måske en hyggelig dag - Aleshya

han smiler kort af hende og lo kort, "når det vil jeg ikke, hvem er du så, hvis du mener at det vil gør mig bange" sagde han og kiggede på hende, han teleport over foran hende, så hun skulle forbi ham første, hvor at kom væk, det kun nu være sjov at lad hende kom ud fra værelse, bare for at ser hende løb rundt på slot efter en udgang, men hun vil aldrig find den, "når lad mig høre hvem du er" sagde han og kiggede ned på hende.

Hun så på ham med et nervøst blik og mærkede hvordan hendes hjerte nærmest var ved at flyve ud af brystet på hende " Jeg er Aleshya Kamikaze! Datter af Shinusha Kamikaze! Den berygtede morder, voldsmand og voldtægts forbryder" vrissede hun " Og jeg er ikke bange for dig" sagde hun kort og så op på ham med et vredt blik

han lo af hende da hun forklar hvem hendes far er, "burdet jeg være bange nu, for hvis jeg skulle det, er jeg det ikke" sagde han og kiggede på hende, han bevæger sin hånd hurtig op og grab fat i hendes hals, han regn ikke med at hun vil opfandt det end det er for sent, da han har overnaturlig kraft forhold til et menneske, hvis han fik fat i hendes hals, vil han klam lidt og løft hende op i en arm som hun væger ingen ting, "hvad vil din lille ting af en far mund gør, når han høre at hans datten er død og bliver vække til liv som noget dødt" sagde han og kiggede på hende.

Hun så på ham da han hurtigt greb om hendes hals " Min far er død!" vrissede hun og vred sig for at komme fri, men jo mere hun vred sig, jo mere energi mistede hun og jo svagere blev hun " Jeg.. Jeg.." lod det hæst fra hende da hun var ved at besvime. Hun håbede ikke han havde tænkt sig at slå hende ihjel, for hun ønskede ikke at dø, ikke nu. Hun så ned på ham med halv lukkede øjne og bed sig i underlæben

han smiler kold da hun sagde af hendes far er død, det gjort det kun meget sjov for ham, han smide hende hen af gulv end hun besvimer, hvor han gik over til hende, "du var igang med at siger noget" sagde han og kiggede ned på hende, hvor han gik forbi hende, han gik over til sit arbejdes bord, hvor han skrev hendes fars ned på noget papir, hvorefter han mumle noget uforståelig, hvor han vend sig om mod hende og kiggede på hende.

Hun så op på ham efter at have blevet kasten hen af jorden " Hvor vover du!" vrissede hun og så op på ham med et vredt blik og tog sig til halsen. Hun ville uden tvivl få mærker efter dette, og få problemer, men hun var ligeglad, han skulle ikke røre hende på den måde. Hun rejste sig op og så på ham med et vredt blik " Jeg siger intet... Du rør mig ikke igen" vrissede hun og gik nogle skridt tilbage

"jeg vover meget, end du lige tro" sagde han og kiggede på hende, han gik over mod hende og kiggede på hende, "det synes du skal, ingen du kommer sammen sted som din far" sagde han og kiggede på hende, lige før havde han sendt nogen ud for at find hendes far, i dødsrige, teleport over foran hende og grab fat i hendes hals igen og løfte hende igen, den her gang klammer han bare ikke om hendes hals.

Hun så på ham med et hævet øjenbryn " Aldrig i livet om jeg fortæller en dæmon noget som helst!" vrissede hun og så på ham og mærkede igen hans hånd omkring hendes hals, men denne gang klemte ham ikke så meget som før, men det fik hende stadig til at føle sig utryg ved at være i hans nærvær " SLIP MIG!" hvæste hun og hev hævede sin ene hånd og krattede ham over kinden i håb om han ville slippe hende.

ham smiler kort af hende og ryster svagt på hoved, "hvorfor skulle jeg det, du kan lige så godt bliv i høj indtil vi få gæt på besøg" sagde han og kiggede på hende, der var ingen mærke efter hun havde krattede ham, lige meget hvor mange gang hun gjort det, var der ikke nogen mærke efter det, han slikke kort på to af sin finger, ind han køre dem ind under skjorten hun har på, og begynde at kæler for hendes underlig.

