Magien i skoven

af Gæst Søn 25 Mar 2012 - 16:30

Tid: Omkring 13
Vejr: Dejligt lunt og en kølig brise
Sted: Skoven
Omgivelser: Dyr
______________________________________________________________
Hvis der var noget som var dejligt! så var det når sommeren var ved at komme frem, dette var det bedste tidspunkt på året synes Andrei. Han havde altid været et sommerbarn, også selv om han aldrig havde været på stranden og badet. han var bange for vand, også selv om det ikke var noget han var stolt af. Ligesom alt andet han fejlede, men han prøvede da på at leve som en normal dreng.
Han kunne bedre lide at gå i skoven når det var sommer, der var næsten aldrig mennesker også var der bare stille. Kun dyrene kunne man høre, og de bange når vinden var der og træerne begynde at snakke. Han elskede det virkelig og følte altid at han var i et eventyr, ikke et af de farlige slags... men mere et hvor alt var i magi, som om intet ondt kunne ske der.
Det var nok også derfor at han denne dag var taget ud i skoven, også selv om hans forældre havde prøvet på at tvinge ham til at blive hjemme "vi kan lave kage eller spillet et spil" havde de sagt og en masse andre ting, bare prøvet på at lokke ham til at blive hjemme. Han havde afslået alle tilbyde, og var istedet smuttet ud på egen hånd. Hans ene arm var pakket ind i gips, efter en skade som han havde fået efter han havde faldet. Han led nemlig af knogleskørhed, som gjorde at hans knogler ikke kunne tåle til meget. Bare et lille fald kunne slå ham ihjel, det var også derfor han havde ar flere steder på sin krop. Efter at han havde blevet opereret af skader, eller bare kommet slemt til skade. Hans arm var gemt væk ind under sin hættetrøje, som var alt for stor til hans lille krop. På ryggen havde han sin rygsæk, som han havde med overalt. med medicin i, hvis nogle af hans sygdomme pludselig skulle gå af.
Han sad nu bare under et træ, med sin rygsæk ved sin side og med øjnene der var lukket i. Han lyttede efter på alt for forgik omkring ham, lydene og duften af frisk skov. Der var ingen tvivl om at han nød dette, bare være der og drømme sig langt væk.

af Gæst Søn 25 Mar 2012 - 17:07

Solen stod højt på himlen denne dag og det gjorde ikke spor at der var den stille brise, hvilket faktisk kun gjorde det mere behageligt, i stedet for den tunge hede over en konstant. Skoven var et af de steder, hvor der kom mindst mennesker på sådanne dage, de fleste var ved stranden eller ude i byen.

Lyden af dyrene i skoven fyldte hans ører, hvilket frembragte et smil på læberne af en ung mand, som kom gående gennem skoven. Fra afstand ville man ikke kunne se det bind foran hans øjne, men jo tættere man kom på, kunne man se det. Det var egentlig ikke fordi han var blind at han havde det på, men fordi han havde et meget dårligt syn når der var sollys, takke været det der skete for nogle år siden. Han sukkede kort og lod en hånd glide gennem det lange kridt hvide hår inden han stoppede op og støttede sig op af det træ ved hans side. Hvorfor var han ikke bare blevet hjemme, så kunne han i det mindste blive fri for det bind foran hans øjne.

Han gik videre og lyttede til sine omgivelser og opfangede en lyd som han ikke var vandt til, og mærkede en aura fra en person, men han kunne ikke se nogen, sjovt nok. Han stod helt stille og lyttede til sine omgivelser, men fandt ikke ud af hvor personen var henne, hvilket irriterede ham grueligt. Et suk undslap ham inden han fortsatte i retningen af den aura han kunne mærke og stoppede da han kunne mærke den blev ufatteligt stærk " Er der nogen?" sagde han stille og stod stadig stille og lyttede efter hver mindste lyd.

af Gæst Søn 25 Mar 2012 - 17:21

Andrei sad der og var tæt på at falde i søvn, ikke fordi det gjorde ham noget da han godt kunne finde på at sove lige der. Han åbnede bare sine øjne hurtigt, og så sig langsomt omkring da han hørte en stemme. Han havde sådan håbet på at han var alene der, hans ryg blev automatisk trykket op af træet bag sig. Han havde aldrig været en af dem som snakkede med fremmende personer, han snakkede knap nok med nogen. Han var alt for genert til sådan noget, og stammede ofte når han endelig fik ord ud.
Han prøvede på at være fuldstændig stille, som bestemt ikke gjorde det bedre. Det raslede under ham, når han prøvede på at trykke sig bedre mod træet. Et par klynkede lyde kom ud mellem hans læber, også selv om han prøvede på at holde det inde "n..nej" fik han til sidst sagt, og viste at nogle folk var så dumme at de så troet på dette og bare gik videre. Han kunne vel bare håbe på, at det også ville ske denne dag.

af Sponsoreret inhold

Magien i skoven

Magien i skoven

Sv: Magien i skoven

Sv: Magien i skoven

Sv: Magien i skoven