Silent Screams-Shiro Noir(privat)

Han så på hende med et svagt smil " Yukii... Jeg har det fint.." sagde han og bed sig i underlæben. Han vidste godt at hun ikke var nem at nare og man kunne sagtens se på ham at han havde forfærdeligt ondt, men han ville ikke vise det overfor hende. Han ville ikke have hende til at være bange. Han strøg en hånd gennem hendes hår " Yukii jeg klarer mig.." sagde han og smilte kort, men smerterne var for store.

Langsomt lod han sig falde til jorden og så op på hende med et blidt smil da han mærkede hendes læber mod hans pande " Yukii.. Jeg.. " sagde han kort og strøg en hånd over hendes kind og smilte kort til hende " Hvis du nogensinde bliver skadet vil jeg ikke kunne tilgive mig selv.. Jeg.. Yukii.." sagde han og så ned i jorden og tog sig igen til brystet og sukkede af smerte. Han kunne snart ikke holde smerten ud mere " Du har mere eller mindre overtaget mit hjerte" sagde han og bed sig i underlæben " Tarja er næsten glemt.. Takke været dig" sagde han og bed sig kort i underlæben og så op på hende med et blidt smil

Yukii kiggede på ham med hovedet lidt på skrå mens hun tog fat rundt om Shiro "Shiro ligemeget hvor tit du siger du har det fint så afsløre dine smerter dig hvergang,jeg vil ikke have du har ondt"sagde hun og kiggede på ham hun kørte en hånd igennem hans hår mens hun blev så glad af at høre Shiro s blide ord, de gik helt ind i hjertet på hende hun gik tæt ind til ham"Du er virkelig sød Shiro det betyder meget, og du skal vide at jeg ikke vil have du bliver skadet, for så kan jeg ikke tilgiver mig selv, men dog ved jeg at du klare den for du er en stærk dæmon"sagde hun nikkende, og kærtegnede hans ene kind lidt, mens et blidt smil strejfede hendes læber.

Da Shiro faldt til jorden besluttede hun sig for at sætte sig ned ved hans side så han havde nogen at støtte sig op ad"Shiro er det et ar der giver dig smerter eller er det noget andet"spurgte hun nysgerrigt, jo før hun vidste det desto hurtigere kunne hun hjælpe ham med at få dem væk."Bare rolig Shiro jeg skal nok passe på der ikke sker mig noget"smillede hun blidt tl ham med øjnene lukket på en kort tid.

Han så på hende og bed sig i underlæben " Det var noget der skete efter jeg mistede Tarja... Jeg fandt vampyrerne og tog straffen for at have mishandlet den ene af dem...og det er dette jeg fik ud af det" sagde han og knappede hans skjorte op og frem kom et aflangt ar. det lignede det blodte, men det var den forbandelse der var blevet kastet over ham " Indtil jeg har glemt Tarja og fundet en ny.. Så fortsætter det" sagde han og bed hårdt sammen da en bølge af smerte kom over ham.

" Yukii... Jeg.." han så op på hende med et svagt smil. Han vidste ikke hvad han skulle gøre " Bag dig Yukii... Duk dig!" Sagde han hårdt inden han rejste sig op og trak et af sine katanaer og blokkede for den kugle der netop blev affyret mod Yukii " Du vover på at skade hende!" vrissede han og så mod denne fremmede. Han kendte denne person, stanken af blod fik ham til at væmmedes " Shiro.. Hvor har du været? Vi har manglet dig" sagde en kvindelig stemme " Shinura... Hyggeligt at møde dig.." lød det fra ham idet ham så Lucy og Lucian stille sig foran Yukii og ham " Shiro.. Jeg kommer bare for at få hvad der er mit.. Dit hjerte" hvæsede kvinden af ham og blottede sine tænder. Hun var uden tvivl vampyr, en af dem der havde taget livet af Tarja, den gang for flere år siden.

Yukii hørte Shiro s ord og skyndte sig at bukke sig , hun vidste ikke hvad det kunne være, og kiggede så op ved lyden af en stemme hun ikke genkendte.*hvem..*tænkte hun bare stille inde i hendes hoved, men Shiro kendte hende, og Yukii kunne godt fornemme lugten af vampyr"En vampyr"sagde hun stille, og kiggee på Lucy og Lucian godt de var hos hende, og det var godt Shiro også var hos hende. Hun kiggede på kvinden hun så meget smuk ud, men self var hun ude efter noget"Åh nej Shiro pas nu på!"råbte hun fra det sted hun var. Da Shiro så vissede det blev hun helt glad, og rødmede en smule. Hun kiggede ned lidt hun vidste slet ikke havd hun skulle gøre, eller sige det var bare som om hun var glad, og bange på samme tid.

