Midnight Insight

Sted: Højt i bjergene med den tynde luft og månelys som eneste selskab

Beskrivelse: Khá er som altid i sine sorte troldmandskåber og dækket ansigt. Ellers er han udød af natur og udseende.

Det var en måneklar nat og Khá ville nyde lidt ro væk fra byen og valgte derfor at spadsere en tur op i bjergene. Her var der ingen til at blive bange, eller fjendtlige. Her var en salig ro han sjældent mærkede. Op langs den tynde sti blev han kun mødt af en frisk brise fra bjergene eller et skrig i det fjerne fra en ørn. Man kunne meget svagt ane byens larm men det var intet problem at lukke det ude

Det var først da han nåede et plateau længere opee at han bemærkede han ikke var alene. Der sad en skikkelse badet i månelyset

Ånd ind, ånd ud, ånd ind, ånd ud, tøm hovedet og lad tankerne flyde. Sådan blev cyklussen ved mens halv elvere Tsuki sad på bjergtinden. Meditationens kunst, ikke mange var i stand til at kunne bevare en åndelig ro som Tsuki.

Hun sad med ret ryg, hånderne knyttet og presset mod hinanden i en højde på linje med solar plexus. Hendes kjole der var af gammelt design, skabt af dem der startede den noble kunst at bruge balancen til at kæmpe sig vej frem igennem det umulige. Hendes sko der var af noget nær det samme design.

Hendes hår flavrede let i vinden og fuldmånens lys gav et svagt genskær i dets blanke overflade. Kosmos energi strømmede ind i hende via toppen af hendes hoved, jordens rå styrke strømmede ind i hende fra bunden af hendes rygrad. Hun var i balance og hun var årvågen. Ikke langt fra hende kunne hun gøre skridt, hun kunne mærke de svage vibrationer i hendes nuværende tilstand.
Uden at bevæge sig det mindste kaldte hun "Hvem nærmer sig den der søger indre ro?"

"Endnu en entitet i den her by. Jeg er en blot en simpel.... person der nyder nattens ro. Det er længe siden jeg har set østens mystik i praksis. Det må være derfor jeg ikke fornemmede dine energier."

Khá talte så roligt som muligt men man kunne ikke undgå at høre den dystre rustne stemme der var en del af hvordan han var som udød. Han stod blot på afstand og betragtede hende og beundrede hendes teknik.

"Men lad endelig ikke mig forstyrre dem. De kan svare på hvem de er når de er færdig med deres gerning frøken"

"Jeg ville vente havde jeg haft mulighed for det. Når først man er forstyret i meditation kan man ikke blot genoptage det." Tsuki rejste sig op og vendte sig mod den fremmede person "Man sidder i et stadie der er halvejs mellem den fysiske verden og den spirituelle verden." Hun samlede en sten op og kanaliserede en smule magi ind i den, hvilket fik den til at lyse. Lyset var kraftigt nok til at hun kunne se den fremmede i nogen lunde detaljer. Det slappe, tørre hår, de indsunkne øjne og tørre hun.
"Ingen tvivl" tænkte Tsuki "Det er ikke et menneske, men en udød. Det er første gang jeg har set en"

Ubevidst samlede Tsuki en større mængde magi i sin højre hånd. Det var efterhånden blevet en vane over de sidste par år. Man kunne aldrig vide om fremmede havde ondt i sinde.
"Mit navn er Tsuki, jeg er halv elver og du er?" Hendes tone var lettere udfordrende, somom hun næsten forventede at han ville angribe.

Khá fremmanede den arkane flamme omkring hans hånd og sagde med en overraskende ro: "Jeg er djævelen Khá. Jeg var en gang et helligt væsen. Min forbandelse gjorde at jeg vandrer i en udød krop. Skal vi ikke starte med at lægge vores våben som de civiliserede individer vi forhåbentlig er?"

Khá slukkede flammen igen og ville give hende hånden

"Den spirituelle verden er tildels lukket for mig, grundet mine evner men det er stadig inponerende at se."

Khá ventede for at se om hun havde tænkt sig at angribe. Han regnede ikke med det men han holdt dog energien klar bare for en sikkerheds skyld

Tsuki kiggede spørgende på ham idet Khá fremmanede en blå flamme. Ville have angribe? Troede han at hun ville angribe?
"Jeg har ingen grund til at være fjendtlig, ej heller har du. Du har intet gjort for at true mig og intet har jeg gjort for at true dig. Stene her" hun vægtede let stenen i hånden for at vise det var den hun snakkede om "Var blot for at kunne se. Jeg bruger ikke våben, min egen krop er mit våben."

