Efter solnedgang

Hun så tænkende på at hun kyssede ham på næsen. *Hvordan skal det bevise hun ikke er klodset?* Tænkte hun, og lagde igen hovedet på skrå.. *Nogle skabninger forstår jeg bare ikke..* Tænkte hun og rystede kort på hovedet..
Hun fnisede lidt over Akumu's tanke om at sige det brændte.. Hun kne øjnene sammen da hun lyttede til flere af hans tanker.. Hun tænkte kort over det.. *Jah, hvad laver jeg egentlig her?* Tænkte hun, og trak så overskudsagtigt på skuldrerne.
Hun lyttede om hyggeligt til det sidste han tænkte.. Han havde jo egentlig ret.. Hun havde intet imod at stå frem i aften lyset og deltage i samtalen. Men hvad fanden skulle hun sige? 'Nåårh hej, jeg sad lige og stirrede på jer, og lyttede til de tanker i nu skulle have.. Og så tænkte jeg, at jeg da lige ville komme hen og snakke med jer!' Nej vel..? Hun rystede kort på hovedet..
hun stirrede betaget på ham, da hans smil langsomt blegnede, og lagde hans ansigt en mystisk skygge.. Hun kiggede længe på ham.. Han utroligt kønne ansigt der var dækket af det mørke hår, udstrålede så mange forskellige ting.. Hun undrede sig lidt over ham..

Hun grinte lidt og kiggede kort op til pige længere væk. Hun hostede kort og med et susede hendes hånd op for at give ham en ordenlig lussing. Og vis det ikke lykkes havde hun endnu en plan hun altid ville gøre mod irriterende mænd.

Akumu tog let og elegant et skridt tilbage, netop langt væk, til at hendes hånd susede forbi ham. "Jamen dog... jeg får pludselig en følelse af at de ikke bryder dem om mig" sagde han i en pludselig kold stemme, som søgte imod hende og lagde sig om hende. Han betragtede hende en smule legesygt. "Eller er du en såkaldt sadist?" spurgte han og lod sit ondskabsfulde smil glide ind over hans læber. Han morede sig egentlig over hendes ynkelige forsøg på at skade ham. Hans mørke uforudsigelige blik fængslede hendes og han lagde hoved let på skrå "Nå Mademoiselle, hvad bliver deres næste træk?" spurgte han og smilte atter djævelsk. *Sikke en forestilling* tænkte han spotsk. Han kendte ikke hensigterne til hendes handlinger, men de ville naturligvis snart vise sig af sig selv. Han afventede hendes næste træk med en vis rolig tålmodighed...

Hun kiggede på dem som et lille barn der så tegnefilm.. Hun morrede sig gevaldigt, over alle de morsomme kommentare han kom med. Hun kunne ikke lade være med at grine lidt over det, men holdte sig så for munden for at gemme det lidt væk..
*Det kan jeg kun give dig ret i..* Tænkte hun, efter at have hørt hans tanke..
Hun lånede sig smilende fremad, og kiggede forventningfuldt på dem.. hun kunne lige så godt, have rejst sig op, hoppet og klappet imens hun beordrende havde grint; 'mere! Mere!' Hun lod lige stille smilet blegne, og satte sig ret op igen.. *Hvad er det jeg har gang i?* Tænkte hun, og rystede på hovedet, som om hun selv mente hun var blevet skør...

Hun farede med det samme hen mod ham med en næve i hveret. Men hun standsede brat op lige foran ham, løftede benet hurtigt mens hun havde taget fat i ham så han ikke kunne flytte sig uden at slæbe hende med sig. Hendes ene hånd lå halvt om klamret hans narke, klar til at trykke på et tre nave punkter.
Inden hun skulle til at ramme hviskede hun kort og hurtigt "Tango? En skal 'dø'" sagde hun og grinte lidt da hun gjorde det klart for ham at det ikke var rigtigt dø, det var hun for ung til.