Yukii vidste at en kamp stod mellem Shiro og denne kvinde, hvis hun blandede sig ville det ende galt, det var hun næsten sikker på. Men hun kunne aldrig vide det kunne være at alle der stod Shiro kær ville komme til skade. Hun var på vagt overfor mulighederne.Hun smillede et lille smil til Lucy og Lucian, så bukkede hun sig ned til dem"Han skal nok klare den"sagde hun stille og strøg dem begge to over deres pels.

Han så mod vampyren og kneb kort sine øjne sammen " Jeg har intet der tilhører dig.. Mit hjerte tilhører Yukii nu! Og ingen anden!" vrissede han vredt og gik over mod kvinden " Jamen Shiro.. Du truer vel ikke en gammel elskerinde?" sagde hun forførende og teleporterede sig over til ham hun stod helt op af ham og gned sig op af ham som en kælen kat " Aldrig i livet om jeg har haft noget med dig og gøre Shinura... Jeg ville hellere dø" sagde han hårdt og skubbede hende væk fra sig og gik derefter tilbage til Yukii igen og lod hans blik falde ned på hende.

Hans øjne lyste nærmest og smerterne, var nærmest forsvundet, hvilket han syntes var underligt " Lucy... Lucian... Dem husker du vel? Lad mig bare sige at Lucian nød kødet fra din krop den gang" sagde han kort og så på de to løver idet de begyndte at gå over mod vampyren " Jeg tror ikke på at dit hjerte tilhører den lille tøs.. Hun er jo ikke andet end et barn" sagde hun koldt og sigtede atter mod Yukii, men igen blokkede han kuglen med sit katana " Du skader hende ikke! Jeg kan sige dig.. Jeg får Lucian og Lucy til at flå dig levende, lade dit blod flyde ud på jorden, som du gjorde mod min elskede Tarja!" hvæsede han og så på hende med et vredt blik " Shiro... Hun var et usselt menneske.. Hvad så du i hende?" Sagde hun kort og hævede sit ene øjenbryn " Ti stille... Nu er det Yukii jeg bekymre mig om og ikke Tarja..." ¨sagde han og trak Yukii ind til sig og smilte kort til hende for igen at koncentrere sig om vampyreren

Yukii kiggede på Shiro helt uden nogen tegn på at kigge hen på kvinden der hed Shinura"Shiro"sagde hun stille helt glad med et stort blidt smil på læben. Hun kærtegnede hans ene kind mens hendes lyserøde øjne der næstne så helt varme ud stirrede ind i Shiro s øjne"Det er helt uvirkeligt tænk at du gør det for mig, det har ingen gjort før"sagde hun helt overasket og holdte om shiro helt tæt"det betyder virkelig meget for mig"sagde hun stille dog med en blid ro i stemmen. Yukii gad ikke bekymrer sig om Shinura nu for hun var sikker på Shiro ville beskytte hende

Hun rødmede en smule da de ord kom ud fra Shiro men det gjorde hende også glad"Shiro mit hjerte tilhøre dig"sagde hun og mærkede en stille brise over sig der fik håret til at flagre rundt, hun lod et blik glide hen på denne kvinde Shinura"måske ser jeg ud som et barn men skinet bedrager som man siger"sagde hun og gav kvinden et listigt smil. Derefter vendte hun sig mod Shiro og da han trak hende ind til sig lagde hun sit hoved ind til hans bryst"sammen kan vi klare alt så længe vi stoler på hinanden"smillede hun stort.

Et smil kom frem på hans læber da han hørte hendes ord " Yukii... Smerten.. Den.." sagde han og smilte blidt til hende inden hans blik faldt over på Shinura igen " Beklager Shinura... Du kan ikke længere pine mig med den smerte du pålagde mig for mange år siden... Yukii's kærlighed til mig er ægte.. Jeg kan mærke det.. Smerten er væk" sagde han med et koldt smil på læberne " Takke været dig Yukii" sagde han og bukkede sig ned over hende og lod hans læber mødes med hendes kind.