Hun så på ham med et vredt blik " Slip mig!!" hvæste hun og prøvede at komme fri af hans greb, men det hjalp intet. Hun lukkede øjnene da hun så han slikkede på to af sine fingre og lod hans hånd glide op under den skjorte hun havde på " Jeg beder dig.. Lad være" sagde hun med forvrænget stemme. Det var nemt at høre på hende at hun var bange " Jeg beder dig.. " sagde hun og bed sig i underlæben da han mærkede hans kærtegnelse af hendes underliv " SLIP MIG!" hvæste hun og vred sig helt vildt, hvilket sikkert ville få hende fri

hende som sagt at hun vil gør alt for at giv tilbage fra da han red hende ved center fra vagt, han smide hende hen af gulv igang og teleport over til hende og sad en fod på hendes brystkassen, "du som sagde at du vil gør alt for at give igen fra center, men det vil du nu ikke, kan du bestemmer dig" sagde han lidt råbe, han mumle noget uforståelig og kort efter kom to menneskelig ting med et spøgelser bag sig, spøgelser er hendes far, "håber på du er glad for af ser din far igen" sagde han og kiggede over på spøgelser.

Hun så på ham idet hun igen blev smidt hen af gulvet og han kom over til hende og satte sin fod på hendes brystkasse " Du skal ikke råbe af mig!" hvæste hun og så vredt op på ham. Hun så på de to menneskelige væsner og spøgelset og rejste sig op hastigt og gik over til spøgelset, som var hendes far " Far!! Hvad?? Hvordan?" sagde hun og bed sig i underlæben og så ned i jorden og mærkede at en tåre gled ned af hendes kind af glæde og af had på samme tid. Hun så sig over skulderen og på dæmonen bag hende " Hvor vover du at tilkalde min far tilbage fra de døde!! " hvæste hun og så på ham med et vredt blik

han fjern fod da han kun mærke af hun vil rejse sig op, han kiggede over på dem, "jeg råbe af dig når jeg vil, det er ikke noget du skal bestemmer" sagde han og lukke kort øjne, han lo kort af hende, da hun tro af han havde tilkalde hendes far tilbage fra de død, "det har jeg ikke, jeg har bare hente ham, han er stå død men kan lever det om til at han lever igen, hvis jeg vil" sagde han og kiggede kort på hende, han kiggede på de to menneskelig væsen, "tilbage med ham" sagde han og de nikke, hvor de forsvandt kort efter han havde sagt det.

Hun så på ham med et vredt blik og rystede på hovedet og så på de to skabninger ved siden af hendes far " Det kommer an på hvad du forlanger, hvis du vækker ham fra de døde" sagde hun og så tilbage på ham og hørte hans ord om at de to skabninger skulle tage hendes far med tilbage " FAR!! NEJ!!!" råbte hun og faldt til jorden. Det var for sent, hendes far og de to skabninger var væk. Hun rejste sig op og så på ham med et vredt smil og mærkede flere tårer falde ned af hendes kinder. Hun gik truende over mod ham " HVOR KUNNE DU!!! DU VIDSTE HAN BETØD NOGET FOR MIG! HAN VAR MIT SVAGE PUNKT!!!" råbte hun mens tårerne stadig strømmede ned af hendes kinder

han smiler kold da hun spurgte hvad han forlanger af hende, han kiggede på hende da hun falde sammen på gulv, hvorefter hun gik truende over mod ham, "det er ikke mit problem det er dit, man jeg kan hente ham hvornår jeg vil, lige meget hvad vil jeg få ham under mig, hvis jeg vække ham til liv igen, så ved ikke om du vil havde ham tilbage" sagde han og kiggede kort på hende, end han gik over og sad sin i en lænestol foran kamin, "du vælge sig" sagde han og lukke kort øjne.

Hun så på ham med et overrasket blik " Jeg ved ikke hvad du vil have" sagde hun og så ned i jorden og derefter igen på ham " Jeg.. Jeg.. " sagde hun og så ham ind i øjnene og bed sig kort i underlæben. Hun vidste ikke hvad hun skulle tilbyde ham og hun stolede ikke på ham overhovedet til at lade ham tage på hende, hvilket hun ikke ville alligevel

han smiler kort af hende og lukke kort øjne, "det jeg har prøve det sidste stykke tid at få og hvordan har du det med at være slave" spurgte han og kiggede over på hende, han læner sig tilbage i lænestol og smiler lumsk, "husk det gen om din fars liv, at du kan få ham tilbage i din hverdag" sagde han og kiggede kort over på hende, ja nu har han hende hvor han vil, hun stå nok i et af hendes liv sværte vælg.

