tunge så hun kunne smage hvilken magt han besad næsten, det var... ubeskriveligt. Hun ville til at slippe ham i det han pludselig havde taget fat i hende og der, "AHhhh" hun mærkede træet i sin ryg og hendes ansigt forvredet i smerte, mens øjnene lukkede og de lange sorte øjenvipper endnu en gang kastede sorte skygger hen af den smukke porcelæns hvide hud, der så temmelig beskidt ud efter alt rullen, der os havde taget godt med kræfter af hende allerede, så at udholde dette her var blot endnu en ny prøvelse hun måtte igennem."Jeg.." hun mærkede blodet ned af sin læbe, heldigvis var det hans."Vil aldrig nogen sinde" hun snerrede let og blottet så tænder"Lystre dig!.." hun sagde ikke aldrig lystre nogen, nej måske ville det komme en dag men hun ville aldrig lystre Pierce, han skulle ikke få den glæde af høre hende skrige igen, eller have hende som sit lille toy.
Hun så undrende på ham, i det han pressede sig op af hende og hun vrisset let og blottet tænder som et dyr mens hun nærmest knurret af ham, og langsomt kom hendes arme op over hendes hoved og hun opdagede eller nærmere så lidt af knivens blad i det han satte den mod hendes blottet mave og hun var lettere nervøs ? vis det var Sølv ville hun begynde at mærke en ubeskrivelig smerte og hendes hud ville langsomt nærmest brænde op, det var være end at blive skåret og langt svære at heale, mens at hans tandsæts bid da os lige var forsvundet!?.
Hun så ham dybt i øjnene med stædighed uden at lade et ord slippe fra sine læber i mens hun trak vejret af ren refleks og trak det skam dybt mens smerten ville skære igennem hende vis da det var sølv.
I dette sekundt var deres læber ikke langt fra hinanden ej deres hovedet og uden han ville nå at reagere... ville hendes røde fyldige læber blødt men sikkert som en overraskelse, ramme hans og hun ville lade sine hugtænder træde frem denne ene gang og så trække læberne til sig for da at ende med at ramme hans overlæbe og lidt over og så underlæbe og lidt under den, så han havde et lige sår i venstre side ved hans læber... derefter ville hun gør alt for at slippe væk fra ham eftersom han måske ville slippe grebet på hendes hænder eller måske kniven af ren refleks for at berør hans skadet læbe eller os blot af smerte eller chok?. Mange piger ville sikkert gerne tages af ham, om det så var op af et træ i en park? eller i en vidunderlig stor seng.. men hun blev ved med at overbevise sig selv at hun ikke var en af de få piger der beundret hans flotte maskuline meget magtfulde ydre af skønhed og ren forførelse... hun ville ikke lade det nogen sinde komme så vidt at falde for en sadist som ham, ligeså derfor at hun kæmpede så meget i mod, mens støv regnen blidt gjorde hendes hud mere glinsende og hendes hår vådt og lettere bølgende, mens alt syntes at svie.. i de åbne sår hun havde fået undervejs... i dette vandvid

Pierce kunne ikke lade være med at smile endnu mere over hendes forsvar. Han havde fundet sig lidt af en vildkat. Og han havde intet imod det. Endelig lidt modstand. Og hun havde faktisk gjort hans dag ret så meget bedre med sit forsøg på at tage føde fra ham. Tage hans saftige blod der endnu flød rundt i hans åre. Han hjerte var jo stadig igang og pumpede endnu blod ud i hans stærke krop. Men om hun ville lyster eller ej kunne være ligemeget. Han ville ikke bare lade hende gå. Ikke bare sådan. Eller måske? Han var mere eller mindre i tvivl nu. Han havde haft det sjovt men hvad ville der nu ske.
Han fik en mindre overraskelse idet han kunne mærke disse ufattelig bløde læber mod hans egne. Det var en helt utrolig oplevelse. Selvom at hun nok ikke selv ville have det så følte han det så sensuelt at det fik en store lyst til hende. End før. Eller hvad man sagde. Dog blev det lettere ødelagt idet at hendes tænder blev spidet ned i venstre side af hans læbe og mundvige. Det gjorde ikke som sådan ondt men gud hvor irriterede det ham. Havde hun ikke gjort sig en lektie er holde sig langt fra hans blod? Han kunne nu ikke helt sige at han disliked it. Hendes hårde attitude hjælp hende ikke med at komme væk fra ham. Ikke i hans til tilstand.
Han fjernede knivbladet fra hendes skønne mave før at han førte sin hånd op til sin mund hvor han fik tørret det værste blod væk. "Jeg må være meget velsmagende siden du kom tilbage for en anden omgang" Hans sleske og hvislende stemme blev ført mod hende og vinden gav den en speciel undertone effekt. Stadig charmerende. Men man kunne høre hans tidligere irritation. Han smilede ikke som før. Smilede han overhoved? Han trådte et skridt væk fra hende så de ikke stod helt så tæt. Men stadig så han kunne holde styr på hende. Han sørgede for at holde kniven rigtig. Han lænede sig så ind mod hende. Lod bladet urolig skarpe side blidt ramme hendes bare hud omkring hendes tydelig kraveben. "Men du burde virkelig ikke prøve igen.." Hans læber var så tæt på hendes ene øre at det næsten ramte øreflippen. Hans ånde var stadig førforende kølig. Så var det han lagde flere kræfter i. Pressede kniven ind og lod den så køre ned. Han kunne se blodet sive ud. Men snitsåret var ikke særlig stort. Ikke det mindste. Og heller ikke dybt. Da han kom til hendes tops kant stoppede han ikke op. Lod den blot skære igennem det fine stof der matchede alt det andet hun havde på. Førte først det lille våben væk da han var nået enden så hendes overkrops beklædning nu kun lignede en vest af en slags. Han træk så tættere på hende igen. Lod sit ene ben ende mellem hendes og kniven blev blot hamret ind i træet lidt væk fra dem begge. Den havde han ikke brug for mere. Der blev den siddende. Han holdt lidt strammere omkring hendes hænder da hun begyndte at kæmpe mere imod.
Hans tungespids fandt vej ud gennem hans læber og gned sig roligt op ad hendes hals. Han ville ikke ligefrem bide hende. Havde ikke brug for det. Han plantede et let kys på hendes nakke før at han træk hovedet til sig så deres ansigter igen var ud foran hinanden. Så hende i de dejlige øjne med hovedet let på skrå. Han strøg lidt af hendes hår væk fra hendes perfekte ansigt. Den smule blod der løb fra hendes læbe satte virkelig prikken over i'et. Han kunne næsten ikke holde fingrende fra hende. Men alligevel skete der noget uventet.
Han slap hende. Bare sådan. Trådte væk fra hende og tog som det første sin kniv ud af træets bark. Han gav hende et sidste blik før at han bare gik forbi hende. Det var bare sket så pludseligt. Kun ham selv vidste hvad han ville og hvad han skulle. Og hvad mon den tøs ville gøre nu? Følge efter? Vide hvad fanden han gjorde? Eller måske angribe ham endnu engang?