" SHIRO!!!!!" Hvæsede kvinden og var på vej over mod dem, men blev stoppet af Lucy og Lucian, som nu var sprunget på hende. Hans blik rettede sig mod Yukii med et blidt smil på læberne " Yukii... Jeg..." sagde han stille og så ned på hende med et smil på læberne " Smerten er væk... Det.. " sagde han og bed sig kort i underlæben " Det kan kun betyde en ting.." sagde han og lod en hånd glide gennem hendes hår " Du mener det.." sagde han og mærkede hvordan hans hjerte nærmest var lettet. Han havde ikke længere ondt, eller nogen smerter, alt sammen takke været Yukii's ord

Yukii sendte ham et stort smil og nikkede over det han sagde med at hun mente det"Ja Shiro jeg mener det, nok er jeg en halvdæmon og sommetider kommer i situationer hvor jeg får brug for hjælp sådan lidt tit, men min kærlighed til dig Shiro er så ægte som guld kan være"sagde hun og tog hans ene hånd og lagde den derpå hvor hendes hjerte sad."Jeg ved ikke hvad dine følelser er, men jeg ved du vil beskytte mig"sagde hun smillende, mens hun kiggede hen på kvinden et øjeblik. Yukii vidste godt at Shinura ikke ville få Shiro's hjerte for det ville Shiro ikke tillade.Hun blev meget glad over at smerten var væk det lettede hende lidt"virkelig men det var da det mindste jeg kunne gøre"sagde hun med hovedet på skrå.

Hun mærkede hans bløde læber mod hendes kind og smillede og følte sig helt glad og lykkelig indeni, dog havde de ikke sluppet af med shinura endnu men det kunne sagtens ske hurtigt det kom bare an på hvordan det skulle gøres. Yukii stilte sig lidt op på tæer så hun kunne kysse Shiro s kind som gengældt. Da hun havde gjort det, stod hun foran ham med hovedet på skrå og et varmt smil på læben"Smerten er væk og det betyder.."stoppede hun kort og hoppede nærmest ind til Shiro i et kram"at du ikke har ondt mere"sagde hun glad.

Han så på hende med et blidt smil og bed sig i underlæben da hun tog hans hånd og satte over hendes hjerte " Yukii.. Jeg.. " sagde han og rødmede kort. Det var første gang han havde rødmet i en kvindes nærvær " Min kærlighed til dig har altid været ægte... Jeg kunne ikke finde på at lyve overfor dig" sagde han og lukkede kort øjnene da han mærkede hendes læber mod sin kind. Den følelse havde han ikke haft i flere år, hvis ikke flere tusinde år, men følelsen gjorde ham glad, mere end noget andet.

" Lucy.. Lucian.. Dræb hende" sagde han kort og nikkede kort til de to løver som straks begyndte at overfalde vampyren. Shiro's blik faldt igen på Yukii " Ja.. Mine smerter er væk" sagde han med et smil på læberne og lagde sine arme omkring hende. Han mærkede hvordan glæden fra hende smittede af på ham " Yukii.. Der er noget jeg har villet sige til dig længe" sagde han stille og så ned på hende med et smil

Yukii smillede stadig over at Shiro s smerter var væk det glædede hende rigtig meget. Hendes blik faldt på ham og lod sig holde fast på ham."Ja Shiro hvad vil du fortælle mig"spurgte hun undren med en lidt nysgerrighed i den rolige blide stemme. Hun bemærkede så at han rødmede og det fik hende automatisk til også at rødme, hvorfor vidste hun ikke helt, det var bare noget hun kom til. Yukii lyttede til hans ord og hun tog hans ene hånd i hendes"jeg kunne heller aldrig finde på at lyve overfor dig, man plejer jo at sige at ærlighed kommer man længst med"smillede hun bredt til ham.

Hun kiggede så i retningen af Lucy og Lucian"har du mange fjender enlig"spurgte hun til Shiro for efter at have tænkt lidt så havde de mødt nogle få der enten ville have Shiro s hoved på grund ad en dusør eller også ville de have hans hjerte som Shinura. Hun kiggede så på Shiro med et kærligt smil og varmt blik.Hun ventede på det Shiro har villet sige til hende længe, det så ud til at være meget vigtigt, og det gjorde at hun slet ikke kunne vente med at høre det, måske var det godt, måske var det ikke.

