Efter solnedgang

S: Et sted på La Page
O: øde
V: kølig og blid blæst.
T: ikke lang tid efter solnedgang
D: 6/4

_________________________________________________

Akumu vandrede langs vandkanten på den øde strand. Den forholdsvise milde blæst tog let i hans sorte frakke og hans mørke hår. Det var koldt for enhver anden, men Akumu følte hverken varme elelr kulde. blot ingenting. Han stoppede op og så udover det mørke og nærmest uendelige hav som fortsatte så langt øjet rækkede.Det var ikke længe efter solnedgang, og mørket lagde sig tættere og tættere om landskabet. Svøbte sig omkring det, som et sort lagen, der blev lagt over området. Skyerne var netop blevet mørke og havde mistet farven og gløden fra solnedgangen. Et svagt, dunkelt smil dannedes på hans læber. *Det er nærmest tragisk* tænkte han i en blanding af sørgmodighed og bitterhed. Han slog blikket ned på sine fødder, da en lille bølge slog ind mod dem. Han løftede let foden og betragtede hvordan vandet langsomt hviskede hans fodspor ud. Inden længe, ville alle spor efter ham være udvisket. Han fulgte vandkanten med blikket og betragtede den lange strand. Prøvede at forestille sig den i højlys dag. Noget han ikke kan. De eneste små glimt han har gjort sig af dagen, var dens efterladenskaber på skyerne. De smukke farver som var blevet plantet på skyerne, som et sidste farvel, inden nattens mulm og mørke tog over. Han så mod himlen og kunne ane de første stjerner på himmelvævet. Månen havde været tydelig længe, men var ikke fremtrådt i så megen styrke endnu. Han smilte svagt, ganske let og dog så gennemtrængende på hans ellers kolde, frosne læber. *Ikke fordi jeg har noget imod natten* tænkte han og mærkede brisen lege med sit halvlange hår, og frigjorde hans ansigt i et kort øjeblik for det. Synliggjorde hans mørke, dybe og gådefulde øjne. Det opslugte det, som det så og lagrede det straks i hans hukommelse. Hans dunkle og let spekulative blik, blev atter skjult bag hans hår. Han placerede hænderne i lommerne og vandrede atter, åndsfraværende videre langs stranden.

//ingen der tør deltage? ... bider ikke.... lige med det samme :D//

//Jeg er da frisk på at blive bidt xD//



Bellz var begyndt at motionere og løb en tur omstranden. Hendes top var rød og lidt gennem våd af sved ned af brystet. Hun havde allerede fået det hårdt. Hun havde nogle shorts på som hun selv havde lavet da hun tænkte at hun ikke skulle tænke så meget på ødelagt bukser i en kamp for eksempel. Så det var helt normale lyse cowboys bare klippet over så de lige gik lidt under balden. hendes hår var sat op i en meget høj hestehale mens pande håret sad ned over det ene øje.
"Aphh!" pustede hun ud og stoppede op og satte hænderne på knæene. Hun kiggede lidt op men kunne ikke se nogen så hun begyndte at løbe videre. Hun lukkede sine øjne men lige pludselig mærkede hun noget hun stødte ind i og væltede.
"Wiiau!" skreg hun ved chokket og fumlede med armene så hun kom til at give personen et lag på kinden; altså en lussing. Det var godt nok ikke med vilje men hun var helt ude af den.

Akumu blev revet ud af sine tanker da noget stødte ind i ham. Han vendte overrasket blikket mod skikkelsen, men blev straks langet en lussing. Han stod som forstenet, med kinden vendt til. Han stod blot og stirrede ned i jorden. Et modbydeligt smil gled ind over hans læber og han tog sig blidt til kinden. Han drejede hoved og så ned på hende med et par mørke dystre øjne, som var delvist skjult bag hans elegante hår. Hans smil voksede og hans lod armen hænge ned langs siden. "Det var dog en besynderlig reaktion" sagde hans kølige og nærmest isnende stemme. Han lagde armene over kors og hævede arrogant øjenbrynene "Ja undskyld jeg stod i vejen" sagde han i et lettere hånende tonefald og nedstirrede hende. "Troede ikke stranden var privatejet" tilføjede han så og lod sit årvågne blik hvile på hende. Som et rovdyr betragter sit bytte...

