Tordenvejr - Valerie.

Sted :: Legepladsen.
Omgivelser :: Det er ret så øde, da der ingen er ud over ham selv.
Vejr :: Det er tordenvejr, så det tordner og regner.
Tid :: Derved syv tiden om aftenen. Tyve minutter i syv; cirka.
Dato :: 17/05 - altså den syttende maj.

Nathan var tidligere på aftenen gået udenfor, da han havde trængt til noget luft. Noget frisk luft. På hans gåtur havde han passeret denne legeplads, som han så havde besluttet sig for at tjekke ud. Der var heldigvis ikke nogen børn, sikkert på grund af vejret, så der var helt stille, som der nok ellers normalt ikke plejede at være, når den var fyldt med hyperaktive, skrigende unger, der var høje på sukker. Nathan var ikke specielt glad for børn. De støjede for meget; og så var de så små - mærkeligt nok. Nathan satte gang i den gynge, han ellers indtil nu bare havde siddet og hænget lidt på.

Valerie kom spaserende ind på legepladsen. *Mærkeligt* tænkte hun og så sig omkring. *Der plejer ellera at være tusindvis af skrigende larmende unger*. Men der var helt øde. Det vil sige næsten. Da Valerie kiggede ordentligt efter, fik hun øje på en dreng, der gyngede på gyngestativet. Valerie smilte kort og listede så hen til drengen. "Jamen Halløjsa!" sagde hun muntert, da hun var nået helt hen til ham. Hun så lidt på ham. Han måttev være omtrent på hendes alder. Hun smilede venligt til ham.

Nathan satte fødderne på jorden, således at gyngen stoppede, da en ukendt pige kom gående hen mod ham. Inden han svarede hende, lod han ret udiskret sit blik køre et par gange op og ned af hende, hvorefter et bredt smil dannede sig på hans læber. "Halløj", hilste han med et stort smil placeret på læberne, slap gyngens snore og rejste sig efterfølgende op. Han stak sine hænder ned i de bagerste lommer på hans baggy bukser men trak dog hurtigt den ene op igen, hvorefter han rakte den frem mod hende. "Jeg hedder Nathan," præsenterede han sig selv og kastede let med hovedet for at få det pandehår, der generede hans øjne væk.

"Jeg hedder Valerie" prænsenterede hunsig selv. Hun tog fat om Nathan's hånd og gav den et blidt tryk. Der var et eller andet over ham, der fik hende til at smile. Hun vidste ikke rigtig hvad det var, men whatever... det kunne vel være ligemeget. "Må jeg joine?" spurgte hun med et grin og pegede på den tomme gynge ved siden af ham.

"Jamen, hyggeligt at møde dig, Valerie," svarede han med et smørret smil, hvorefter han blinkede til hende og rystede hendes hånd, før han slap den. Han kiggede over på gyngen, da hun pegede på den og nikkede. Det måtte hun hellere end gerne. Han satte sig tilbage på gyngen, da han før havde rejst sig for at hilse på hende. Nathan havde endnu ikke sluppet blikket fra hende en eneste gang lige med undtagelse af, da han så hen på gyngen. "Nåe, hvor gammel er du så?" ville han vide og lagde hovedet en smule på skrå med et let smil om læberne.

Valerie smilede kækt til Nathan og satte sig ned på gyngen og gav sig til at gynge frem og tilbage. "Jeg er 18! Rigtig Rigtig gammel!" sagde hun og grinede. Hun kiggede lidt på Nathan og smilte så stort til ham. "Hva med dig selv?" spurgte hun med sit allersørste smil og gav sig til at sparke emd skosnuden ned i jorden.

Nathan rystede uenigt på hovdet. "Nej, du er da ej. Du er først lige blevet voksen," påpegede han med en seriøs grimasse, men den blev hurtigt ødelagt, da han ikke kunne lade være med at smile. "Jeg er nitten år," svarede han og nikkede derefter på hovedet som for at bekræfte hans svar. Der gik lidt tid, før han sagde noget igen. "Det vil sige, at jeg er et år ældre end dig," tilføjede han med et skævt tandsmil. Det var hun jo så nok godt selv klar over.

