Stilhed..... (Yukii)

Yukii kiggede på hende og lagde en hånd på hendes skulder hun lavede et opmuntrende smil
"Ting Chan din le skal nok komme og håber det bliver snart måske er den kommet eller måske ligger den et andet sted henne uden vi ved det"sagde hun og tænkte lidt på det sidste havde hun tænkt meget og hun vidste enlig ikke helt hvorfor. Kariz kiggede op på Yukii han fornemmede utryghed lidt ved hendes kropsprog så den slikkede hende på kinden og kiggede ud i luften lidt"Iih mange tak hihi"sagde smillende

hun lyste lidt og fnisede ad Kariz "Nuu hvor er du dog en sød en" sagde hun og lo lidt. Hun så mod Kii og Kariz, man kunne sige hun var lidt misunderlig, derfor lo hun.. Men det var jo også en god ting at le..? Ikke ondt. Hun leet kun fordi hun syntes det var kært og var lidt misunderlig.. var det ondt..? eller godt..?

Yukii kiggede hen på hende med et smil"Kariz er jeg meget glad for men man skal passe på med at røre hans tænder ha kan godt finde på at bide"sagde hun og nikkede til hende. Kariz gik lidt rundt om Ting chan og snusede lidt til hende og lidt ved hendes duft kariz var enlig bare nuttet på sin helt egen måde, selv når den bare gik rundt!Ting chan hvordan går det enlig med din familie og den slags ting"spurgte hun med et lille smil

Hun så lidt rundt og mumlede lidt "Uhm fint.. Min mor, uhm er fri.. Så jeg ander virkelig ikke hvad hun laver. Min far.. Ja ander ikke hvad han er ude på" sagde hun og smilede. Pludselig skød en sort lyn ned mod dem. Ting chan så op og smilede storslået og greb den sorte lyn. Det hun holdte på var en le.. Hendes le "Velkommen tilbage" udbrød hun venligt og krammede den, imens hun nussede den "Se, her er Kii" sang hun nærmest og leens skarpe kniv vendte sig på en måde mod Yukii..

Yukii fik et lille chok ved at se leen men smillede så lidt og rykkede tættere på"Så det er den berømte le hihi ej den ser da meget fin ud og meget skarp ud med den kant"sagde hun og nikkede mens hun bøjede hovedet til den ene side for bedre at se den fra den vinkel Kariz stod og kiggede selv på leen med et der er ikke plads til os begge to blik og udtryk Yukii kiggede hen på hende"Det da godt med din familie var lidt nysgerig så ville lige høre"sagde hun med et lille nik og lænede sig en smule bagover

Hun gav slip på leen og den svævede mod Kariz og bøjede sig lidt "Tehe gad vide hvad Kariz vil sige om det der" fnisede hun og så på Kii "Uhm hvad med dine adoptiv forælder" spurgte hun lidt og hostede lidt for ikke at sige noget forkert til Kii. Leen rettede sig op og drejede mod Kii og nikkede lidt. Ting chan så lidt på den og fik sådan en bekymret udtryk..

Yukii kiggede på hende og tænkte en smule med hænderne rundt om benene"Tjaa der ikke så meget at sige om dem hihi men jeg blev adopteret af en familie i dark ground og siden at jeg var så lille af min alder så mente et råd at jeg skulle adopteres hos en familie så det blev lavet" fortalte hun lidt med et lille suk"jeg enlig ikke glad for familien jeg endt hos de har så mange regler om den ene ting og den anden ting"sagde hun og grinte lidt mens hun støttede sig til hænderne på jorden hun kiggede på Kariz"men jeg mødte kariz og de gav ham til mig så de enlig meget søde"sagde hun smillende

HUn smilede lidt "Er det ikke bedre at de er søde mod dig, end at de er ligelgad med dig" sagde hun og smilede lidt og satte sig ved siden af Kii "Jeg syntes at det er godt du er her.. Hvis jeg ikke har mødt dig, ville jeg nok stadig stamme og ikke kunne finde ud af at tale med folk" sagde hun og rødmede lidt "Ja.. Hmm ensomheden" mumlede hun lidt.

Yukii smillede lidt mens hun fik et grin frem"hihi ja det rigtigt det bedst at de ikke er ligeglade med mig og jeg er da meget glad for at have mødt dig Ting chan efter sååååååå lang tid"sagde hun med presset på så mens hun grinede lidt. Yukii kælede for kariz og kiggede på Ting chans le"den er smuk din le"tilføjede hun med et lille smil mens hun fik sat sig lidt bedre end det hun hidtil havde gjort

//undskyld det korte svar -.-//

Hun fik lidt røde kinder "Tak.. Kii, du er bare en god en" sagde hun lykkeligt og nikkede. Hun betragte lidt leen "Ja.. Faktisk misunder jeg dens skønhed... lyder det ikke sjovt.? Ej jeg ved ikke, den udstråler både hvor kraftig den er, men også noget smukt" mumlede hun for sig og betragte lidt kii "Jeg vrøvler. ik?" spurgte hun og klørede sig i hoved.