Han stod som forstenet og stirrede nærmest igennem hendes øjne "afgjort sadist" konstaterede han med et lille smil. Hans øjne mødtes hende og fangede hendes blik. Dykkede ind i hendes øjne med sit dybe mørke blik. Vinden dansede omkring dem og legede med deres hår. Han smilede underligt nok blidt til hende og lagde en hånd på dén arm som holdt ham i nakken. "Og vil de være så venlig at slippe mig? jeg interessere mig ikke for unødig brug af kræfter, som dette" sagde han venligt og trykkede derefter til på hendes arm. hendes muskler samt sener gav efter for hans greb og han kunne lidt efter flytte hendes arm og derved løsne hendes greb om hans nakke. "Jeg bryder mig ikke om nærkontakt" sagde han og skubbede hende derefter væk. Hårdt og bestemt, men ikke særlig kraftfuldt. Han sukkede og rettede på sin sorte lange frakke, som sad som malet på ham. Han så atter på hende. denne gang med et glødende blik. "du gør klogest i at forlade stedet" sagde han og fastholdt hendes blik kortvarigt. Hvis hun ikke forstod en hentydning, måtte han søge til mere alvorlige metoder, for at slippe af med denne plageånd hun var blevet til.. og det ville han skam også gøre.

Hun så undrende på ham.. Pludselig blev han så vred? Så kold.. Hmm.. *Det hvade hun fortjent..* Tæmkte hun, imens et lille kort smil, spillede på hendes læber..
Hun rejste sig kort op, og begyndte at gå over mod dem.. hun havde ingen andelse om hvad hun havde gang i.. hun gad bare ikke sidde og glo på dem længere..
Med lange undefulde skridt, bevægede hun sig i deres retning.. Hun lod et smil strejfe hendes læber, da vinden tog fat i hendes hår, og blottede hendes smukke ansigt for alle andre.. Blidt, lod vinden igen hendes hår glide ned over hendes ansigt.. Hun rørte blidt ved det, med sine kolde fingre, uden at sige et ord. Hun kiggede kort op på ham. Han var utrolig smuk.. Tanken strejfede hende et kort sekundt, hvor efter hun hurtigts skubbede den væk..
Hun var nu ikke mere end 30 meter fra dem, og bevægede sig stadig i en rimelig hastighed..

Bellz sukkede tungt, "Er der noget galt?" spurgte hun men kiggede på sin hånd der kort efter blødte. Hun bed sig let i læben for ikke at får hul i flere sår. Hun tog beskyttende sin hånd op til hendes mund da blodet ikke skulle friste andre for meget da selv Bellz næsten ikke kunne holde det tilbage. Men hun slikkede det hurtigt væk men blodet forsatte ned af hendes arm. Det var pga ham det blev åbnet. Hun skulede op til ham med hånden på munden. En blod løber løb uf af hendes mundvige. Der var alt for meget blod til hun kunne nå at sluge det hele. Blodet på hånden gled nu også ned af hendes arm.

Akumu blev mødt af flere dufte. Den gennemtrængende duft af blod, men også den langsomt voksende duft, fra den frememde pige som nærmede sig. Han valgte dog at fastholde blikket mod Bella. "om der er noget galt?... det burde jeg spørge dig om" sagde han kort og dog stilfærdigt. Han blev stående. Det kunne ikke nytte noget at bevæge sig væk... så han ventede. Han skævede mod pigen som nu næsten havde nærmet sig dem helt. "Velkommen til" sagde han høfligt "Kan vi hjælpe dem?" spurgte han og studerede hende indgående, prøvede at finde ud af hvilke intuitioner hun hade hos dem. Efter hans mening havde hun intet at gøre her, men han lod hende dog deltage af ren og skær spænding og interesse *det begynder at blive interessant det her* tænkte han og lod et spottende og grumt smil danne over sine læber.

Hun fortrød ret hurtigt at hun var kommet hen mod dem, da hun begyndte at lugte den gennemtrængende lugt af blod.. Hun så lettere skræmt på Pigen, og mærkede stille hendes mundvand løbe.. Men efter mange års træning kunne hun sagtens holde styr på sig selv..
Da hun nåede helt derhen, begyndte drengen straks at snakke.. Han måtte syntes det var irriterende at hun afbrød, men han havde jo selv undret sig over hvorfor hun ikke kom derover. "Tak.." Sagde hun, og gav ham et kort smil. Hendes blik vendte tilbage til pigen.. "Jah, det burde jeg da næsten spørge jer om." Sagde hun, og så tænkende på pigen..
"Er du okay..?" Spurgte hun, imens hun kneb øjnene sammen, og kiggede på såret.
hun kiggede op på pigen, der stod og prøvede at få såret til at lukke sig.. Pigen så ret nærvøs ud.. Hun tænkte på om hun skulle tilbyde at hjælpe hende.. Hun var ikke i tvivl om at hun sagtens kunne gøre det uden at drikke fra hende.. Men hun ville nok ikke syntes om det, og det ville drengen nok heller ikke..