Han så på hende med et blidt smil " At.." sagde han og så ned i jorden. Han kunne ikke, han var bange for at sige det til hende, men han havde mest af alt lyst til det. Han lod en hånd glide gennem hendes hår. Han så over på Shinura og himlede med øjnene da han hørte hendes skrig og rettede derefter igen blikket mod Yukii.

" Jeg har et par stykker ja " sagde han og sukkede kort over han endnu engang hørte Shinura's skrig " LUCY.. LUCIAN STOP" hvæsede han kort og slippede Yukii " SHIRO!!!! HVORDAN KUNNE DU" hvæsede Shinura af ham inden hun rejste sig op og vendte sig om for at gå " Smut med dig Shinura... " sagde han kort og holdte øje med om hun gik. Han ville ikke risikere noget, slet ikke at Yukii kom til skade. Han ville ikke kunne tilgive sig selv hvis hun blev såret.

Yukii kiggede på ham med et stort undren blik, hvad var det han ville sige, men ikke kunne, det gjorde hende rigtig meget nysgerrig. "Shiro"sagd ehun og gik foran ham"Du fortæller det når du kan og vil, ingen tvinger dig"sagde hun og sendte ham et kærligt smil mens hun derefter kiggede hen på Shinura, men hun hørte så Shiro væssede og fulgte med øjnene. Der skulle ikke ske ham noget men heller ikke Lucy og Lucian"Hvorfor er hun så ivrig efter at få fat på dit hjerte!"råbte hun stille til Shiro. Yukii nikkede"det har jeg sådan lidt efter lidt fundet ud ad, men det kan nok ikke undgås"sagde hun og kiggede på ham, men så lidt efter hen på Shinura. Yukii mærkede at Shiro slippede hende, og hun stod bare der lidt væk fra ham og kvinden Shinura.

Hun vidste ikke helt hvorfor men hun havde en underlig lyst til at løbe efter hende for at høre hvad hun ville med Shiro s hoved, men der var en underlig trang til det der holdte hende tilbage, hun kunne ikke risikere hendes liv eller at blive skadet. Hun stod bare og kiggede rundt næsten helt overasket over det der skete"Er hun væk"spurgte hun og vendte sig rundt mod Shiro med et hevet øjenbryn. Hun kunne ikke selv tilgive sig selv hvis Shiro kom til skade.

Han så på hende og nikkede " Jeg kan bare ikke " sagde han og så på hende med et svagt smil. Han ville gerne, men det var så svært for ham. Et smil kom frem på hans læber da han så at Shinura var væk og der var ingen af dem der var kommet til skade. Han sukkede kort og så på hende " Tarja var.. Shinura's søster.. Shinura blev bidt af en vampyr og var jaloux på Tarja... " sagde han og så ned i jorden. Den smerte.. Den skam over han ikke nåede at rede hende gjorde ondt.

" Hun er væk " sagde han og tog hende igen ind til sig " Du har ikke noget at være bange for mere Yukii" sagde han og kyssede kort hendes pande. Han ville ønske han kunne får ordene ud, men han var for bange, bange for at der også ville ske hende noget lige så snart hans gav hende hans hjerte, som han gjorde ved Tarja. Men Yukii.. Hun var noget helt andet.

Yukii kiggede bare lidt på Shinura inden hun forsvandt mens hun bagefter kiggede på Shiro"ved du hvor svært det er at være tæt på dig når du har mange fjender"sagde hun stille og kiggede på Shiro hun stilte sig foran ham mens hun strøg nogle hårtotter væk fra hans ansigt"og jeg er kun sammen med dig fordi jeg inderligt stoler på dig, og ved at du vil beskytte mig, så er det ligemeget hvor mange fjender der end må være"sagde hun og lod et blik falde på Lucy og Lucian"De vil dig kun det bedste Shiro det kan næsten ses i deres øjne"sagde hun med hensyn til Lucy og Lucian, Yukii kiggede så rundt"jeg ved ikke hvad det var men jeg havde en underlig trang til at følge efter hende men jeg ville ikke risikere mit liv"sagde hun stille.

Hun vidste intet om det Shiro ville fortælle men vigtigt var det for det var tydeligt at se på hans ansigt. Hun mærkede en regndråbe på sig og smillde bredt"det begynder at regne nu, dejligt friskende"sagde hun og vendte hovedet op mod himlen med et drømmmende udtryk. Hun drejede lidt rundt med armene spredt ud til siderne"Man føler sig så levende i regnen selvom man er en dæmon, et uhyr dog stadig meget venligsindet"sagde hun med et smil."Jeg er ikke bange bare bange for at miste dig Shiro"sagde hun og åbnede sin øjne mens regnen faldt ned på hendes ansigt.