Hun gav et let støn af smerte fra de røde læber i det hun spærret øjnene samtidig op helt chokeret over hvilken smerte det faktisk var at få et sværd i sin mave? og hvor en pain in the fucking! ASS, at man faktisk ikke kunne dø af det, og at ens jæger blot ville blive ved med at jage det i hende så, dog regnede hun ikke med at denne Pierce var sådan. Hun smilede flabet til ham og sagde med denne overlegene stemme"You know babe" hun grinte let og bed sig let i underlæben for at få sig selv til at glemme smerten og heale hurtigere end normalt, dette ville virkelig kræve hendes fokus hvilket nok ville være svært med en så tæt på sig.
Hun gik let ned i knæ og gispede efter vejret mens blodet blidt dryppede fra hendes læber mens han holdte en vis afstand fra hende, dog da hun hørte ham nærme sig hende igen, skyndte hun sig hurtigt op men endte igen op af det dumme træ"Ved ... du - hva" hun grinte let og sagde"Jeg fucking hader parker!" hun skulle til at stikke ham en direkte i synet indtil hun pludselig mærkede knivens hårde blad i mod hendes krop og hun gav et let skrig fra sig og bed sig selv hårdt i underlæben som et nej fra hendes side at hun ikke ville give ham nogen form for nydelse eller skrig. Hun stirrede ham hadefuldt ind i øjnene og mærkede hendes blod under huden boble efter at sætte tænderne i ham og blot høre ham lide for en gangs skyld, tænk hun havde kysset det svin!?.
Hun spyttede let sit blod til side og blottet de tandpasta hvide hugtænder samt de andre der var lige og yderst symetriske. Hun følte sig nærmest latterlig gjordt ved den måde han opførste sig på overfor hende?.
Indtil "Ah!" hun endte med at falde til jorden og i skam tog hun let den ene arm over sit bryst og lod så hånden blidt glide mod hvor han havde startet med at skære i hende som var hun en fucking gris!.
Hun så vredt mod ham og rejste sig langsomt op og sagde"Kujon, stikker du blot af fra en kamp, når din modstander ingen gang er død!" hun så let ned mod jorden og betragtede alt blodet foran hende"e...er det ... - mit?" hun nået kun lige at sige de sidste par ord indtil hun pludselig mærkede den hårde jord under sig, det var sket så pludselig, hun havde set mod blodet og langsomt havde hendes sorte hår flagret efter hendes faldende bevægelse som var hun i slowmotion, da hun ramte jorden og lå der nu uskyldigt uden beskidte ord vældtende ud af hendes mund, over de rosen røde læber af hendes og de lysende røde øjne var endnu en gang dækket af de dominerende og dramatiske sorte øjenvipper der let bugede majestætisk op af mod himlen der så ned på dette...
Hun var smurt ind i sit eget blod eftersom det var det hun var landet i, dog havde hun i alt sin vrede over at være mislykkes grebet ud efter siluetten af Pierce og man kunne se hvordan hun nærmest havde grebet fast i græsset.. som var det Pierce.. hun ville ikke blot have han skred fra hende på den måde, så måtte han afslutte hendes liv eller ide mindste give hende en chance til at vise hun ikke var sådan en pive skid og at hun kunne tage alt hans ( you are my toy today ) stuff..
Ville han blot lade hende lægge der?.... forblødt halvt til døde, sulten og udmattet af smerterne der havde gået igennem hendes krop...

