En smuk sne hvid vinter nat (for alle)

tid: sen aften
vejr: det sner
sted: skoven
omgivelser: ingen

Suu-ito kom flyvende over skoven, med sine smukke hvide vinger. han lanede og trak vingerne ind i sin ryg. han havde aldrig set sne på jorden før, men det var nok også fordi han mest holdt til i himmelen, med mindre han var hjemme. han tog en håndfuld sne i hånden, og mærkede på det. det var koldt og smeltede i hans hånd. suu-ito smilede, for han syntes at det var sjovt, at det smeltede i hans hånd. han lavede en lys kugle i sine hænder og smeltede et sted i sneen, sådan at han kunne sidde der, uden at sidde i sneen

lidt fra ham lå en ung pige. Aliadina hun hade være oppe og skændes med sin far og han hade slog hende, i ansiget så hun var helt blå i venster side af hendes smukke ansiget. det var ikke tilladet at slog på børn hun var ikke mere end 17 år gammel, og hends mor var død for mange år siden da Aliadina var 2 år gammel. Hendes far hade slog hendes mor den aften hun død for øjen af sin lille datter,

han så hende og løb der hen. han løftede hende op i sine arme og lå hende i den tørre plet. han lavede en healings kugle og begyndte at heale hende. "sikke hun er kommet til skade" sagde Suu-ito. han tog sin frakke af og lå den om hende og smeltede så et nyt sted i sneen og satte sig der.

Aliadina så ret med tag ud. Hun hade haft en hård dag fuld af skænderi med sin utrolig overbeskydten, far som hun ikke kunne lige overhovedt han hade altid behandel hendes. Være end hendes 3 brøder som alle 3 var ælder end hende, de honse rundt med hende og hun fik ikke fred med minde hun stak af. Der hjemme fra som hun hade gjorde i dag

han så på hende. "Hvad pokker er der dog sket med den unge lady..." sagde han og kørte en hånd igennem sit lange blonde hår. Han sukkede lidt og ændrede så små snefnug for sjov, men de smeltede bare for ham. "Hm for meget energi overførelse..." sagde han og så på hende igen. "Hvad race mon den unge lady er" sagde han for sig selv og gik så hen og tjekkede hende for puls og vejrtrækning

Aliadina begyndte at svaget. At rør på sig hun hade smukke hvide hjørnetænde, men de var ikke så skarpe som man skulle tro de var godt nok spisse men ikke så meget. Så man ville komme til skade på ham og efter et stykke tid åben hun, sine smukke grøne øjnen og så svaget op på ham og forsøget at sætte sig op.

han hjalp hende op at sidde. "Er De okay my lady" sagde han formelt. han sikrede sig at hun ikke frøs. han holdt sine vinger skjult da han jo ikke kendte hendes race. men han havde en fornemmelse om hvad hun var, men han dømte aldrig folk når han ikke kendte dem

Aliadina nikke svaget. Hun frøs en smule da hun ingen jakke hade på og hun hade et snitsår på, venste arm som hendes brøder hade lavet på hende da de hade brugt. Hende som forsøgetdye til nogen nye stoffer de teste før de kom på marke,

han lå sin frakke godt om hende. "Kan De fortælle mig hvad der er sket med dem my lady.. for resten, jeg Hedder Suu-ito" sagde han venligt og charmerende. han lå noget af sit hår om bag sit ene øre og så på hende. han tjekkede hende for feber,

" det kan jeg ikke. de må ikke misforstår mig jeg vil gerne fortælle dem det men kans ikke jeg er, for bange til at snakke om det lige nu og jeg hedder Aliadina " sagde hun. og så rundt hun hade en let feber men det var ikke så meget det plage hende,

// har i noget imod hvis jeg hopper på :D?//

(ja da)

suu-ito løftede hende op. "Øh har de noget imod forskellige racer" sagde han til hende. han ville nemlig slå vingerne ud og så flyve hen til sin lejlighed med hende, men hvis hun havde noget imod forskellige racer, så kunne han ikke gøre det