Han sukkede kort og så ned på hende " Jeg ved det er svært Yukii.. " sagde han og mærkede hun strøg nogle hårtotter væk fra hans ansigt " Du kan uden tvivl stole på mig " sagde han og lod en hånd glide over hendes kind " Det ved du Yukii" sagde han og smilte blidt til hende. Hans blik gled også over på Lucian og Lucy " De er nok også de eneste der ser det gode i mig.. Udover dig" sagde han og sukkede kort " Yukii.. Du burde ikke være så tæt på mig.. Du ved det er farligt" sagde han og så ned på hende. Han ville så gerne sige de ord til hende, men han kunne ikke. Han måtte vente til han kunne tage sig sammen.

Han så på hende med et blidt smil og mærkede hvordan regndråberne ramte ham, det var ufatteligt forfriskende " Yukii.. Du mister mig ikke" sagde han og tog hende ind til sig og kyssede hendes pande. Han var selv bange, for at han en eller anden dag ville gøre hende fortræd, men hvorfor skulle han det? Han havde kendt hende i et stykke tid efterhånden og var glad for at have mødt hende og nu ville han ikke af med hende.

Yukii holte om ham eftersom at Shiro havde trukket hende ind til sig"Det er svært, men du skal altid tænke på du kan gøre det let"sagde hun og gav ham et varmt smil. Hun gik så hen til kirkemuren og stilte sig op ad den mens hun nikkede"jeg ved jeg kan stole på dig, kan mærke det helt herinde"sagde hun, og gav et lille klap der hvor hendes hjerte sad. Hun lagde hendes håndflader mod muren og lod blikket vende ned mod jorden"Måske er det farligt, men jeg tager risikoen for at dø med mig, hvorfor fordi jeg har et stort tillidsbånd til dig Shiro"sagde hun og kiggede op på ham. Hun lukkede så øjnene lidt mens hun mærkede regnen på sig"Hvis det nu er så farligt hvorfor er du så sammen med mig"spurgte hun og åbnede de lyserøe øjne, der straks kiggede hen mod Shiro, hun mærkede nogle dråber fra hårspidserne dryppe ned på jorden.

"Jeg kan godt lig regn det er rart og meget smukt"sagde hun med et afsluttende sødt smil på læberne. Yukii kiggede på ham da han nævnte det med det gode i ham"Alle har noget godt i sig, de skal bare finde det, du var meget sikker på jeg havde det, for ellers havde du dræbt mig"sagde hun, og lænede sit hoved bagover så det ramte stille muren så hun automatisk kiggede op ad. Hun smillede bare da han nævnte det"Jeg kunne sige det samme til dig Shiro du burde ikke være sammen med mig, det kan blive ligeså farligt alt efter hvad du bliver blandet ind i, men alligevel vælger du er være så tæt på mig"sagde hun stille og kiggede hen på ham med et varmt blik. Hun blev glad over kysset det gav en følelse af glæde inde i hende.

Han smilte blidt til hende " Du kan jo også kæmpe.. Det ved jeg du kan" sagde han og smilte til hende " Derfor er jeg sammen med dig. Derfor har jeg dig ved mig hele tiden" sagde han og så over mod hende da hun stillede sig op mod kirkevæggen. Han smilte kort over regnen som faldt ned over dem og så op mod himlen med et smil.

Han sukkede kort og så på hende " Yukii.. Du kommer ikke til at blive fri for mig.." sagde han og bed sig kort i underlæben og lod en hånd glide gennem hans lange, våde hår " Yukii?" sagde han stille og tog hende igen ind til sig. Det var nu eller aldrig.. Han blev nødt til at sige det til hende inden det var for sent og Shinura måske kom tilbage " Har jeg nogensinde fortalt hvor smuk jeg syntes du er?" spurgte han og fjernede en af hendes hårtotter fra hendes ansigt.