Pierce lod så sit blik ramme hen over sin skulder og mod hende. Den åh skønne kvinde der havde kunne finde ud af at feje benene væk under ham. Blot ved at være som hun var. Hun var den første kvinde han havde mødt som faktisk levede op til hans krav. Eller hvad? Hun så meget så ynkelig ud mens at hun lå der i græsset. Havde hun prøvet at nå ham? Og hvordan var hun blevet så såret? Det eneste han havde gjort ved hende var at lavet et mindre mærke i hendes perfekte hud. Hun så nu meget godt ud smurt ind i den velduftende røde væske. Det var næsten svært at holde sig fra hende og bare suge til sig. Tage føde til han brækkede sig. Knækkede sig som hvis mennesket drak alt for meget alkohol. Eller lignende. Men han holdt sig på afstand alligevel. Hendes blod var nok specielt men han så hende som en dessert. Slik som skulle gemmes og spises hen over længere tid.
Han sukkede svagt og stod lidt der med ryggen til denne vampyr bag ham. Løftede sin ene hånd og kørte den gennem det halv lange ravnesorte hår af hans eget. Regnens fugtighed gav ham en fyldig form for slikhår. Det kom i hvert fald væk fra hans ansigt. Det ansigt han havde skjult under lokkerne. Det var lige så perfekt som Chantell's. Der var ingen skrammer men det eneste var blod omkring hans mund og op ad hans kinder efter at have tørret det der op ved uheld. Dog ikke så kraftig fremtoning der. Han trådte få skridt på stedet så han fik vent sig om. Mod hende. Hun var klar til bare at kunne få gjort det af med hende. Men han kunne ikke lide at dræbe bare sådan. Der skulle mere til før at han tog det sidste slag om nogle. Han elskede bare at lege med væsenerne på sin vej der interessede ham. Han satte den ene fod foran den anden og ente igen foran hendes slappe krop. Eller hun prøvede vel stadig at bevæge sig rundt. Han bøjede sine knæ og kom ned at sidde på hug så han ikke tårnede sig helt så meget. "Jeg stikker ikke af fra en kamp for dette var ikke mere en kamp for mig." sagde han så. Stadig hvislende mens at han kunne mærke regnen mod sig endnu. Han førte sin hånd hen mod hendes ansigt. Kørte den fra hendes pande og ned omkring hendes kind til han kom til hendes hage. Tog fat omkring den med tommel og pegefingere før at han løftede den op så hun så på ham som hun så på hende. Han smilede ikke men havde bare dette ligegyldige ansigts udtryk fra fra deres første blikke mod hinanden. Han havde haft det sjovt. "Hør her, darling. Troede du virkelig du ville kunne vinde dig fri fra mig?" Han lagde hovedet på skrå og løftede et øjenbryn. Han tog den røde bandana ud af sit hår med sin frie hår og rystede hovedet for at hans hår så pjusket ud alt sammen. På samme måde. Han så så igen på hende. "Du er min om jeg så går nu eller ej. Jeg vil kunne finde dig. Og så bryder jeg mig ikke om at mine ting er døde.." Han strammede om hendes hage før at han lettere brutalt slap den igen. Rejste sig op og så ned på hende. Lignede måske han ville sparke til hende men han stak bare hænderne ned i sine bukselommer. For en kort tid.
Han gik væk fra hende. Sådan så det i hvert fald ud til at han gjorde. Men han havde bare gået en omgang hen på siden af hendes liggende krop. Han bøjede sig ned og tog så fat i hende. Eller under hende. Fik løftet hende op. Ikke forsigtigt som sådan. Han sørgede dog for at hun lå nogenlunde behageligt da han fik lagt en arm under hendes knæhaser og omkring hendes skulder. Som løftede en prins sin prinsesse. Sådan var det nu ikke for Pierce. Og det var ikke fordi han ville lade hende ligge af skyldfølelse. Men han var ikke færdig med hende. Så begyndte han at gå. Skateboardet lod han ligge her i parken. Det var alligevel knækket under denne noget grove og intense kamp. Skære kælling sådan at komme efter ham.

Han gik gennem parken. Væk derfra. Han gik gennem Terre og hen mod den mere skumle del af Di Morga. Og alt imens han endnu havde Chantell i sine arme. Han tog bare ikke helt så meget hensyn til hende som hvis han var en rigtig romantiker. Inden længe var de hvor han ville hen. Et form for skur. Ikke særligt stort. Men nok til ham. Han sparkede hårdt døren ind da han ikke havde nogle hænder frie. Nogle små mennesker kom til syne i entreen. Sikkert dem der boede her. "Skrid ud, fucking smølfe!!!!!" råbte han højt og lige efter var de pilet ud som små mus med en kat i hælende. Endnu engang lod et suk sig komme hen over hans læber. Han traskede ind i hjemmet og fik fundet et soveværelse. Eller et værelse med en seng. Her blev vampyren bare lagt på ryggen og han stod og studerede hende. "Bliv liggende, bitch.." mumlede han så før han forlod rummet.

