An evening in the park - ( ÅBENT )

En skikkelse kom frem. Pigen hvis navn Marlene. Hun stoppede op da hun var kommet frem til parken. Hun havde musik i ørene, så hun trak dem lige ud, og så sig omkring i parken. den glade latter der kom fra andre, det fik det til at virke så skønt, som om denne dag ikke kunne blive bedre. et smil bredte sig også kært over de lyserøde læber, så hendes smilehuller kunne skimmes på hendes brune kinder.
Hun bevægede sig videre over imod den store træ. Hun kravlede op med sin taske på skulderen.
Et tilfreds suk kom ud af hendes mund, hvor hun endelig var kommet oppe og sidde.
Hun sad sig godt til rette. Hendes fine krop var denne dag iklædt en hvid jakke med brune pelser rundt om kanten på hendes hætte, og hun var iført sorte jeans og hvide støvler på fødderne
Hendes lange brune hår sad blødt ned over hendes skuldre den svage vind, og indrammede hendes store, grønne/blå øjne med de lange smukke sorte øjnevipper og de flotte fyldige pink læber og den velformede næse. Marlene åbnede sin taske og tog en blyant og en blok frem. Hun tog musik i ørene igen, og så sig kort omkring. Parken var hvid overalt endelig har det sneet og folk kastede sne på hinanden og havde det sjovt. Hun smilede kort for sig selv, mens hun begyndte at tegne stille og roligt.

Det var næsten ved at blive en rutine, at Antonio tog et smut forbi parken efter skole. Det var en befriende følelse, når man havde været spærret inde så længe med umodne og højtrystede mennesker. Ikke fordi han havde noget imod folk, med sådan en personlighed, det kunne bare nemt blive for meget.
Som sædvanligt var den brynhåret dreng iført jeans, converse og en jakke med et halstørklæde. Og så selvfølgelig også høretelefonerne, som kun sad i det ene øre. Han kunne ikke lide at være fuldstændig afskåret fra, hvad der skete omkring ham. I hvert fald ikke når han begik sig offentligt.

Med et tilfreds suk satte han sig på en ledig bænk, og prøvede så vidt muligt at slappe af i det kolde vintervejr. Afslappelsen varede dog ikke længe, da han måtte minde sig selv på de mange lektier, der skulle laves over weekenden. Hvorfor ikke bare komme igang med det samme og få det overstået? Det var derfor med en irriteret mine, at han fandt sin engelskbog frem, og begyndte at læse lidt. Men det var koldt for fingrene, så der gik ikke særlig lang tid, før han til sidst måtte smække bogen sammen, og putte den tilbage i sin taske. Så lænede han sig tilbage, lukkede øjnene og nød solen, der varmede hans ansigt, så godt som den nu kunne.