Yukii kiggede på ham og rystede så på hovedet"nej det har du aldrig fortalt mig men jeg er sikke på jeg heller ikke har fortalt hvor smuk du er"sagde hun smillende, og lagde hovedet på skrå. Hun kunne godt lig at blive holdt tæt ind til sig, det føltes dejligt, og rart."Jeg kæmper så meget jeg kan"sagde hun med et smil"og så længe det nyttigt at gøre det"svarede hun, efterfulgt af et nik. Hun kiggede ikke væk fra Shiro lod bare henes blik hvile på ham i noget tid"dæmoner er yderst smukke væsner, som dig og mig"sagde hun nikkende. Hun lyttede til det han sagde, hvem kunne vide om Shinura kom tilbage"man kan alrig vide om hun er væk men jeg lover dig Shiro du bliver ikke fri for mig, og hvis du er skadet så vil jeg gøre alt for at hjælpe dig"sagde hun efterfulgt af et kærligt bredt smil der næsten kunne fylde hele ansigtet så stort var det. Hun var så glad det var noget Shiro kun vidste hvordan man gjorde. "Shiro det bliver farligt vi er sammen men vi kæmper begge to, og det styrker det bånd vi har sammen"sagde hun nikkende, og gav ham et blidt kys på hans pande.

Hun elskede at være tæt på Shiro ligemeget hvor meget fare der måtte være, så ville hun altid være der for ham."Det er virkelig smukt, under den mørke stjerne himmel, to dæmoner i mørket, med lidt lys fra kirkevinduerne.

Han smilte til hende " Så lad mig sige det nu.." sagde han og holdt en kort pause " Du er smukkere end solen, smukkere end den rødeste rose i kongens haver, smukkere end noget andet i denne verden.." sagde han og smilte blidt til hende. Han mente alt han lige havde sagt og vidste allerede hvor meget han ville elske at være sammen med hende hvert sekund af hans liv. Han strøg blidt hendes ryg og så ned på hende med et smil " Yukii.. Der er intet at være bange for.. Om du kæmper eller ej.. Så ved du jeg vil gøre alt der stå i min magt for du ikke kommer noget til" sagde han og bed sig kort i underlæben. Da han mærkede hendes læber mod hans pande smilte han blidt over det og lukkede sine øjne.

" Det er utroligt smukt" sagde han og så op mod himlen og mærkede regndråberne mod hans ansigt, inden han igen så ned på hende.

Yukii stod helt stivnet næsten hun blev så glad over at høre det, og kunne godt høre på Shiro hvor meget han mente det. Hun rødmede en smule og lagde en hånd på hans kind"Shiro det var sødt sagt mange tak"sagde hun smillende. Hun kærtegnede så hans kind mens hun ikke fjernede hendes blik på ham"Men jeg kan kun sige ilm du er ligeså smuk som en smuk diamant"sagde hun, og lagde hovedet på skrå for at se lidt mere på ham fra den vinkel."Jeg ved det jeg ikke burde være bange men som sagt jeg er kun bange for at miste dig ikke andet"sagde hun med en blid stemme. "du er et virkelig smukt væsen, Shiro uden tvivl"sagde hun og mærkede han strøg hendes ryg og smillede blidt."Det føltes dejligt, bare dine kærlige, blide berøringer gør mig glad"sagde hun og lagde hendes hænder rundt om livet på ham kærligt"du ved også bare lige hvad du skal gøre for at gøre en lykkelig og glad"grinte hun lidt, det var på en kærlig måde.

Da Shiro så nævnte det kunne hun ikke lade vær med at kigge lidt trist ned"jeg ved det Shiro du har været der til at redde mig altid, og jeg ved du aldrig vil forlade min side, hvilket gør at jeg ikke vil undvære dig, kan undvære dig"sagde hun med hovedet på skrå. Hun lod en enkel tåre trille ned ad kinden det var enlig mest fordi hun var så glad, og lykkelig som hun var nu"Du betyder meget Shiro, jeg kan slet ikke forstå at vi begge to står her nu lige her"sagde hun sødt

Et smil kom frem på hans læber idet han mærkede hun kærtegnede hans kind " Jeg tror ikke du har nogen idé om hvor farligt det kan blive, men Yukii.. Jeg vil passe på dig" sagde han og strøg en hånd gennem hendes hår. Han hævede kort et øjenbryn og himlede kort med øjenbrynet " Jeg ved intet Yukii.. Jeg gør hvad mit hjerte fortæller mig..." sagde han og smilte derefter blidt til hende.