Hun åbnede øjnene stille og de lysende blodrøde øjne så endnu en gang på ansigtet af denne voldsmand hun så gerne ville se bløde ned af ansigtet og hans læber ligeså, i mens hun ville mæske sig i hans blod som bare fanden. Hun smilede let over hans kolde og ligegyldige udtryk og smilet forblev på hendes læber mens han snakkede, det var ej et hånligt smil eller et kærligt, det var blot et vindersmil kunne man vel kalde det mere eller mindre?. Hun fulgte ham med blikket uden at sige noget og orkede ikke at prøve at rejse sig op, den blod hun havde mistet da han hev sværet ud, hun var lige godt ikke vand til disse skader der blev hende påført?, Pierce var en hurtig en, en alt for hurtig og utrolig stærk os, hun havde ikke regnet med sådan en styrke kommende fra den mand der gemte sig bagved det ravne sorte jet lag hår. Hun følte sig en smule ydmygt da han sådan bar hende op i sine arme, men hun sagde dog intet andet end at lægge sig blidt op af ham, hun kunne få ramt på ham en anden dag, ja en anden dag hvor hun ville ha lært lidt mere om hans svagheder, lidt mere om hans natur og instinkt og så ville hun slå til og lade ham skrige hendes navn i ren pinsel og plagelse, fra hans selv samme lille spring kniv han havde brugt mod hende.
Chantell gav et let grin fra sig da hun blev lagt i sengen og langsomt vendte hun sig om på maven og sagde"TSK... sikke en romantiker du er...." dette blev sagt med sakasme ud over punktet hvor det ej var sjovt mere, dette mente hun skam men det var sagt så flabet og ikke respekterende at enhver sikkert ville hade det? undtagen den gloværdige Pierce.
Hun åbnede stille øjnene og kiggede sig undrende omrking*Hm? mærkeligt sted at anbringe mig, hvad har han egenlig tænkt sig, at være kærlig* hun rejste sig langsomt op og mærkede at hun havde healet lidt mere efter de mange slag og skæren i sin hud?, eller det havde følt som meget men var sikkert lidt i realitet?.
Langsomt lod hun sine øjne lukke i, igen og lod sit korpus dumpe ned mod den fjedrede seng der skam gav små knirke lyde fra sig og allerede her gav hun endnu et af sine vinder smil fra sig og sagde forsigtigt"dette her kunne man vel godt vende sig til" hun kiggede undrende mod hvor Pierce var forsvundet hen til og råbte så tilbage til ham drilsk og meget koldt"HEY! BITCH, hvor bliver alt servicen af?" hun ville til at rejse sig op og gå, hvad var alt denne fucking snak anyway om et eller andet lorte du er min om du vil det eller ej, som om hun var hans, hun kunne da ikke se noget mærke på sig hvor der stod tilhøre Pierce fucking no heart!. Hun gav et let fnys fra sig og satte sig udmattet på sengen og tænkte*måske.. jeg kan tage mig en lille lur inden jeg tager afsted, det jo ikke fordi det kniber med at komme væk fra en dejlig seng man kan havde helt for sig selv og service med ved siden af med underholdning sikkert* Hun grinte let og lagde sig så om på maven endnu en gang stadig indtørret i blod og tænkte så lettere højt i det hun sagde ordene"Omg...! jeg har så meget brug for et bad" hun så let på sine ødelagte skog kneb øjnene morderisk sammen og hvislede"Og nogle nye pumps, son of a gun"

"Hvad du har brug for er at holde din fucking kæft!!" lod det så pludseligt henne fra døråbningen. Der stod Pierce sjovt nok. Hun irriterende ham virkelig lige nu. Men hun kendte heldigvis ikke hans tanker og hans planer. Hun ville ikke bare kunne smutte her fra. Han havde ingenting i sinde hænder udover en lille nøgle der havde gemt sig dig i hans lukkede håndflade. Han stod lidt og stirrede på hende. Nedstirrede hende fra sin højde. Der skulle ikke meget mere til at pisse ham af. Og så ville han ikke have i tankerne at lade hende overleve. Ikke engang bare en dag eller to mere. Hun ville blive fundet i den selv samme seng med det mest makabre sceneri. Hendes blod ville ikke blive spildt. Stadig prøvede han at holde sig nogenlunde nede på jorden selvom at han var ved at synke lidt end i jorden. Ned i sit helveds humør. Han var ikke i det lallede humør overhoved. Langt fra. Rigtig langt fra. Han havde dog stadig den drengerøvs atmosfære.
Han smækkede hårdt døren i bagsig og uden problemer fik han låst den. Hun skulle ikke kunne komme ud. Ikke mens han var i gang med hende. Han smed nøglen fra sig. Et eller andet sted rundt i rummet. Den landede under sengen. Til hans held. Mens den endnu gled over gulvet kom Pierce i bevægelse. Gik hen mod denne kvindelige vampyr han havde opdaget han ikke var færdig med endnu. Han gik roligt og sikkert og stoppede først foran hende. Han så ned på hende. Lænede sig ned mod hende før at han hårdt og uskønsomt skubbede hende helt ned og ligge på sengen. Han tog med det samme fast omkring hendes hosfter og fik hende ordentligt op på de to sammensatte madrasser med bløde dyner over alt. Han sagde ikke noget men man kunne se noget i hans øjne. Begær. Og ingen tvivl om at han ville have hende til at ligge stille. Han kom op i sengen. Sad hen over hende. Med et ben og en hånd på hver sin side af hendes spæde krop lænede han sig ned mod den. Fik fjernet flagerne af hendes top for at have frit spil til hendes bare mave. Han indsnusede duften af hendes blod der lod næsten indtørret på hendes blege hud. Men så stak tungen igen ud og dennegang gned den sig op af hendes overkrop. Han slikkede hende kort sagt fri for blod af en hver slags.
Imens lod han en hånd glide ned til hendes lår og da den havde nået sit mål og havde taget fat i hendes tynde strømpebukse ben stoppede han sit slikkeri og satter sig op igen. Han hev og rev så og ødelagde på denne måde også dem der havde beklædt hendes skønne ben så fint. Et langt stykke stof havde han nu i sin hånd. Han strammede sine øjne lår omkring hendes krop og holdt hende fest på denne måde. Han smilede igen. Det var kommet frem. Dette var faktisk sjovt. Han tog fat i noget af hendes top han havde skåret op før og strak hende kraftigt op til. "Kællinger har bare at holde sine læber lukkede med mindre noget skal ind. Aldrig noget ud." Og med disse ord fik han brutalt stoffet ind mellem hendes læber og tænder for så at binde det om hendes mund for at gøre hendes lettere stum. Han ville ikke kunne høre hendes ord. Og så pressede han hende endnu engang ned mod sengen. "Så.. Hver en sød lille blodsuger og lig stille så 'romantikkeren' kan få gjort sit arbejde."

