Done with this cold

Sted- Izobells lejlighed
Tid- 1.03
Vejr-Det er meget koldt
Omgivelser- Izobell, Baalichi, møbler, etc.

En klikken kunne høres, da Izobell forsigtigt låste døren ind til sin lejlighed op. Hvis Zophia var hjemme, og lå og sov, var der ingen grund til at vække hende. Da Baal også var kommet indenfor, lukkede Izobell døren efter ham. Hun lagde en finger imod sine læber, og gjorde tegn til, at han skulle blive stående. Så forsvandt hun.
Efter et lille stykke tid, kom hun tilbage. Smilende. "Hun er her ikke", sagde hun en smule lettet. Hun var forhåbentligt på besøg hos sin bror, eller noget i den dur. Hun skubbede sine sko af, og stillede dem ind til væggen. "Du kan bare stille dine sko ved siden af mine", sagde hun og pegede ned på sine egne sko. Dem hun lige havde skubbet op af væggen. Derefter tog hun sin jakke af og hang den på knagerækken. Hvis han ville have sin habit jakke af, kunne han bare hænge den det samme sted, som hendes.
Izobell vinkede Baal med ind i stuen. Møblerne var meget enkle, men passede godt sammen. Rummet var holdt rent, ligesom resten af lejligheden. Rundt omkring på væggene, hang der forskellige malerier, eller billeder. Der stod også nogle billeder af hendes familie, på nogle af bordene.

Baal stillede sine sko ved siden af Izobell's og hængte sin jakke på knagen. Da han trådte ind i stuen så han sig stille omkring og lod sine sanser suge indtrykkene af rummet til sig. Efter et minuts tid gik han hen og kiggede på et af billederne af hendes familie. "Hyggelig familie, ser det ud til" Han kiggede på hende og smilede. "Sikke en dejlig lejlighed du har, smukke." Han gik stille hen til hende lagde armene om hende og kyssede hende.

Izobell smilede skævt og gik hen til et af billederne. "Det der er min mor", sagde hun og pegede på en smuk voksen kvinde. "Og min lillebror", hun pegede på en dreng på omkring de 9. "Og min lillesøster", hun pegede på en pige, på omkring de 14. "Det er et år gammelt", tilføjede hun.
"Jeg takker mange gange", sagde hun så efter han havde rost lejligheden. Hun smilede blidt til ham, da han kom hen til hende og lagde armene om hende. Hun lukkede øjnene og stillede sig lidt på tæer, så hun bedre kunne nå hans læber.

Baal kiggede længe på hende og kyssede hende en gang til. "Ser du ofte din familie?" spurgte han da han slap hendes læber. Hun var godt nok køn. "Og plejer din veninde altid at liste af sted til hendes bror?" Han kunne godt lide Izobell's nærvær og selskab.

"Ikke så ofte som jeg gerne ville", svarede hun lidt sørgmodigt, da hun havde gengældt kysset. Et skævt smil bredte sig så på hendes læber. "Jeg ved ikke engang, om det er der hun er", svarede hun. "Måske besøger hun sine forældre?". Faktisk vidste Izobell ikke hvor hendes bofælle var henne, men hun kunne jo altid gætte. Hun lænede sit hoved ind imod Baal.

Baal smilede til hende, da hun lagde sit hoved ind mod hans bryst. "Jamen okay." Han kom med et skævt smil, hvorefter han løftede hendes ansigt for at kysse hendes læber. Lige pludselig følte han bare for at sige: "Du er virkelig en af de smukkeste piger, jeg har mødt." Det kom bare og blev efterfulgt af endnu et kys.

Izobell gjorde intet forsøg på at stoppe ham, da han løftede hendes hoved, og kyssede hendes læber. Hun nåede lige at smile, inden han igen kyssede hende. "Synes du virkelig det?", spurgte hun og lagde hovedet let på skrå. Hun kiggede op på hans ansigt. Det blev hun nødt til, da han var højere end hende.

"Ja, det gør jeg." Baal kyssede hende igen, denne gang med tungen. Han lagde sine hænder om hende og kyssede hendes næse. "Hvordan kan du ikke være det, smukke?"

