Sv: Bortført i skoven ( åben)

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 12:42

okay" sagde aya og lå dynen mere om nano sådan at han ikke frøs

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 12:47

Nano vende sig en smule. Det var tydeliget at han var ved at vånge igen og han hade sovet en hele, del i dag og det var det bedste for ham at sove alt hvad han kunne. Ind til hans øre var rask igen og han hade en forbeninge omkring, øret for at den ikke skulle blive kolde

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 17:41

aya fik lov at tage ham med hjem. hun hav ham en varm og blød hue på og tog hjem med ham. hun lod ham ikke gå udenfor, da der ikke skulle ske nano mere

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 18:06

Nano så da det begyndte at sne. Og ville ud og lege i snen men det måtte han ikke for sin mor Aya, han måtte ikke blive kold eller noget så han måtte sidde inde. Og se på snen ude at komme ud og lege i det

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 18:17

aya sad og strikkede. hun vidste at nano elskede sne, men når hans øre var sådan, så skulle han ikke ud. "Nano kan du tage vat sækken jeg har i skabet" sagde aya

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 18:26

Nano nikke stille. Og gik over for at hent den i mens tåren trille ned af hans kinder og ned på hans, bluse og han var så ked af det at han ikke måtte komme ud. Så han var bare i skide dårliget humør de sidste par dage her

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 18:28

aya rejste sig og spredte alt vatten ud på gulvet. "Indendørs sne" sagde hun og håbede det kunne gøre nano i bedre humør

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 18:44

det kunne det ikke. Nano blive ved med at være sur og kom slet ikke ned til aftensmaden, da han var smutte ud af sit vindue og ud i snen men var komme tilbage før. Hun hade opdage at han hade være væk og han faldt træt i søven

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 18:46

aya for ud og fandt ham og fik ham ind. hun gav ham et varmt bad

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 18:55

Nano sov tunget. Han var så forfrosen at han ikke kunne rør sine finger ellers nogen, han hade det koldt og han ryste hvorfor var han gå ud for at hent posten. Og hade glemt hans jakke inde for og han hade så forfysinger i venster øre,

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 18:58

aya græd og knuede ham ind til sig. "Lille skat hvorfor gik du ud, når jeg sagde du ikke måtte" græd aya.

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 19:09

Nano hade brug for varme. Og mad han var sulten " du sagde selv at jeg skulle hent posten, og det var det jeg gjorde men jeg blive overraske af den snestorm og når. ikke at komme ind før jeg blive for kold Mor jeg fryser og er sulten " sagde Nano,

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 19:18

jeg laver dig lidt varmt mad" sagde hun og gik ud i køkkenet og lavede varmt mad

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 19:28

Nano trygge sig ned. I det varm vand i badekarte og han slappe af for han frøs for meget, til at kunne gøre andet han smilede svaget og faldt i søven i vandet. Han var for træt til at holde sig vånge mere nu

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 19:31

aya kom ud til ham og vækkede ham. hun satte en bakke med mad på en stol. "nano så er der mad" sagde hun blidt

af Gæst Ons 7 Sep 2011 - 19:49

Nano vången. Og spiste sin mad og der efter sove han igen han var så træt og så udmatte til at kunne, holde sig vånge mere nu han snorke svaget i søven og smielde træt. Nu kunne han sove rigtig godt igen

af Gæst Tors 8 Sep 2011 - 9:02

aya smilede og gik ud med den tomme skål og vaskede op

af Gæst Tors 8 Sep 2011 - 18:30

Nano sov meget træt ind. Efter han hade får sin mad og han sove tunget og glad, men syg han hade feber men den var ikke så selm endnu som den endent med at skulle blive. Men lige nu sov han bare stille i sin seng

af Gæst Fre 9 Sep 2011 - 8:21

hun gik ind til ham. hun tog et billede op af skuffen og så på det. tåre løb ned af hendes kinder. "Hvorfor pokker kan jeg savne ham så meget" sukkede hun

//hvorfor skulle han lige slette sig! :( //

af Gæst Fre 9 Sep 2011 - 10:07

Nano hade altid. Være en lille glad fyr men efter Tooya´s død hade han ænder sig meget, Han var ikke så glad eller munter mere han saven en han kunne snakke med. Når hans mor ikke var hjemme og en som passse på ham når han hade brug for det,

af Gæst Fre 9 Sep 2011 - 10:12

aya lå billedet ved nano og græd ned i sine hænder. det var et billede af tooya. hun savnede ham så forfærdeligt. hun havde åbenbrt haft meget stærke følelser for ham.

(vil ønske han var her... zankuji viser sig jo aldrig)

af Gæst Fre 9 Sep 2011 - 10:19

sener sammen nat. Vånge Nano ved at noget eller nogen kaldt efter ham ude fra skoven, og han fik tøj på og liser ud af havedøren og i gemmen haven og ud i skoven. Han lytte og så rundt men kunne indet se men høre det kunne han og fulde efter lyden,

af Gæst Fre 9 Sep 2011 - 10:30

aya sad og sov i en stol. hun havde grædt sig i søvn. hun holdt et billede ind til sig og sov meget tungt. hun havde nemlig været meget træt

af Gæst Fre 9 Sep 2011 - 10:57

Nano fulde stadig væk efter. Lyden af en stemme som aldt på ham og stemmen var Tooyas, og den førte ham til skovsøen et sted han slet ikke måtte være. Da det var alt for fareliget for ham at være alene og midt om natten, men hvorfor hade stemme ført ham her ned til i vandkanten så Nano Tooyas halskæde. Som nano hade set ham gå med altid

af Gæst Fre 9 Sep 2011 - 11:03

aya vågnede og ledte efter nano. "NANO!" kaldte hun og løb ud i skoven. hun så rundt. "Nano!" skreg hun. stedet virkede hende bekendt. *Han må ikke miste livet... jeg vil ikke miste flere* tænkte aya.

af Sponsoreret inhold