Chantell så lettere lamslået ud da hun pludselig blev skubbet ned mod sengen og os havde set hvordan han havde gået mod hende, som ville han til at.."AH!" hun ville slå ham men kunne ikke i det han nu holdte hende fast og blot nød at gøre hvad han ville"Slip mig fri dit bæst!".. Hun mærkede tungen af hans glide over hendes meget følsomme hud og hun lukket let øjnene et kort sekundt i ren smerte over dette og sagde"Grrrrhhh..." hun ville så gerne se ham brænde op, så hurtigt i en bevægelse ville hun så ud efterham indtil.. han pludselig lod sin hånd glide ned af hendes lår og blodet boble inde i hendes lille krop og hun bed ud efter ham og rev så hårdt sine negle vis hun fik chancen direkte hen over hans bryst!.
Alt føltes så mærkeligt, at være i en situation hvor en fyr slikkede hende hen af maven og hvor hun mærkede sit tøj blive rippet af indtil hun pludselig ikke kunne sige nogle ord?, det nok at få stoppet tøj i sin mund og få lukket for sin kæft var det mest nedladende hun syntes han kunne gøre mod hende og hendes lysende blodrøde øjne var man skam ikke i tvivl om, at de prøvede at dræbe ham blot ved ONE LOOK. Dette føltes som en evig nat i helved allerede og den fortsatte, som havde hun valgt en forkert sti og endt med at støde ind i denne her person?. Chantell prøvede at skubbe ham af så godt hun nu kunne bruge sine arme men det var som at være en mus overfor Pierce, hver gang hun ville slå ud efter ham eller noget, ville han sikkert blot undvig og gribe fat i hendes hånd og lægge den hårdt mod madressens fjedrende underlag.
Hun følte sig allerede berøvet af sin frihed og det med at nøglen lå under sengen var blot noget af det mest forfærdelige, dog ville hun ikke lade dette komme så langt som at han ville få lov til simpelthen at voldtage hende og tog hun var hans fucking toy!?. Langsomt kunne man se fra et af de åbne sår hun endnu ikke havde healet, der gled der en lang blod ligene tråd ned af hendes krop, blidt viklende hen af mod Pierce indtil den nærmest angreb ham som en pyton, der ville bide ham hvor hendes evne blot var til at klistre sig fast på byttet med hendes blodstråde og nærmest binde sig rundt om offert så det ikke kunne bevæge sig, dette ville dog give hende nogen lunde tid til at få ham skubbet af sådan halvt om halvt og hun vidste at vis hun greb fat om nøglen og ville låse sig ud ville hun ende som død madding så i stedet for at løbe vendte hun sig mod Pierce og satte sig over ham og smækkede hans hænder mod madressen , efter at ha revet det forbandet stykke stof ud af sin mund. Efter dette gik det blot med stirren uden ord, hendes øjnes had var skam nok"HVORFOR... hvorfor vil du så gerne gøre dette mod mig!" hun fnøs let og blottet tænderne og sagde"Rør mig igen på nogle af dine perv moments ! og jeg vil seriøs bide dig til blods!" hun næsten hvæste igennem denne proces mens hun holdte hans hænder nede med alt den kræft hun nu kunne fordi hendes blodstråde var gået ind i hende selv... efter så hård en slags udholdenhed med Pierce små pinsler på hende, havde hun næppe kunnet skabe nok energi end den ene gang til at vældte ham af..
"Jeg kysset dig kun for at skade dig, og dine læber vil aldrig nogen sinde rør mine igen og angående det med at en mund skal der ikke komme noget ud af men.. der skal noget ind!.. EWWW!" hun slap hurtigt hans ene hånd for da at gøre an til at smække den i synet af ham og vis han ikke gjorde noget, ville hun sikkert også gøre det, mens hendes bryst bevægede sig op og ned grundet af hun trak luft ind hun egenlig ikke behøves? mens sengen knirkede lidende under dem, og atmosfæren virkede klam og mørk.. som var den nærmest oversuset af selveste Pierces onde kolde aura?..
*Hvem er ham her lige!? for en*