Selvom han havde sagt det før, gjorde det hende alligevel glad at høre. Hun mærkede igen hans læber, og tog blidt fat i hans trøje med hænderne. Hun sukkede svagt. Kiggede derefter på ham med et lille smil. Hun lod sit hoved glide let på skrå. "Være hvad?", spurgte hun en anelse forvirret. Svaret lå sikkert lige foran hende, men hun kunne ikke se det. Ikke lige nu i hvert fald.

"hvordan kan du ikke være dejlig, smukke?" Han smilte til hende og kyssede hende blidt. "Hvor gammel er du egentligt, smukke?" Han kunne ikke lade være med at lægge sine hænder på hendes røv og tage på den.

Izobell følte sig kun mere og mere forvirret. Det viste hendes ansigt også meget godt. "Jeg forstår ikke helt hvad du mener..", sagde hun langsomt. "!8", svarede hun, "Jeg har fødselsdag den 10. April", hun sendte ham et skævt smil. "Hvad med dig? Hvornår har du fødselsdag?", spurgte hun nysgerrigt, og sendte ham endnu et smil.

"Du spurgte om jeg virkelig syntes at du var dejlig. Jeg svarede med spørgsmålet hvorfor du ikke var det." Han smilede blidt til hende mens han kærtegnede hendes ansigt og skulder. "Jeg har fødselsdag den 20. juni." Baal kunne ikke lade være med at kysse hende igen.

"Åh...", sagde hun, da det lang op længe gik op for hende, hvad han havde ment. "Den 20.? Hvor gammel er du så?", spurgte hun med et smil. Hun mærkede igen hans læber imod sine egne. Gad vide hvor gammel han var? 100 år? 500 år? Måske endda 1000 år. Izobell havde mødt nok væsener til at vide, at udseendet kunne snyde. Han lignede en på omkring de 25, men han var sikkert ældre.

Baal grinte svagt. "Du bliver sikkert overrasket, smukke. Men jeg er 2577 år gammel... Hvis man da også tæller mit liv som blanding med. Men søde som 26 årig." Han smilte til hende og bøjede sig ned for at kysse hende, og kunne ikke lade være med at stikke sin tunge mellem hendes læber.

Izobell måbede overrasket. "Hold da kæft!", udbrød hun. Hun smilede skævt "Så levede du på samme tid som Jesus", sagde hun med et grin. Hvis man da altså troede på, at Jesus havde vandret omkring på jorden. Hvor ville det være vildt hvis han havde, og Baal så havde mødt ham. Izobell smilede ved tanken.
Igen kyssede han hende. Blev han aldrig træt af det? Denne gang mærkede hun bare hans tunge. Det var ikke fordi hun havde noget imod det, men det kom lidt bag på hende.

Baal kunne ikke lade være med at grine af hendes udtryk. "Haha, ja. Han var en skide flink fyr, men blev bare misforstået. Og han kunne ingen smarte tricks med at gå på vandet og så videre." Efter kysset satte han sig på en stol og trak hende med ned, så hun sad på hans skød. "Er det ok jeg kysser dig, smukke?"

Izobell løftede det ene øjenbryn. "Du tager pis på mig, ikke?", sagde hun mistroisk. Havde han virkelig kendt Jesus? Det virkede sygt. Han blev nødt til at lave sjov. Alt andet ville simpelthen være for underligt.
Hun blev lidt overrasket, da han trak hende med ned på stolen. Om det var ok? "Bare pas på det ikke bliver for meget", sagde hun med et blidt smil og rørte let ved hans kind.

Han grinte stille og tænkte *Fair nok* hvilket han gentog højt. Han lagde armene om hende, og kiggede smilende på hende. "Nej.. tager faktisk ikke pis på dig. VAr i Rom på samme tidspunkt som ham. Men har kun snakket med ham et par minutter. Kunne jo også være en der tog pis på mig." Han begyndte lige så stille at nusse Izobell's ryg.

Et lettere skævt smil bredte sig igen på Izobells læber. *Hold da kæft*, tænkte hun. Egentlig havde hun bare ment det som en joke, men han havde måske virkelig mødt Jesus. Medmindre der - som han selv nævnte - var en der havde taget pis på ham. "Utroligt", mumlede hun. Hun smilede stadigvæk.
Hun kom pludselig i tanke om, at hun vidst ikke var en særlig god værtinde. "Hov.. Har du lyst til et eller andet? Noget at drikke eller spise?", spurgte hun. Det havde hun fuldstændig glemt alt om. Hvad ville hendes mor dog ikke sige, hvis hun vidste det.