//gøre ikke noget ^^//

Yukii grinede lidt af hende men rystede så på hovedet mens hun gjorde det samme med hendes hænder"Nejnej det skal du endelig ikke tænke på det helt okay"sagde hun smillend eog kiggede på Kariz der sad og stirrede på leen underlig tnok så var dne nok facinret af den"Kariz hvad er der med dig og Ting Chans le"spurgte hun smillende men også undren

Hun smilede og betragte lidt Kariz "Skal vi gå en tur" spurgte hun og leen hoppede lidt op og svævede hen til Kii og lænede sig hen til hende. Nu fik Ting chan en meget skrap udtryk "Hvad er nu det..? Ej sig det løgn" mumlede hun i en lidt surmulet stemme og stirret ned af leen.

Yukii kiggede hen på hende med et stort undren udtryk"Er der noget galt Ting chan hvad er det"spurgte hun og kiggede ned på kariz der kiggede ligeud i en retning af nogle skyer og skygger af nogle væsner onde var de hvist"Jada det kan vi da godt"sagde hun smillende

Hun så på Kii og så lidt bekymret ud "Kom. Lad os komme afsted. Hurtigt så muligt" sagde hun smilende og tog Kii i hånden og gik med lange skridt. Leen svævede med imens den bar på Kariz.. Ja, den bar Kariz, men brugte vinden som bar den lille søde dyr. Hun så hurtigt tilbage. Nogle sorte skygger gled mellem skyerne *Fordømt. Har du nu gjort noget dumt..?* tænkte hun til leen.

Yukii kiggede på Ting chen og smillede lidt"Jeg okay du skal ikke være bekymret eller ser bekymret ud"sagde hun og gjorde smillet lidt større mens hun aede lidt for Kariz der nu var i hendes favn den så ud til at nyde at være i hedes favn. Selvom Kariz nu havde de gyselige, grusomme røde øjne vendt hen mod Ting chen men ikke helt Hing men mest hendes le"Kariz du skal ikke tænke på det Leen betyder meget enda rigtig meget for Ting chen.
Kariz kiggede endnu mere på leen. Yukii kiggede rundt"Tænk at vi er endt he ri skvoen der er meget hyggeligt fra en hvis vinkel nok"sagde hun og kiggede rundt fra den ene side til dne anden hun kiggede så ned da hun mærkede Ting chen havde taget hendes hånd i hendes det føltes hyggeligt og dejligt så hun tog den ikke til sig.

Hun smilede lidt over at Yukii slet ikke var bekymret. Men ligenu var Ting chan rigtig meget bekymret. Hun så sig nogle gange tilbage og så de skygger hoppe frem og tilbage som om de ledte efter noget "Hmm Er Kariz blivet bange for leen...? Det er dog mærkeligt. Den gøre da ikke ngoet" lo hun og standsede lidt, nu hvor de var noget langt. Hun satte sig ned "puu haaa.. Jeg tror vi er i sikkerhed.." sagde hun og smilede lidt til Kii. Leen svævede ned på Ting chan skød og vippede lidt uroligt, imens Ting chan så helt afslappet ud.

"Kariz bange for leeen det tror jeg ikke jeg tror den er sur på en eller anden måde "sagde hun og kiggede undren end på Kariz der var i hendes favn hvordan kunne Kariz være sur på denne le."Hmm jeg tror ikke helt vi er i sikkerhed jeg undskylder den dejlige ro men jeg føler vi bliver forfuldt"sagde hun og nikkede bestemt til hende. Kariz kiggede stadig
på leen han kunne hvist ikke tage sit blik væk derfra"Hehe det er nu også lidt sjovt med Kariz og din le Ting chen"sagde hun med et grin mens hun studerede leen og bagefter
Kariz lidt. Var han mon jaloux eller måske kunne han bare ikke lig den le. Yukii kunne jo ikke læse hans tanker hvis hun prøvede ville det være meget svært for hende.

Hun stoppede lidt og strakte sig "*Gaab* Nogle gange tror jeg at Kariz kan lide Leen og omvendt. Mærkeligt nok. Men vi bliver ikke forfulgt mere.. kan jeg se" mumlede hun og så sig tilbage. Entet af de sorte skygger "Det er bare nogle uhm slags sjæle vogter som prøver enten at finde mig.. Eller leen. Måske har leen laved ballade" sagde hun og så strengt på leen som bare stod der.

Yukii vendte sig om mod hende da hun høret det ord"Sjælevogtere"gentog hun med et hevet øjenbryn aldrig før havde hun hørt det ord før"Findes der sådan nogle det må der da gøre"sagde hun mens hun tænkte lidt over ordet. Hun vendte blikket ned på Kariz med et lille smil"Hihi ja det tror jeg også det bare lidt underligt Kariz plejer ikke at hadde sådan nogle ting som leer og sølv ovs men med din le er der noget han ikke kan lig"sagde hun og studerede Kariz rødglødende øjne der hang på leen.