Egentligt så gjorde Pierce ikke det helt store for at komme fri fra Chantell. Men han var blevet noget overrasket idet at en smerte havde ramt hans maveskin. Og han følte det stadig som om noget havde bidt ham. Et krybende dyr der havde fundet vej ind under hans skjorte. Og han vidste at han nok ville have små bidemærker af de mange bid. Hvad havde det egentligt været? En ukendt evne han havde overset ved deres første kamp om liv og død. Eller ikke ligefrem liv og død men mere en kamp om føde. De havde begge ville havde fat i hinandens blod. Sådan en fascinerende scene. Lige til en Oskar tildelt film. Eller lignende.
Men der lå han så altså. I hendes situation fra før. Men det modsatte var at han havde ikke det helt store imod det. Han havde dog mistet smilet igen. Han så bare direkte op på hende. Mod hendes perfekte ansigt han ville ae i for ever hvis han havde muligheden. Mod de røde øjne der var tildelt nattens børn. Dem der vandrede i månens skær. Og holdt sig fra solens lange fangarme af stråler. Han havde blot stadig de gule øjne fra sin fødsel. Der var intet sket under hans halve forvandling. Udover hans stærke og de andre detaljer som hjørnetænder og blegere hud. Og en mere kynisk tankegang. Det måtte hun se som noget bekendt. Uden tvivl. Han bevægede sig ikke andet end et lade sin brystkasse stige og sænke sig som han nu engang trak vejret. Han så hendes udholdenhed der var blevet sat på en prøve i hendes ansigt. Hun var forpustet. "Hvorfor?? Hvad tror du selv? Man har jo ikke andet sjov end det man selv laver.."svarede han kort og sandt nok kom et mindre smil frem i hans mundvige. Såret gjorde ikke ondt mere og det var næsten allerede healet. Hans bide mærker forsvandt åbenbart hurtigere end hende.
Han lyttede til hende ord. Om det så så sådan ud eller ej. Han grinede inde i sig selv over hendes reaktion på hans kommentar om at holde munden lukket. Og kysset? Det vidste han jo godt. Han var ikke dum. Man bed ikke bare sådan under en fejl.
Men så stoppede han med at spille svag. Han vred nemt sine hænder ud af hendes greb. Og han havde været undret over at hun ikke have kunne gøre det samme fra starten. Men med det samme han var fri tog han fat i hendes håndled igen. Træk dem lidt ned mod sengen mens at han hurtigt med mavemusklerne kom op at sidde. Stadig med hende siddende på ham. Og lige inden hun var færdig med at snakke havde hans læber ramt hendes i et lidenskabeligt kys. Ikke som hendes. Men han brugte det stadig som en forvirring så han kunne rykke som den dominerende igen. Og rigtigt nok så fik han vendt det om igen. Men sad ikke disideret på hende. Hendes ben var udenom hans som da hun havde siddet på hans skød. Nu var det bare hende der lå ned endnu engang. Han brød kysset og pressede hendes ned via hendes håndled. "Sagde jeg ikke du skulle holde din kæft og lade mig gøre mit arbejde??" Han løftede et øjenbryn og så spørgende mod hende mens at et charmerende glimt i hans øjne stadig var det.
Han satte sig mere op på knæene og uden rigtigt at tænke på om hvad hun ville føle ved det trykkede han et knæ mod hendes underliv. Dog ikke uskønsomt. Blidt og måske behageligt inderst inde.

Hun lagde nu mærke til, mens hun sad med bene ud til siden og med ham mellem sine lår. Der opdagede hun de gule øjne af hans, og hans blod han havde tørt op af, mod hans kind? hvem tørte dog blot væk op af?. Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt over synet af den indsmurte Pierce og så dog hurtigt væk fra ham igen dog med en vis fokus mod ham eftersom hun nødig ville miste taget i hele denne mærkelige situation hun havde udsat sig selv og ham i?. Hvad var han dog for en kål orm?. Hun så lettere vrissent på ham og sagde ordene"du tror alt er din egendom men get over it kiddy!, jeg ikke som dine andre ofre, jeg ligeglad hvad du gør, men min krop får du aldrig, jeg har ingen sjæl men krop har jeg skam og du skal ikke få lov til at misb...." hun nået ikke at sige mere før han pludselig endte med at tage styringen og et let forskrækket skrig eller nærmere lyd"Wooowww!?" hun følte sig en smule svimmel og anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre i den siddende postition men hun fik dog få snedske ord gledet ud mellem de røde læber af hendes indtil.. hun mærkede hans kys mod hendes læber og hun ville ha rødmet i hele ansigtet vis det var muligt, men udtrykket viste hele hendes følelse, skræk?, overraskelse, chok, lammelse.. hvordan skulle hun reagere på dette pludselige angreb han sådan kom med ud af det blå?. Hun mærkede dog hurtigt at hun var den der endte mod madressen igen og hendes sorte halv tørre hår gled blidt mod madressen igen og var spredt ud til alle sider mens hun let lukkede øjnene sammen og prøvede at undgå at kysse med ham men det var næsten umuligt, sådan som han pressede og holdte hende nede, dog da han stoppede med at kysse hende skulle hun stil at sige et ord, men.. der kom intet frem, hvad ville han dog ej gøre næste gang hun åbnede sin mund for at sige ham i mod eller andet?.
Hun følte sig skyldig og uren i hans nærvær, som var hun hans lille personlige slave legetøj nu, der aldrig ville slippe fra ham, som havde hun et halsbånd om sig, eller usynlige kæder læggende over sin spinkle dog kvindelig formede krop.
Dette føltes mærkeligt og utilpassende"La...lad mig gå.. jeg.." hun lukkede let øjnene i skam og sagde"Jeg ber dig!" hun mærkede dog hurtigt knæet nærmest trykke op mod hendes trusser og det fik hende hurtigt til at nærmest krympe i stemmen og fik hendes hals til at blive stum for ord..
*Nej!? make it stop* hun åbnede øjnene med et og skrig så sine lungers fulde kræft ud, eftersom hun var helt fanget denne gang, hun kunne ikke komme fri fra det monster der ville fortære hende og som havde taget kys fra hendes røde læber som var hun blot noget han kunne tage og eje!?.."Du... du ejer mig ikke, du misbruger mig og så kassere du mig" hun trak vejret lettere hårdt og hendes ånde kunne til tider ses mellem dem mens hendes hugtænder blidt vidste sig frem dog gik de efter lidt tid i sig selv igen og hun holdte blot blikket stift mod ham mens hun mærkede sin krop nærmest gyse efter hver en berøring fra hans stærke hænder, eller blot hans blik rettende mod hendes krop.. det føltes nøgent skønt hun end ikke var nøgen i nu, eller måske ikke ville blive det?.. ville han... virkelig voldtage hende?, misbruge hende, forurene hendes krop!... nej det måtte han ikke..