" Yukii.. Du ved jeg altid vil være ved din side.. Jeg går ingen steder" sagde han med et smil på læberne, men det forsvandt hurtigt igen da han kunne mærke nogle andres nærvær " Lucy.. Lucian tjek om der er nogen her" sagde han og sendte hans to løver afsted og koncentrerede sig igen om Yukii.

Yukii kiggede på ham med et kærligt smil hun vidste godt han ikke gik nogen steder hen og det betød meget for hende at han ikke gjorde det, hvad skulle hun gøre uden Shiro ved hendes side. Hun tog hans hænder i sine da han nævnte at han ville passe på hende"Shiro jeg ønsker bare at du ikke kommer til skade, jeg er glad for jeg har din beskyttelse"sagde hun nikkende. Hun kiggede så hen på Lucy og Lucian"gad vide om her er nogen, måske nogle tyve eller noget"spurgte hun undren, hendes blik flakkede nu rundt omkring bare for at sikre sig der kun var hende og Shiro.

Yukii kiggede på Shiro, og nikkede hun gav slip på det greb hun havde med hans hænder"jeg ved det Shiro og du skal altid stole på dit hjerte"smillede hun og gav ham et kys på næsetippen, hvorefter hun fik et lille grin frem. Hun stod foran ham med blikket på ham"Shiro hvad vil du gøre hvis du ikke kan beskytte mig, hvad hvis du ender med at blive såret, selvom du er en stærk dæmon"sagde hun tænkende, og gav ham et varmt blik. Hun kunne så ikke undgå at give ham et blidt smil. "jeg ønsker kun at du er ved min side Shiro sammen kan vi klare udfordringer og ting"sagde hun sødt.

Et smil kom frem på hans læber idet han hørte hendes ord " Yukii.. Du ved det er umuligt at jeg ikke kommer til skade på den ene eller den anden måde" sagde han og så sig omkring. Han kunne føle der var nogen i nærheden, men hvor henne vidste ham ikke.

Hans blik faldt atter ned på Yukii da han hørte hendes ord " Jeg stoler altid på mit hjerte, men lige nu kan min mund ikke får ordene ud" sagde han og mærkede hendes kys på næsetippen, hvilket fik ham til at smile kort inden det forsvandt over hendes næste ord "Yukii.. Det kommer ikke til at ske.. Du ved Lucian og Lucy hjælper mig, se der ville umuligt ske dig noget... Og tro mig.. De vil også adlyde dig når det er" sagde han og lod sin ene hånd glide over hendes ene kind. Han kunne snart ikke holde ordene inde mere, han var nødt til at sige det til hende, men det var bare så svært.

Yukii kiggede på ham og nikkede"jeg ved det Shiro men der skal ikke ske dig noget"sagde hun og kiggede lidt undren på ham"er der nogen på vej"spurgte hun nysgerrigt. Hvis der kom nogen der var ude efter Shiro s hoved igen,så ville det ende i kamp,det kunne hun gætte sig frem til.Hun lyttede til ham og kunne ikke lade vær med at smile "Du skal altid være dit hjerte tro, hvis du gemmer på nogle ord,så kommer de frem når tiden der der"sagde hun og gav ham et varmt smil.

Hun drejede en smule rundt og kiggede på himlen"hvor er den smuk selvom vi er på en kirkegård,og hvem ved måske kommer der skeletter op ad de grave eller noget ud fra kirken"sagde hun og tænkte lidt. Hun betrægtede Lucy og Lucian"de ved sikkert at du holder noget tilbage men Shiro de ved sikkert også hvis der er noget der bekymre dig"sagde hun sødt

Han så på hende med et blidt smil og sukkede kort " Jeg er altid mit hjerte tro.. Eller for det meste.." sagde han med et smil på læberne. Han så sig omkring og så på Lucy og Lucian og rystede kort på hovedet " Lad dem komme hvis der kommer nogle... Jeg er klar" sagde han og smilte kort for sig selv inden hans blik gled over på Yukii.

Han så op på himlen og smilte blidt " Meget smuk... Men den bliver aldrig smukkere end dig Yukii... Ikke i mine øjne" sagde han og så stadig op på himlen inden han roligt lod sit blik glide ned på hende. Da han nævnte Lucy og Lucian smilte han kort " Uden tvivl... De ved når jeg holder nogle ord inde.. Men det er ikke så lige til bare at sige dem Yukii.... Tro mig" sagde han og sukkede kort inden hans blik igen faldt på hende.