"Så er du jo næsten en gammel mand!" påpegede Valerie med et kæmpe smil. Hun lod sig falde ned fra gyngen og rullede hele vejen hen til sandkassen. Hun satte sig op og gik i gang med at bygge et sandslot. "Du må gerne være med!" sagde hun og vinkede ivrigt til Nathan, for at få ham derover.

Nathan rynkede let på næsen, da hun kommenterede hans alder. "Fuck dig," mumlede han smågrinende, hvorefter han fik rejst sig fra gyngen, da hun inviterede ham til at lege i sandkassen. Ikke ligefrem noget han normalt gjorde, men what the heck. Han luntede over til hende, standsede da han nåede sandkassen og lagde først lidt skeptisk armene over kors. Han fulgte opmærksomt med i det, hun lavede. "Hvad skal det så forestille?" spurgte han og vendte mundvigende opad i et smil.

Valerie skulede ond til ham, men kunne ikke holde masken i ret lang tid, da hun kom til at grine. "Det er da et sandslot, din fjollede lille dreng!" sagde hun muntert og klappede Nathan på hovedet. Hun vidste ikke hvorfor hun var så lalleglad idag, sådan var hun bare! Basta Bum!. Hun så nysgerrigt på Nathan og smilede så stort til ham.

Nathan nikkede langsomt på hovedet, da han ikke helt kunne se det. Men han var jo heller ikke en ekspert i sandslotte, da han aldrig rigtig havde leget så meget i sandkasse før. "Ahah," grinede han, hvorefter han satte pegefingeren og tommelfingeren op under hagen med tommelfingeren på den ene kæbe og pegefingeren på den anden. Var det ikke bare en bunke sand? Han satte sig på kanten af sandkassen, så han bedre kunne følge med i hendes sandslot'byggeri.

"Meget intresant hva?" sagde Valerie og grinede til Nathan. Hun lænede sig lidt tilbage og betragtede sig værk. "Hmm.. der mangler en voldgrav!" konstaterede hun og gav sig til at grive en voldgrav rundt om det lille sandslot. "Såååådan!" sagde hun stolt og betragtede sit mesterværk. "Er det ikke bare flot?" spurgte hun Nathan og ventede spændt på hans svar.

Nathan smilede lidt af hende og nikkede bare, da hun sagde noget. "Jo da, det er super flot," svarede han med et svagt grin, da det var færdigt og gav hende en kort applaus. I lidt tid sad han blot og studerede hendes sandslot. "Men jeg kan helt sikkert lave et flottere et," pralede han så efterfulgt af et kort grin, hvorefter han satte sig på knæ udenfor sandkassen og startede med at bygge sit slot. Han vidste ikke rigtig, hvordan han skulle begynde, så han lagde bare en hel masse sand oven på hinanden. Lidt efter lænede han sig lidt tilbage, så han fik et bedre udblik til sit mislykkede sandslot, der bare mest af alt lignede, at en kat havde skidt i sandkassen og så derefter dækket det til med sand. "Lortesand," mumlede han mut, hvorefter han destruerede sandslottet ved hjælp af en pind/kvist, der lå ved siden af ham på jorden.

"Tsk.. du prøver bare" sagde Valerie med et smil. Hun så til mens Nahtan byggede sit sandslot. Hun grinede af hvad Nathan sagde og kravlede hen til ham. "Du skal nok lærer det!" sagde hun trøstende og klappede ham på hovedet igen. "Jeg ved hvad du trænger til!" sagde Valerie med et lumskt smil. "DU TRÆNGER TIL ET KRAM!" Udbrød hun og sprang på ham.

Nathan skød underlæben frem, da hun klappede ham på hovedet; og skød skylden på sandet, da han mente, at det bare måtte være for gammelt - og JA, sand kan godt blive for gammelt. Eller nej, måske ikke. Nathan blev revet ud af sine tanker, da hun overfaldte ham i et kram, så han væltede baglæns, således at han nu lå på ryggen. Ja, han trængte til et kram. Han gengældte krammet ved at svinge armene omkring hende og placerede hænderne et eller andet sted øverst på hendes ryg. De blev dog ikke liggende der ret længe, eftersom han lidt efter med et lidt perverst smil på læben lod dem køre længere og længere ned af hendes ryg, indtil de nåede hendes røv, bagdel, ass, whatever you like to call it.