Hun så så dejlig hjælpeløs ud mens hun lå der foran ham. Og bedte ham om at lade hende gå. Men næ nej. Han var ikke færdig med hende endnu. Hun skulle ikke bare slippe væk så nemt som hun havde troet ellers. Og han havde ikke glemt det med hendes røvirriterende opførsel idet han havde ført hende her til. Hun havde ville holde sin fede kæft lukket hvis hun havde vist hvad der ville ske.
Åh hendes skrig. Det var fantastisk endelig at kunne få lov til at høre endnu engang. Hendes stemme var vidunderlig især når den kom ud som denne skingre lyd. Denne høje lyd der blev brugt som et forsvars forsøg. Han var ligeglad med om folk hørte hende her. Han havde prøvet at få hende til at skrige og nu var det lykkedes ham. Herligt! Han elskede når ting han lavede ikke mislykkedes. Han kunne se hvordan hun ikke ligefrem nød dette. Eller måske gemte hun det inde i sig selv? Det var ligemeget. Det var sjovest på denne måde. Men stadig havde denne forbandede kvinde noge specielt han ikke bare ville smide væk.
Han lænede sig tættere mod hendes ansigt som ville han kysse hende igen. Men det var mere for at være mere plads nede omkring hendes underliv. Her førte hans diskret en hånd ned mod det følsomme sted mellem hendes ben. Han lagde den kolde hånd mod hendes bare mave og fik så langsomt sniget den ned i hendes trussers buksekant. Ikke helt ned men blot så hun kunne mærke at han faktisk mente dette og han ikke var bange for at gå frem. Og det var nok også bare en advarsel. Han fjernede nemlig hånden igen men den landede igen et af de følsomme steder på en kvindes fantastiske krop. Den kuplede sig omkring hendes ene bryst og masserede det. Lod et klem komme ind i mellem. Hans hoved lod han bøje lidt så hans læber var ved hendes hals og nakke område. "Det kan du aldrig vide, kære. Du ved ikke hvad jeg vil gøre ved dig." hviskede han så før hans tunge tegnede ottetaller op af hendes hals. Mens hans hånd stadig gramsede på hendes ene bryst.

//Undskyld længden. Men det skal nok blive bedre!! xD//

Chantell kunne ikke lade vær med at at lukke øjnene og nærmest ryste ved hans bevægelser han gjorde mod hende mens hun prøvede at holde sine skrig inde, han ville blot gøre dette for at høre hende skrige, fordi sådan en sindsyg person var han, det havde hun skam allerede forstået ud fra hans måde at behandle hende på og hans måde at lægge sine finger mod hendes sarte porcelæns hvide hud der let glinsede af ren anstrengelse, dog ej sved men mere en form for glins af aura udmattelse. Hun lod sit blik ikke vig fra ham denne gang og sagde"Nej slip mig så fri!, hvad fuck vil du med mig!, så kneb mig dog og få det overstået" hun mærkede sine anstrengelser ikke ville give hende nogle gode øjeblikke, det var som var hun låst fast under Pierce bevægelser og hans onde tag der blot strammede sig om hende. Hun mærkede hans hånd glide ned og hun skrig let og vred sig så meget hun end kunne for at han ikke ville tage den længere ned dog, stoppede hun med at vride sig efter noget tid og så skamfuldt til siden mens tænderne næsten skar mod hinanden i bare vrede over hun intet kunne gøre, dette var for ynkeligt!. Hun mærkede han stoppede og en lettelse strøg igennem hendes marv og ben mens hun lod et blidt pyyh slippe mellem de røde læber og lod sig så igen betragte ham og sagde "Du vil sikkert... vildtage mig, gøre alle mulige klamme ting til mig og så smide mig på gaden efter du har ladt min krop blive besudlet af dit urene blod og krop!" hun fnøs let og vendte kinden til ham og ville ikke lade ham få øjenkontakt, dog da han tog om hendes bryst var det som om der sprang noget inde i hende og hun lå bare helt stille og stift mens hun mærkede sit fyldige bryst blive berørt ved og klemmende lidt ved, hvilket hendes krop reageret på med nydelse, hun ville ikke have hendes krop kunne lide det, men hun var ikke herre over den mere, hun ville aldrig benægte skønt hendes krop ville sige noget andet,han kunne aldrig vinde over hendes sind, det ville forblive rent!... rent til det punkt at der intet seksuelt ville skyde igennem den!.
Hun lod dog fortsat sit blik vige væk fra den gramsende Pierce og sagde"You fucking! PERV!"
//So sorry det blev så kort...//