Bellz fjernede forsigtigt hånden, "Altså.. Det tror jeg" sagde hun tænkende og samlede en skål ved hende arm så blodet løb der ned. "Det går vel" sagde hun tænkende og spejlede sig i sit eget blod.
Bellz var lidt ude af sig selv og i sin 'anden krop' hun rakte hånden med for som skål frem til dem. De kunne lige så godt får det for så meget kunne hun ikke få ind i munden så meget hun allerede havde fået. "H..er" kom det fra hende på en beværligt måde da hendes mund allerede var fyldt godt op.

Akumu rynkede undrende øjenbrynene og så fra blodet til Bella "Nej tak" mumlede han og vendte siden til. nægtede at se på det og ønskede lugten ville forsvinde. *Tager ikke imod foræringer* tænkte han og lagde armene over kors. Han undrede sig. Hun havde slået ham og lettere overdrevent gået til angreb. Han havde blot fjernet hende fra sig. Han tænkte kort "Unskyld overdrivelsen... jeg kender åbentbart ikke mine egne kræfter" sagde han og løftede sin ene hånd og betragtede den. Det var ikke ofte han kom ud i slagsmål... det var nok en overdrivelse at kalde det dét. Han så på hende. hvorfor var hun pludselig så rolig?... var det blodet? Han havde dog regnet med et raserianfald og endnu et angreb, men istedet stod hun dér og så helt hjælpeløs ud. Der var noget galt... men hvad kunne han vide? han kunne blot handle, efter hvad han mente var rimeligt. Han betragtede dem årvågent ud ad øjenkrogen.

Hun skimmede til blodet men kiggede hurtigt væk.. "Æhmn.. Ellers tak.." Sagde hun, og kiggede på det som om det gav hende kvalme.. Hun drak kun blod af mennesker, ikke af overnaturlige væsner.. Det havde hun for meget stolthed til..
Hun kiggede på Akumu, gad vide om han vidste hvad Pigen var? Efter hurtigt at gennemgå hans tanker fandt hun ud af, at det gjorde han ikke..
Hun kiggede på Pigen.. "Vil du ikke godt fjerne det?" Spurgte hun og kiggede med bedende øjne på hende. Hun fik det dårligt af lugten af hendes blod. Hun kunne simpelthen ikke drikke andet end menneske blod.. Det var det eneste der tiltalte hende.. Alt andet, gav hende bare kvalme..

Hun væltede blodet i sandet og dryssede det over med sand. Hun stak en hånd ned i hendes lomme og fandt en klud. Hun gik uden om dem og gjorde kluden våd og vaskede alle de mønte hun havde fået fra blodet væk og satte kluden om hånden..
"Bedre?" spurgte hun da hun var gået hen til dem. Hun smilede lidt og kiggede ned på kluden som sad godt fast.

Akumu betragtede dem årvågent, men dog roligt ud ad øjenkrogen. Han stod med korslagte arme, med siden til dem. Undrede sig, men følte sig for højt hævet til at tage sig af det. Vinden legede blidt med hans hår og fortsatte hen imod dem. Bar lugten af blod væk fra ham. Han kunne dog stadig tydeligt lugte det, men det var ikke nok til at påvirke ham. Han vidste udemærket at Bella var anderledes. Han kunne lugte det. Akumu's mørke dunkle hår gled ind over hans ansigt, skjulte det kort og efterlod ham som en skummel og uhyggelig skikkelse. i næste øjeblik blev det fejet let til side og gjorde hans elegante og kønne ansigt synligt. Det eneste der nu mindede andre om hvad han i virkeligheden var, var hans mørke, indtagende og dybe øjne. Hans gådefulde blik studerede dem fortsat. Veg ikke én eneste gang fra dem. Der var noget underligt ved hende Bella... eller var han den eneste som lagde mærke til det? Hans blik bevægede sig over på den ukendte pige. Han havde ikke gjort sig umage med at betragte hende, men vidste dog fra starten af, at hun tilhørte den samme race som han selv. Hans blik flyttede sig skiftevis fra den ene til den anden. som analyserede han dem.