Han havde rakt hånden ud til hende og selvom hun var mindre skeptisk rakte hun dog også sin hånd ud. Vel og mærke den hvor hun havde samlet en mængde energi i. Hvis han besluttede sig for at angribe kunne hun hurtigt slippe den energi løs ind i hans krop, eller bruge hendes 'First Lotus'.
"Hvad er dit erinde så heroppe? Jeg ser ikke mange folk heroppe, og endnu mindre om natten"

"De kan være ganske rolig, men de behøver slet ikke at samle energierne, for jeg er ganske fredelig lige nu, De vil kunne udnytte deres trykpunkter alt det de vil men det vil ikke hjælpe dem. Min udøde krop har slet ikke forudsætningerne for at blive påvirket. Jeg er som sagt bare ude og nyde nattens ro her oppe i bjergene. "

Khá slukkede igen flammen og smilte til hende, og bukkede ærbødigt imens han sagde:

"De virker ganske upåvirket af gravens kulde?"

I første omgang var Tsuki meget overrasket at den fremmede var i stand til at mærke hvordan hun samlede energi i sin hånd.
"Det burde ikke være muligt..." tænkte hun "Kun en person der selv har mestret den spirituelle kunst vil kunne mærke strømmen af energi der flyder igennem koppen på andre" Hun slap langsomt hans hånd og lod enegi løbe tilbage i hendes indre strøm af energi der konstant flød rundt i hendes krop.
"Levende eller udød, du trækker stadigvæk på din indre energi. Magi eller kinetisk energi stammer alt sammen fra strømmen af chakra i din krop. Deraf ved jeg at Lotussen vil have effekt. Om ikke andet så vil styrken bag slaget stadig tage effekt."
Hun knyttede den ene høj og lagde den mod håndfladen på den anden foransig og bukkede ligeledes for den fremmede.

Hun rynkede let på næsen "Gravens kulde? Jeg mærker den skam, men en person der retmæssigt kan kalde sig selv stærk vil ikke blive påvirket af noget der er anderledes." Hun smilede ikke tilbage men holdt hans blik, hun ville ikke overraskes.

"Jeg har slet ikke Chakra. Men det er ganske korrekt at slagets kraft vil have effekt men der er ikke nogen strøm at blokkere. Det er en del af forbandelsen jeg lider under. Jeg trækker fra verden omkring mig. Jeg ved bare hvordan. i et magisk tomrum ville jeg være forsvarsløs og kun min udøde natur ville være et værn. Men lad os nu ikke diskutere om hvem der har en chance mod hvem. De er ung og livet har meget at byde på endnu for dem."

Stille og roligt satte Khá sig ned og kiggede på hende med et nysgerrigt og roligt smil imens han sagde: "Men fortæl endelig om hvor du kommer fra om din træning? Jeg aner både spor af Hung Gar og bomuldsnæven"

"Ingen chakra?" Tanken forekom næsten utænkelig for Tsuki, at være så meget ude af balance med sig selv og omverdenen at den indre strøm af energi ikke eksisterede. Hun rystede let på hovedet "Jeg kan slet ikke forestille mig det... Jeg lever i balance, jeg kan ikke se for mig hvad det ville være at være ude af sagte balance"
Hun satte sig ned foran den fremmede og kiggede ham i øjnene, elle hvad der var tilbage. Det lignede ikke øjne, mere dybe søer af sort vand. Hun kunne intet fornemme i dem.
Hun kiggede ned i sit skød, og så op igen "Du ønsker at høre om min træning?" spurgte hun.

"Ja selvfølgelig. Jeg er 400 år gammel og er benægtet den balance du omtaler. Jeg besidder en voldsom stor magt indenfor de udøde og så selvfølgelig den Arkane Ild. . Men grundet min forbrydelse blev jeg forbandet, så balance af den type er ikke mulig for mig men det er ikke nødvendigvis en hæmsko. Før min forbrydelse var jeg med til at håndhæve hvem der måtte komme til efterlivet og hvem der skulle vandre hvileløst. Så jeg er meget nysgerrig."