Alecia havde længe sat i skyggen af nogle træer lidt længere inde på stranden.. Hun kunne ikke lade hver med at holde øje med den mørke skikkelse der gik langs stranden.. *Interesant..* Tænkte hun, uden at hendes blik forsvandt fra ham.. Hun kiggede lidt længere hen af stranden, og så en pige løbe langs den.. Hun kunne ikke lade være med at fnise højt, da de stødte ind i hinanden, og grinede hæst, da hun langede ham en lussing.. "Fed måde at sige hej på." Sagde hun lavmældt, imens hun lydløst igen betragtede de to væsner nede i vandkanten..

Hun kiggede hurtigt op "Ej nej! Undskyld!" sagde hun hurtigt og rejste sig op. "Det må du virkelig undskylde" sagde hun undskyldende og tog hans hånd og kiggede betragtende på hans kind. "Skete der noget?" spurgte hun og slap hans hånd.
"Bare så du ved det... At være sammen med mig er en farlig ting." sagde hun og grinte lidt da han allerede havde fået en lussing.

Han stod blot og stirrede på hende og lyttede til alle hendes undskyldninger "Du må være meget nervøst anlagt" mumlede han en smule irriteret, men lod det ligge. Han trak reseveret hånden til sig. Han hævede det ene øjenbryn og så smilende ned på hende "Om jeg er okay?" et svagt grin undlod hans farvede læber "Dét lille slag, kunne knapt slå en myrer ihjel" sagde han i et drilsk tonefald. Han trådte et skridt tilbage og så hende an. "Hvad med dig? dét fald så ikke ligefrem behageligt ud" spurgte han og undersøgte hende for skrammer. Han så undrende på hende "Er det ikke koldt at motionerer på dette tidspunkt og i dén udklædning?" spurgte han en smule uhøfligt og pegede på hendes sommertøj. Han betragtede hende *Mærkværdig pige* tænkte han og smilte svagt for sig selv.
Al hans opmærksomhed var draget mod pigen og havde derfor ikke gjort sig det besvær at kæmme omgivelserne fra andre tilstedeværende.

Hun kiggede smilende på dem.. Han kom godt nok med nogle spydige kommentare.. Det morrede hende gevaldigt.. "Hmm.." Mumlede hun, da hun hørte hans sidste tanke.. *Mærkværdig pige hva'?* Tænkte hun, og kiggede betaget på ham.. Han var da ikke ved at falde for hende var han? Han lagde hovedet lidt på skrå..
*Underlige skabninger...* Tænkte hun, og placerede sit hoved, på hendes hænder..
Efter hendes mening var kærlighed, alt for overilet.. Hun havde selv kun prøvet det et par gange.. Og det var ikke lige frem nogen succes.. *Gad vide om det nogen sinde sker?* Tænkte hun.. Hun rystede afvisende på hovedet.. Det var ikke meningen at en skabning som hende skulle forelske sig.. Det var ikke det hun var skabt til.. Hun gav et opgivende suk fra sig, og gik så igen igang med at kigge undersøgende på dem..

Akumu kunne ikke længere ignorer sine 'instinker' som fortalte ham at der trodsalt var flere til stede. Han kneb let øjnene sammen, for at få et perfekt syn. Hans blik gled over omgivelserne og inden længe fæstnede det sig på en anden. Han betragtede undersøgende skikkelsen. Ikke specielt nysgerrigt.. mere ligegyldigt. Som sagt var der ingen der ejede stedet og alle kunne frit patruljere her, som de ville. Hans mørke, gådefulde og delvist skjulte øjne hvilede roligt på den fremmede skikkelse. Lod personen vide at han havde spottet hende. efter en tavs stund, vendte han atter blikket hen mod pigen som stod placeret foran ham.

"Det flad? Det er ikke en gang nok til at mine sår åbner sig.." sagde hun og grinte lidt, "Og nej. Det er helt fint, tak for din bekymring." sagde hun og grinte og havde ikke tid til så meget andet en at diskutere med ham. Hun grinte lidt da det enlig var latterligt det de snakkede om "Bella Bellz Cupcake Kamon" præsentrerede hun sig frivilligt. "Du er en virkelig spøjs dreng" sagde hun og grinte lidt.

