Forbandelser, jo hvis man kan udrydde vampyre //Åbent emne//

Da Arthur slog hovedet op mod loftet, så hun forskrækket på ham. Der kunne ikke være særlig meget mere end to meter og lidt til op til loftet, men Arthur var også virkelig høj i forhold til hende. Hun var måske omkring de 1.68, og havde ingen problemer med at der var for lavt til loftet, da hun havde masere af plads. Sog ville hun nok slå sig, hvis hun hoppede destrækkeligt højt, og svingede vildt med armene, men det ville nok ikke ske, da hun normalt ikke ville være sådan. Forsigtigt fulgte hun ham med blikket, da han hang sin kappe op, lagde sighen på sengenog tændte for fladskermen. Da det gik op for hende hvad der skete, rev hun kappen af og smed den i en stol tæt ved døren, hvorefter hun halvløb hen for at se hvad der forgik.
"EFTERSØGT?!" Spurgte hun, med en sær dirren i stemmen af frygt. Hun ønskede ikke at være crimerider eller noget i den stil, og var faktisk en smule chokeret. Kort efter satte hun sig på sengen, og gemte ansigtet i hænderne. Dette kunne godt nok ikke være godt.

"Det tænker jeg os? Vi har sådan set reddet eksistensen af den butik" sagde Arthur og tændte igen. "Butiks ejeren mener at manden blev hårdt såret og sandsynlig vis lavet blod spor. Politiet fandt også blods spor fra butikken og til byens hotel. Politiet har også fundet personale damen død med to bidmærker ihalsen. De tyder på manden har været vampyr." Arthur slog fjernbetjeningen i sengen. Vreden boblede op i hans krop. "INGEN SKAL OMTALE MIG SOM VAMPYR ELLER AT HAVE DRÆBT EN USKYLDIG!!" råbte Arthur. Had og atter had steg op i ham. Sårene brændte endnu mere end før. Smerten jog op i ham men stadig havde en fokus på had. "Hvor er det nærmeste våben?" spurgte Arthur sig selv. Arthurs hoved blev splittet ad. "Eller springer jeg dem ed og matme i luften! Forbande svin!". Arthur løb hen til et mindre kaffe bord og flåede stole benet af og slog rundt med det som en køle. Arthur sprang ud af døren og råbte "Dø vampyra kalere aka pulitia!" på sin ulvske accent. Sjovt nok var politiet der ikke. Arthur så på gulvet. Intet blod...? Arthur bøjede sig ned og kiggede nærmere. Der var blod. Små dråber paseret på en måde som om nogen havde slikket blodet op. Det kan kun være en vampyr. Det gav da mening! Der var også bidmærker på damens hals. Længere hen lå en bunk af mænd med bidmærker alle mullige steder som gik igennem deres flotte blå polliti uniformer. Deres hatte lå lidt længere væk. En hånd pistol låg i et hylster på en lys håret ung politi betjents bælte. Arthur rejste sig og gik med tunge skridt hen til bæltet tog det af manden. Efter 2 sekunder lød der et lille klik og Arthur havde spændt bæltet omkring sig. Godt for Arthur låg der flere ladninger patroner i hans bælte. Nu var denne vampyr som havde drukket blodet fra Arthur blevet 4 gange stærkere end normalt. Arthur løb ind til Angelin og lagde bord benet. Han slog sin kutte omkring sig og sagde med et mindre gisp "Angelin.. der er andre end os... Ikke gode andre.... En ondsindet vampyr...." Ordene skræmt ikke andre selv om de vidste det var noget frygtligt. Men sådan som Arthur sagde det løb det koldt ned af ryggen og de fleste personer gøs...