Alecia så med et fjernt blik på drengen.. Hun fandt ham underligt interesant.. Hun knep øjnene sammen og iagtog hans mørke øjne.. Hun kiggede tilbage på Bella, med et smil. "Meget.." Sagde hun venligt, og smilte bredt. Hun kiggede diskret ud af øjenkrogen, og betragtede stadig den dystre dreng.. Da hun hørte hans tanke kiggede hun normalt på ham, og rystede på hovedet.. Hun vidste jo udemærket hvad Bella var, ved hjælp af sin specielle ævne.. Den evne der så mange gange havde været et problem for hende, men som hun også mange gange havde sat pris på hun havde.
Hun kiggede tilbage på Bella, hun var en køn ung pige, men hun undrede sig over hvad hun havde på.. Selv havde hun nogle stramme jeans og en pink hættetrøje hvor der stod; 'Kampen for frihed er aldrig forbi!' Hun kiggede diskret tilbage på drengen, hans søde duft blev blæst over til hende, da vinden tog fat i dem.. Hun lukkede øjnene og nød det.. Selvom den gennemtrængende lugt af blod stadig var tydelig..

Bellz kiggede hurtigt frem og tilbage på dem. Hun havde på fornemmelsen på at de begge havde nogenlunde det samme humør for hende. Men det kunne jo være forskelligt. Hun kløede sig kort i håret mens hun tænkte godt og grundigt over hvad der var sket over hele den tid de havde været sammen. Hun inhalerede roligt alt duften. blodet, Amakus duft og havets saltede duft. Hendes ben begyndte at dirre på grund af hun havde stået så meget op. Hun trippde kort med dem og skimtede kort ned til hendes hånd.
Hendes humør legede meget med hende lige dette øjeblik. først var hun rolig, nu ville hun råbe og skrige op, men så rolig igen.. Og sådan forsatte det. Hun knyttede den ene hånd da humøret lige pludseligt gik til at hun skulle være sur på sig selv. Og så den fremmede pige, og så Amaku. Men tilsidst valgte den at være sur på Bellz.

"Undskyld... Det var min skyld. Jeg startede med at støde ind i dig, og så bliver vi uvenner på kort tid. Og så imens gør jeg ikke selv noget for at være ærlig. Jeg kunne bare havde taget en anden rute." sagde hun stadig sur på sig selv. Hun skimtede så op på dem for at se om deres blik havde ændret sig bare en smule.

//Yes! Min krea kom lige!!//

Akumu hævede undrende øjenbrynene, men forblev dog tavs og lyttede til Bellas prædiken. Han stod fortsat med korslagte arme i en let stødende og provokerende position. Han betragtede hende og studsede let over det hun havde sagt. Et let smil gled ind over hans læber. "Det er mig der undskylder" begyndte han og stillede sig med front mod hende og lod armene hænge langs siderne "Jeg tabte tråden, helt uden grund... og for dét, undskylder jeg dybt" sagde han og bukkede let og formelt "jeg skammer mig... håber du kan tilgive min håbløshed og temperament" sagde han og rettede sig atter op, for at møde hendes blik. hans sind var helt tyst... ikke noget som rørte sig.

Alecia så lydløst på dem begge, hun kunne mærke alle de frustrationer Bella kom med.. Gad vide hvad der gik galt? Tænkte hun, men kunne ikke finde årsagen til al den vrede..
Hun kiggede en anelse forvirret på Bella, hvad skete der dog med hende? Hun var pludselig helt forvandlet.. Hun kiggede hen på Akumu med et ansigt der skreg på at finde grunden..
hun iagtog at Akumu undskyldte, og sagde at det var hans fejl.. Hun kiggede forbavset frem og tilbage i mellem dem.. Gad vide hvad fanden der foregik oppe i Akumu's hoved.. For pludselig blev hans hjerne helt tavs.. Hun var ved at gå i panik da der kom en forfærdelig tavshed fra ham.. Men der var intet at se på hendes udtryksløse ansigt..

Bellz kiggede undrende på Amaku. Hun havde lige undskyldt og så kommer han med en undskyldning? Hvad var det det skete? De begge var helt rolige. Hun rynkede kort på næsen med et lettere smil selv om hun stadig tænkte det hele var hendes skyld.
"Nej det er min skyld" sagde hun lidt hæst, hun lod den raske hånd kører op til hendes skulder. Den måde hun stod på, den måde hendes ansigt var på, det var den slags på hende man nemt kunne se hun havde dårlig samvittighed. Hun nejede, kort selv om det så dumt ud sådan i trænings tøj. Hun rettede sin krop igen stadig med den dårlig samvittigheds stilling.