Hun kneb øjnene en smile sammen da drengen kiggede på hende.. Hun var sådan set ligeglad med om han vidste hun var der.. som han selv havde tænkt; der er ingen der ejer stranden.. Hun lagde hovedet skrå over ham.. Han var så mystisk.. Så interesant.. Hun foldede hænderne på skødet, og gav et lille smil fra sig. Hun var næsten sikker på han havde set det..
Da han igen så på pigen, gjorde hun det samme.. Hun præsenterede sig selv venligt for ham.. *Ja han er..* Tænkte hun med et lille smil.. Hun kunne godt lide det..

Han hævede atter øjenbrynene "jeg er den spøjse her?" spurgte han og lod et blidt og dog skævt drillende smil glide ind over hans læber. "Jeg ser i det mindste hvor jeg går, og slår ikke på fremmede" tilføjede han smilende og let overbærende til hendes klodsedhed. Det var egentlig sødt på sin vis, men han fandt det nu mest irriterende.
Han tog blidt hendes hånd i sin "Mit navn er Akumu" præsenterede han sig høfligt og bøjede sig ned for at placere et ømt, men koldt kys mod hendes håndryg. Han rettede sig atter op "det er vel dette man kalder at støde på hinanden?" sagde han og lod sit blik hvile på hende "i så fald; hyggeligt at du ville støde ind i mig, Bella" sagde han i et venligt tonefald.
Han lænede sig hen imod hende og hviskede "gør det aldrig igen" bad han og blinkede muntert til hende.

Hun kiggede overrasket på ham, da han kyssede hendes hånd.. *dette her kommer ikke til at gå stille for sig..* Tænkte hun, og så med stor interresse på dem. *Det ville ikke undre mig, hvis de faldt for hinanden..* Tænkte hun, og sukkede så.. hun hadede når dette skete.. Det skete altid lige for næsen af hende, men aldrig for hende selv. Hun kunne mærke hun fik en irriterende følelse i sin mave.. "Hold din kæft.." Mumlede hun.. "Vi mangler ikke noget." Sagde hun vredt, og sukkede igen.. Kunne det virkelig passe? At hun savnede.. Det... Hun rystede let på hovedet..
"Kærlighed er bare ikke det værd.." Mumlede hun..
Igen mærkede hun den irriterende følelse i din mave.. "Så stop dog forhelved!" Sagde hun vredt, og kastede en sten ind i et af de store træer. Det gav et ordenligt brag.
"Arrrhg!" Sagde hun, vred og irriteret.. Hun lagde opgivende hovedet i hendes hænder, og lukkede øjnene..

//Fuurck man, jeg kan ikke holde styr på rækkefølgen!! Sorry hvis jeg lige fuckede det op..xD

"Ja det er dig!" sagde hun bestem og prikkede ham på brystet. Meget svagt. hun krømmede munden da det var meningen det skulle være sådan at han trådte lidt baglæns.
Hun kunne ikke lade være med at fnise over at han ikke ville havde de skulle støde ind i hinanden igen og at han kyssede hendes håndryk. "Det lover jeg hvis jeg må gøre to ting" hviskede hun drilsk og man kunne høre på hendes stemme det havde noget med ham at gøre. *Han kommer aldrig til at drille mig med min klosed' hed igen* tænkte hun med et bittert smil.

//Det er okay ^^'
Hvad med det er Mig (nu) Amaku og dig?//

//Nårh okay, tak! :D Så kan jeg holde lidt styr på det.. xD

//så... jeg svarer bare efter Bellz xD//

Akumu hævede øjenbrynet og så på hende "Og hvad er disse to betingelser?" spurgte han og stillede sig i en afventende position. Han opfangede ekkoet fra stenen som blev kastet afsted og ramte et eller andet nærtliggende. Han vendte blikket mod den anden skikkelse og opfangede med det samme de vrede følelser som skyllede imod ham som en bølge af frustration. Et ondskabsfuldt smil gled ind over hans læber og hans mørke blik undersøgte hendes kort *Jamen dog* tænkte han og kunne ikke lade vær med at fryde sig en smule over personens barnlige reaktion over noget så uskyldigt som den formelle hilsen, som han havde givet Bella. Han vente atter blikket mod Bella og sendte hende sit blide og dog dystre smil.

