Done with this cold

Izobell blev mere og mere undrende. Hvad pokker foregik der? Ville denne Charlie slå Baal ihjel? Da han nævnte, at Baal havde gjort et eller andet, bevægede hun sig hen imod Baal. "Hvad har du gjort?", spurgte hun langsomt og nervøst. Hendes blik gled over på døren. Hun havde ikke rigtig lyst til at snakke til denne Charlie, men det virkede nødvendigt på nuværende tidspunkt. "Hvem er du?", råbte hun til personen på den anden side af døren.

Baal kiggede kort på Izobell. "En forretning, der gik dårligt, inkluderet at jeg havde ligget i med hans søster. Ikke fordi vi havde noget sammen. Det var også det, der pissede Charlie af." Derefter hørte han Charlie råbe tilbage til Izobell. "Charlie Linguino! Skotsk mafia!" Så.. Nu vidste hun, hvem det var, at de havde med at gøre. "Mener du ikke snare Italiensk!?" Ude fra døren lød en latter. "Nej! Du ved jo, at vi er mere sadistiske end italienerne!"

Izobell løftede det ene øjenbryn, da Baal forklarede hvad han havde gjort. Hun valgte dog ikke at kommentere det. For helt ærligt, hvad var der egentlig at sige? 'Okay'? Nej, vel? Var denne Charlie virkelig blevet så sur, bare fordi Baal havde hygget sig lidt med hans søster? Eller var det den der forretning, som var skyld i det? Hun vendte opmærksomheden imod døren, da Charlie svarede. Mafiaen... Hold da kæft. "Eh...", hun kiggede spørgende på Baal.

Baal rystede på hovedet. "Lad være med at spørge. Og det med søsteren gjorde ham bare endnu mere pissed, siden han beskylder mig for at forretningen gik galt." Han trak kort på skuldrene og lagde hånden på håndtaget. "Okay, jeg kommer ud nu!" Derefter kiggede han overpå Izobell. "Jeg går derud og tage et slåskamp med ham. Der plejer han altid at tabe. Så kommer jeg tilbage."

Izobell kiggede lidt vantro på ham, da han bekendtgjorde, at han ville tage en slåskamp med Charlie. Havde han helt glemt, at han var nøgen? "Ehm... Baal?", sagde hun lidt tøvende. "Du kan godt huske, at dit tøj er i vaskemaskinen, ikke?". Hun kiggede hurtigt ned af ham, som for at understrege sine ord. Han måtte være endnu mere sårbar uden tøj på, end han var med. Var Charlie god til at slås? Mafiaen? Hvad fanden foregik der?

Baal rysstede irriteret på hovedet og bandede for sig selv. "Krafthelvede om man glemmer det lort." Et pludseligt brag fik Baal til at kaste sig ned på jorden og vinduet blev knust i det en kugle hamrede igennem og borede sig ind i væggen. "Der er satme knald på, hva'?!" Baal kunne ikke lade være med at lyde flabet. "Du holder fandeme bare din kæft!" Charlie lød vred.

Izobell bed sig selv i læben. Den her situation brød hun sig da slet ikke om. Hvorfor skulle den her mand, Charlie, også lige vælge at komme forbi? I det mindste kunne han da havde ventet, til tøjet var færdigt og tørt. Et langt gisp undslap hende, da ruden blev knust, og en kugle borede sig ind i væggen. Baal havde smidt sig ned på jorden. Hurtige reflekser...
Hun mærkede hvordan vejrtrækningen steg en del. Den blev hurtigere og udviklede sig til en hyperventileren. Hvad skulle hun gøre? Der var en masse hun gerne ville sige, men hun fandt det umuligt. Blandt andet ville hun gerne snakke med den her Charlie. Bede ham om at skrubbe af fra hendes lejlighed. Bede ham komme sig over det med søsteren. Men hun kunne ikke. Aldrig før havde hun været så tæt på en kugle. Og da slet ikke en, som fløj.

Baal råbte ud til Charlie på irsk at han skulle skrubbe af. Charlie svarede igen med at Baal bare kunne komme ud og slås på samme måde. Forhåbentligt ville Izobell ikke forstå det, når de snakkede irsk. Ikke fordi Baal var god til irsk, men han var nogenlunde til det. "Uden tøj på!? Hah! Det kan du godt glemme kammerat! Selvom jeg altid har vidst at du var bøsse!" Den var så ikke på irsk. Fandens osse.