Hendes modstand vil ham til at blive hårdere ved hende. Han strammede yderligere grebet om hendes smukke hænder. Meb presset mod hendes lår blev dog løsenet og derefter presset mod hendes hofte. Altså han satte sig vel lidt længere op på hende. Stadig sad han ikke direkte på hende. Han holdt sig lidt over hende. For ikke at kvæle den stakkels vampyr. Hendes ord nåede aldrig rigtigt ind hos Pierce. De var blot vand han fik smidt i hovedet og det så gik væk igen. Han hørte dem godt. Men han gjorde intet ved det. Han havde tænkt sig at udføre sit begær på hende. Dog var det hendes egen skyld. Hun kunne bare have ladet være med at tænde ham sådan.
Han stoppede med slikkeriet mod hendes hals og det blev forvandlet til små fine kys ned mod hendes kraveben. Hånden lå stadig på hendes bryst men bevægede sig ikke. Hvilede sig der blot. Da han nåede næsten helt ned til hendes andet bryst stoppede han også sit kysseri og så bare op mod hende. Hendes kønne ansigt. Smilede til hende før at han lod hele sin krop gnide sig op af hendes til deres ansigter var ud foran hinanden. "Sshh." kom det kort fra ham inden at han nappede hendes næsetip.
Endelig blev hånden fjernet fra hendes perfekt formede bryst. Sneg sig ned mod hendes trusse kant endnu engang. Og denne gang stoppede han ikke blot. Han lod den komme ind under stoffet for anden gang og kørte den nu helt ned før han kælent nussede hendes underliv. Hans smil blev en del større. Og mere slesk. Der var ingen hemmeligheder gemt i hans øjne. Og der var ingen tvivl om at han ikke stoppede før han selv mente han var færdig. Igen igen begyndte hans kysseri. Igen mod hendes kraveben og ned gennem kavalergangen.
Hånden fandt endelig sin vej op igen men idet den havde nået toppen fik den grebet fat omkring kanten. Pierce rev så bare ned. Var lettere ligeglad om de gik i stykker eller ej. Tøsser som hende havde vel et par andre et sted. Han stoppede ikke med at hive hendes trusser ned til før de var under hendes knæ. *Og han havde brugt sit egent knæ for at få dem det sidste stykke ned. Nu havde han fri adgang til hende uden nogle yderlige udfordringer. Han satte sig atter op igen og så bare ned på hende. Kniven var hurtigt fremme og der gik ikke længe før at hendes BH også var væk efter at have skåret den over på midten. Nu havde han fuldt udsyn. Hvilket fik hans smil til at vokse igen. Kniven blev smidt. Han havde ikke brug for den mere og han ville ikke fumle ned at få den ned i lommen igen. Han så sig lidt omkring. Strømpebukse stykke lå ikke langt fra dem. Men det var ikke solidt nok. En andet idé faldt ham så ind. Uden at der ville kunne nå at ske noget andet havde han klirket sit bælte op og fået hevet det af. "Nu skal du blot ligge helt stille, min lille søde ven" beordrede han hende mens at han fik samlet hendes hånder ordentligt inden at bæltet blev viklet godt om dem. Så behøvede han ikke tænke over det. Nu kunne han bruge begge sine hænder til at overgramse på hendes fantastiske krop.

//Undskylder lige skodheden over mit indlæg. =_=//

Hun så lettere vredt på ham og prøvede at få ham af sig, hun mærkede hvordan alt virkede så bart på hende nu og hun kunne ikke få ham af sig uanset hvad hun gjorde, og en smule af hendes krop reagerede på hans besvægelser og kærtegn fuldstændig som han havde håbet sikkert, hvor hun nu hadet sig selv og hendes krops reaktioner på disse kærtegnende måder han blidt kyssede og slikkede hendes krop, som var hun hans slik for en dag"Let me GO! " hun snakkede altid engelsk når hun blev godt gal, og dette her var skam ingen undtagelse, hun ville fri og det skulle være lige nu, dog mærkede hun hans krop gnide sig mod hendes og hendes bryster bevægede sig let op og ned da han sådan gned sig op af hende, mens han nappede hendes næsetip, mens de blodrøde lysende øjne så lettere forfærdet og fornærmet på dette væsen af en fucking blandings race af en djævle og vampyr, at disse væsner fandtes tænkte hun slet ikke over, nej hun tænkte blot på at forsvar sin uskyld, hun havde ikke været så tæt på en mand før, og det måtte han ikke finde ud af, hun var helt ren i sine tanker, det eneste hun havde arvet fra sin mennesketid.. for lang tid siden.. Hun mærkede det prikke på hendes hud ved armene men os ved lårene indtil han næsten flået hendes sorte undertøj i stykker som bar fanden, og hun mærkede stropperne skære i hendes porcelæns hvide lår, der langsomt gav et rødt skær fra sig.. der dog hurtigt forsvandt, ligeså hurtigt det var kommet frem, mens han skubbede dem det sidste stykke med hans forbandet ben, så de endte om hendes ankler, og så langsomt... gled af hendes små flotte ballerina fødder, og landte på gulvet med denne blide lyd af et stykke uskyldigt, rent tøj stykke.. som når man skulle til at i seng, blot.. dette var ej smidt af frivillighed, men af tvang og tortur, for hende og hendes kvindelighed!.
Hun prøvede at glemme at hans hænder havde rørt hende visse steder, hun kun selv kunne ha turde at rør, og ingen andre burde rør uden hendes tilladelse, men det var gjordt.. Hun så knivens blide skær foran sig, der reflekteret sig i de vinduer der nu var her og der, som syntes at være forseglet. Hun følte sig allerede godt og grundigt ilde til mode og lukket så øjnene hårdt i da kniven nærmede sig hende dog før hun vidste af det mærkede hun Bhen springe og hun følte sig allerede helt nøgen, da hendes bryster nærmest poppede ud fra bhens trykke skjold. Hun tog let sine hænder foran brysterne da han slap hende, men før hun vidste af det havde han taget fat i hende igen og hun skrig let og prøvede at slå ham af sig, og bide fat i ham så godt hun nu kunne, dog hjalp intet, fordi hun havde hurtigt hans elskede bælte om hendes tynde håndled, og der lå hun så, og så på ham med de store smukke blanke blodrøde lysende øjne, røde fyldige læber, en spinkle blød kurvede krop, med poercelæns hvid hud, der nærmest gik i et med den lidt hvide madress, mens hendes hår lå spredt til siderne, så hun blot lignede en der skulle til at males, mens hendes hænder var over hendes hoved, og bæltet var strammet til et punkt hvor hun ej syntes det var sjovt mere.
Hun så flovt væk fra Pierces syn og sagde"Jeg.. jeg kan ikke, jeg ber dig, lad vær, jeg vil gør hvad som helst, vis du blot ikke forgriber dig på mig.." hun vendte let hovedet mod ham igen nu og så på ham med et uskyldigt dog hadsk blik..