Hun kunne mærke frustrationen stige.. "Jeg er ikke barnlig din idiot.. Jeg er bare træt af livet.." Mumlede hun, og stirrede vredt ned i sine hænder.
Hun kiggede op på ham, hvorfor var han så spændende? Hun vrissede vredt.. Hun havde mest af alt lyst til at gå, men han skulle fandme ikke bestemme hvor hun skulle være..
hun sukkede dybt.. "Han har jo ret, jeg er jo barnlig.." Hun så opgivende på hendes hænder.
Hun fnisede lidt.. "Hvis det da er muligt, når man er 339 år.."
Hun tog en dyb indånding, og kiggede nysgerrigt op på dem igen. Hun lagde hovedet på skrå, over hvad de betingelser dog kunne være..

//Okay, nu er jeg totalt forvirret kom jeg ikke efter Akumu? o.o

//jov xD Bellz, Akumu og dig xD/

//Jamen..? o.o Okay bare glem det.. xD

Hun lod kort blikket falde på pigen med et skævt smil og kiggede så på ham. Hun tog den ene hånd op og lavede et par små vip med pege fingeren tegn på han skulle tættere på. "Det får du at se.." sagde hun på en lumsk måde, med et lille grin på. Hun lukkede kort øjnene og lavede et ryst med hovedet så pandehåret sad bedere og skjule hendes ene øje som hun ikke ville have nogen så.
*Kan hun mon læse tanker?* tænkte hun så kort da hun ikke havde hørt noget.

Akumu så skiftevis på hver hendes øje, da han ikke kunne studere dem begge på samme tid. Han havde dog på fornemmelsen hvad hun havde i sinde, og lod blot et skævt og en smule kækt smil glide ind over hans farvede læber. Da han nærmede sig hende og lænede sig frem mod hende, gled hans mørke hår ind foran hans ansigt og lagde sig nærmest om det ellers elegante ansigt og fik det til at se langt mere skummelt ud. Hans gådefulde og dystre blik hvilede på hende og hans afventende mørke blik fæstnede sig på hendes ansigt og hendes øjne. "Sig frem" befalede han i et lavmælt tonefald.

Hun lagde hovedet lidt på skrå, og skerpede sin hørelse så hun kunne hører hvad der blev sagt.. Hun kunne selvfølgelig også bare lytte til deres tanker, men det var ikke nær så sjovt.. Hun knep øjnene sammen da han lænede sig ind mod hende, hun lagde armene over kors, og så afventende på dem. "Gad vide.." Sagde hun lavmældt, og kiggede stadig på dem..
Hun trak den ene hånd op over munden, og gabte.. Hun havde ikke sovet de sidste par dage.. Så det var nok ikke så underligt at hun var træt..

"Det gør ikke ondt.." sagde hun og grinte lidt, "Ud fra hvad jeg ved.." sagde hun lidt skummelt "1. .." sagde hun og gav ham et blidt kys på næsen. "2. .." sagde hun og gik lidt tilbage. Et lille smil overladte alt der kunne virke ondt ved hende. Hun smilede bare og ville først afvente hans reaktion på den første ting hun gjorde.

Akumu rynkede let på næsen efter kysset. Havde først lyst til at udbryde i en spøg at det brændte, men fandt det dog en smule upassende. Han så atter på hende "Og hvad er der mig mere i vente?" spurgte han drilsk og rettede sig op og studerede hende. *Og hun kalder mig spøjs?* tænkte han endnu engang og kunne ikke undlade at slippe et skævt smil ud over sine læber. Den blive vind tog let fat i ham og legede blidt med hans mørke hår. Fjernede det kort fra hans kønne ansigt, for straks at skjule det igen. Han skævede kort til den endnu fremmede pige. undrede sig kort over, hvad hun egentlig gjorde her. Hun havde nok ikke mod til at stå frem og tage deltagelse i deres samtale. Det fandt han nu også mest passende. Det skumle smil prægede atter hans læber for et kort øjeblik, før det forsvandt og efterlod ham i sine mystiske og gådefulde folder. Udtrykløs, men dog fyldt med betydning og tanker.