// nej alle er velkommen //

" jeg har ikke i noget i mod. Ander race hvorfor spøger de " sagde Aliadina og smielde svaget til hende, hun var ret udkørt da hun hade skulle lave mad til et store slevskab der hjemme og. hun hade ikke får lov at spise med i stuen for hendes far da han ment at hun ville ødelægge det hele,

(hop med, men skal logge nu)

"ahhh thyvv " lød det i skoven ikke så langt fra de to. snøfte snøfte " hold kæft hvor er der koldt " sagde Zebastian som kom gåene ikke så langt væk.
Zebastian slæbte sine føder gennem den kolde sne af udmatelse. " pokkers tag den sne, det er jo ikke til at gå i og man kan ikke se stierne..!" sagde han lidt i raseri " wow av " et lille brav lød og Zebastian lå nu med hovedt i sneen ligeså lang som han var. Zebastian var faldet over en stor gren som lå gemt i sneen og nu lå han i et lille hul halvt dækket i sne.

suu-ito hørte ham og gik hen imod ham. han havde ingen besvær med sneen. han så på den fremmede. "Er De okay sir?" spurgte han høfligt og hjalp ham op. "Mit navn er forresten Suu-ito, hvad hedder De så?" spurgte han stadig meget fornemt og høfligt

//May i join too???:D

(alle er velkommen)

Langsomt kom en vampyr gående fra dem alle sammens usynlige vinkel som om han vidste det var der han skulle gå på trods af denne vampyr ikke ligefrem havde varmt tøj på var han ligeglad og gik roligt hen imod dem alle sammen som om der var en grund til det langsomt tog han en af sine Kunai knive frem og stak sin pegefinger igennem ringen for toppen og langsomt begyndte han at svinge den rundt før han slap den og kniven landede lige foran kvinden på gulvet før han tog 2 mere og kastede dem så de ramte en gren lige over de 2 mænds hoveder bare for at vise han var der knivene var så godt og kraftigt kastet at ingen kunne få dem op uden rigtig at bruge kræfter

suu-ito fornemmede noget og for bag et træ. han slog vingerne ud og lettede. så han kunne se alt oppe fra loften. nu skulle han bare undgå at ramme ind i træer og fugle. han så rundt oppe fra luften for at se hvor lyden den kom fra, eller havde det bare været hans indbildning. han rystede på hoved og lanede igen. han slog vingerne ind og gik hen til den plet hvor han havde smeltet noget sne for at sidde

Aliadina sad på jorden. Hun var svimmel og var ret bange hun forsøget at komme op og stå, men måtte op give det da hun var for svag og udkørt til at rør sig. Ud af flækken hun hade så dem alle 3 og var ret bange for dem

*bare ingen så mine vinger* tænkte han. han så rundt og gabte, for han var træt efter sin lille flyve tur. han glemte kort at der var sne og lå sig ned, men han for hurtigt op og børstede sne af sit hår

"FORSVIND ENGEL" råbte han og kastede Kunai'er efter ham med en voldsom kræft så de satte sig godt fast vis de ramte ham (Kunai= http://images.wikia.com/nud/images/8/8d/Naruto_Kunai_EM20905BK-2.jpg) han forblev i skyggerne og gik lidt frem og tilbage imens han kastede dem efter englen så det så ud som om at de kom flere steder fra mens han næsten ingen energi brugte men da han kun havde en kunai tilbage lagde han den i holderen og begyndte at kaste Shuriken i stedet for (http://lulu.mono.net/upl/10101/NarutoShurikenBig0.jpg) hans idé var ikke at englen men at snitte den såre den til blods

suu-ito dukkede sig, men fik alligevel et snit på kinden. han lå sin ene hånd på kinden og healede det sår han havde fået. "Hvorfor vidste De hvad jeg er" sagde han, men han holdt sine vinger inde i ryggen, da han helst ikke ville bruge sine vinger uden nogen grund

Aliadina stille sig i vejen for kniven. Hun ville ikke lade Jasom skade ham som hade hjulpen hende, hun ville ikke lade nogen gøre ham ondt for hun var en gode og kærlig sjæle. Som elske ander også vampyr som Jason