En smuk sne hvid vinter nat (for alle)

pas på frøken, de knive der er ret skarpe" sagde han og slog vingerne ud. "Så de gættede jeg var engel, hvad pokker har de imod det, jeg har ikke gjort dem noget" sagde suu-ito. han gjorde sine vinger store, meget store

Aliadina viset godt at. de var meget skarp for en hade give hende en flænge på venster side af halsen, og det blødt svaget det gjorde ondt men det var sværet at se på hende. Da hendes ansiget var tom og livløs

han så det. "Lad mig heale det" sagde han venligt og løftede hende op og lettede for at hverken han eller hun skulle blive ramt af endnu en af de knive. han holdt hende i den ene arm og healede hende med den anden hånd, endtil at riften var helt væk

Han grinte og så på jorden der var en lille dråbe blod han grinte hånligt "NU SKAL JEG VISE JER HVORFOR JEG IKKE KAN FORDRAGE ENGLE" råbte han og langsomt tog han fat i sin maske og hev den roligt ned så hans hjørnetænder kom frem hvorefter blodet's lugt kom til hans næse og han sugede godt ind før han langsomt skabte en kugle af energi i sin hånd og langsomt blev den kraftigere og kraftigere kraftig nok til at den begyndte at skyde lyn ud fra sig hvorefter han med en voldsom og utrolig hurtig fart løb imod dem og forsvandt lige foran dem og kom frem bag Suu-Ito og ramte med sin energikugle på hans skulder et ufarligt sted som man ikke kunne dø af men det ville lave et stort ar og en masse blod blod som ville gøre ham stærkere blod som ville gøre Jason endnu voldeligere blod som ville gøre Suu-Ito aldrig ville kunne være i sikkerhed igen altid ville kunne frygte at den drabelige og kolde vampyr Jason ville være på jagt han hoppede hårdt tilbage og dækkede sin mund til før han rettede blikket mod dem igen "det var alt jeg ville nu ved jeg altid hvor du er engel" sagde han roligt med et smil "nu ved jeg hvor min mad er næste gang jeg har brug for dejlig engleblod for engleblod er det eneste som kan forstærke min styrke op til 20 gange mere end nu" han så på sin hånd hvor der var en masse blid på han tog et lille glas frem og sørgede for blodet gled derned og lukkede flasken igen og lagde den i lommen mens han stod og stirrede på dem

Aliadina var helt slap. Og rurte sig ikke og i hånden var det et brev med hendes families våbenmærke, på hun var ud af en gammel og adligslæget og dem som skadet hende. ville får families vrede at følde for selv om hendes far var streng, elske han sin eneste datter og sine 4 sønner som alle var det bedste i hans live.

suu-ito skreg af smerte og styrtede ned mod jorden. han slog sine vinger om aliadina som han havde i sine arme sådan at der ikke skulle ske hende noget. han ramtye hårdt jorden. han blev slået helt ud af det. han havde også slået hoved da han ramte jorden, så han blødte fra panden

Jason stod og kiggede på dem før han langsomt gik hen og hev englen væk fra mennesket og løftede hende op og bar hende hen til den tørre cirkel og lagde hende på jorden og forsigtigt forbandt hendes hals så hun ikke ville få yderligere skade eller dø for den sags skyld hun var jo ikke hans offer så hvorfor skulle han slå hende ihjel??

Aliadina lå ind til ham. Hun satte sig op efter de var styrte i jorden hun tørte blodt væk fra hans panden, og græde hendes tåre var så små og fine at man kunne se at de var æget. Nok da hun frygte at han var død og den vrede hun hade gemt på i, så mange år bluse op igen og nu var hun for alvor rasen på jason.

suu-ito var helt slået ud og lå stille. hans vinger var stadig slået ud. efter lidt tid kom han til sig selv. han tog sig til hoved og opdagede at han selv blødte. han så på jason. "Hvorfor angriber du mig, jeg gør dig jo ikke noget" sagde han og tørrede sin pande i sit ærme. men han blødte også lidt fra munden, så det lignede at han havde fået tæv

Han så på hende "tag det ikke personligt jeg angriber alle de engle jeg kan finde skader dem så de bløder lugter til deres blod og går igen for at skaffe så mange mulige mål til min jagt som muligt så jeg kan undgå at dræbe engle engle blod er det eneste som jeg kan bruge som mit hattrick vis jeg er i knibe" sagde han roligt