Khá tog et insekt han havde trådt på og hans røde glødende øjne lyste lidt mere og insektet vakte til live og hoppede hen foran den unge kvinde

"Så vil jeg dele min historie bagefter"

"Meget vel" sagde hun og foldede hænderne i sit skød "Jeg kommer langt væk fra, så langt væk at jeg tvivler på om det overhovedet har et navn, det eneste jeg ved er at det ligger mod vest. Jeg er en Half Elver, halv elver og halvt menneske. Min mor var elver og min far menneske. Hver især var de mestre i deres kampkunst. Min far var havde trænet Hung Gar kung fu siden han var barn og min mor var en lys magiker. Jeg ville aldrig have troet at nogen kunne skabe 100 sværd af lys på samme tid, men hun gjorde det. De var begge to opsat på at jeg skulle lære hvad de kunne" Hun smilede let for sig selv da hun genkaldte diskussionen mellem sine forældre "De diskuterede i næsten en time om hvad jeg skulle lære. De stoppede først da jeg sagde at jeg nok skulle lære fra dem begge. Jeg lærte Hung Gar Kung fu hurtigt, lys magi var noget sværere. Jeg var ikke i stand til at fremmane noget større end et mellemlangt sværd. Det var for kort til at bruge som sværd og for lang til at bruge som dagger. En dag blev jeg så frustreret over at jeg ikke kunne lære de ordenligt at jeg bare slog mod en sten til at min knoer til sidst var ødelagte og blødte. Der var dog det sidste slag, min hånd begyndte at lyse og stenen slog kraftige revner ud fra det sted hvor jeg ramte. Det var på det tidspunkt jeg opdagede at jeg kunne forstærke min egen krop og styrke ved hjælp af lys magien. Jeg kæmper ved at samle energi i min næve, hvis jeg slår, og så slippe det hele løs når jeg rammer. Jo mere energi jeg bruger jo hårdere bliver slaget. Jeg kan komme op og overgå en dæmons brutale styrke hvis jeg ønsker det" Hun rejste sig op og gik hen til en nærliggende sten. Den var omtrent ligeså stor som hende selv.
Tsuki vendte hovedet mod den udøde "Se her" hun lukkede øjnene og lod hænderne hænge ned langs siden. Hun åndede dybt ind og styrede strømmen af energi i hendes krop, hun guidede den ned til hendes højre hånd som begyndte at lyse svag. Som sekunderne gik blev lyset kraftigere indtil det til sidst skinnede så kraftigt at hele hendes krop var oplyst.
"RAAAAAAAAAAAAAAGH!!!!!" Hun åbnede øjnene og med et brøl slog hun mod stenen. Der skete en lille eksplosion af lys og da det var væk lå der nu ikke en, men tre sten. Hver af dem en tredjedel af den hun slog mod.
Hun vendte sig mod den udøde "Dette er styrken af en Lotus" sagde hun og satte sig hen foran ham igen "På nuværende tidspunkt rejser jeg verden rundt for at lære og blive endnu stærkere, og for at give min kunst videre."

"sød historie. og imponerende. Magi i sig selv er et spørgsmål om at viljen til at beherske energierne enten i dig selv eller omkring dig. Vilje kan være ligeså kraftfuldt hvis ikke mere. Se her"

Khá gik hen til en sten af ca samme størrelse og hans øjne begyndte at gløde mere. Khá holdt hånden ud mod stenen og stenen blev dækket af et lag af blå ild. Ilden blussede op og i løbet af 10 sekunder var der ikke længere nogen sten.

"Men jeg lovede jo at fortælle min historie også. Hvis de da er villige til at høre den stadig? Jeg var en gang et helligt væsen. Jeg var skabt af guderne for at håndhæve deres retfærdighed. Jeg fik evnerne til at kontrollere de udøde og at straffe med en hellig ild. Men min sidste ordre fra dem, var så væmmelig at jeg ikke længere ville tjene dem. Så jeg brød de hellige segl der var blevet sat i mig. Jeg blev forbandet til at vandre for evigt sådan her og mine evner forandrede sig. Jeg kunne stadig beherske de udøde, men havde ikke længere den hellige ild, så jeg lærte mig selv den Arkane Ilds brug. Ligesom dem så søger jeg efter at blive stærkere"[i]