Hun så på ham og bed sig kort i underlæben " Men jeg.. Jeg.." sagde hun og bed sig i underlæben og så ned i jorden, hun havde ingen anelse om hvad hun skulle vælge. Hun var ikke tryg ved ham, hun væmmedes over ham og hans måde at være på overfor hende, men hun ville gerne have sin far tilbage, problemet var bare at han kom til at være under hans kommando og det ville hun ikke have, hun ville have hendes far var fri, som den gang han var i live og viste hende hvordan man håndterede en kniv rigtigt, uden at komme til skade

han sad bare og slappe af og vente på at hun vil svar ham, han rejse sig op efter noget tid og kiggede kort på hende, "du bliver her, ellers fare du bare vild" sagde han og teleport væk, han kom frem ned i sit køkken, hvor han tog sig noget mad, der gik næste en halv time end han kom frem på værelse igen, hvor han kiggede sig kort rundt for af ser om hun er der.

Hun sig kort i underlæben da han bedte hende om at blive hvor hun var, men da han forsvandt så hun sit snit til at stikke af, hvis døren vel og mærket var åbnet. Hun smilte kort for sig selv da hun åbnede døren og trådte uden for " Og ud er?..." sagde hun stille og så sig omkring og gik ned af den lange gang hvor værelset lagde. Hun så sig over skulderen for at være sikker på han ikke skulle komme tilbage og følge efter hende. Hun kom ind i et rum, hvor der var mørkt og det eneste lys der kom var fra gangen. Men da hun vendte sig om og så ud i rummet kunne hun høre døren smække bag hende " Nej.. Nej ...Nej!!" lød det fra hende. Hun var sindssygt bange for mørke og dette gjorde det ikke bedre, for nu kunne hun ikke vide om der var nogle inde i rummet

da han kom tilbage til soveværelse efter han havde være i køkken og havde spist, var hun selvfølgelig smut ud her fra, hun find alligevel aldrig ud, da hans slot ligger en i en anden verden der var laver med magi, han gik ud over gik rolig rundt og leder efter hende, han lukke kort øjne og gik gennem slot fra sin tjener, hun var bliv lukke ind på et af værelse da en af hans tjener var går forbi og lukke dør, han teleport ind i rum som hun var i og vendt sig hurtig til mørke så han kan ser, jo rigtig nok var hun her ind, "sagde jeg ikke du skulle bliv ind på værelse" sagde han og gik lidt væk hvor han sagde det, så hun ikke vidste hvor han er.

Hun bed sig kort i underlæben og foldede sig semmen som et lille barn på jorden, hun var bange, det indrømmede hun gerne og da hun hørte hans stemme så hun op med et ryk og bed sig i underlæben " Jo men.. " sagde hun og så sig omkring. Hun kunne intet se, hvilket gjorde hende bange, for hun kunne ikke se ham så hun vidste ikke hvor hun kunne stille sig, eller gå hen. Hun rejste sig op og gik lige frem, uden så meget at vide om hun ville gå ind i noget

"men hvad" sagde han og gik væk fra sted, så hun stadig ikke vidste hvor han er her, han gik om bag hende og tog fat i hendes hænder, hvor han løfte hende op i hendes håndleder, "når har du beslutte dig om du vil havde din far tilbage eller" spurgte han og kiggede på hende i mørke, hun vil nok ikke rigtig ser ham, men han ser hende som det var dag, han smiler kort og fik en ond ide men må nok lad være med det.

Hun mærkede han greb fat i hendes håndled og løftede hende op " Jeg.." sagde hun og bed sig i underlæben og vred sig " Jeg vil intet af det!" vrissede hun og snerrede af ham som en gal kat " SLIP MIG!" vrissede hun og bed sig i underlæben " Jeg ber dig" sagde hun og mærkede at tårerne igen trillede ned af hendes kinder

han smiler kort af hende, når hun vil ikke havde sin far tilbage, "oka så betyder det ikke noget at jeg dræbe ham hele, så du aldrig kommer til at møde ham mere," sagde han kort og kiggede på hende, han ryster kort på hoved af hende, "hvorfor skulle jeg slip dig" spurgte han og åben skjorten, så han havde frit udsyn til hendes krop.