Aliadina slog Jason. I ansiget hun var virkelig rasen ingen skulle gøre ander noget så længe hun, stadig væk var ved bevisthed det kunne godt være at hun var et mennske. Men den vrede hun hade var ikke mennskelige den var med som en dæmons, men Aliadian var et mennske og ikke en dæmon

suu-ito tørrede sin læbe. "De kunne da bare have sagt de skulle bruge engle blod istedet for at angribe mig" sagde han og lå en hånd på aliadinas skulder. "Rolig nu" sagde han til hende og kørte en hånd igennem sit hår. "Jeg er død træt af at blive angrebet" sagde han så til jason

Selvom slaget kom som et chok og den ramte perfekt rykkede han ikke en muskel for at undgå den han lod slaget ryge direkte og han drejede ikke engang hovedet da slaget kom det var som om han ignorerede hende "beklager jeg angriber folk specielt når de er i nærheden af kvinder kvinde og engel er ikke en god kombination det ved jeg af erfaring" sagde han roligt

hvorfor så det, jeg har kun hjulpet hende, fordi hun var såret, og hvordan pokker vidste du at jeg var engel" sagde han. han var lettere vred lige nu, hvorfor skulle han angribes bare fordi han var en engel. han gned sin ene skulder, da den var øm efter hans styrt

Aliadina så på Jason. Og var endnu mere vrede vis de begyndte at skændes ville hendes, vrede tag over og gøre hende ret farlige selv om en vampyr og en engel. Da hun ikke kunne skænden ven fra fjende når hun først var vred, men hendes vrede begyndte at tag af igen og efterlode hende svække og svimmel.

suu-ito støttede hende og tog hende op i sine arme. "Hør her vampyr, jeg ønsker kun at hjælpe hende, er det så forkert fra din synsvinkel, og hvad pokker mener du med at en engel og en kvinde er forkert" sagde han og lå en hånd på aliadinas pande og healede hende igen

Han så på hende kort før han vendte ryggen til dem tog sin forsvarsvest af og viste et hul i sin trøje ind til et ar som var mindst 4 centimeter bredt "en engel kvinde som jeg troede holdte af mig han tog sin vest på igen og lukkede den og så bare på hende roligt

Aliadina så på dem. og ville gerne ned igen for hun hade ledt efter sin falk Horo en kongefalk med, gylden fjer og hvidemave den var hendes enetse rigtig ven. som hendes far hade købt til hende da hun var 14 år gammel så den betød meget for hende,

ikke alle engle svigter, hør du har bare haft fat i den forkerte type, vi er mange forskellige engle, men de mest kendte er nok lys og mørke engle" sagde suu-ito venligt. "Hør at du oplever en engel der ikke er ordenlig, betyder det jo ikke at sådan er alle engle, vi er forskellige og sådan er det, fx jeg angriber aldrig før en angriber mig" sagde han

Han så på ham med vrede i øjnene og knyttede sin næve "tænk du tror det er så dumt som det det er ikke kun engle men osse kvinder" sagde han og hævede sin hånd som var knyttet hårdt og var klar til at slå før han hørte noget et hyl fra en falk han slap grebet og spredte fingrende ud og så på den "den har fulgt efter mig så længe hvorfor" hviskede han for sig selv før han lavede en ny energikugle i sin hånd "LAD MIG VÆRE" råbte han og hoppede op med en voldsom kræft nok til at en svag person ville falde og en stærk person ville tage et skridt tilbage direkte imod falken

LAD DEN VÆRe!" råbte han. "Den leder sikkert bare efter noget mad" sagde han og piftede for at kalde på falken. "Det er svært for tiden for dyrene at finde mad, det ved jeg, for en hjort gik i min taske tideligere idag" sagde han

(skal logge, da jeg skal meget tideligt op)

" Horo kom er " sagde Aliadian. og falken landet på hendes skulder hvor den sad og så på Jason, den brød sig ikke om ham og det kunne aliadina godt mærke på dem. For den var meget anspændte " du ville skade min Horo han gøre ikke nogen noget, med minde han følde at sig true eller følde at jeg blive true " sagde Aliadian

Selvom falken var fløjet fløj han stadig op i luften uden at fjerne enerigkuglen og pludselig slog han af sted og ramte en lille due som blev stegt og faldt ned på jorden før han selv landede ved den og undersøgte den "tænkte det nok vampyrmordere de har holdt øje med mig" sagde han roligt og rettede sig op og så på Suu-Ito "jeg fandt ud af du forresten var engel da jeg så dig flyve med dine vinger da du ankom til skoven jeg var oppe på bjerget og kunne se dit ansigt det fortæller lidt om hvor godt mit øjes syn var" sagde han roligt mens han så på dem med det røde øje

at bruge mine vinger er lidt nemmere, når jeg skal undersøge patienter, da jeg er læge" sagde suu-ito og fik kvalme ved at se den stegte due. han lå en hånd for sin mund kort og rystede så hurtigt på hoved, han ville ikke vise at det gav ham kvalme.