Hun klørede sig lidt i håret "Ja. Dem har min fa.. Døden skabt. Altså, de minder lidt om spørgelser. Men han tager nogle stilfældige sjæle fra helvede, og de sjæle han vælger bliver hans slaver og vogter de andre sjæle, som er enten i vores sted. Altså, vores sted hvor sjælene er..." forklarede hun og så sig om. Hun smilede lidt ved tanken "Tror du måske ikke Kariz er en lille smule misunderlig på leen. Nok fordi den er levende, men kan en masse ting. Uhm Kariz, ikke for at såre dig. Men du kan da nogle andre ting. Ik for at sige det på den måde" sagd ehun til Kii og Kariz.

Yukii kiggede på Ting chan lidt da hun sagde det hele det første var noget med døden "Du stoppede din sætning eller mener du sagde noget andet er din far ikke dødene lelr er din far døden"spurgte hun bare for at sprænge ud i det hele hvis man kunne sige det sådan. Hun vendte blikket lidt rundt skoven var meget stille og natten var tæt faldet på om dem"Kariz Ting har altså ret"sagde hun og nikkede. Kariz kiggede efter Yukii og hen på Ting den nikkede selv lidt med et lille skjult smil. Yukii kiggede rundt"Tænk hvis natten og månen havde en familie det kunne være underligt men måske endnu smukkere"sagde hun smillende lidt og kiggede op på himlen

Hun nikkede lidt "Jo.. Uhm Døden er min far.. Men uhm vil aldrig sige uhm ordet far for ham. Han vil nok ikke bryde om det" mumlede hun og så mod Kii med et mærkelig udtryk. Hun betragte lidt Kariz og smilede "Men. Du kan jo andre ting som leen ikke kan Kariz.. Ik Kii" sagde hun og aede Kariz i ørene. Hun smilede lidt til Kii. Hvad skulle hun sige. Hun var rolig nu, hvor sjælevogtere ikke var der mere. "Hmm uhm på en måde er stjernerne og månen en familie. Men stjernerne er jo soler. Så man kunne jo sige at månen har en bror og det er jo solen" sagde hun tænksomt.

Yukii kiggede på hende døen var hendes far"Hvordan har du det med det Ting Chan det lyder ikke til at jeres forhold er meget godt"sagde hun undren hun smillede dog et opmuntrene smil selvom døden var hendes far så var det ligemeget om han var ond eller det var jo ikke rigtigt noget godt ved onde folk men han var jo stadig hendes far uanset hvad.. Yukii nikkede til Kariz der så på op på Ting chan"Ja Kariz du kan mange ting som leen nok ikke kan du kan fx gå den kan den ikke eller hvis den kunne ville det nok være lidt underligt og sjovt tror du ikke Ting chan"grinede hun lidt mens hun aede Kariz over hovedet. Hun vendte hovedet op mod stjernerne og himlen"Ja på en måde er de det de er smukke jeg føler at hver stjerner har sin glød og på en måde en grund til at hænge deroppe"sagde hun med et lille smil på hendes læber.

Hun skuldrede og så på Kii med store øjne "Altså... Jeg har nogle uhm dårlig for bindelser, altså. Der er en stor grøft mellem min f.. Døden og jeg. Han afskyr mig, uhm så ja. Jeg er et uønsket barn, for ham" mumlede hun og så forlegent ud. Næsten alle hendes år, har hun prøvet at opsøge hendes far. Men i stedet blev hun skuffet. Nu ville hun se hvordan hendes psykisk mor havde det. Ved tanken om, at hun gik fra hendes mor, for at opsøge hendes far, fik hun en klump i halsen. Men hun prøvede ikke at tænke på det "Se selv Kariz. Selv Kii syntes det. Du kan nogle andre ting, måske er de bedre end Leens." Sagde hun kært og smilede. Hun så lidt på kii før hun tudet at sige noget, uden at vise at hun var trist. "Sandt Stjernerne er smukke" hviskede hun.

Yukii kiggede på Ting chan med et lille opmuntrene smil mens hun lagde en hånd på hendes skulder"Ting det helt okay jeg forstår det godt men ja jeres forhold må da være svagt jeg kender det kun alt for godt"sagde hun og nikkede mens hun trak fødderne ind til sig mens hun kiggede på Kariz"Hhi ja det rigtigt jeg tror Kariz savner nogle der kan tage sig godt af ham han har været alene i en lang tid så jeg forstår ham godt"sagde hun med et smil på læben. Kariz kiggede på Ting og hen på Yukii med et gemt smil"Ting chan din fa...døden har han nogensinde gjort noget dårligt mod dig skadet dig"spurgte hun undren hun var jo stærk hun havde en le en stærk end det kunne Yukii se bare ved at kigge på den. Yukii sad lænet op ad et træ med Kariz liggende i favnen den sov ikke men var vågen.