Baal smilede blidt til hende og kyssede hende længe. "Jo tak, smukke. HVis du har noget vin. Og er lidt sulten. Hvis du har nogle gode råvarer kan jeg godt hjælpe med at bikse noget god mad sammen." Han smilede til hende og holdt om kort om hendes mave.

Izobell førte kort sine hænder op til hans hår. Mand hvor var han bare god til at kysse! Da han var færdig med at snakke, så hun lidt tænkende på ham. "For at være helt ærlig, ved jeg ikke helt hvad jeg har", hun grinede blidt. Hun blev siddende på ham i et lille stykke tid, inden hun rejste sig op, vendte sig om, og kiggede på ham. "Kom med", sagde hun og rakte sin hånd ned til ham.

Baal tog hendes hånd og lod sig trække op fra stolen. Han kyssede hende igen længe, først med hænderne på hendes hofter, men lod dem langsomt køre op ad hendes sider og lod dem hvile på hendes ansigt. Derefter trak han sig, lagde sin arm omkring hende og gik med hende ind i køkkenet. "Du er ret dejlig, smukke."

Det var som om, hans hænder efterlod et spor af ild. Men hun nød det. Ilden var fredelig og behagelig. Den ville ikke gøre hende ondt, præcis ligesom han heller ikke ville. Han stoppede kysset, lige da hun havde brug for noget frisk luft. Det var nok det hidtil længste kys. Igen tænkte hun over, hvad det egentlig var hun foretog sig. Det var ikke første gang, hun havde inviteret nærmest fremmede med hjem i lejligheden. Hun var for uforsigtig. *Du er kun et menneske*. Det var som om hun nogle gange glemte det. Troede ligefrem, at hun var på højde med de magiske væsener. En dag kunne det gå hen og blive hendes død.
Izobell sukkede dybt. De tanker som havde invaderet hendes sind, var ikke ligefrem opmuntrende. Det lykkedes hende dog at sætte en facade op, imens de gik id i køkkenet. Baal kendte hende ikke specielt godt, så han ville ikke kunne se noget mistænkeligt ved hende.
Hun sendte ham et blidt smil. “Mmm... Det har du vidst allerede nævnt” sagde hun lettere drillende, inden hun trak sig frifra hans arm og gik hen til køleskabet. Hun åbnede det, og lyset strømmede ud, som havde det været spærret inde alt for længe. De blå øjne gled over det triste indhold. “Beklager”, mumlede hun og førte den ene hånd op i nakken. “Det bliver nok ikke til det helt store festmåltid”

Baal smilede til hende. Det at han havde rørt hende på den måde gav ham en varme i hænderne, han nød, og som han altid elskede når han forførte kvinder. "Ja, og jeg vil blive ved med at sige det" svarede han drillende mens han gav hende et kys. Han følte sig lidt efterladt, da hun vred sig fri fra hans greb for at kigge i køleskabet. Da hun vedte sig og førte en hånd op i nakken, kunne han føle en ild brede sig i hans krop. "Ved du hvad, smukke. Det er også lige meget. Måske er det ikke det, jeg sulter efter." Han talte med en drillende og legende undertone og kyssede hende. Først på munden og derefter på halsen.

Ved lyden af hans ord, bredte der sig et drillende smil på hendes læber. Hun gengældte kort kysset og mærkede så hans læber på hendes hals. “Er du sikker?”, mumlede hun. Det drillende smil fra før var vendt tilbage. Hun blev stående et lille stykke tid, inden hun trådte to skridt til venstre, og gjorde afstanden imellem dem større. “Er du sikker på, at du ikke hellere vil have noget røræg?”, den drillende tone var ikke til at tage fejl af. Men hvis han rent faktisk havde lyst til røræg, ville det ikke være noget problem for hende at lave det. Izobells evner i køkkenet var meget begrænsede. Røræg var en af de få ting, hun faktisk kunne finde ud af at lave.