"Hov hov du!" advarede Valerie ham og daskede til hans ene hånd. Hun satte sig op, så hun sa oven på ham. Okay rimelig indlysende men whatever. Han grinede og prikkede ham lidt på maven. "Nu skal du ikke være så perver, vel unge mand?" sagde hun og prøvede at virke skrap, men det lykkedes ikke rigtig da hun hurtigt kom til at grine.

Nathan flyttede hænderne, da han satte sig op på ham og vendte blikket op mod hende. "Undskyld," svarede han smågrinende med et smørret smil. For at komme til at ligge lidt behageligere, løftede han hovedet, så han kunne komme til at lægge armene ind under det, hvorefter han så lagde hovedet ned igen. Han sagde ikke noget, kiggede blot på hende. Først på hendes ansigt, men da det begyndte at kede ham kørte han sit blik lidt længere ned.

Valerie himlede med øjnene, da hun opdagede hvad hans blik var rettet mod. "Din lille perverse unge!" sagde hun med et grin og prikkede lidt hårdere til hans mave. Hun vidste ikke hvorfor hun egentlig var ret glad for at han så sådan på hende. Det fik hende til at føle sig meget speciel. Og det er jo en dejlig ting! Hun betragtede ham lidt og begyndte så at spille klaver på hans mave.

Nathan grinede lidt af det, hun sagde, hvorefter han så flyttede blikket tilbage på hendes ansigt. "Lev med det," svarede han med et bredt smil og sendte hende et stort tandsmil. Han trak maven lidt ind, da hun begyndte at spille klaver på den. Eller hvad hun nu lavede. "Hvad laver du?" spurgte han med et skævt smil og grinede kort, inden han tog fat om hendes håndled og fjernede hendes hænder fra hans mave.

"Naaiiiiij!" beklagede hun sig da han fjernede hendes hænder. "Jeg spillede klaver!" forklarede hun og smilte stort. "Er du kilden?" spurgte hun og prikkede ham i siden. Hun var rigtig glad. Hun vidste ikke hvorfor, men hun var bare glad! "Da dam dam di dam!"nynnede hun mens hun prikkede ivrigt til ham.

Nathan slap hendes håndled, hvorefter han lagde armene tilbage under sit hoved. "Niks," svarede han med et kortvarigt grin. ""Måske hvis du prøvede længere nede," foreslog han med et smørret smil, inden han løftede øjenbrynene op og ned et par gange. Han grinede lidt sjofelt, inden han så ligeledes prikkede hende i siden for at teste, om hun var kilden.

"Perverse Svin!" skældte Valerie, men kunne ikke helt lade hver med at grine. "Du kan ligeså godt droppe det der. Jeg er ikke kilden!" sagde hun stolt. Valerie så pludeligt lumskt på Nathan. "Hvad havde du sagt hvis jeg prøvede længede nede?" sagde hun og løftede øjenbrynene op og ned, som en ond skurk.

Nathans smil blev blot større, da hun kaldte ham det, hun nu kaldte ham. Et lumsk smil dukkede frem på hans læber, da hun spurgte ham om det sidste og så lidt tænksomt op i luften, før han svarede. "Du kan jo prøve, så finder du ud af det," svarede han med endnu et sjofelt grin, før han blinkede til hende.

Valerie smilte frækt til ham og lænede sig ned mod ham. "Vil du gerne have jeg skal finde ud af det?" hviskede hun ind i hans ører, med et kækt smil. Hun fnes et ret så piget fnis og ventede på hans svar.

Nathan blottede kort sine tænder i et smil, efter det hun hviskede til ham. "Mmh," mumlede han med et bredt smil og nikkede kort, inden han ligesom udfordrende løftede det ene øjenbryn og så afventende på hende.