Darkness forsættes // pivat Aubreiane//

Zebastian kunne mærke at noget ramte mod han ben og han slog en halv salto og lande på rygge. Zebastian kunne mærke det smule luft han hvade blive slået ud "uuff " host host " fuck hv..a." nået han kun at sige intil han hørte stemmen. Zebastian skynde sig at rejse sig op, han fik øje på hende og han var mundlam da han var bange for at blive fanget. "øhh... øhh" var det eneste der kom ud af hans mund. Zebastian kigget mistænktsom på hende mens han to et par skrind tilbage indtil han hørte hendes spørsmål " øhh. hve.. hvem jeg løber fra øhh " sagde han og kigget mod hulet hvor han kom ind * jeg tror jeg fik rystet dem af* tænkte han og kigget over på kvinden igen.

Aubreiane grinte ganske svagt af mennesket, "Du virker ung.. omkring de 14-15 år, hvad laver du overhovedet her?" spurgte hun roigt og lod armene glide ganske svagt over kors, smilte svagt for sig selv.
"Og endnu vigtigere, hvem flygter du fra? fra nogle du hader, eller nogen du har provokeret" smilte hun legende, og los hovedet glide en anelse på skrå, hun bed sig kort i læben, og satte sig tilbage på bænken, havde aldrig set et menneske ude på denne tid, det var egentlig lidt sjovt, at hun skulle støde på et menneske, midt om natten, alle andre ville nok bare have bidt ham og dræbt ham hurtigt, men ikke hende neij.. neij hun bed slet ikke folk, medmindre de virkelig bad om det,.
Stille strakte hun sig og betragtede personen lidt igen, "kom og sæt dig menneske, og fortæl mig lidt om dig selv" sagde hun let og smilte for sig selv, så de skarpe hjørnetænder kom til syne, stille så hun ned på sine fingre, og hjørnetænderne blev skjult bag hendes røde fyldige læber.

Zebastian kigged stadig på hende " jeg er faktisk 16 hvis jeg må bed " sagde han lidt kaphøj " og jeg løber ikke fra noget ". Zebastian havde altid vært et dårlig løgner, og da han stadig så end smugle nervøs ud og blev ved med at kigge over mod det hul han var kommet ind af og tilbage mod kvinden var det pæn tydeligt at se han løg.
Han var ikke helt sikker på hvad han skulle, skulle han sætte sig eller løbe væk fra hende, da han til sidst besluttet sig for at sætte sig ved siden af hende på bænken ude rigtig at tænke over hende unormalt to lange tænden, men hans puls kørte stadig på højtryk og han var udmatted efter alt den løben. " fortælle om mig selv,!? det er ikke lige det jeg har alder mest løst til ligenu, og specielt ikke til en jeg ikke kender og da slet ikke til en pige som jeg møder i en forladt forlystels park mid om natten efter at ha løbet fra et par af scars gorilaer jeg mener lavet et tactisk tilbage tog... ahh jeg tror bare jeg holder kæft nu har sagt for meget " sagde Zebastian mens han tog sig til hovedt og følte sig lidt dum. * du snakker for meget... idiot.! * tænkte han og kigger ned i jorden.

Aubreiane trak stille på skuldrene, "Tja.. du har valget mellem at fortælle mig dit navn, eller jeg selv bryder ind i dit hoved og finder ud af det" sagde hun med et roligt smil og så ham i øjnene, hun pillede lidt ved sit lange sorte hår og sukkede lidt forsigtigt for sig selv.
"Og nu skal du liiige passe lidt på hvordan du snakker, det er trodssalt en vampyr du snakker til, og jeg sys godt du kunne vise lidt mennekselighed og så svare på mit spørgsmål, jeg gider virkelig ikke til at slås med dig lige nu" mumlede hun og strakte sig tænkende.
Stille bed hun sig i læben igen, var der virkelig ikke nogen der gad snakke med folk mere, ja okay det var sent, ja okay det var et øde sted, men stadigvæk, hun syntes nu godt at folk kunne tage at svare på et spørgsmål. "Hvis du svare, skal jeg nok sørge for dine forfølgere tænker sig om en gang til inden de løber efter dig" sagde hun roligt og betragtede ham med rolige øjnene, hun sukkede for sig selv, og pillede ved sit sorte hår igen, det gjorde hun som oftest når hun kedede sig, eller gerne ville vide noget.

Det gav et sæt i Zebastian da hun nævnte ordet en vampyr, han kigget nu lidt meget nervøst på hende " jo øhh mit navn er Zebastian med Z ikke med s og jeg øhh.. je.. øhh " Zebastian gik lidt i stå og tog sig igen til hovedet bare nu med begge hænder. Han blev lidt stille og kigget ned i jorden, han tog en dybindåndning og sagde så " D..du har vel ikke tænkt dig at spise mig... har du. for så gider jeg altså ikke til at snakke om det nedren jeg alder rede har gennem levet og det har jeg ikke løst til at få opsumeret " han kigget op på hende og så lidt opgivene ud med hans lidt slite tøj og beskidte hænder og ansigt. han havde sku nok ikke vært i bad i en uge og det kunne lugtes " ser du det kan godt være at du siger at du lader mig gå eller hvad det nu var efter jeg svare og at jeg skal vise menneskelighed men det kan godt være sværdt når ingen viser det til en. og nu vil jeg ikke sidde og snakke om hvor nedren mit liv er og hvor sværdt det er, for det er ligeså godt som at give op når man skal kigget mod fremtiden og ikke sidde fast i fortiden som så mange gør " sagde han og kigget væk igen * det var slet ikke dum det der... jeg har en alt for stor mund * tænkte og tog sig til hovedet igen igen.

//Heeeeeej, jeg har spurgt om at få ændret min race og er derfor nød til at stoppe alle mine emner som vampyr, men vil helt klart gerne have et nyt med dig en gang? ^^

// det er bare i orden //