Izobell begyndte at føle sig svimmel. Når hun trak vejret på den her måde, fik hun langtfra nok ilt til hjernen. Hun registrede dog, at Charlie råbte noget igennem døren. Noget med en bøsse.. Gad vide om han havde sådan en med? Var en pistol nu ikke længere tilstrækkeligt? Tankerne begyndte at køre rundt i hovedet på hende. De gav overhovedet ikke nogen form for mening. Der var en masse løse ender.
En overrasket lyd undslap hende, da hun væltede om på gulvet. Hun nåede ikke engang at tage af med armene, inden hun ramte det hårde gulv. Det gjorde ondt, men hun mærkede knap nok smerten. Hun var bare helt væk...

Baal kom med et overrasket udbrud, da Izo faldt. Det havde han ikke set komme. Stille gik han hen og tog hendes puls og åndedrag. Hun var heldigvis i live. Så listede han lydløst ind i køkkenet og tog en kniv frem fra køkkenskuffen. Ikke stor, men tilpas skarp og spids. Derefter gk han roligt hen til døren, åbnede den, kastede kniven og lukkede den igen, alt i en hurtig bevægelse. Et skrig fortalte ham at den havde ramt. "Og skrid så!!" Så gik han stille hen til Izobell og satte hende op og lagde armene om hende.

"Skrid så!!", Izobell hørte ordene, men kendte ikke deres betydning. Hvem havde sagt det? "Du...", hun glippede med øjnene, for derefter at åbne dem helt. Hun følte sig rundt på gulvet, og stadigvæk forvirret. Først der gik det op for hende, at hun sad op, og at Baal havde armene om hende. Hvad skulle det nu til for? "Hvad laver du?", spurgte hun forvirret, drejede hovedet og kiggede på ham. Hun følte sig underligt træt, som havde hun løbet i flere timer.

Baal rynkede lidt på næsen, da hun spurgte, hvad han lavede. "Holder om dig og prøver at få dig ordentligt til bevidsthed." Han kiggede stille på hende og kiggede hurtigt væk. "Tror det er bedst, at jeg bare går, når tøjet er færdigt. Jeg er bare problemer for dig."

Der gik lidt tid, før hun fattede, hvad han havde sagt. "Nej!", udbrød hun og bed sig hårdt i læben. "Du må... Du må ikke gå...", hviskede hun og kiggede ned. Izobell var flov over, at hun nærmest havde råbt. Og også en smule flov over, at hun var dejset om på gulvet. Hvis det ikke var sket, ville Baal så ikke have sagt det? "Jeg er ligeglad", mumlede hun og bed sig i læben igen. Utroligt hvordan man kunne føle sig som et lille barn igen.

Baal kunne ikke lade være med at smile, da hun kom med udbruddet og trak hende helt ind til sig. "Jeg er glad for at du godt kan lide mig, men jeg vil simpelthen ikke udsætte dig for farer. Du betyder for meget for mig." Blidt lod han din ene hånd glide hen over hendes hår mens han placerede sine læber på hendes pande. "Jeg tvivler på, at du har været udsat for lige så mange ting, lignende det her, som før du mødte mig."

Et lavt suk undslap hende, da han trak hende tættere på. Izobell lukkede øjnene. Hvad var den her følelse? Hvorfor hamrede hendes hjerte så hurtigt? Hun sank en klump. *For fanden...* Hun åbnede let munden og trak vejret roligt. "Jeg...", der var ikke rigtig nogen grund til at lyve. Han havde jo ret. Det havde han hele tiden. "Nej.. Jeg har aldrig prøvet noget lignende det her", sagde hun stille og kiggede væk. "Men du må ikke gå", hun lød nærmest bedende, og hun hadede sig selv for det. Var hun ved at blive afhængig? Kunne hun ikke engang klare et lille bitte stykke tid uden ham? Izobell følte sig forvirret. Det her var aldrig sket for hende før. Aldrig nogensinde. Så hvorfor lige nu? Og hvad i alverden skulle det betyde?

Baal kiggede stille på hende og kyssede hende i håret. "Jo, det bliver jeg nødt til. Kan ikke udsætte dig for det her." Han rejste sig stille op og kiggede rundt. Lydene fra gangsterne var næsten væk allerede, og nu kunne man høre lyden af vinden genem hullet i ruden. "Du kan ikke leve med en ven, der bare udsætter dig for de her ting."