Akumu smilede svagt og dog ligegyldigt "Som du vil" sagde han og foldede atter armene over kors. Han studerede hende kort, for derefter at vende sig mod den anden pige "Undskyld jeg ikke har præsenteret mig før nu" sagde han høfligt og sendte hende et skævt, gennemtrængende og let charmerende smil "Mit navn er Akumu" præsenterede han sig venligt og betragtede hende, undlod at forklare sit navns betydning. "Hyggeligt du ville deltage" sagde han. Blæsten bevægede sig bag ham og bar derved hans hår ind foran hans ansigt, et kort øjeblik. Fik det til at virke mørkt og dystert. I samme øjeblik lettede vinden og skiftede retning, og håret faldt på plads. Sad atter som malet på ham, og smøg sig om hans hvide, let elegante ansigt og hals. Hans smil blegnede kort og han betragtede hende diskræt, men dog indgående. Hans blik blev langsomt tåget og åndsfraværende. Han sank kort ind i sin spekulative verden og smilte et tænksomt og halvt listigt smil. Kort efter livede hans ellers mørke og gådefulde blik op og han sendte hende et uskyldigt smil.

Hun kiggede overrasket på drengen da han valgte at drage hende med ind i samtalen.. Hun smilede venligt til ham. "Alecia." Sagde hun, smilende, og betragtede hans ansigt tydeligt. "Jeg kunne simpelthen ikke holde mig væk.." Sagde hun, og grinede lidt med et glimt i øjet.. Hun kiggede længe på ham, hun kunne slet ikke lade hver.. Hun smilede lidt da vinden legede med hans sorte hår, hun kunne ikke holde en let rødmen tilbage da hun så hele hans kønne ansigt.. Hun smilede lidt og vendte sig så over mod Bella.. "Jeg fik heller aldrig hilst på dig.. Før alt det med blodet og..." Sagde hun og skimmede ned på sandet der hvor blodet var.. Hun kiggede igen op på Bella. Hun sendte hende et venligt smil, der viste hendes kridvide tænder frem..

//Skal logge. Ses nok imorgen! :D //

Bellz kiggede glad på dem. Der var intet der var uroligt ved dem. Det var rart at slappe af!
"Ja, Bella" sagde hun da hun var lidt i tvivl om hun vidste hendes navn. Et roligt smil kom til hende. "Hmm, skal vi måske lave noget andet end at undskyld og præsentere os?" spurgte hun da det var lidt kedeligt.

Akumu's læber formede et let og skævt smil og tog blidt Alecias hånd. Hans elegante, lange og tynde fingre greb forsigtigt, men bestemt om hendes hånd, hvorefter han bukkede sig ned og placerede et ømt og koldt kys mod hendes håndryg. Ligesom han havde gjort med Bellz "En fornøjelse at møde dem, Alecia" sagde han høfligt og smilede sit gådefulde smil, for derefter at rette sig op igen.
Han så mod Bellz "Som du vil... har du selv nogle gode idéer, siden de selv kom med forslaget?" spurgte han listigt og lod sit mørke blik hvile på hende.

Hun så overrasket på Akumu, da han blidt tog hendes kølige hånd, og kyssede den.. Hans kolde læber strejfede blidt hendes hånd, og hun mærkede at den dirrede en smule, da han rørte den.. Hun rødmede en smule. *Hmm..* Tænkte hun.. Hendes øjne lyste, da hun fik øjenkontakt med ham igen.. "Fornøgelsen er helt på min side.." sagde hun, og smilede sødt til ham..
Hun kiggede igen over på Bellz, der havde den typiske menneske-ting, at hade stilhed.. Eller hun var ikke sikker på om hun hadede stilhed.. Men hun ville i hvert fald foretrække at snakke om et eller andet.. Selv havde hun ikke noget imod stilhed, faktisk lige modsat.. Hun kunne godt lide at sidde i stilhed, uden at snakke.. Men engang i mellem var det jo også godt for hende at få noget kontakt med andre væsner..
Hun nikkede enigt, da Akumu, foreslog hende selv at komme med noget de kunne snakke om.. Hun smilede skævt, og kiggede diskret ud af øjenkrogen, hen på ham..